Fagets viden(skab)steori eller: Det, du kan nøjes med – og ikke kan undvære

Det her handler ikke om ”videnskabsteori” som selvstændigt fag, men om ”fagets videnskabsteori” som værktøj for dig – helt uanset hvilket fag du har. “Fagets videnskabsteori” er en disciplin, der blev indført ved alle videre gående uddannelser i 2014, og som skal give de studerende en grundlæggende “akademisk dannelse” med relevans for det pågældende fag. Og hvad er så dét?

Af Per Salling

“Akademisk adfærd” er defineret på mange måder af mange forskellige… akademikere. (Og andre.) En af de mere brugbare udlægninger er, at det er evnen til i en given situation at kunne forholde sig

  • Spontant: At kunne undre sig som forudsætning for at undersøge noget (”Hovsa – hvad er nu det?”)
  • Opsøgende: At kunne lytte, se og læse med det formål at kunne suspendere sin sædvanlige måde at tænke på og dermed se ud over sine vaner (og vaneforestillinger) (”Findes der helt andre mulige måder at gøre dette på?”)
  • Systematisk: At kunne angribe et problem på en systematisk, planlagt og velorganiseret måde for at opnå et bestemt formål (”Hvilken type undersøgelse (eller anden proces) bør gennemføres her?”)
  • Reflekterende: At kunne bruge sit faglige jeg som person og se evaluerende på dette faglige jeg som forskelligt fra det private jeg.

Endnu kortere: Evnen til uden nærmere overvejelser at kunne definere et behov, skaffe sig den relevante viden, dokumentere den, bruge den på den rigtige måde, evaluere resultatet og lære så meget af det, at man kan gøre det (endnu) bedre næste gang.

Jeg har undervist bygningskonstruktørstuderende (professionsbachelor-niveau) i videnskabsteori i mange år. Der arbejdede vi med de faglige værktøjer, de havde brug for, og kun dem – og det var selvfølgelig noget helt andet end det, sygeplejerskestuderende, jurastuderende, biologistuderende, økonomistuderende eller lærerstuderende har brug for.

Men der er nogle få elementer, der er så basale, at alle skal have kendskab til dem. ALLE – uanset om de studerer til kloakmester eller astrofysiker, og i øvrigt intet ondt eller nedladende ord om nogle af de to grupper. Selv om de første formodentlig nok har den største samfundsmæssige nytte sådan lige her og nu…

Altså. Hvis vi nu smider skabet ud af videnskabsteorien, så får vi ”vidensteori” – det vil sige en generel og brugbar viden om viden på et niveau og med et ordforråd, så vi kan snakke om den. Og den kan helt grundlæggende rummes i en diskussion af de 3 videnskabsteoretiske spørgsmål i artiklen Sådan bruger du videnskabsteori på Videnskab.dk:

  1. Hvad er viden for mig? Eller: ”Hvilke dele af virkeligheden skal jeg udvælge og undersøge for, at jeg får den viden, jeg har brug for?” – det kalder man det ‘ontologiske’ spørgsmål.
     
  2. Hvordan får jeg fat i den viden? Eller: ”Hvordan kan jeg få den viden, jeg vil finde?” – det kalder man det ‘epistemologiske’ spørgsmål.
     
  3. Hvordan bruger jeg den? Eller: ”Hvordan er forholdet mellem mig, der undersøger, og det, jeg undersøger? – det kalder man enten for ‘Subjekt/objekt-modstillingen’ eller ‘Forholdet mellem analytisk og empirisk objekt”.

Når du har styr på de tre spørgsmål – og her mener jeg virkelig fat om struben på dem, så det er dig der styrer showet og ikke omvendt – så kan du faktisk så meget videnskabsteori, at du bør kunne klare dig i vidensbaserede fag. Men så meget er du simpelthen også nødt til at kunne!

Om du så lige kan huske, hvad ”ontologi”, ”epistemologi” og ”subjekt-objekt-modsætning” betyder… tjah, det er måske ikke så vigtigt. Men somme tider er det nu helt fint at kunne fagsprogets udtryk, så man kan snakke med ved kaffemaskinen. Og på langt sigt er de udtryk nok også mere brugbare end ”flokimmunitet”, ”infektionsrate” og ”pcr-test”. (Det må vi da håbe!)

Men hvad vil det så overhovedet sige: ”at vide noget”?

Dér er vi selvfølgelig nødt til at begynde.

Videre til næste afsnit: Hvad vil det sige at vide noget?

  1. Indledning: Videnskabsteori i harehøjde
  2. Fagets videnskabsteori: Det, du kan nøjes med – og ikke kan undvære
  3. Hvad vil det sige at vide noget?
  4. Hvad er ”virkelighed”?
  5. Hvad er videnskab?
  6. Naturvidenskabelig tænkemåde
  7. Humanvidenskabelig tænkemåde
  8. Samfundsvidenskabelig tænkemåde
  9. Videnskabelig redelighed og videnskabelig formidling