Hvad vil det sige at vide noget?

Eller: Hvad er ”viden” overhovedet? Det spĂžrgsmĂ„l bliver vigtigere og vigtigere at fĂ„ besvaret, efterhĂ„nden som der kommer flere og flere kilder til viden frem. Hvad er ”rigtig” viden? Hvad er ”fake science”? Hvordan kan vi kende forskel? Og hvor bliver vores egne erfaringer af i det billede?

Af Per Salling

Hvad er viden? Tjah… hvad med ”Alt hvad vi kan se, hĂžre, fĂžle, lugte …? (subjektivt)

  • AltsĂ„: Jorden er flad (sĂ„ lĂŠnge man ikke cykler pĂ„ den)

Ikke helt godt nok. Hvad sĂ„ med dette: Alt hvad vi kan mĂ„le, veje, analysere …? (objektivt)

  • Jorden er rund (eller ĂŠbleformet – lidt fladet ud ved polerne)

Bedre. Og dog – hvad mĂ„ler vi med? MĂ„leredskaber, der er opfundet og aflĂŠst af mennesker.

PÄ den ene side behÞver vi ingen mÄleredskaber for at konstatere, at risengrÞden er brÊndt pÄ. PÄ den anden side kan selv de bedste mÄleredskaber ikke besvare spÞrgsmÄl, vi ikke har konstrueret eller indstillet dem til at besvare. Analyser af blodprÞver afslÞrer ikke din krÊft, hvis lÊgen specifikt kigger efter tegn pÄ sukkersyge. Og analyseresultater skal stadig fortolkes af mennesker.

Hvor er internettet?

Hvor er ”nettet”? Og ”skyen”? Ja, hvor tror du? Egentlig ved vi det jo godt. Alligevel kommer det som en slags ĂžjenĂ„bner, nĂ„r vi fĂ„r det at vide. I Danmark bor internettet fx i et hus i NĂžrre Nebel…

Den amerikanske journalist Andrew Blum kom ud for, at hans internet forsvandt, fordi et egern tyggede pĂ„ det. Det kom der en ret sjov TED-Talk ud af – se her: Discover the Physical Side of the Internet.

(Et tip: Hvis du vil se en TED-Talk, sÄ se den altid pÄ TED-Talks egen hjemmeside, ikke pÄ Youtube. SÄ fÄr du en meget bedre tekstning!)

Blums konklusion er, med et citat fra Neal Stephenson: ”Wired people should know something about wires”. Og vi er alle ”wired” – vi er alle forbundet af et net af félles viden.

  • Internettet er lige sĂ„ fysisk til stede som et bibliotek med bĂžger.
  • ”Viden” er lige sĂ„ fysisk.

Og du, jeg og alle de andre er en del af den fysik!

Objektivitet og subjektivitet

Ovenfor brugte jeg ordene ”objektivt” og ”subjektivt”. De skal lige séttes ind i sammenhéngen.

  • Objekt:   Ting eller genstand, som kan iagttages, og som man kan gĂžre til genstand for en undersĂžgelse
  • Objektivt:   Noget, som udelukkende bygger pĂ„ fakta; pĂ„viselige, mĂ„lelige ufortolkede egenskaber ved et objekt
  • Objektivitet:   At have neutrale, upartiske vurderinger, som bygger pĂ„ objektive (og mĂ„lelige) data
  • Subjekt:   Det ”jeg”, som iagttager, mĂ„ler og undersĂžger et objekt
  • Subjektivt:   Noget, som primĂŠrt bygger pĂ„ ”jegets” holdninger, tolkninger eller interesser
  • Subjektivitet:   At vĂŠre subjektiv i et givet forhold

Cand. mag. Carsten Pedersen er specialist i forholdet mellem professionsuddannelse og professionsudĂžvelse. Han viser pĂ„ sin gode hjemmeside Omsigt.dk denne model, som er velegnet til at diskutere forholdet mellem det subjektivt og det objektive i vores arbejdsliv – og dermed ogsĂ„ i vores hĂ„ndtering af viden.

Carsten Pedersen Omsigt
Professionalitetens treklang. Kilde: Carsten Pedersen, Omsigt.dk

AltsÄ: Det personlige er den, man er. Det faglige er det, man ved. Og det saglige er det, man gÞr.

De tre elementer blander sig pĂ„ en temmelig uigennemskuelig vis i hver enkelt af os, nĂ„r vi handler. Men det er vigtigt at holde fast i, at vores mĂ„de at udvĂŠlge og tilegne os en ”objektiv” viden pĂ„ og bruge den til at handle ”objektivt” ud fra afhĂŠnger af vores ”subjektive” mĂ„de at vĂŠre pĂ„: Nysgerrighed, energi, vilje, engagement, pligtfĂžlelse, social indlevelse… fortsĂŠt selv listen.

Konsekvensen af det er, at i vores arbejde pĂ„ at blive ”kompetente mennesker” (dvs. mennesker, der i en given situation kan gĂžre det, de skal kunne), kan vi ikke tilsidesĂŠtte vores rent subjektive ”mig”. For det er det ”mig”, der skal drive hele processen. (Og nej, det dur heller ikke at erstatte det subjektive menneske med en computer, for computeren er jo ogsĂ„ programmeret af mennesker!)

Vi vender tilbage til det sted, hvor menneske mÞder fakta og stiller det store spÞrgsmÄl: Hvad vil det sige at vide noget?

HvornÄr ved vi noget?

Almindeligvis benytter man ”standardanalysen om viden”, ogsĂ„ kaldet JTB-analysen (Justified True Belief), til at definere, hvad vi opfatter som ”viden”. Det rokkes ikke af, at filosofiske fluekneppere morer sig med at opstille hypotetiske situationer, hvor definitionen ikke holder, se fx artiklen om ”the Gettier Problem” pĂ„ engelsk Wikipedia. (Eller lad vĂŠre, det er ikke vigtigt for andre end flueknepperne.)

Standardanalysen

  1. Niels gĂ„r rundt og ”ved” noget (han kender altsĂ„ til det)
  2. Noget er sandt (det, han kender til, er rigtigt)
  3. Niels har god grund til at formode, at noget er sandt (han gétter ikke, og han lytter ikke til lþse rygter – han har det fra en seriþs kilde)
  4. Facit: Niels ved derfor noget

Det vil sige:

  1. Viden skal vére sand. Ellers kan det ikke vére viden. ”Alternative fakta” findes ikke!
  2. Man skal have seriþs adkomst til at besidde denne viden. Ellers er det formodning, gétteri eller tilfélde – men ikke viden

Det siger sig selv, at ”virkelighed” og ”viden” ikke er det samme, og at det er vigtigt at skelne mellem de to begreber. ”Virkeligheden” om Verden er uendelig, det er vores viden om den bestemt ikke. ”Virkeligheden” om en skolebygning omfatter bygningen og alle dens installationer, dens brug, dens historie, lĂŠrernes anvendelse af den, arkitekturkritikernes mening om den, summen af byggematerialernes vĂŠgt, elevernes liv i den og erindringer om den osv. – altsĂ„ al tĂŠnkelig og utĂŠnkelig reel og potentiel viden. Pedellens viden om bygningen (og han er nok den, der kender den bedst), er yderst indskrĂŠnket i forhold til virkeligheden.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem virkeligheden (al tĂŠnkelig og utĂŠnkelig, reel og potentiel, erkendt og endnu uerkendt viden om et forhold) og den skarpt afgrĂŠnsede skive viden, man har brug for at tilegne sig i en given situation.

Et eksempel: Jeg spĂžrger min mekaniker: BĂžr jeg fĂ„ undervognsbehandlet min ikke helt nye bil? Han ser pĂ„ mig, ser pĂ„ bilen og svarer: Det afhĂŠnger af, hvor lĂŠnge du har tĂŠnkt dig at beholde den. Jeg spĂžrger om noget teknisk, han udvider ud fra sin professionelle synsvinkel min amatĂžragtige definition af ”nĂždvendig viden i situationen” ved at inddrage tidshorisont og Ăžkonomi.

Det er ubevidst, men professionel videnshĂ„ndtering – viden(skab)steori i praksis!

SĂ„dan bruger du videnskabsteori

Artiklen pÄ Videnskab.dk gennemgik disse 3 begreber:

  • Ontologi: (del af filosofien) studiet af det vĂŠrende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
    Det handler altsÄ om virkeligheden.
  • Epistemologi: (del af filosofien) studiet af den menneskelig viden og erkendelse, dens grĂŠnser og mĂ„den vi fĂ„r den pĂ„.
    Det handler altsÄ om vores viden og hvor vi fÄr den fra.
  • Subjekt/objekt-modstillingen: (begreb inden for videnskabsteorien og filosofien) forholdet mellem os mennesker som dem der undersĂžger, og den virkelighed vi undersĂžger for at skaffe os den viden, vi har brug for.

Disse 3 begreber sÊtter grÊnserne for, hvor meget videnskabsteori du behÞver at kunne. Og det er ikke noget, du ikke allerede ved! Vi sÊtter bare ord pÄ, sÄ du

  1. bliver klar over, hvad du gĂžr
  2. fÄr ordene til at tÊnke over det og snakke med andre om det
  3. kan forfine det og gĂžre (endnu) bedre brug af det
  4. kan professionalisere det ved at trÊkke det ind i din mÄde at arbejde pÄ.

LĂŠs videre i “Hvad er virkelighed?”

  1. Indledning: Videnskabsteori i harehĂžjde
  2. Fagets viden(skab)steori eller: Det, du kan nþjes med – og ikke kan undvére
  3. Hvad vil det sige at vide noget?
  4. Hvad er ”virkelighed”?
  5. Hvad er “videnskab”?
  6. Mere om videnskabelig metode
  7. Naturvidenskabelig tÊnkemÄde
  8. Humanvidenskabelig tÊnkemÄde
  9. Samfundsvidenskabelig tÊnkemÄde
  10. Videnskabelig redelighed og videnskabelig formidling

Hits: 389