Også kendt som “Fagets Videnskabsteori” (FVT)
Selvfølgelig kan det være, at du skriver (ikke skriver om noget, men bare skriver), fordi du fryser om fingrene. Men så er du så sjælden, at du burde udstoppes og udstilles. Mest sandsynligt er det, at du skriver om noget, fordi du er nødt til det. Fordi nogen uden for dig selv siger, at du skal, eller fordi du selv indeni føler, at du er nødt til det.
Hvis det er tilfældet, så er du også nødt til at læse denne artikel – eller noget lignende. Så er du nemlig nødt til at skaffe dig en viden om, hvad det overhovedet vil sige at vide noget. For hvis du ikke ved noget, så kan du heller ikke skrive noget – godt nok.
Serien her er en gennemgang af de elementer, der er basis for “Fagets Videnskabsteori” – den teori, der er tillempet studiet af det enkelte fag og ikke videnskabsteori som et fag i sig selv.
Kort sagt: Serien serien handler om, hvad det vil sige at vide noget.
Af Per Salling
“Videnskabsteori”, er, som Den Danske Ordbog siger, “en videnskabelig disciplin, som søger at kortlægge de karakteristiske træk ved de enkelte videnskaber og mekanismerne bag deres opståen og udvikling”. Og det er både fint og nyttigt, at nogen beskæftiger sig med det. Det er bare ikke dér, du er henne, hvis du læser med her.
For her handler det ikke om videnskabsteori som selvstændigt fag, men om ”fagets videnskabsteori” som værktøj for dig – helt uanset hvilket fag du har. Et værktøj, der gør det muligt for dig at håndtere dit eget fags viden på en professionel måde.
Det handler næste kapitel om.
Derefter kommer et par kapitler om, hvad det egentlig vil sige at vide noget, og hvad virkelighed er. I en tid med mange meninger om, hvor flydende grænsen mellem at synes noget, at tro at man ved noget og så rent faktisk at vide det er så flydende som den er, og hvor der både fra sølvpapirhatte og seriøse politikere markedsføres interessante synspunkter om alternative fakta og en glidende overgang mellem forskningsfrihed og politisk frihed, er det rart at have fast grund under fødderne i sit eget fag.
Efter en kort oversigt over nogle gængse videnskabelige metoder – og der er flere – gennemgår jeg så de tre mest udbredte videnskabeligt funderede måder at tilgå viden på.
Her er jeg endnu ikke helt færdig, den sidste mangler. Den dukker op hen over vinteren sammen med en afsluttende artikel om videnskabelig redelighed og formidling.
Hvis du ikke kan vente så længe, vil jeg allerede nu afsløre titlen på min yndlingsbog om emnet: Torsten Thurén: Videnskabsteori for begyndere. Den er efter min mening den lettest tilgængelige og mest inspirerende introduktion til emnet for læsere, der ikke ved en bjælde om det endnu. Nyeste udgave – hvis du kan få fat i 2. udgave fra 2008 brugt, er det også OK. (Ja, det er en af de bøger, du får lyst til at eje, så du kan sætte streger i den.)
Sådan bruger du videnskabsteori
Begynd under alle omstændigheder med at læse denne artikel fra Videnskab.dk: Sådan bruger du videnskabsteori. Se også videoen – selv om den er lidt ulækker.
Når du har gjort det, så kom tilbage her og læs videre i listen nedenfor!
- Indledning: Videnskabsteori i harehøjde
- Fagets videnskabsteori: Det, du kan nøjes med – og ikke kan undvære
- Hvad er viden overhovedet?
- Hvad er ”virkelighed”?
- Hvad er “videnskab”?
- Mere om videnskabelig metode
- Naturvidenskabelig tænkemåde
- Induktion, deduktion og abduktion
- Humanvidenskabelig tænkemåde
- Videnskabelige revolutioner
- Samfundsvidenskabelig tænkemåde
- Videnskabelig redelighed og videnskabelig formidling (på vej)
Læs mere:
- Hvis du er studerende, er Torsten Thuréns “Videnskabsteori for begyndere” (Rosinante 2008) som nævnt ovenfor et fint sted at komme videre fra.
- Er du underviser, bør du kaste et blik i Børsen, Budtz Petersen og Andersens “Fagets Videnskabsteori” (Samfundslitteratur 2018). Der er gode overvejelser om formidling af faget.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2024
Visits: 611