Sådan slår du din kreativitet ihjel!

Af Daphne Gray-Grant

Og dér sad jeg så I lægens venteværelse. Og ventede. Faktisk var det meget senere end min aftalte tid, da lægen var skandaløst langsom. Af ren og skær kedsomhed gennemgik jeg samtlige meddelelser på min iPhone – før jeg begyndte at lede efter noget at læse i. Heldigvis indeholdt stakken af lasede ugeblade og magasiner en perle: December 2009-nummeret af Psychology Today.

En artikel med titlen “How to Kill Creativity” fangede mit blik med det samme

Den var fremragende! Men lad os først lige se på, hvorfor overskriften er så god.

  • For det første fortæller den præcis hvad artiklen handler om. Hvis du ikke er interesseret i emnet, så hopper du forbi; hvis du er interesseret, vi du gå direkte til den. Husk, at det er lige så vigtigt at eliminere de læsere, der ikke er interesserede, som at tiltrække dem, der er – vi har travlt, og ingen af os vil lokkes til at læse om noget, vi ikke er interesserede i.
  • For det andet er “slå ihjel” et sensationelt, opsigtsvækkende udsagnsord. Gode udsagnsord leder meget ofte – for det meste – videre til gode tekster.
  • For det tredje begynder den med “Sådan”. Overskrifter, som begynder med “Sådan”, virker normalt tiltrækkende på os læsere. Vi ved nemlig, at artiklen sandsynligvis vil være præcis og praktisk orienteret.
  • Og for det fjerde er det en negativ overskrift. Hvem i alverden vil slå sin kreativitet ihjel? Den femårige unge inden i os griner indvendigt af modsætningen. Og den femogtyveårige forstår, at negative eksempler er lige så værdifulde som positive.

Faktisk var overskriften så god, at jeg lånte den til mit nyhedsbrev i dag.

Og så til teksten

Jeg har taget de 5 ideer fra den originale artikel og tilføjet mine egne kommentarer. Og jeg har fokuseret på, hvordan de vil ødelægge kreativiteten i skriveprocessen.

  1. “Vid helt præcist, hvad du arbejder med, før du begynder.”
    Nej! At skrive handler om at finde ud af, hvad du arbejder med. Det handler sjældent om at registrere noget – det handler om at finde ud af. Det er netop derfor jeg er så inderligt imod at begynde med en synopsis. Synopser forudsætter, at du kan forudsé enhver idé på forhånd. I stedet opfordrer jeg til at bruge et mindmap – en meget mere frigørende og mindre fastlåsende tilgang til processen.

    Og husk så at være åben over for enhver idé, enhver mulighed, der dukker op undervejs. Som en af mine venner plejer at sige: “At skrive en tekst om er jo ikke en rodbehandling – det er en mulighed!”

2. “Undgå at fornærme nogen.”
Nej! Jeg har arbejdet i avisbranchen i mange år, og jeg kan garantere, at uanset hvad du skriver, så risikerer du at fornærme en eller anden. Jeg vil indrømme, at det sjældent giver mening af fornærme en arbejdsgiver, klient eller lærer. Men husk, at du ikke hugger dine ord i granit med hammer og mejsel. De kan (og bør) skrives igennem nogle gange. Så i første omgang skal du slukke din selvcensur og skrive det, du har lyst til.

3. “Få tilladelse.”
Nej! Vi skribenter er nogle sarte små planter. Vi skal bruge sol, vand og gødning. Bliver det stormvejr, kan vi blive pjuskede i toppen. Det absolut sidste, vi har brug for, er tilladelse til at blomstre! At skrive og at publicere er to helt forskellige ting, som intet har med hinanden at gøre. Du skal aldrig bede om tilladelse til at skrive noget som helst. Skriv for dig selv – og så kan du tænke på tilladelser, når du kommer til udgivelsesfasen.

4. “Få nogen til at se på det undervejs.”
Nej! Jeg kunne aldrig finde på at vise noget til andre, før jeg selv er 99% tilfreds med det. Jeg viste ikke manuskriptet til min bog 8½ steps to writing faster, better til nogen som helst – ikke engang min mand – før jeg havde en nogenlunde færdig kladde skrevet igennem og sat pænt op. Dén sendte jeg til kommentar hos et dusin gode venner og kolleger. Og derefter – først derefter – sendte jeg den til en professionel forlagsredaktør. Det er den korrekte rækkefølge.

5. “Vær kritisk over for dig selv undervejs.”
Nej! Vi har alle sammen vores helt private interne redaktører og censorer, og de er som regel vores hårdeste kritikere. De nyder som regel allermest at være aggressive og ubehagelige, når vi skriver.

Læg lige mærke til, hvad du sidder og siger til dig selv, mens du skriver. Sige du sådan noget som “det er ikke for godt, det her – det har jeg ikke lyst til at vise til nogen”? Håner du dig selv med “det her gi’r ingen mening” eller “kors, hvor er det slapt”? Din interne kritiker har en vigtig rolle, men ikke mens du skriver – først bagefter, når du redigerer!

Når du skriver, så vil du mindst af alt slå din kreativitet ihjel. Du vil puste liv i den. Så gør det dog!


Denne artikel har jeg ikke skrevet selv. (Men jeg har oversat den.) Den er af den canadiske tekstforfatter og skrivetræner Daphne Gray-Grant, og originalversionen er udsendt som nr. 206 i hendes aldeles fremragende nyhedsbrev-serie “PowerWriting“.

Kommentarer til et par af punkterne:

Ad 1: Når jeg anbefaler synopser til rapporter, skyldes det deres specielle karakter af at være besvarelser af spørgsmål, der er stillet af kunder/chefer/lærere/andre. Her skal man levere en bestemt vare meget præcist, og så skal kreativiteten målrettes med ganske fast hånd. In andre sammenhænge – fx de bøger, jeg har skrevet – har jeg aldrig selv arbejdet med en synopsis. Se Skriv bedre rapporter! Afsnit 1.

Ad 4. Netop! Se min artikel “Dine læsere er dine samarbejdspartnere“, hvor jeg netop fortæller om hvad der skete, da jeg sendte det næsten-færdige manuskript til forlagsredaktøren først og vennerne og kollegerne bagefter. En masse spildt tid og arbejde!

“Daphne Gray-Grant is a writing and editing coach and the author of the popular book ‘8½ Steps to Writing Faster, Better’. She offers a brief and free weekly newsletter on her website. Subscribe by going to the “Publication Coach.”

Læs også:

© Daphne Gray-Grant, ovs. Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2018