Hjernevenligt sprog 1:

Fem lette trin til bedre tekniske tekster og rapporttekster

Vi ser selvfĂžlgelig teksten – bogstaverne – med Ăžjnene. Men det, Ăžjnene ser, fortolker og forstĂ„r vi med hjernen. FĂžr hjernen er med, har vi ikke lĂŠst noget – vi har ikke noget udbytte af det, Ăžjnene har set. Det bliver en ommer. Og Ă©n til, hvis den stadig ikke er med. Og Ă©n til – lige til forstĂ„elsen er der, og vi kan se det for os – eller til vi dropper den umedgĂžrlige tekst og kaster os over noget mere forstĂ„eligt (eller sjovere).

Det vil sige: Hvis du nu ikke er lĂŠseren, men skribenten, sĂ„ kan hele skrivearbejdet vĂŠre spildt. Du har ikke fĂ„et afleveret budskabet. Du er ikke din lĂžn (eller karakter) vĂŠrd. Du er en skide taber. Surt show 
 Her er en guide til godt teknisk sprog og godt rapportsprog – en vigtig del af al rapportskrivning.

Af Per Salling

Nogen mennesker lĂŠser for deres fornĂžjelses skyld. De synes, at det er sjovt et lĂŠgge hjernen i blĂžd for at finde ud af, hvad en tekst mon betyder. Den danske oversĂŠtter Mogens Boisen fortalte mig engang, at han havde lĂŠst James Joyces berĂžmte (og berygtede) roman “Ulysses” er ukendt antal gange og oversat den til dansk 5 gange; men han var stadig ikke helt sikker pĂ„, hvad den handler om.

Den slags er selvfÞlgelig sjovt, nÄr man synes at det er sjovt. Jeg kan selv finde pÄ at gÞre det, nÄr jeg ikke har noget fornuftigt at lave.

Hvis man lĂŠser for
at kunne deltage
i et mĂžde og deltage i
vigtige beslutninger,
sÄ har man meget
lidt tÄlmodighed
med tekster, der
stritter imod at blive
forstÄet ved
fĂžrste lĂŠsning.

Men hvis man nu har noget fornuftigt at lave – fx at passe sit arbejde – sĂ„ er den slags ikke sjovt. Hvis man lĂŠser for at lĂŠre noget om indholdet og gĂ„ til eksamen i det eller for at kunne give et korrekt tilbud pĂ„ en opgave eller udfĂžre den korrekt eller for at kunne deltage i et mĂžde og deltage i vigtige beslutninger 
 sĂ„ har man altsĂ„ meget lidt tĂ„lmodighed med tekster, der stritter imod at blive forstĂ„et ved fĂžrste gennemlĂŠsning.

Det er det, der gĂŠlder for denne artikels emne: At skrive lette fagtekster. Har du travlt, sĂ„ klik her – sĂ„ kommer du direkte ned til de 5 tips om at skrive, sĂ„ selv jeg kan forstĂ„ det. Har du knap sĂ„ travlt, sĂ„ lĂŠs lige det her fĂžrst.

Artiklen er inspireret af den tyske kommunikationsguru Markus Reiters meget gode bog “Klardeutsch” (“Klart tysk”), og Reiter er selv inspireret af moderne neurolingvistik (se nedenfor). Der er et link til Reiters bog sidst i artiklen, og for dem der ikke er helt spidse pĂ„ tysk, er der ogsĂ„ et link til en god artikel af Reiter pĂ„ engelsk.

Skriv, sÄ andre kan forstÄ det

ForstÄ mig ret: Emnet kan selvfÞlgelig vÊre svÊrt i sig selv. Og sÄ krÊver det ganske meget af skribenten at skrive enkelt og let forstÄeligt om det. Men det er jo det, der er selve meningen med at skrive fagtekster, ikke? Man sÊtter sig ind i et emne og skriver om det, sÄ andre kan forstÄ det.

Man plejer at sige om tekniske rapporter, at rapportskrivning mĂ„ gerne vĂŠre hĂ„rdt arbejde – men det mĂ„ rapportlĂŠsning ikke! De er jo skrevet som en hjĂŠlp til andre mennesker, som skal bruge dem i deres eget arbejde.

Det samme gĂŠlder for alle fagtekster: De skal vĂŠre lette at forstĂ„ for mĂ„lgruppen. Albert Einstein har (mĂ„ske) sagt om relativitetsteorien, at hvis man ikke kan forklare den simpelt, sĂ„ enhver kan forstĂ„ den, sĂ„ har men ikke selv forstĂ„et den. Det lyder flot, og mindre kan nok gĂžre det. Men at kunne forklare en sag, sĂ„ de, man taler eller skriver til, kan forstĂ„ den – det er altsĂ„ et ufravigeligt krav pĂ„ arbejdsmarkedet!

Skriv til mÄlgruppen

Det, der er henvendt
til en mÄlgruppe,
skal dens medlemmer
kunne forstÄ umiddelbart.
Hver gang.

En tekst om, hvordan et fleretagers kontorhus skal bygges, kan vÊre henvendt til ejeren, til ingeniÞrerne, til bygningshÄndvÊrkerne, til Þkonomerne og bankrÄdgiverne, til folkene i kommunens tekniske forvaltning 
 de skal alle have lidt af det samme at vide, men ogsÄ noget helt forskelligt.

De har ogsÄ forskellige uddannelsesmÊssige forudsÊtninger, sÄ de kan sikkert ikke altid forstÄ alt det, de andre grupper fÄr, helt ud i hjÞrnerne. Men det, der er henvendt til dem selv, skal de kunne forstÄ umiddelbart. Hver gang!

Hjernen skal opfatte indholdet – men hvordan?

Hvad sker der overhovedet i hjernen, nÄr vi lÊser? Hvorfor synes du, at nogle tekster om lette emner er svÊre at lÊse, mens du kan flyve lige gennem andre tekster om svÊre emner og forstÄ det meste? Det har hjerneforskningen givet os nogle rigtig gode svar pÄ i de sidste par Ärtier.

ForsÞgspersoner har lÊst og lÊst, mens deres hoveder har vÊret plastret til med elektroder eller anbragt i hjernescannere af forskellig art. Og forskerne har fulgt med i, hvilke centre i hjernen der var aktive ved forskellige typer af tekster. KrÊvede de megen hjerneaktivitet at forstÄ, eller var de lette? Fremkaldte de angst, ubehag, glÊde eller andre fÞlelser?

Markus Reiter bygger pĂ„ moderne neurolingvistik i arbejdet med “hjernevenligt” skriftsprog. Neurolingvistik er et krydsfelt mellem sprog- og hjerneforskning, hvor man specielt undersĂžger aktiviteter i hjernens sprogcenter, nĂ„r vi kommunikerer med andre.

Hvor let opfatter vi korte ord? Hvor lang tid tager det hjernen at opfatte lange ord? Opfatter den lettere (dvs. hurtigere) konkrete ord (fx “lastbil”) end abstrakte ord (fx “motoriseret transportmiddel til godstransport”)? Og hvordan er det med billeder?

Vores hjerner vil se billeder

Vores hjerner vil se
billeder, nÄr vi lÊser.
De er ikke fĂŠrdige
med at blive “bygget
om” fra at lĂŠse
konkrete synsindtryk
til at opfatte og forstÄ
(“lĂŠse”) betydnings-
bĂŠrende sorte klatter
pÄ hvidt papir.

Svaret er enkelt: Vores hjerner vil se billeder, nĂ„r vi lĂŠser. Vores hjerner er helt grundlĂŠggende slet ikke fĂŠrdige med at blive “bygget om” fra at lĂŠse konkrete synsindtryk (spiselige frugter og farlige dyr) til at opfatte og forstĂ„ (“lĂŠse”) betydningsbĂŠrende sorte klatter pĂ„ hvidt papir.

Reiter udtrykker det sĂ„dan: Hvis menneskets udvikling fra fĂžrste tur ned fra trĂŠet og til i dag kunne sammenlignes med en rejse fra det Hamburgs til MĂŒnchens rĂ„dhusplads (ca. 790 km), sĂ„ ville de fĂžrste forsĂžg med skrifttegn dukke op i omegnen af Augsburg (hvor der mangler ca. 75 km), og en nogenlunde udbredt evne til at lĂŠse og skrive i den brede befolkning i Europa ville vise sig ved MĂŒnchens hovedbanegĂ„rd, hvor kun er lidt over Ă©n km tilbage af rejsen.

Oversat til danske forhold: Hvis den menneskelige udvikling var en togtur fra Esbjerg til KĂžbenhavn H, ville evnen til at lĂŠse og skrive fĂžrst vĂŠre almindeligt udbredt, lige fĂžr toget kĂžrte ind under Tietgensbroen.

Talesproget kommer fĂžr skriftsproget

Evnen til at tale udgĂžr den helt store forskel mellem os og vores fĂŠtre og kusiner, de store aber. Menneskeaberne rĂ„der over op til 40 lyde med forskellige betydning – de har altsĂ„ et ordforrĂ„d pĂ„ omkring 40 ord, som sĂ„ kan kombineres med hinanden og med kropssprog. Et voksent menneske med et gennemsnitligt uddannelsesniveau har derimod et ordforrĂ„d pĂ„ mellem 30.000 og 60.000 ord, som kan kombineres nĂŠsten uendeligt. OvertoldkontrollĂžruniformskasketskygge 


Og de ord kan udtales forskelligt, afhĂŠngigt af personens alder, dialekt, sprog osv. NĂŠvn et fynsk dyr pĂ„ Ă©t bogstav! Og sĂ„ kan ordene oven i kĂžbet betyde noget forskelligt, afhĂŠngigt af sammenhĂŠngen: Jeg var ude og sejle med kronprins Frederik i weekenden. – Hold da kĂŠft, hvor kender du ham fra? – Fra RĂždby-Puttgarden-overfarten 


Hjernen skal altsĂ„ kunne registrere og genkende et nĂŠsten uendeligt antal forskellige lyd-input gennem Ăžrerne, identificere dem som ord og fortolke deres betydning ud fra sammenhĂŠngen. Og det skal ske i “real time”. Det gĂžr den ved at registrere ordene rationelt – ikke alfabetisk som i et leksikon, men betydningsmĂŠssigt grupperet. Man kan sammenligne med et supermarked, hvor mejeriprodukter stĂ„r Ă©t sted, dĂ„sekonserves et andet og rengĂžringsartikler et tredje.

For eksempel: Lille Peter kommer stormende ind og vil have en forklaring pĂ„, om man skal gange med ÂŒ eller 1/5, hvis man skal regne ud, hvor meget af prisen pĂ„ en pose kartofler der udgĂžres af de 25% moms. Hvis nu din hjerne er henne i afdelingen med fodboldudtryk, fordi du sidder og ser FodboldsĂžndag, kan du godt lige pludselig fĂžle dig en smule langsom. Det er ikke det rigtige hjĂžrne af din hjerne, der er Ă„bent pĂ„ det tidspunkt.

FĂžrst nĂ„r alt det med ordenes umiddelbare forstĂ„elighed er pĂ„ plads, giver det mening at overfĂžre hele redeligheden til noget synligt – noget, der kan opfattes med Ăžjnene. Skriftsprog.

Og her kommer de 5 gode rÄd sÄ.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2020

Hits: 688