7 dansetrin om at redigere en tekst

Jeg har været inde på emnet tidligere, fx i “Skriv FØRST, redigér BAGEFTER” og “Skriv effektivt! 5 gode grunde til at skrive hurtigt”. Her vil jeg komme lidt nærmere ind på de elementer, der indgår i “at redigere”.

Af Per Salling

Advarsel: Det følgende er ikke en opskrift (“så gør du så’n, når du redigerer din tekst – redigerer din tekst – redigerer din tekst …”) – det er bare en liste over de ingredienser, der indgår. Du kan bruge listen til inspiration eller til tjekliste, for du bør nå gennem alle punkterne nedenfor mindst én gang under arbejdet med din tekst – hvad enten du skriver på en dansk stil, en rapport, en artikel til firmaets intranet, et kundebrev eller noget helt femte.

Men rækkefølgen hér er tilfældig (bortset fra første punkt), for du skal alligevel igennem hvert step flere gange.

1. Hvad vil du fortælle? Til hvem? Og hvorfor?

Dette trin er egentlig ikke “redigering”, men selve det at lægge fundamentet for teksten. Det er efter min overbevisning en absolut forudsætning for, at du kan skrive og redigere en vellykket tekst.

Hvad vil du fortælle? Til hvem? Og hvorfor? Begynd med at besvare de 3 spørgsmål for dig selv – skriftligt, udførligt og i hele sætninger. Det kan godt tage lidt tid, men den kommer rigeligt ind bagefter. Hver gang du går i stå, kan “fundamentpapiret” nemlig hjælpe dig i gang igen ved at minde dig om, hvad det er, du har gang i.

Men det forudsætter selvfølgelig, at du ikke snyder! “Til chefen/læreren” og “Fordi jeg skal” er ikke gode svar. Og så – når du har fundamentet – så begynder du straks at skrive. Skriv, hvad du ved om emnet, og eventuelt også hvad du mangler at finde ud af. Men skriv noget med det samme, så du har en tekst at arbejde med – rette, tilføje, opdele osv., kort sagt redigere. Du kan ikke redigere, hvis du ikke har noget at redigere i. (Du kan jo heller ikke koge æblegrød uden at have æbler – vel?)

2. Sørg for en god begyndelse og slutning

Du kan ikke
redigere,
hvis du ikke har
noget at redigere i.
Vel?

  • Hvordan begynder du? Hvordan fanger du læserens opmærksomhed? Det er altid en god idé med en anekdote, et eksempel fra hverdagen eller et fængende citat i begyndelsen. MEN den skal ubetinget være relevant for det, du vil fortælle!
  • Hvordan slutter du? Bind gerne sløjfen med et citat eller andet, der kobler tilbage til indledningen – eller bare en henvisning til indledningen. Læserne skal føles det lille svirp: Yes! når de når slutningen.

3. Sørg for, at hele teksten hænger sammen

  • Din tekst skal hænge ordentligt sammen indholdsmæssigt. Det er forvirrende at få fortalt noget, man ikke kan forstå, fordi forklaringen eller forudsætningen for at forstå først kommer nogle linjer eller sider længere henne.
  • Din tekst skal også hænge ordentligt sammen sprogligt. Hvert afsnit skal suge læseren til sig fra det foregående, så han eller hun ikke føler sig fristet til at hoppe af. “Derfor er det vigtigt …” – “På den anden side kan man også …” – “Men først og fremmest …” – alle den slags sproglige forbinder-udtryk er med til at skabe sammenhæng.
  • Din tekst skal lyde ordentligt. Hvis den lyder grimt og urytmisk, når du læser den højt, lyder den også grimt og urytmisk inde i hovedet på din læser, når han eller hun læser den. Flyder sætningerne? Få meget gerne en anden til at læse teksten højt i normalt oplæsningstempo (forbud mod at finde slåfejl) – kan den læses flydende, eller snubler læseren over bestemte steder?
  • Pas specielt på ved begyndelse og slutning: Hvordan kommer du over i selve teksten fra det indledende afsæt? Og hvordan kommer du over i slutningen? Det er steder, hvor du virkelig skal have læseren med dig: “Okay – nå ja, selvfølgelig …”

4. Sørg for, at teksten er forståelig og korrekt

  • Bruger du fagsprog eller jargon? Tænk over, hvem der skal kunne forstå teksten. Og respektér dem!
  • Stol ikke på stavekontrollen – men brug den! Words stave- og grammatikkontrol er ikke fuldendt, men den er bedre – langt bedre – end ingenting. Brug den altid!
  • Læs korrektur! Hvis det er en vigtig tekst, så få også en anden til at læse korrektur. Husk: Ingen kan læse perfekt korrektur, på noget de selv har skrevet. Ignen!

5. Sørg for, at teksten er overskuelig

  • Afsnitsinddelinger, underoverskrifter og punktopstillinger er vigtige hjælpemidler til at gøre strukturen synlig. De kan hjælpe læseren til at få (næsten) det samme overblik over teksten, som du selv har.

5. Sidste finpudsning

Hér bør du ikke tage fat på større ændringer – kun

  • læse højt og lytte til, hvordan teksten flyder
  • evt. foretage et par tilretninger
  • finkæmme teksten for de sidste småfejl
  • og i øvrigt tjekke, at den ser ordentligt ud.

Husk, at det visuelle er en vigtig del af den succesfulde aflevering!

6. Få feedback fra andre

Enhver so synes bedst om sine egne grise, sagde man i gamle dage langt ude på landet. Det gælder stadig. Enhver skribent er lidt forelsket i sine egne ord og sætninger, og vi har dem som regel for tæt på til selv at være kritiske over for dem.

Derfor er det altid en god idé at få en anden til et kigge skriveriet igennem og stille et par kritiske spørgsmål: Det her forstår jeg ikke – hvad mener du med dette – du gentager dig selv hér og hér – eller hvad der nu måtte komme frem.

At give – og ikke mindst at tage imod – feedback på en konstruktiv måde er slet ikke så let; mere om det en anden gang.

7. Brug tiden rigtigt

Hvor lang tid må du bruge på opgaven? Her ser jeg helt bort fra research, kildevurdering osv. – det handler kun om den rene redigering. Sørg for at komme i gang så hurtigt, at du skaffer dig tid!

  • Hvor mange gange skal teksten skrives igennem? Minimum er 3 faser: Første udkast, grundig gennemskrivning, finpudsning. Men så lidt kan du normalt ikke nøjes med (det kan jeg i hvert fald ikke), så disponér med yderligere 1-3 gennemskrivninger.
  • Der skal helst gå et døgn mellem hver større gennemskrivning. Hvis du er ikke i desperat tidnød, så prøv i det mindste at få en nats søvn mellem næstsidste gennemskrivning og den sidste finpudsning.
  • Hvis det handler om en eksamensopgave eller en anden her og nu-tekst, hvor du ikke kan planlægge nogle dage frem, er det særligt vigtigt at følge rådene i “5 gode grunde til at skrive hurtigt”.

Boksen

  1. Kig i din egen ind-bakke. Er der nogen ubesvarede e-mails? (Tæl kun “rigtige” e-mails, ikke junkmails)
  2. Sortér dem efter vigtighed og sæt dig i afsenderens sted: Er der nogen, der har ligget “for længe”?
  3. Se på din sortering: Hvilke kriterier brugte du, da du sorterede efter vigtighed? Tror du, at afsenderne ville være enige?
  4. På en skala fra 1 til 2 (dvs. kun “ja” eller “nej”): Er alle, der har skrevet til dig, tilfredse med dine svartider? Hvis “nej”, hvad vil du gøre ved det?
  5. Og nu den virkeligt sjove: Bør du forvente mere af andre, end de kan forvente af dig?

Læs også:

 

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2008-2017