7 dansetrin om at redigere en tekst

Jeg har vĂŠret inde pĂ„ emnet tidligere, fx i “Skriv FØRST, redigĂ©r BAGEFTER” og “Skriv effektivt! 5 gode grunde til at skrive hurtigt”. Her vil jeg komme lidt nĂŠrmere ind pĂ„ de elementer, der indgĂ„r i “at redigere”.

Af Per Salling

Advarsel: Det fĂžlgende er ikke en opskrift (“sĂ„ gĂžr du sĂ„’n, nĂ„r du redigerer din tekst – redigerer din tekst – redigerer din tekst 
”) – det er bare en liste over de ingredienser, der indgĂ„r. Du kan bruge listen til inspiration eller til tjekliste, for du bĂžr nĂ„ gennem alle punkterne nedenfor mindst Ă©n gang under arbejdet med din tekst – hvad enten du skriver pĂ„ en dansk stil, en rapport, en artikel til firmaets intranet, et kundebrev eller noget helt femte.

Men rÊkkefÞlgen hér er tilfÊldig (bortset fra fÞrste punkt), for du skal alligevel igennem hvert step flere gange.

1. Hvad vil du fortĂŠlle? Til hvem? Og hvorfor?

Dette trin er egentlig ikke “redigering”, men selve det at lĂŠgge fundamentet for teksten. Det er efter min overbevisning en absolut forudsĂŠtning for, at du kan skrive og redigere en vellykket tekst.

Hvad vil du fortĂŠlle? Til hvem? Og hvorfor? Begynd med at besvare de 3 spĂžrgsmĂ„l for dig selv – skriftligt, udfĂžrligt og i hele sĂŠtninger. Det kan godt tage lidt tid, men den kommer rigeligt ind bagefter. Hver gang du gĂ„r i stĂ„, kan “fundamentpapiret” nemlig hjĂŠlpe dig i gang igen ved at minde dig om, hvad det er, du har gang i.

Men det forudsĂŠtter selvfĂžlgelig, at du ikke snyder! “Til chefen/lĂŠreren” og “Fordi jeg skal” er ikke gode svar. Og sĂ„ – nĂ„r du har fundamentet – sĂ„ begynder du straks at skrive. Skriv, hvad du ved om emnet, og eventuelt ogsĂ„ hvad du mangler at finde ud af. Men skriv noget med det samme, sĂ„ du har en tekst at arbejde med – rette, tilfĂžje, opdele osv., kort sagt redigere. Du kan ikke redigere, hvis du ikke har noget at redigere i. (Du kan jo heller ikke koge ĂŠblegrĂžd uden at have ĂŠbler – vel?)

2. SĂžrg for en god begyndelse og slutning

Du kan ikke
redigere,
hvis du ikke har
noget at redigere i.
Vel?

  • Hvordan begynder du? Hvordan fanger du lĂŠserens opmĂŠrksomhed? Det er altid en god idĂ© med en anekdote, et eksempel fra hverdagen eller et fĂŠngende citat i begyndelsen. MEN den skal ubetinget vĂŠre relevant for det, du vil fortĂŠlle!
  • Hvordan slutter du? Bind gerne slĂžjfen med et citat eller andet, der kobler tilbage til indledningen – eller bare en henvisning til indledningen. LĂŠserne skal fĂžles det lille svirp: Yes! nĂ„r de nĂ„r slutningen.

3. SĂžrg for, at hele teksten hĂŠnger sammen

  • Din tekst skal hĂŠnge ordentligt sammen indholdsmĂŠssigt. Det er forvirrende at fĂ„ fortalt noget, man ikke kan forstĂ„, fordi forklaringen eller forudsĂŠtningen for at forstĂ„ fĂžrst kommer nogle linjer eller sider lĂŠngere henne.
  • Din tekst skal ogsĂ„ hĂŠnge ordentligt sammen sprogligt. Hvert afsnit skal suge lĂŠseren til sig fra det foregĂ„ende, sĂ„ han eller hun ikke fĂžler sig fristet til at hoppe af. “Derfor er det vigtigt 
” – “PĂ„ den anden side kan man ogsĂ„ 
” – “Men fĂžrst og fremmest 
” – alle den slags sproglige forbinder-udtryk er med til at skabe sammenhĂŠng.
  • Din tekst skal lyde ordentligt. Hvis den lyder grimt og urytmisk, nĂ„r du lĂŠser den hĂžjt, lyder den ogsĂ„ grimt og urytmisk inde i hovedet pĂ„ din lĂŠser, nĂ„r han eller hun lĂŠser den. Flyder sĂŠtningerne? FĂ„ meget gerne en anden til at lĂŠse teksten hĂžjt i normalt oplĂŠsningstempo (forbud mod at finde slĂ„fejl) – kan den lĂŠses flydende, eller snubler lĂŠseren over bestemte steder?
  • Pas specielt pĂ„ ved begyndelse og slutning: Hvordan kommer du over i selve teksten fra det indledende afsĂŠt? Og hvordan kommer du over i slutningen? Det er steder, hvor du virkelig skal have lĂŠseren med dig: “Okay – nĂ„ ja, selvfĂžlgelig …”

4. SÞrg for, at teksten er forstÄelig og korrekt

  • Bruger du fagsprog eller jargon? TĂŠnk over, hvem der skal kunne forstĂ„ teksten. Og respektĂ©r dem!
  • Stol ikke pĂ„ stavekontrollen – men brug den! Words stave- og grammatikkontrol er ikke fuldendt, men den er bedre – langt bedre – end ingenting. Brug den altid!
  • LĂŠs korrektur! Hvis det er en vigtig tekst, sĂ„ fĂ„ ogsĂ„ en anden til at lĂŠse korrektur. Husk: Ingen kan lĂŠse perfekt korrektur, pĂ„ noget de selv har skrevet. Ignen!

5. SĂžrg for, at teksten er overskuelig

  • Afsnitsinddelinger, underoverskrifter og punktopstillinger er vigtige hjĂŠlpemidler til at gĂžre strukturen synlig. De kan hjĂŠlpe lĂŠseren til at fĂ„ (nĂŠsten) det samme overblik over teksten, som du selv har.

5. Sidste finpudsning

HĂ©r bĂžr du ikke tage fat pĂ„ stĂžrre ĂŠndringer – kun

  • lĂŠse hĂžjt og lytte til, hvordan teksten flyder
  • evt. foretage et par tilretninger
  • finkĂŠmme teksten for de sidste smĂ„fejl
  • og i Ăžvrigt tjekke, at den ser ordentligt ud.

Husk, at det visuelle er en vigtig del af den succesfulde aflevering!

6. FĂ„ feedback fra andre

Enhver so synes bedst om sine egne grise, sagde man i gamle dage langt ude pÄ landet. Det gÊlder stadig. Enhver skribent er lidt forelsket i sine egne ord og sÊtninger, og vi har dem som regel for tÊt pÄ til selv at vÊre kritiske over for dem.

Derfor er det altid en god idĂ© at fĂ„ en anden til et kigge skriveriet igennem og stille et par kritiske spĂžrgsmĂ„l: Det her forstĂ„r jeg ikke – hvad mener du med dette – du gentager dig selv hĂ©r og hĂ©r – eller hvad der nu mĂ„tte komme frem.

At give – og ikke mindst at tage imod – feedback pĂ„ en konstruktiv mĂ„de er slet ikke sĂ„ let; mere om det en anden gang.

7. Brug tiden rigtigt

Hvor lang tid mĂ„ du bruge pĂ„ opgaven? Her ser jeg helt bort fra research, kildevurdering osv. – det handler kun om den rene redigering. SĂžrg for at komme i gang sĂ„ hurtigt, at du skaffer dig tid!

  • Hvor mange gange skal teksten skrives igennem? Minimum er 3 faser: FĂžrste udkast, grundig gennemskrivning, finpudsning. Men sĂ„ lidt kan du normalt ikke nĂžjes med (det kan jeg i hvert fald ikke), sĂ„ disponĂ©r med yderligere 1-3 gennemskrivninger.
  • Der skal helst gĂ„ et dĂžgn mellem hver stĂžrre gennemskrivning. Hvis du er ikke i desperat tidnĂžd, sĂ„ prĂžv i det mindste at fĂ„ en nats sĂžvn mellem nĂŠstsidste gennemskrivning og den sidste finpudsning.
  • Hvis det handler om en eksamensopgave eller en anden her og nu-tekst, hvor du ikke kan planlĂŠgge nogle dage frem, er det sĂŠrligt vigtigt at fĂžlge rĂ„dene i “5 gode grunde til at skrive hurtigt”.

Boksen

  1. Kig i din egen ind-bakke. Er der nogen ubesvarede e-mails? (TĂŠl kun “rigtige” e-mails, ikke junkmails)
  2. SortĂ©r dem efter vigtighed og sĂŠt dig i afsenderens sted: Er der nogen, der har ligget “for lĂŠnge”?
  3. Se pÄ din sortering: Hvilke kriterier brugte du, da du sorterede efter vigtighed? Tror du, at afsenderne ville vÊre enige?
  4. PĂ„ en skala fra 1 til 2 (dvs. kun “ja” eller “nej”): Er alle, der har skrevet til dig, tilfredse med dine svartider? Hvis “nej”, hvad vil du gĂžre ved det?
  5. Og nu den virkeligt sjove: BĂžr du forvente mere af andre, end de kan forvente af dig?

LÊs ogsÄ:

 

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2008-2017

 

Hits: 417