Det her handler ikke om videnskabsteori som selvstændigt fag, men om ”fagets videnskabsteori” som værktøj for dig – helt uanset hvilket fag du har. “Fagets Videnskabsteori” (FVT) er en disciplin, der blev indført ved alle videregående uddannelser i 2014, og som skal give de studerende en grundlæggende “akademisk dannelse” med relevans for det pågældende fag. Og hvad er vil dét så sige?
Af Per Salling
Hvad er fagets videnskabsteori for dig?
‘”Akademisk adfærd” er defineret på mange måder af mange forskellige… akademikere. (Og andre.) En af de mere brugbare udlægninger er, at det er evnen til i en given situation at kunne forholde sig –
- spontant: At kunne undre sig og bruge den undren som afsæt til at undersøge et eller andet nærmere (”Hovsa – hvad er nu det?”)
- opsøgende: At kunne lytte, se og læse på en effektiv og bevidst måde, så man så at sige “parkerer” sin sædvanlige måde at tænke på og (forsøger at) se ud over sine indgroede vaner (og vaneforestillinger) (”Findes der helt andre mulige måder at gøre dette på, som jeg ikke har overvejet før?”)
- systematisk: At kunne angribe et problem på en systematisk, planlagt og velorganiseret måde (som man selv har organiseret) for at opnå et bestemt formål med hensyn til at blive klogere på det, man undrer sig over (”Hvilken type undersøgelse (eller anden proces) er det smart at gennemføre her?”)
- reflekterende: At kunne skelne mellem sit “faglige jeg” som person og sit “private jeg”, så man kan lade det “private jeg” se evaluerende på det “faglige jeg” for at iagttage den udvikling, der er sket under arbejdet (“Og hvad lærte jeg så lige af dét?”).
Eller endnu kortere: Evnen til i en given situation at kunne definere et behov, skaffe sig den relevante viden, dokumentere den, bruge den på den rigtige måde, evaluere resultatet og lære så meget af det, at man kan gøre det (endnu) bedre næste gang.
Jeg har undervist bygningskonstruktørstuderende (professionsbachelor-niveau) i fagets videnskabsteori (FVT) i mange år. Der arbejdede vi bevidst og systematisk med de faglige værktøjer, de i deres uddannelse havde brug for, og kun dem – og det var selvfølgelig til en vis grad noget andet end det, sygeplejerskestuderende, jurastuderende, biologistuderende, økonomistuderende, socialrådgiverstuderende eller lærerstuderende har brug for.
Men der er nogle elementer af videnskabsteorien, der er så basale, at alle skal have kendskab til dem. ALLE – uanset om de studerer til kloakmester eller tilastrofysiker, og i øvrigt intet ondt eller nedladende ord om nogle af de to grupper. Selv om de første muligvis nok har den største samfundsmæssige nytte sådan lige her og nu; men sådan kan man jo sige om så mange fag, man ikke kender nok til. – Det er de elementer, jeg har prøvet at koge ind til en bouillonterning her i serien om fagets videnskabsteori.
De 3 videnskabsteoretiske spørgsmål
Altså. Hvis vi nu sådan lidt primitivt smider skabet ud af videnskabsteorien, så får vi ”vidensteori” – det vil sige en generel og brugbar viden om viden på et niveau og med et ordforråd, så vi kan snakke om den. Dét er et bud på en “fagets videnskabsteori”, som stort set alle studerende på alle fag kan og vil have stor glæde af. Og den “vidensteori” kan helt grundlæggende rummes i en diskussion af de 3 videnskabsteoretiske spørgsmål i artiklen Sådan bruger du videnskabsteori på Videnskab.dk. (Har du ikke læst den endnu? Så gør det, før du fortsætter her!)
- Hvad er viden for mig? Eller: ”Hvilke dele af virkeligheden skal jeg udvælge og undersøge nærmere for at få den viden, jeg har brug for her og nu?” – det kalder man det ‘ontologiske’ spørgsmål. (Ontologi: Læren om, hvad det vil sige at noget “er”. Meget filosofisk – overfladisk set. Men også meget håndgribeligt, når vi begynder at sætte eksempler på.)
- Hvordan får jeg fat i den viden? Eller: ”Hvad skal jeg foretage mig for at få fat i den viden, jeg vil finde?” – det kalder man det ‘epistemologiske’ spørgsmål. (Epistemologi: Læren om, hvad viden er, og hvordan man tilegner sig den. Umiddelbart lidt mere jordnært end ontologi.)
- Hvordan bruger jeg den? Eller: ”Hvordan er forholdet mellem mig, der undersøger, og det, jeg undersøger?” – det kalder man enten for ‘Subjekt/objekt-modstillingen’ eller ‘Forholdet mellem analytisk og empirisk objekt”. (Megte konkret – i hvert fald af et videnskabsteoretisk begreb at være.)
Når du har styr på de tre spørgsmål – og her mener jeg virkelig fat om struben på dem, så det er dig der styrer showet og ikke omvendt – og når du kan sætte dem i relation til dit eget fag og se dem for dig i din studiemæssige og faglige virkelighed -, så kan du faktisk så meget af fagets videnskabsteori, at du bør kunne klare dig i et vidensbaseret fag. Men så meget er du simpelthen også nødt til at kunne!
Om du så efter at have læst og hørt om fagets videnskabsteori kan huske, hvad ”ontologi”, ”epistemologi” og ”subjekt-objekt-modsætning” betyder… tjah, det er måske ikke så vigtigt. Men somme tider er det nu helt fint at kunne fagsprogets udtryk, så man kan snakke med ved kaffemaskinen. Og på langt sigt er de udtryk nok også mere brugbare end ”flokimmunitet”, ”infektionsrate” og ”pcr-test”. (Det må vi da håbe!)
Men hvad vil det så overhovedet sige: ”at vide noget”?
På den ene side behøver vi ingen måleredskaber for at konstatere, at risengrøden er brændt på. Vi kan konstatere det med simpel brug af vores egne sanser – vi kan smage og lugte det. På den anden side kan selv de bedste måleredskaber ikke besvare spørgsmål, vi ikke har konstrueret eller indstillet dem til at besvare. Analyser af blodprøver afslører ikke, at du har kræft, hvis lægen og laboranten specifikt og målrettet kigger efter tegn på sukkersyge. Og analyseresultater skal under alle omstændighed stadig fortolkes af mennesker. – Endnu, i hvert fald.
Dér er vi selvfølgelig nødt til at begynde.
Læs videre om fagets videnskabsteori her nedenfor.
- Indledning: Videnskabsteori i harehøjde
- Fagets videnskabsteori: Det, du ikke kan undvære
- Hvad er viden overhovedet?
- Hvad er ”virkelighed”?
- Hvad er “videnskab”?
- Mere om videnskabelig metode
- Naturvidenskabelig tænkemåde
- Induktion, deduktion og abduktion
- Humanvidenskabelig tænkemåde
- Videnskabelige revolutioner
- Samfundsvidenskabelig tænkemåde
- Videnskabelig redelighed og videnskabelig formidling (på vej)
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2021
Views: 464