Hvad er et godt resumé? Det er en meget stærkt koncentreret gengivelse af en længere teksts indhold. Ikke en “appetitvækker”, som skal lokke læsere til, men en dækkende gengivelse, som skal give søgende sjæle en helt præcis opfattelse af, om det er netop denne tekst, de har brug for at læse i sin helhed. – Og så skal det indeholde de rigtige søgeord til brug for elektronisk søgning. Det er god rapportteknik!
Af Per Salling
To typer resumé
Man kan skelne mellem to forskellige typer De har én meget vigtig egenskab til fælles: De skal rumme den resumerede teksts centrale nøgleord, da de vil blive brugt ved litteratursøgninger.
- Beskrivende (“kort”) resumé
- Beskriver den sammenhæng rapporten indgår i: Formål, målgruppe, metode og synsvinkel.
- Præsenterer emnet og gengiver rapportens konklusioner eller anbefalinger meget kort uden at komme ind på argumentationen
- Gør det muligt for læseren at vurdere, om det er denne rapport han har brug for at læse.
- Er altid meget kort, typisk under 200 ord.
- Informerende (“langt”) resumé
- Beskriver den sammenhæng rapporten indgår i: Formål, målgruppe, metode og synsvinkel.
- Præsenterer emnet.
- Præsenterer kort rapportens indhold, hovedargumentation, konklusioner eller anbefalinger.
- Gør det muligt for læseren at vurdere, om han har brug for at læse hele rapporten eller kan nøjes med resumeet.
- Er kort – afhængigt af rapportens (artiklens, afhandlingens) længde fra 1-2 afsnit til 1-2 sider, men aldrig mere end 10 % af den resumerede tekst, gerne mindre.
Fælles for kort og langt resumé er, at de ikke nødvendigvis gengiver rapportens struktur (hvad et referat som regel vil gøre), men først og fremmest sigter på at give et overblik over indholdet.
Hvorfor er resumeer så vigtige?
Moderne informationssøgning gør gode resumeer absolut nødvendige. Titler og resumeer arkiveres elektronisk, og nøgleordene er gjort søgbare. Når man søger information, søger man på relevante nøgleord, og utilstrækkelige resumeer forhindrer altså, at en rapport bliver fundet ved en litteratursøgning og indgår i den faglige “fødekæde”. Se Google Scholar, og forstå hvad jeg mener!
Et godt resumé – uanset hvilken af de to typer der er tale om – har disse kvaliteter:
- Det indeholder alle de vigtige søgeord – de ord, som potentielt interesserede kan finde på at “google”.
- Det består af en eller flere velformulerede sætninger, som er sprogligt afrundede, sammenhængende, kortfattede og præcise, og som derfor kan stå alene.
- Det overholder en indledning-krop-afslutning-struktur, som svarer til rapportens.
- Det giver en logisk og sproglig sammenhæng mellem de informationer, det giver.
- Det tilføjer ingen ny information – det opsummerer rapportens informationer.
- Det er alment forståeligt, også uden for faglige kredse.
Det vil meget ofte være skrevet i en upersonlig form – evt. passiv – for at nedtone forfatterens person og lægge hovedvægten på indholdet.
Sådan skriver du et godt resumé
- Beslut dig for, om du vil skrive et beskrivende (kort) eller et informerende (langt) resumé. – Eller læs opgaveteksten og skriv den type, der ønskes.
- Læs den færdige rapport igennem netop for at kunne skrive resumeet.
- Kig specielt efter disse vigtige elementer: målgruppe, formål, metode, afgrænsning, resultater, konklusioner og evt. anbefalinger.
- Når du er færdig med at læse, så skriv straks en kladde uden at kigge i rapporten.
- Lad være med simpelthen at kopiere sætninger fra rapporten – det vil føre til for meget eller for lidt information i forhold til resumeets omfang.
- Lad være med at genbruge formuleringer fra rapporten – opsummér indholdet med andre ord og nye vendinger
- Når kladden er færdig, retter du den til.
- Tjek, at de sammenhængsskabende formuleringer (også, desuden, på den anden side, derfor …) er brugt rigtigt og fungerer ordentligt – resumeet skal være god og sammenhængende tekst!
- Vær opmærksom på din oprindelige beslutning om beskrivende eller informativt resumé: Har du fulgt din plan?
- Tjek, at der ingen unødvendige informationer er med.
- Tjek, at du ikke har udeladt vigtige informationer.
- Vær opmærksom på fyldord. Se fx på hvert eneste tillægsord og biord: Er de nødvendige?
- Til allersidst: Tjek sætningsbygning, tegnsætning, retstavning.
- Udskriv det færdige resultat og læs det igennem med en pen i hånden for at fange de sidste småfejl. Få en studiekammerat eller kollega, der ikke er stærkt fortrolig med emnet, til at læse den igennem for at fange de logiske smuttere, du selv er blevet blind for.
Eksempel: Resumeer af rapporten
“Halvkommerciel frugtavl i private haver i Storkøbenhavn”
1. Beskrivende (“kort”) resumé
Denne rapport præsenterer en gennemgang af den halvkommercielle frugtavl i private haver i Storkøbenhavn: Dyrknings- og høstmetoder, logistik, distribution og salgskanaler.
Rapportens formål er at danne basis for en kvalificeret diskussion af fordele og eventuelle ulemper ved lokal frugtavl i byområder og bynære områder – ikke kun privatøkonomisk, men også samfundsøkonomisk, set i et bredere perspektiv: Økonomi, beskæftigelse, sundheds- og miljøfremme, oplevelsesøkonomi m.m.
Målgruppen er dels lokale politikere og byplanlæggere, dels skatte- og sundhedspolitiske beslutningstagere på landsplan. Desuden kan private frugtavlere i parcelhus- og havebyområder finde inspiration til dyrkningsmetoder, distribution og salgskanaler i rapportens afsluttende afsnit.
Rapporten giver et kvalificeret skøn over den samfundsmæssige værdi ud fra følgende parametre: Økonomisk værdi, klimapåvirkning, mentalhygiejnisk værdi og sundhedsfremme. Det gøres gennem en detaljeret registrering af dyrkning og træpleje, produktion, distribution og salg fra et typisk storbynært parcelhuskvarter samt stikprøver fra andre områder, efterfulgt af en analyse af de nævnte parametre.
2. Informativt (“langt”) resumé
Denne rapport præsenterer en gennemgang af den halvkommercielle frugtavl i private haver i Storkøbenhavn: Dyrknings- og høstmetoder, logistik, distribution og salgskanaler.
Rapportens formål er at tilskynde til en kvalificeret diskussion af fordele ved lokal frugtavl i byområder og bynære områder – ikke kun privatøkonomisk, men også samfundsøkonomisk, set i et bredere perspektiv: Økonomi, beskæftigelse, sundheds- og miljøfremme, oplevelsesøkonomi m.m. Og dens anbefaling er at fremme privatfrugtavlen aktivt gennem fx skatte- og afgiftslettelser, byplanmæssige tiltag (fx anlæg af lokale markedspladser og bredere fortove til opstilling af salgsboder), støtte til distribution m.v.
Målgruppen er dels lokale politikere og byplanlæggere, dels skatte- og sundhedspolitiske beslutningstagere på landsplan. Desuden kan private frugtavlere i parcelhus- og havebyområder finde inspiration til dyrkningsmetoder, distribution og salgskanaler i rapportens afsluttende afsnit.
Rapporten præsenterer et toårigt projektforløb med registrering og opmåling af frugttræer og -buske i et typisk storbynært parcelhuskvarter i en københavnsk forstadskommune, foretaget i samarbejde med beboere/fritidsfrugtavlere. Den gengiver en detaljeret registrering af dyrkning og træpleje, produktion, distribution og salg fra et parcelhuskvarteret, efterfulgt af en analyse af de nævnte parametre.
Rapportens analysedel munder ud i et omtrentligt billede af dyrkningens omfang og et kvalificeret skøn over den samfundsmæssige værdi ud fra følgende parametre: Økonomisk værdi, klimapåvirkning, mentalhygiejnisk værdi og sundhedsfremme. Projekt-kvarterets repræsentativitet diskuteres og justeres på basis af et antal stikprøver fra 11 sammenlignelige områder fordelt over hele Storkøbenhavn.
Nogle vigtige konklusioner er:
- Frugt, dyrket i private haver, lever i forholdsvis høj grad op til kravene til økologisk produktion, fx gennem anvendelse af naturgødning fra hønsehold og fravær af sprøjtning pga. den umiddelbare nærhed til boligen. Derfor vil denne frugt i de fleste tilfælde kunne opnå prædikatet “økologisk” på markedet.
- Den handelsmæssige værdi og dermed den økonomiske betydning overstiger langt det forventede. Et realistisk skøn – baseret på de opmålte værdier fra den undersøgte grundejerforening samt stikprøverne fra andre områder – er, at den samlede samfundsværdi i et godt frugtår kan overstige 100 mio. DKK, alene i Hovedstadsområdet. Heri er ikke medregnet mentalhygiejnisk værdi og sundhedsfremme.
- Indvirkningen på det samlede Co2-regnskab er ligeledes større end umiddelbart forventet, idet gevinsten pr. frugttræ gennemsnitligt andrager 127 kg Co2 /år. For frugtbuskes vedkommende (eksempelvis stikkelsbær) kan det dreje sig om op til 30 kg pr. busk. Dette kan for et typisk parcelhuskvarter summeres op i 30 – 50 tons Co2 /år.
(For en ordens skyld skal det lige nævnes, at man vil lede forgæves efter rapporten “Halvkommerciel frugtavl i private haver i Storkøbenhavn” på biblioteket. Her er tale om fiktive resumeer af en ikke-eksisterende rapport.)
Læs mere om god rapportteknik:
- Forord og indledning – hvad er hvad?
- Indledning, problemformulering, metode og konklusion
- Skriv bedre rapporter!
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2011-2018
Views: 7890