– Uden kildehenvisninger ingen rapport!
Skriv bedre rapporter 10
Det er et helt uomgængeligt krav, at dine læsere (hvadenten det er chefer, kunder eller lærer og censor) kan tjekke oplysningerne i din rapport. Dine “fakta” bliver ganske enkelt ikke accepteret som fakta, hvis du ikke viser, hvor du har dem fra! Derfor skal du have kildehenvisninger ved alle de oplysninger, du finder rundt omkring og bygger på (også illustrationer, grafer osv.).
Artiklen er den 10. i en serie på 12, der tilsammen udgør et mini-rapportkursus.
Af Per Salling
Der er 2 forskellige slags kildehenvisninger, som sammen udgør “noteapparatet”:
Dine “fakta” bliver
ganske enkelt
ikke accepteret
som fakta,
hvis du ikke viser,
hvor du har dem fra!
- De direkte henvisninger til de enkelte oplysninger, typisk placeret som fodnoter eller som parenteser i teksten.
- Kildefortegnelsen med den samlede oversigt over de bøger, artikler, hjemmesider, interviews, tv-udsendelser m.v., som du har brugt.
De hænger sammen som for- og bagside på en mønt. Du kan ikke nøjes med den ene af dem! Der er 2 forskellige måder at udføre kildehenvisninger på: Du kan anbringe dem i fodnoter nederst på den aktuelle side, eller de kan stå i en parentes inde i teksten lige efter den oplysning, de hører til.
Kildehenvisninger i fodnoter
Henvisninger i fodnoter henviser til det bestemte sted i en trykt tekst eller på en hjemmeside, hvor du har hentet en eller anden oplysning. Du kan nøjes med at nævne den trykte tekst i kortform (forfatternavn, årstal, sidetal), fordi de fulde oplysninger om kilden står i kildefortegnelsen. Til gengæld skal digitale kilder nævnes med “dybe links”:
- Salling 2007 side 43-44
- http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/system/fire_pro/index.html
Brug fodnoter, aldrig slutnoter! Læseren (censor, bl.a.) skal have notens informationer lige præcis dér, hvor han har brug for dem – og det er på samme side, ikke et sted omme på side 52.
Kildehenvisninger i parenteser
Henvisninger i parenteser i teksten er meget brugt i rapporter med mange forskellige kilder, fordi de giver skribenten en stor hjælp: De kan udføres med en “indbygget” tjeneste i Word, der genererer en automatisk kildefortegnelse efter alle kunstens regler. Det er du ligeglad med, hvis du har 4 kilder; men skriver du en specialerapport med 50 kilder eller mere, er det altså lidt lækkert!
Kig i Word’s faneblad “Referencer”, punktet “Indsæt citat” – og se iøvrigt den indbyggede vejledning. Det er vigtigt at udfylde blanketten med data meget korrekt, ellers bliver resultatet noget slemt rod; men når du først har fanget metodikken, så er funktionen en meget stor hjælp.
Word tilbyder mange “typografier”, som giver forskellige opsætninger af kildefortegnelsen. De mest almindelige i Danmark er Harvard og APA; men tjek med dit uddannelsessted, hvad de ønsker. Er du i job, så følg branchens norm.
Generelt
Kildefortegnelsen opsummerer alle de trykte tekster og hjemmesider, hvor du har hentet oplysninger. Her skal være alle de oplysninger, der er nødvendige for at finde frem til den pågældende publikation.
Bruger du “parentesmetoden” til kildehenvisninger, laver Word kildefortegnelsen for dig. Bruger du “fodnotemetoden”, skal du lave den selv. I så fald skal du have disse oplysninger med:
- Bøger: Forfatternavn(e), titel, (forlag), årstal, udgave (hvis mere end én udgave)
- Tidsskriftartikler: Forfatternavn(e), titel, tidsskrift, årgang/nummer
- Websteder: Webstedets ejer (firma) og navn, evt. underside, tidspunkt for besøg
- PDF-tekster: Som tidsskriftartikel, men med oplysning om websted i stedet for tidsskrift
- Mundtlige kilder: Kildens navn, kontaktens art (foredrag, interview, telefonsamtale) og dato
- TV, radio: Udsendelsens navn, kanal, dato, tidspunkt
- Egne observationer: Sted, tidspunkt
Kildefortegnelsen skal være alfabetisk, og du skal ikke skelne mellem trykte, mundtlige og digitale kilder – alle skal ind i “samme alfabet”.
Er der en forfatter eller mundtlig kilde, skal du alfabetisere efter forfatterens / fortællerens efternavn. Er det en hjemmeside, skal du slette “http://www”, så den bliver alfabetiseret efter sit egentlige navn: knaufdanogips.dk, omatskrive.dk, ramboll.dk osv.
Kildefortegnelsen er, som navnet siger, en liste over kilder. Kilder skal altså kun nævnes én gang. Det fungerer, fordi de generelle oplysninger om kilden står her i kildefortegnelsen:
- knaufdanogips.dk
- Salling, Per: Bedre breve, bedre e-mails. Forlaget Samfundslitteratur 2007
Til gengæld står oplysningerne om, hvor i kilden citatet kommer fra, på det rette sted inde i rapporten:
- http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/system/fire_pro/index.html
- Salling 2007 side 43-44
På den måde kan du henvise til den samme kilde mange gange i en rapport, uden at du behøver at nævne den mere end én gang i kildefortegnelsen.
Skal man have kilder med i kildefortegnelsen, som man ikke har henvisninger til i rapporten?
Ikke nødvendigvis. Ofte bidrager de kun til festen med blær: Se her, hvor meget jeg har læst. Men måske er der standardlitteratur om emnet, som du bør henvise til som baggrundsviden. I andre tilfælde kan du direkte have fravalgt én kilde til fordel for en anden; og i så fald bør du have forklaret det i rapportens redegørelse, og så kan du have en henvisning til den fravalgte herfra.
I hvert fald: Hvis du nævner “ikke-kilder” i din kildefortegnelse, bør de have et særligt afsnit i slutningen af kildefortegnelsen: “Øvrige kendte kilder”, “Ikke benyttet litteratur”, “Baggrundslitteratur” e.l.
Hele serien:
1 Hvad er en rapport?
2 Rapportens struktur
3 Rapportens formål
4 Hypotesen – det, du vil undersøge
5 En god model til en “synopsis”
6 Kilder og data
7 Rapportens hovedafsnit
8 Skriveprocessen
9 Godt rapportsprog
10 Kildehenvisninger
11 Serviceafsnittene – rapportens brugsanvisning
12 Mere om rapportskrivning
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2023
Views: 773