Godt rapportsprog og teknisk sprog 3
Aktivt sprog? – “Passiv form anvendes i stor udstrækning i offentlige skrivelser og når det ellers ønskes at gøre afsenderen fjern og ophøjet, idet der opnås den effekt, at det gøres vanskeligt at se, fra hvilken afsender teksten sendes. Det anses ofte for at være uhensigtsmæssigt i rapportskrivning – bl.a. fordi tekstens indhold fremmedgøres for modtageren.”
Af Per Salling
Hallo – er du her endnu? Tak!
Du følte dig helt sikker ikke tiltalt (talt til) af den indledning. Kig igen; kan du finde nogen som helst antydning af, hvem afsenderen er, og hvad han eller hun vil dig?
Normale sætninger handler altid om, at nogen eller noget udfører en eller anden handling – eller med andre ord: Nogen gør noget! Det ligger i selve sprogets struktur med udsagnsled og grundled som sætningens bærende elementer: Udsagnsleddet fortæller om en handling, og grundleddet fortæller, hvem eller hvad der udfører den. Det kalder vi “aktiv form” eller aktivt sprog.
Men her ovenfor er der brugt “passiv form” – her mangler oplysningen om, hvem der handler!
Brug aktivt sprog i rapporter
Normale sætninger
handler altid om, at
nogen udfører en
eller anden handling
– eller med andre ord:
Nogen gør noget!
Det ligger i selve
sprogets struktur.
I rapportsprog er den passive form alt for udbredt. Der stilles spørgsmål, analyseres, undersøges, anbefales, foreslås i lange baner; men de formuleringer undertrykker læserens oplevelse af, hvem der stiller spørgsmål, analyserer, undersøger, anbefaler osv. Og det giver læseren en følelse af ansvarsfralæggelse fra skribentens side. Afsenderen skjuler sig bag sproget.
Skriv altid efter formen “nogen gør noget”! Aktivt sprog virker langt mere tiltalende i ordets mest bogstavelige forstand: Det taler til os.
- Det vil blive undersøgt… og der vil blive fremlagt forslag til et indsamlingssystem…
- Jeg/vi/Cava Consult vil i denne rapport undersøge… og jeg/vi vil fremlægge…
Enhver sætning indeholder en “aktør” – én der gør noget
- Jeg/vi/Cava Consult
Enhver sætning indeholder en handling – noget der bliver gjort
- vil undersøge sagen og fremlægge osv.
Altså: “Jeg/vi/forvaltningen vil undersøge mulighederne for genbrug af materialet i brugte mundbind, og jeg/vi vil udarbejde et forslag til et målrettet indsamlingssystem.”
Det er den kommunikationsteknisk mest korrekte sætning.
- Den indeholder en klar og let genkendelig aktør og handling (også kendt som grundled og udsagnsled).
- Derfor danner den “billeder” inde i modtagerens hjerne – man kan se for sig, hvad der sker.
- Derfor er den nemmere at forstå.
Oven i købet er den som regel kortere, fordi der ikke skal bruges ekstra ord på et “sløre” aktøren.
Hvis man skriver på vegne af en offentlig myndighed, er man ofte tilbøjelig til at skrive i passiv form for at skjule den enkeltperson, der har skrevet. Men det er forkert tænkt! I “Skoleforvaltningen undersøger sagen” er m/k’en ved tastaturet lige så godt skjult, og alligevel er det helt klart, hvem der handler: Forvaltningen. De sætter ikke “nogen” til at gøre det, de gør det selv.
Med et aktivt sprog kan man undgå man at gøre afsenderen fjern og ophøjet og dermed give budskabet et anstrøg af noget uvedkommende, uhåndgribeligt og ansvarsfrit.
Når du skriver aktive sætninger, er du tvunget til at tage stilling til, hvem der udfører handlingen: Du er nødt til at tænke over (og fortælle), hvem der har undersøgt, oplyser, foreslår osv. Det giver din tekst en meget højere grad af ansvarlighed. Læseren føler, at der bag teksten er “nogen”, der tager ansvar! Og mennesker kan godt lide mennesker, der tager ansvar.
Og så kan du samtidig hygge dig med bevidstheden om, at du er i sync med Justitsministeriet vejledning om sproget i love og andre retsforeskrifter punkt III.6…
Må man så aldrig skrive i passiv?
Joda. I nogle situationer er passiv et godt og logisk valg.
- Der bør bruges en blød rulle til denne type maling.
- Citronmåner bør udskæres før servering – i hvert fald på politistationer.
I vejledninger og
instruktioner og
i situationer, hvor du
vil vise en skæbnetung
uafvendelighed
(“dette er, hvad der vil
vil ramme dig”), dér er
passiv OK. Og kun dér.
I instruktioner o.l. er det lige meget, hvem der udfører handlingen. Fokus er ene og alene på, hvordan den skal udføres; og uanset hvem læseren er, så skal han/hun/den/det gøre det sådan!
- Cykler fjernes uden ansvar.
Her er det helt overflødigt at uddybe, hvilken vicevært eller butiksmedarbejder der render rundt og fjerner henslængte cykler fra fortovet. Fokus skal være på det vigtige: Sætter du din cykel hér, kan du sige farvel til den. Så kan du lære det!
Så i vejledninger og instruktioner og i situationer, hvor du vil simulere en skæbnetung uafvendelighed (“dette er, hvad der vil ramme dig”), der er passiv form OK. Derudover er det kun et stilistisk krydderi til brug med mådehold.
Det skal læres!
NB: Den allermest udsøgt idiotiske passiv-formulering
Man ser somme tider nogen skrive: “Der vil undersøges…”, og dét kan man sgu ikke! Der findes ikke nogen “der”, som vil noget som helst. Skal man absolut ned ad den blindgyde, så må det (når galt nu skal være) hellere blive noget i retning af “det vil blive undersøgt”. Tag jer nu sammen derude!
Læs mere om den rigtige brug af passiv her:
“Passiv – hvornår og hvornår ikke”
“Passivt sprog og aktivt sprog”
Læs mere om klart og aktivt sprog nedenfor.
- Godt rapportsprog – godt teknisk sprog
- Billed sprog – hjernevenligt sprog
- Aktivt sprog – sprog der tager ansvar
- Klart sprog – sprog uden tågeslør
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2020
Views: 393