5. En god model til en synopsis

Skriv bedre rapporter 5

Rapporter er så meget. Derfor har du brug for en synopsis – en “to-do-liste” under arbejdet. Først når du ved, hvad du vil skrive, til hvem og hvorfor, kan du gå i gang. Altså: Lav en plan. Skriv en synopsis.

Artiklen er den 5. i en serie på 12, der tilsammen udgør et mini-rapportkursus.

^{Denne artikel rummer tabeller, der kan være svære at aflæse på en smartphone.}

Af Per Salling

Vi kan ikke udskyde det længere. Du skal i gang med at skrive. og du begynder med en synopsis – man kan også kalde det et aftalepapir med dig selv.

Du behøver slet ikke at gøre noget færdigt med det samme – faktisk må du helst ikke gør det; men sørg for at få dine tanker om emne, målgruppe og formål ned på skærmen/papiret så hurtigt som muligt. Så holder du dem fast og kan arbejde videre med dem. Det er dette “aftalepapir med dig selv”, man kalder en syposis. (OBS: “Synopsis” kan betyde flere ting – se artiklen “Synopsis – hvad er det?” Punkt C.)

En synopsismodel

Modellen nedenfor kan hjælpe dig gennem det meste af opstart-fasen. Find dine notater fra øvelserne i slutningen af kapitel 3 og 4 frem – dem skal du bruge nu.

Udfyld alle 9 punkter med 1-3 hele, færdigformulerede sætninger – ikke bare stikord! Og giv hvert punkt sit eget afsnit. – Når du har gjort det, har du en detaljeret og fyldig kladde til hele indledningen – inklusive problemformulering og afgrænsning – og den vigtigste del af forordet (punkt 6). Og hvis du har taget arbejdet med emne, problemformulering og hypotese alvorligt, er det ikke svært; du ved jo allerede det meste nu.Med andre ord: Du er rigtig godt i gang.

Her forlader vi et øjeblik bolsjefabrikken som eksempel og kigger i stedet på 2 andre:
A. En studierapport om “demokrati”, som fænomenet er vist og demonstreret i gamle danske børnebøger
B. et forslag om oprettelse af et støttecenter for NGO’er/græsrodsorganisationer.

1	Mit emne er …	Emnet – allerførst. Du kan skrive til og rette undervejs, men du skal have et ordentligt billede af det fra starten. A: Demokratiforestillinger i drenge- og pigebøger fra 1950’erne og -60’erne B: Forslag om virtuelt center for globale organisationer og ressourcepersoner
2	Det er et ”problem”, at …	Problemet – det, der har sat dig i gang. A: En del medlemmer af den ældre generation reagerer tilsyneladende irrationelt på nutidens udfordringer og synes at finde deres idealer og referencerammer i erfaringer og påvirkninger, der ikke er alment kendte for yngre mennesker B: Der går viden tabt, og mange ressourcepersoner udnyttes for dårligt på grund af manglende viden
3	Det er et ”problem” for den-og-den …	Relevansen. Hvorfor er dit emne interessant for andre end dig selv? Hvis du ikke kan forklare det, så find et andet emne! A: Samarbejdet i politiske organer og virksomhedsledelser gøres vanskeligere på grund af irrationelle handlings- og argumentationsmønstre hos medlemmer over en vis alder B: Internationaliseringen på det-og-det område bliver forsinket, og det forringer de-og-de virksomheders konkurrenceevne
4	Jeg vil undersøge, om ”problemet” skyldes …	Arbejdshypotesen – de mulige årsager, du vil undersøge. A: Hidtil uforklarlige reaktionsmønstre blandt ældre beslutningstagere i det offentlige og i virksomheder kan kun forstås ud fra viden om ungdomsbøger, der blev til under indtryk af den tidlige efterkrigstid og den kolde krig B: Den enkelte organisationers personale ser sig selv som hinandens konkurrenter i stedet for som kolleger, der arbejder for en fælles sag
5	Jeg vil derfor finde svaret på dette spørgsmål …	Problemformuleringen. De(t) spørgsmål, du vil undersøge i rapporten, og som du vil vende tilbage til – ordret! – i konklusionen. A. Hvordan adskiller demokratiopfattelsen i Danmark i 1950’erne og 1960’erne sig fra opfattelsen i vor tid? Kan man beskrive et bestemt demokratisyn og en bestemt holdning til samfundet i den mest udbredte børne- og ungdomslitteratur i datiden, og er der sammenhæng mellem den demokratiske dannelse i datidens skoler og denne holdning? Kan der spores en tendens til accept af karakteristiske træk i 1960’ernes samfundsbillede blandt nutidens beslutningstagere? B. Hvilke fordele og ulemper vil et virtuelt center for globale organisationer og ressourcepersoner medføre for danske virksomheder og ngo’er? Hvilke fordele kan et sådant center tilbyde de tilknyttede organisationer og ressourcepersoner? Er der forskelle mellem virksomheders og ngo’ers udbytte og i givet fald hvilke?
6	Rapporten skal kunne bruges af … til at …	Målgruppen. Hvem skal bruge rapporten? Til hvad? Dette er en selvfølge i “rigtige” rapporter. Men i skoleopgaver tæller formidlingen tit med i karaktergivningen, og så er det lige præcis dette spørgsmål, der er tale om! A: Rapporten skal bruges som oplæg til en konference … Desuden vil den udgøre et vigtigt bidrag til demokratiforskningen og -debatten i det post-faktuelle samfund B: Rapporten skal udgøre et beslutningsgrundlag for et ministerium eller en styrelse
7	Jeg vil kun beskæftige mig med … fordi …	Afgrænsning, fokus, synsvinkel. Her kan du argumentere med den tid og de ressourcer, du har til rådighed, og det behov, du kan begrunde i punkt 3 og 6.Her kan du i bolsjefabrik-eksemplet forklare, at du af pladshensyn vil se bort fra alle mulige andre typer industribyggeri og koncentrere dig om et enkelt eksempel på en mellemstor fabriksbygning i en bydel, der er ved at blive konverteret fra småindustri til bebyggelse. I de to eksempler her i skemaet skal du på samme måde forklare, hvordan du begrænser din undersøgelse, så den kan bruges til formålet uden at fylde mere og tage mere tid end nødvendigt.
8	Jeg vil bygge rapporten på …	Dine kilder og dit empiriske materiale – hvilken litteratur og hvilket andet stof vil du bruge? A. Petersen, Pallesen, Povelsen og Piil: Analyse af demokratibilledet i Jan-, Flemming-, Puk- og Susy-serierne (Rapport nr. X fra Socialfascinationsinstituttet) samt en spørgeskemaundersøgelse og et uddybende et fokusgruppe-interview, som du selv vil udføre…. B: Rapport nr. X fra regeringens globaliseringsudvalg, rapport nr. Y fra Dansk Industri samt en brugerundersøgelse …
9	Jeg vil gøre sådan-og-sådan …	Praktisk fremgangsmåde og tidsplan. Du vil (i både eksempel A og B) gennemgå kilderne, analysere deres anbefalinger og forholde dig kritisk til deres anbefalinger ud fra de kommentarer og den kritik, der kom fra fagfæller, da de udkom. Derefter vil du lave en spørgeskemaundersøgelse blandt de berørte og følge op med et fokusgruppeinterview, og til sidst vil du i din konklusion vende tilbage til problemformuleringens spørgsmål og afslutte med en perspektivering… Rapporten skal være færdig den dato. (Husk endelig en tidsplan!)

(Modellen er fra min gamle kollega Peter Stray Jørgensens bog “Skriveklodsen”, Byggeteknisk Højskole, København, 1995.)

Når du har alt dette på plads, har du skrevet det meste af indholdet i forordet og indledningen, du har samlet en del materiale og – vigtigst – du ved allerede en hulens masse om emnet. Du er langt henne i arbejdet med rapporten!

En parodi på denne proces (en meget morsom parodi, hvis man har henslæbt en del af sin ungdom på visse universitetsuddannelser) kan du finde i historikeren Jes Fabricius Møllers “Sproglige Bundvending” – klik på “Problemformuleringsgenerator”.

Synopsen handler altså om, hvad du har tænkt dig at gøre!

Det er vigtigt at skrive synopsen, så den er fremadrettet. Du skriver den på et tidspunkt, hvor du slet ikke er begyndt at skrive selve rapporten endnu, Den er en del af din planlægning og en vigtig del af samtalen med din vejleder.

Den største fælde i
al rapportskrivning
er at finde den
dårlige litteratur
og de dårlige kilder
først – og så bare
køre løs med dem
uden at lede videre.

Det er ikke mindst vigtigt, når du skriver om valg af kilder og metode. Du har tænkt dig at bruge de-og-de kilder, du har tænkt dig at bygge på den-og-den afhandling, du vil prøve at få et interview med den-og-den osv. Husk, at denne type synopsis aldrig når frem til læseren af den endelige rapport – den er et arbejdspapir!

Det her er vigtigt at huske, når du er ved at være færdig med rapporten og skal til at skrive rapportens metodeafsnit færdigt. Rapportens metodeafsnit er henvendt til læseren og fortæller, hvad du har gjort – ikke hvad du vil gøre! Det er en yderst vigtig forskel fra synopsens metodeafsnit; Og alt for mange studerende får en dårligere karakter end nødvendigt, simpelthen fordi de i kampens hede bare gentager synopsens metodeafsnit i selve rapporten.

En anden synopsismodel

Der findes en anden og nyere synopsismodel (som også er udviklet af Peter Stray Jørgensen). Hvis du kender hans og Lotte Rieneckers grundbog om opgaveskrivning “Den gode opgave”, så kender du formodentlig også synopsis-modellen “opgavens pentagon”. Den er lige så god – og måske bedre; men en del af mine egne studerende har givet udtryk for, at de finder 9-trinsmodellen herover mere “begyndervenlig”. Derfor er det den, jeg har gennemgået her.

Kildekritik!

Den største fælde i al rapportskrivning er at finde den dårlige litteratur og de dårlige kilder først – og så bare køre løs med dem uden at lede videre.

Noget af det allervigtigste, du skal lære om at skrive rapporter i dit uddannelsesforløb, er at finde de rigtige og gode kilder og kvalitetstjekke dem. Og nogle af de allerstørste fejl, du kan begå som rapportskriver ude i “virkeligheden” bagefter, er at bruge forkerte eller for dårlige kilder.

Derfor handler det næste kapitel om kilder og (lidt) om kildekritik.

Hele serien:

• 1 Hvad er en rapport?
• 2 Rapportens struktur
• 3 Rapportens formål
• 4 Hypotesen – det, du vil undersøge
• 5 En god model til en “synopsis”
• 6 Kilder og data
• 7 Rapportens hovedafsnit
• 8 Skriveprocessen
• 9 Godt rapportsprog
• 10 Kildehenvisninger
• 11 Serviceafsnittene – rapportens brugsanvisning
• 12 Mere om rapportskrivning

.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2023

Views: 1236