“Dansk Stil” – og det, der ligner

Hvordan griber du det at skrive “en eller anden tekst” an – sådan helt håndgribeligt? Noget så banalt som “dansk stil”, et essay eller hvad det nu hedder for tiden? Her er lidt om emnevalg, lidt om skriveteknik, lidt om at gribe din skriveproces praktisk an og lidt om den sidste finish frem mod et smukt dansk. Men allerførst noget om, hvad formålet med det hele egentlig er: Evne og lyst til at skrive.

Af Per Salling

1. Det skal være sjovt at skrive!
2. Hvad er “dansk stil” egentlig?
3. Der findes kun gode emner!
4. Sådan gør du
   • Fokusér
   • Kom i gang
   • Skriv ud over stepperne
   • Redigér teksten
   • Slut ordentligt af
5. Her finder du mere vejledning

1. Det skal være sjovt at skrive!

Hvad er dit formål med at (lære at) skrive? At klare dig bedre til eksamen? Eller at få en udtryksmåde med dig ud i livet bagefter? En god karakter er selvfølgelig en fin ting, ikke ét ondt ord om det; men livet er langt …

Der er 2 vigtige grunde til at kunne skrive godt.

• Det er en væsentlig forudsætning for at kunne klare sig godt i samfundet. Næsten uanset hvilken stilling du ender i, vil du komme til at skrive breve, notater, referater, debatoplæg, indstillinger, vejledninger, materialebeskrivelser, sagsresumeer, logbøger, patientjournaler …
• Det er en uovertruffen måde at udtrykke sig på. Det er en lige så vigtig kreativ evne at kunne skrive som at kunne synge, spille guitar (eller fodbold), male … og det er mindst lige så sjovt at skrive selv som at læse noget, andre har skrevet.

I begge henseender er det vigtigt, at du kan skrive det, du vil skrive – ikke bare det, du kan skrive.

At skrive er som at cykle. Du kan ikke få fortalt, hvordan du skal gøre – du kan ikke læse dig til det – du er simpelthen nødt til at øve dig og øve dig og øve dig. Og lige pludselig en dag kan du holde balancen på det hvide A4-ark; og du glemmer det aldrig igen!

Jeg fortæller lærere ved enhver given lejlighed, at skriveundervisning skal være lystbetonet – ellers rykker det ikke. Og hvis din lærer ikke leverer lystbetonet skriveundervisning, så må du tage skeen i egen hånd. Skriv selv! Stil krav til stileemnerne! Bland dig i skolebladets redaktion! Skriv læserbreve, kærestebreve, smædedigte om din lærer – men skriv!

At skrive er som at cykle. Du kan ikke få fortalt, hvordan du skal gøre – du kan ikke læse dig til det – du er simpelthen nødt til at øve dig og øve dig og øve dig. Og lige pludselig en dag kan du holde balancen på det hvide A4-ark; og du glemmer det aldrig igen. Det handler om teknik – skriveteknik.

Somme tider skriver du så for at skrive noget – enten for en arbejdsgiver eller for dig selv. Og somme tider skriver du bare for at skrive – dvs. for at lære at skrive (endnu) bedre. I den sidste gryde finder vi skolesystemets opgaver. De er ret og slet øvelser i at skrive (endnu) bedre, og det skal du benytte dig af og tage alvorligt. Det gør du bedst ved at være opmærksom på skriveprocessen – det vil sige lægge mærke til, hvordan du har lettest ved at skrive, og hvordan du får det bedste resultat.

Eksperimentér – prøv forskellige måder (se nedenfor under “Komme i gang”) og slå din lærer for noget personlig vejledning. Han/hun er der for det samme og får endda penge for det.

I begge henseender er det vigtigt, at du kan skrive det, du vil skrive – ikke bare det, du kan skrive.

Slå din lærer for noget personlig vejledning. Han/hun er der for det samme og får endda penge for det.

2. Hvad er “dansk stil” egentlig?

Der bliver ikke undervist i at skrive dansk alle steder. Der burde – men det sker ikke altid. Der bliver uddelt opgaver, og de bliver rettet – sådan da. Men er det undervisning? – Er det rimeligt, at jeg som lærer ved et erhvervsakademi oplever, at studerende frisk ud af gymnasiet ofte skriver dårligere end bygningshåndværkere med 9 års skolegang og 10-15-20 års gang på byggepladserne?

Nu tager jeg for nemheds skyld udgangspunkt i gymnasiet, så kan du selv vride det rundt til dit eget brug. Jeg skriver om øvelse (de løbende større og mindre opgaver) og alvor (eksamen) i flæng, og det gør ikke noget, for detteher er ikke undervisning i dansk stil, det er slet og ret en håndfuld gode råd til at komme videre med din skriveteknik på egen hånd.

Hvad siger bekendtgørelsen?

Lige til en begyndelse: Hvad siger den gældende bekendtgørelse (2017) og vejledning (2020) for dansk i gymnasiet?

Eleverne skal kunne: “udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt” – det er faktisk punkt ét af de oplistede 12 krav.

Og vejledningen skriver om selve undervisningen: “I læreplanen er der krav om mindst to obligatoriske skriftlighedsforløb med fokus på sproglig udtryksfærdighed og træning i at skrive længere sammenhængende tekster, som placeres over uddannelsens tre år. Skriftlighedsforløbene foregår i undervisningstiden, og der skal arbejdes med begreber og metoder af betydning for såvel skriveprocessen som det færdige produkt. Skrivevejledning og formativ respons spiller her en væsentlig rolle.”

Eleverne skal kunne: “udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt” – det er faktisk punkt ét af de oplistede 12 krav

Og så står der lidt længere nede: “Det er op til den enkelte lærer (i overensstemmelse med skolens overordnede studieplan) at beslutte, hvor meget undervisningstid og fordybelsestid der afsættes til hvert skriftlighedsforløb. Det afgørende er, at eleverne oplever disse skriftlighedsforløb som intensive forløb, der medvirker til en udvikling af deres skrivekompetencer.”

Altså: Det er lærerens job at give dig mulighed for at lære at skrive. Og det er dit job at “tage for dig af retterne” og lære det. Og hvis læreren ikke giver dig den vejledning, du skal bruge, er det faktisk også dit job at opsøge den aktivt – som nævnt ovenfor: Læreren får sin løn for det.

Det afgørende er, at eleverne oplever disse skriftlighedsforløb som intensive forløb, der medvirker til en udvikling af deres skrivekompetencer.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på det her. Det er lærerens og dit eget ansvar, og jeg giver som nævnt ikke en alternativ danskundervisning (her). Men jeg vil give dig et par tips om det, der står mellem linjerne ovenfor, og det, som ikke står der: Emnevalget – og hvordan du rent praktisk gør.

3. Der findes kun gode emner!

Ved de forskellige prøver og eksamener vil du desperat håbe på, at der er bare ét godt emne – ikke som de opgavehefter, du har set ved diverse terminsprøver og øvelser hen ad vejen. Men det er en forkert indfaldsvinkel! Der er nemlig kun gode emner – og så er ét af dem måske endnu bedre (for dig) end de andre.

Det her er ikke ment som en provokation; det er ramme alvor.

Kan du skrive om noget, du ikke ved noget om? Kan du skrive om noget, du ikke er interesseret i? Det gør tusindevis af journalister hver dag. Og de gør det godt!

The advice “write only what you know” increases the likelihood that you will know the same things forever, skriver tekstforfatteren Dennis Mahoney. Og der er noget om det. For den mest effektive måde at lære noget nyt om et emne er altså at skrive om det – det er langt langt mere effektivt end at læse, høre eller se en film om det.

Det er vigtigt, at du øver dig i at skrive om noget, du ikke ved “nok” om. I livets løb kommer du til at gøre det mange gange – ofte i tidnød og ofte med en baggrundsviden, du selv synes er alt for ringe. Så gælder det om at få det bedst mulige ud af situationen.

Hvorfor? Det er der mange psykologer og andre forskere, der mener en masse om. Her og nu kan du nøjes med at tro mig på mit ord: Sådan er det!

Det er vigtigt, at du øver dig i at skrive om noget, du ikke ved “nok” om. I livets løb kommer du til at gøre det mange gange: Referater, rapporter, indberetninger, oplæg til beslutninger osv. osv. – ofte i tidnød og ofte med en baggrundsviden, du selv synes er alt for ringe. Så gælder det om at få det bedst mulige ud af situationen.

Men det er også vigtigt, at du ikke skriver om “håbløse” emner hver gang. Selv om skriveriet af og til er noget, der bare skal gøres, skal det også være ren fornøjelse ind imellem. Og det bliver da lettest, hvis du tænder på emnet og på det, du har at sige om det.

4. Sådan gør du:

Fokusér

Det gælder ikke om at lære at skrive, men om at lære at se. Det at skrive, det er bare en konsekvens, sagde Antoine De Saint-Exupéry (ham med “Den lille Prins”).

Med andre ord: Før du kan skrive noget fornuftigt, er du nødt til at se – altså at finde ud af, hvad du vil fortælle og til hvem. Det at skrive, det handler nemlig altid, altid, altid om at fortælle noget til nogen.

Før du kan skrive noget fornuftigt, er du nødt til finde ud af, hvad du vil fortælle og til hvem. Det at skrive, det handler nemlig altid, altid, altid om at fortælle noget til nogen.

Det behøver ikke at være så indviklet. Du kan fx bare beslutte, at du vil fortælle en censor (forestil dig en ca. 50-årig lærer fra et andet gymnasium, mand, gråt skæg, en smule mave, hængerøv i bukserne, hyggelige øjne bag brillerne …), hvad du mener om det emne, opgaven lægger op til – og hvordan du vil argumentere for din mening. Og så skrive det ned.

Kort sagt: Det bliver meget, meget lettere at skrive en stil om fx mobning og rollefordeling blandt børn ud fra en novelle, når du har fundet ud af, hvad du vil vil mene, og hvordan du vil fortælle om din mening til hvem, så’n i store træk.

Det er første step. Næste er at få noget ned på papiret.

Kom i gang

Har du fundet din måde at skrive på? Der er flere, selv om du måske kun har lært én af dem i skolen.

• Nogen tager notater, læser, tager flere notater, strukturerer og planlægger, før de begynder at skrive.
• Andre begynder at skrive tekst med det samme.
• Andre igen tager det bedste af de 2 metoder og kombinerer dem til det, man kalder “hurtigskrivning”.

Den ene metode er ikke bedre end den anden, men de har nogle forskellige fordele og ulemper. Derfor er valget først og fremmest et temperamentsspørgsmål. Men det er også et spørgsmål om, hvad der passer ind i den skriveproces, du er inde i netop nu.

Skriveteknik er et stort emne, som har fået en artikel for sig selv:
Skriv FØRST – redigér BAGEFTER. Om skriveteknik og skriveproces.

Her og nu vil jeg nøjes med at give dig et råd: Gør som mig!

Jeg bruger (næsten) altid en af de 2 sidste måder: Jeg begynder at skrive med det samme: Den første idé (eller den anden eller tredje, hvis de kommer hurtigt nok efter den første) smidt direkte ned på tastaturet og op på skærmen, og så skriver jeg lidt videre på den – bare et par minutter. Og vupti – så har jeg en smule tekst, jeg kan begynde at rette i, dele op, flytte om på, tilføje noget til, slette andet fra …

Skriv ud over stepperne

… og på et tidspunkt har jeg skrevet så meget, at behovet for viden og struktur begynder at trænge sig på. Så begynder jeg at læse, tage notater, planlægge og strukturere. Ved større skriveopgaver måske endda lave en “synopsis” (se artikelserien om at skrive bedre rapporter, link her nederst). Det kan jeg trygt gøre, for nu er det mig, der afgør, hvilke supplerende informationer jeg skal bruge. Det er mig, der styrer.

Hvis jeg var begyndt med at læse alverdens litteratur om emnet, havde der været en risiko for, at det hele var endt som en slags referatstil, hvor jeg følte, at jeg skulle forholde mig til alt det, jeg havde læst.

På et tidspunkt har jeg skrevet så meget, at behovet for viden og struktur begynder at trænge sig på. Så begynder jeg at læse, tage notater, planlægge… Det kan jeg trygt gøre, for nu er det mig, der afgør, hvilke supplerende informationer jeg skal bruge. Det er mig, der styrer.

Informationssøgning er et kapitel for sig. Folkebibliotekerne har lavet en glimrende opgaveservice-side, skrivOpgave.dk , der handler om emnevalg, informations-søgning, struktur, kildekritik og meget andet (men ikke om skriveteknik!). Brug den, eller hvad du nu kan finde; men husk hele tiden, at du selv skal styre din tekst. Det er din stil – din mening – og ikke bare et referat af, hvad andre mener og skriver.

Redigér teksten

• Pas på stilen og sproget. Find din egen stil, skriv ikke bare de ‘kloges’ frække ord og knudrede formuleringer af; bullshit imponerer ikke nogen! Lad også være med at skrive længere sætninger, end du kan overskue. En hovedsætning, en ledsætning og et punktum er en glimrende måde at bygge en tekst op på; og ind imellem (men ikke ret tit) kan du så tage ledsætningen først, bare for afvekslingens skyld.
• Pas på engagementet. Det skal være der – men det må ikke dominere alt andet. Hold hovedet koldt og husk, at meninger og holdninger trækker op, hvis de bliver argumenteret godt og solidt for – men de trækker ned, hvis det ikke er tilfældet.
• Pas på strukturen. “Fiskemodellen” er genial, fordi den er så enkel: Et lille hovede (indledningen), en lang krop (selve fremstillingen) og en hale (konklusionen). Og fisken bider sig selv i halen – indledning og konklusion hænger sammen:
  • Indledning: Du vil skrive om …, fordi… Du har begrænset dig til … (Hovedet må gerne have tænder i munden – noget, der bider fat i læseren og får ham/hende til at tro på, at det her faktisk er interessant og værd at læse.)
  • Konklusion: Du har beskrevet, hvordan … Man kan se, at … Årsagen, var, at … Andre faktorer var … Konsekvensen blev, at … (Og så måske et svirp med halen: Det kunne have været spændende også at se på …, men det faldt uden for opgavens rammer, eller du kunne ikke nå det, eller hvad ved jeg.)

Kan du ikke komme i gang eller komme videre? Tag det roligt, du lider ikke af “skriveblokering” – du er bare kørt sur i tingene. Drop det kapitel, du sidder med, og tag fat i et andet hjørne.

Slut jobbet ordentligt af

Til sidst: Lidt finish er en rigtig god ting.

• Det er faktisk ikke umuligt at lære at sætte kommaerne nogenlunde rigtigt (det svarer stort set til at lære færdselsreglerne, når man tager kørekort – bare lettere). Og der er kun ét system nu, så der er ikke noget at tage fejl af. Se mere om dansk komma her.
• Det er heller ikke umuligt at lære at stave temmelig korrekt. Væn dig til at slutte enhver skriftlig opgave i selskab med Retskrivningsordbogen, bare en 10 minutters tid. Den finder du gratis online på nettet – se her: RO+ . Klik på linket – og den er installeret på din laptop!
• Eller endnu bedre, byt opgave med en kammerat og find hinandens brølere. Det betaler sig i dén grad – for flertallet af rettelser bliver siddende i hovedet, så de fejl glemmer du hurtigt at begå.
• Og så er det slet ikke umuligt at få produktet til at se ordentligt ud. Pæn opsætning, pænt print, pæn kopiering – lidt lækkert for øjnene, ikke? Layout vender jeg tilbage til en anden gang.

De sidste punkter her når du ikke, hvis du skriver stilen natten før afleveringen, så alene af den grund bør du ikke skrive i sidste øjeblik. For der er meget billige points at score på den sidste polering!

5. Her finder du mere vejledning:

• Spørg din lærer.
• Se artikelserien Skriv bedre rapporter – en direkte trin for trin-vejledning til den brugbare opgave.
• Se dit gymnasiums dansk-side, hvis der er sådan én. (Og ja, de kan have temmelig svingende kvalitet. Måske er nabo-gymnasiets bedre – tjek det!)
• Bibliotekernes stileservice skrivOpgave.dk fører egentlig falsk flag; for den handler netop ikke om at skrive, men om alt det, der går forud: Ideer til emnevalg – informationssøgning – struktur – kildekritik o.l. Men den er god! Se f.eks. afsnittet “Opgavetyper”, hvor du får en trin for trin-vejledning i relevant informationssøgning til konkrete opgavetyper. (Specielt om typen “Synopsis”, se også artiklen om synopser her på Omatskrive.dk!)

Læs også:

“Dansk komma“ – et lynkursus i kommasætning,
nu også med øvelser …

.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2004-2017

Views: 2885