Skriv bedre rapporter 8
Rapporter er sĂ„ meget. Fysikrapporter, projektrapporter, undersĂžgelsesrapporter. Seminar-rapporten ved 3. Ă„rsprĂžve og DyrevelfĂŠrdsrĂ„dets brevdueavlerrapport. Men de har Ă©n ting til fĂŠlles: De skal skrives! Selve skriveprocessen – skrivearbejdet – kan virke lidt skrĂŠmmende for dem, der ikke er fortrolige med det. Men det er der ingen grund til!
Artiklen er den 8. i en serie pÄ 12, der tilsammen udgÞr et mini-rapportkursus.
Af Per Salling
Du har givet dig selv
en kĂŠmpe fordel,
hvis du har lavet en
udfĂžrlig synopsis.
Du er fritaget fra
at sidde og glo pÄ
en blank skĂŠrm og
tĂŠnke over, hvordan
du skal begynde. Du
er jo allerede begyndt!
Et sted i erindringsbogen “Om at skrive” skriver forfatteren Stephen King: “I et interview spurgte en radiovĂŠrt mig, hvordan jeg skrev. Da jeg svarede “et ord ad gangen”, anede han tilsyneladende ikke, hvad han skulle sige. Jeg tror, at han prĂžvede at finde ud af, om det var min spĂžg. Det var det ikke. I virkeligheden er det altid sĂ„ enkelt.”
Og sĂ„dan er det jo. Man skriver stille og roligt hen ad linjen, et ord ad gangen. Somme tider stopper man op – lĂŠser det man har skrevet – sletter et ord igen – bytter om pĂ„ to andre. Og sĂ„ skriver man videre. Ideelt set; for somme tider sidder man jo alligevel (lovlig) lĂŠnge og tĂŠnker over, hvad man nu skal skrive.
Jeg har andre steder skrevet om selve skriveprocessen – den kamp det kan vĂŠre at fĂ„ ordene tĂŠsket ned i tastaturet og op pĂ„ skĂŠrmen i en eller anden forfĂŠrdelig rĂŠkkefĂžlge, som man ikke engang selv kan gennemskue. De artikler kan du finde gennem linkene her nedenfor.
Her er et par rÄd, der virker rigtig godt for rigtig mange:
Det her mÄ du IKKE:
- tro, at det skal vĂŠre rigtigt med det samme! Det skal det ikke!
- tro, at det skal vĂŠre prĂŠcist med det samme! “… noget i retning af – eller lidt lissom …” er bedre end ingenting. Meget, meget bedre.
- tro, at dit papir, dit tastatur og din tid koster noget! Ryger der en halv A4-blok, hvad sÄ? GÄr der en time med halve sÊtninger, uprÊcise formuleringer og noget, du ikke har tjekket endnu, hvad sÄ? Resultatet bliver helt sikkert bedre, end hvis den time gÄr med at glo pÄ en blank side eller skÊrm
SĂ„dan skal du gĂžre i stedet – og i den rĂŠkkefĂžlge:
- Skriv indholdet (det, du ved om emnet – dine data, dine forklaringer, dine argumenter) ind i teksten i nogenlunde den rigtige rĂŠkkefĂžlge. Lad vĂŠre med at beskĂŠftige dig med sprog, retskrivning og tegnsĂŠtning – kun indhold!
- Flyt om pĂ„ indholdet, indtil du er tilfreds med rĂŠkkefĂžlgen. SupplĂ©r, hvis der mangler noget – slet, hvis du finder noget overflĂždigt. SĂ„ stĂ„r der, hvad der skal stĂ„ – og i den stort set rigtige rĂŠkkefĂžlge. Lad stadig vĂŠre med at beskĂŠftige dig med sprog, retskrivning og tegnsĂŠtning – kun indhold!
- Skriv teksten igennem. FĂžrst nu formulerer du indholdet om til sammenhĂŠngende tekst og fĂ„r det til at lyde ordentligt. Skriv dit eget sprog! Lad vĂŠre med at prĂžve at fĂ„ det til at lyde fint. Forestil dig den tone, du kunne finde pĂ„ at bruge, hvis du skal fortĂŠlle om emnet i telefonen til en fagfĂŠlle, som du ikke kender personligt. – eller til din persona!
- Til sidst retter du sprog. Tjek stavning (stavekontrol og retskrivningsordbog) og kommasÊtning, sÄ godt du kan.
- Til allersidst fĂ„r du lĂŠst korrektur. NĂ„r rapporten er fĂŠrdig-fĂŠrdig, og du selv har rettet sĂ„ godt du kan, sĂ„ fĂ„ Ă©n, der kan det dĂ©r, til at lĂŠse korrektur og rette stavning og tegnsĂŠtning. GĂžr det, ogsĂ„ selv om du fik 12 i dansk stil i gymnasiet – ingen kan lĂŠse ordentligt korrektur pĂ„ noget, de selv har skrevet. Ingen. Ingen! (Jeg kan helelr ikek.
I hele denne proces med “at komme i gang med at skrive” har du forĂŠret dig selv en kĂŠmpe fordel, hvis du har lavet en grundig og udfĂžrlig synopsis. Du har allerede en hel del tekstbidder, du kan kopiere ind i de forskellige afsnit og brodere videre pĂ„. Du er fuldstĂŠndig fritaget fra at sidde og glo pĂ„ en blank skĂŠrm og tĂŠnke over, hvordan du skal begynde. Du er jo allerede begyndt!
Et rent praktisk rÄd
Der er rigtig meget tid at spare pĂ„ at lĂŠre Words forskellige funktioner at kende. Det vil jeg ikke komme nĂŠrmere ind pĂ„ her, men der kan tjenes mange arbejdstimer ind ved at skaffe et “kioskhefte” til din Word-version og sidde og lege lidt med tingene en aften.
Et par eksempler:
- Automatisk overskrift-formatering giver mulighed for bÄde automatisk indholdsfortegnelse og automatisk afsnitsnummerering (og opdatering, hvis du tilfÞjer nye afsnit).
- Placering af illustrationer og billedtekster kan drille helt vildt – eller sĂžmmes fast med 2 museklik. (Ja – det er Word, jeg skriver om! Fat det og lĂŠr det…)
- Fodnoter er selvfÞlgelig ogsÄ bare et museklik.
- Kapiteloverskriften gentaget i sidehovedet er praktisk for lĂŠseren i lange rapporter med lange kapitler. Vejen frem hedder “sektionsskift”.
Og der er meget, meget mere. Find det selv!
Boksen
TÊnk et Þjeblik pÄ dette:
- Du skal fortĂŠlle om det, du vil skrive, i telefonen. Du skal fortĂŠlle det til en fagfĂŠlle, som du ikke kender personligt. Hvad vil du sige til ham eller hende? Forestil dig det meget, meget prĂŠcist: Hvilke ord vil du bruge? Hvordan vil du formulere dig?
- Skriv det ordret ned – lige som du ville sige det. Kig pĂ„ det, som det stĂ„r dĂ©r pĂ„ skĂŠrmen.
Tillykke – du er i gang!
Se mere om skriveprocessen her:
Hele serien:
1 Hvad er en rapport?
2 Hvordan er den typiske rapport bygget op?
3 Hvad gÄr opgaven ud pÄ?
4 Hypotesen – det, der gĂžr problemformuleringen interessant
5 SĂ„ skal der skrives! En god model til en “synopsis”
6 Kilder og “data” – eller: Hvorfor Google og chatbots ikke er kilder!
7 Rapportens hovedafsnit: SÄ gÄr det lÞs!
8 Skriveprocessen
9 Godt rapportsprog
10 Kildehenvisninger
11 Serviceafsnittene – alt det, der er uden om det, der er indeni
12 Mere om rapportskrivning
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2023
Hits: 346