SĂ„ skal der skrives! En god model til en “synopsis”

Skriv bedre rapporter 5

Rapporter er sĂ„ meget. Fysikrapporter, projektrapporter, undersĂžgelsesrapporter. Seminar-rapporten ved 3. Ă„rsprĂžve og DyrevelfĂŠrdsrĂ„dets brevdueavlerrapport. NĂ„r du ved, hvad du vil skrive, til hvem og hvorfor, sĂ„ mangler du bare en plan for arbejdet – en “to-do-liste”. Den kommer i synopsen.

Artiklen er den 5. i en serie pÄ 12, der tilsammen udgÞr et mini-rapportkursus.

Denne artikel rummer tabeller, der kan vÊre svÊre at aflÊse pÄ en smartphone.

Af Per Salling

Vi kan ikke udskyde det lĂŠngere – du skal i gang med at skrive.

Faktisk skal du i gang med at skrive med det samme – samtidigt med, at du arbejder med emne og problemformulering. (Ja, faktisk er du allerede i gang!) Du behĂžver slet ikke at gĂžre noget fĂŠrdigt med det samme – du mĂ„ helst ikke; men sĂžrg for at fĂ„ dine tanker om emne, mĂ„lgruppe og formĂ„l ned pĂ„ skĂŠrmen/papiret sĂ„ hurtigt som muligt. SĂ„ holder du dem fast og kan arbejde videre med dem.

Du skal altsĂ„ lave et “aftalepapir med dig selv” – det, man kalder en synopsis. (OBS: “Synopsis” kan betyde flere ting – se artiklen “Synopsis – hvad er det?” Punkt C.)

En synopsismodel

Modellen nedenfor kan hjĂŠlpe dig gennem det meste af opstart-fasen. Find dine notater fra Ăžvelserne i slutningen af kapitel 3 og 4 frem – dem skal du bruge nu.

Udfyld alle 9 punkter med 1-3 hele, fĂŠrdigformulerede sĂŠtninger – ikke bare stikord! Og giv hvert punkt sit eget afsnit. – NĂ„r du har gjort det, har du en detaljeret og fyldig kladde til hele indledningen – inklusive problemformulering og afgrĂŠnsning – og den vigtigste del af forordet (punkt 6). Og hvis du har taget arbejdet med emne, problemformulering og hypotese alvorligt, er det ikke svĂŠrt; du ved jo allerede det meste nu.Med andre ord: Du er rigtig godt i gang.

Her forlader vi et Þjeblik bolsjefabrikken som eksempel og kigger i stedet pÄ 2 andre:
A. En studierapport om “demokrati”, som fĂŠnomenet er vist og demonstreret i gamle danske bĂžrnebĂžger
B. et forslag om oprettelse af et stĂžttecenter for NGO’er/grĂŠsrodsorganisationer.

1Mit emne er 
Emnet – allerfþrst. Du kan skrive til og rette undervejs, men du skal have et ordentligt billede af det fra starten.
A: Demokratiforestillinger i drenge- og pigebþger fra 1950’erne og -60’erne
B: Forslag om virtuelt center for globale organisationer og ressourcepersoner
2Det er et ”problem”, at 
Problemet – det, der har sat dig i gang.
A: En del medlemmer af den Êldre generation reagerer tilsyneladende irrationelt pÄ nutidens udfordringer og synes at finde deres idealer og referencerammer i erfaringer og pÄvirkninger, der ikke er alment kendte for yngre mennesker
B: Der gÄr viden tabt, og mange ressourcepersoner udnyttes for dÄrligt pÄ grund af manglende viden
3Det er et ”problem” for den-og-den 
Relevansen. Hvorfor er dit emne interessant for andre end dig selv? Hvis du ikke kan forklare det, sĂ„ find et andet emne!
A: Samarbejdet i politiske organer og virksomhedsledelser gÞres vanskeligere pÄ grund af irrationelle handlings- og argumentationsmÞnstre hos medlemmer over en vis alder
B: Internationaliseringen pÄ det-og-det omrÄde bliver forsinket, og det forringer de-og-de virksomheders konkurrenceevne
4Jeg vil undersĂžge, om ”problemet” skyldes 
Arbejdshypotesen – de mulige Ă„rsager, du vil undersĂžge.
A: Hidtil uforklarlige reaktionsmÞnstre blandt Êldre beslutningstagere i det offentlige og i virksomheder kan kun forstÄs ud fra viden om ungdomsbÞger, der blev til under indtryk af den tidlige efterkrigstid og den kolde krig
B: Den enkelte organisationers personale ser sig selv som hinandens konkurrenter i stedet for som kolleger, der arbejder for en fĂŠlles sag
5Jeg vil derfor finde svaret pĂ„ dette spĂžrgsmĂ„l 
Problemformuleringen. De(t) spĂžrgsmĂ„l, du vil undersĂžge i rapporten, og som du vil vende tilbage til – ordret! – i konklusionen.
A. Hvordan adskiller demokratiopfattelsen i Danmark i 1950’erne og 1960’erne sig fra opfattelsen i vor tid? Kan man beskrive et bestemt demokratisyn og en bestemt holdning til samfundet i den mest udbredte bþrne- og ungdomslitteratur i datiden, og er der sammenhéng mellem den demokratiske dannelse i datidens skoler og denne holdning? Kan der spores en tendens til accept af karakteristiske trék i 1960’ernes samfundsbillede blandt nutidens beslutningstagere?
B. Hvilke fordele og ulemper vil et virtuelt center for globale organisationer og ressourcepersoner medfĂžre for danske virksomheder og ngo’er? Hvilke fordele kan et sĂ„dant center tilbyde de tilknyttede organisationer og ressourcepersoner? Er der forskelle mellem virksomheders og ngo’ers udbytte og i givet fald hvilke?
6Rapporten skal kunne bruges af 
 til at 
MĂ„lgruppen. Hvem skal bruge rapporten? Til hvad? Dette er en selvfĂžlge i “rigtige” rapporter. Men i skoleopgaver tĂŠller formidlingen tit med i karaktergivningen, og sĂ„ er det lige prĂŠcis dette spĂžrgsmĂ„l, der er tale om!
A: Rapporten skal bruges som oplég til en konference 
 Desuden vil den udgþre et vigtigt bidrag til demokratiforskningen og -debatten i det post-faktuelle samfund
B: Rapporten skal udgĂžre et beslutningsgrundlag for et ministerium eller en styrelse
7Jeg vil kun beskÊftige mig med 
 fordi 
AfgrÊnsning, fokus, synsvinkel. Her kan du argumentere med den tid og de ressourcer, du har til rÄdighed, og det behov, du kan begrunde i punkt 3 og 6.Her kan du i bolsjefabrik-eksemplet forklare, at du af pladshensyn vil se bort fra alle mulige andre typer industribyggeri og koncentrere dig om et enkelt eksempel pÄ en mellemstor fabriksbygning i en bydel, der er ved at blive konverteret fra smÄindustri til bebyggelse. I de to eksempler her i skemaet skal du pÄ samme mÄde forklare, hvordan du begrÊnser din undersÞgelse, sÄ den kan bruges til formÄlet uden at fylde mere og tage mere tid end nÞdvendigt.
8Jeg vil bygge rapporten pĂ„ 
Dine kilder og dit empiriske materiale – hvilken litteratur og hvilket andet stof vil du bruge?
A. Petersen, Pallesen, Povelsen og Piil: Analyse af demokratibilledet i Jan-, Flemming-, Puk- og Susy-serierne (Rapport nr. X fra Socialfascinationsinstituttet) samt en spþrgeskemaundersþgelse og et uddybende et fokusgruppe-interview, som du selv vil udfþre
.
B: Rapport nr. X fra regeringens globaliseringsudvalg, rapport nr. Y fra Dansk Industri samt en brugerundersþgelse 

9 Jeg vil gÞre sÄdan-og-sÄdan 
Praktisk fremgangsmÄde og tidsplan. Du vil (i bÄde eksempel A og B) gennemgÄ kilderne, analysere deres anbefalinger og forholde dig kritisk til deres anbefalinger ud fra de kommentarer og den kritik, der kom fra fagfÊller, da de udkom. Derefter vil du lave en spÞrgeskemaundersÞgelse blandt de berÞrte og fÞlge op med et fokusgruppeinterview, og til sidst vil du i din konklusion vende tilbage til problemformuleringens spÞrgsmÄl og afslutte med en perspektivering
 Rapporten skal vÊre fÊrdig den dato. (Husk endelig en tidsplan!)

(Modellen er fra min gamle kollega Peter Stray JĂžrgensens bog “Skriveklodsen”, Byggeteknisk HĂžjskole, KĂžbenhavn, 1995.)

NĂ„r du har alt dette pĂ„ plads, har du skrevet det meste af indholdet i forordet og indledningen, du har samlet en del materiale og – vigtigst – du ved allerede en hulens masse om emnet. Du er langt henne i arbejdet med rapporten!

En parodi pĂ„ denne proces (en meget morsom parodi, hvis man har henslĂŠbt en del af sin ungdom pĂ„ visse universitetsuddannelser) kan du finde i historikeren Jes Fabricius MĂžllers “Sproglige Bundvending” – klik pĂ„ “Problemformuleringsgenerator”.

Synopsen handler altsÄ om, hvad du har tÊnkt dig at gÞre!

Det er vigtigt at skrive synopsen, sÄ den er fremadrettet. Du skriver den pÄ et tidspunkt, hvor du slet ikke er begyndt at skrive selve rapporten endnu, Den er en del af din planlÊgning og en vigtig del af samtalen med din vejleder.

Den stĂžrste fĂŠlde i
al rapportskrivning
er at finde den
dÄrlige litteratur
og de dÄrlige kilder
fĂžrst – og sĂ„ bare
kĂžre lĂžs med dem
uden at lede videre.

Det er ikke mindst vigtigt, nĂ„r du skriver om valg af kilder og metode. Du har tĂŠnkt dig at bruge de-og-de kilder, du har tĂŠnkt dig at bygge pĂ„ den-og-den afhandling, du vil prĂžve at fĂ„ et interview med den-og-den osv. Husk, at denne type synopsis aldrig nĂ„r frem til lĂŠseren af den endelige rapport – den er et arbejdspapir!

Det her er vigtigt at huske, nĂ„r du er ved at vĂŠre fĂŠrdig med rapporten og skal til at skrive rapportens metodeafsnit fĂŠrdigt. Rapportens metodeafsnit er henvendt til lĂŠseren og fortĂŠller, hvad du har gjort – ikke hvad du vil gĂžre! Det er en yderst vigtig forskel fra synopsens metodeafsnit; Og alt for mange studerende fĂ„r en dĂ„rligere karakter end nĂždvendigt, simpelthen fordi de i kampens hede bare gentager synopsens metodeafsnit i selve rapporten.

En anden synopsismodel

Der findes en anden og nyere synopsismodel (som ogsĂ„ er udviklet af Peter Stray JĂžrgensen). Hvis du kender hans og Lotte Rieneckers grundbog om opgaveskrivning “Den gode opgave”, sĂ„ kender du formodentlig ogsĂ„ synopsis-modellen “opgavens pentagon”. Den er lige sĂ„ god – og mĂ„ske bedre; men en del af mine egne studerende har givet udtryk for, at de finder 9-trinsmodellen herover mere “begyndervenlig”. Derfor er det den, jeg har gennemgĂ„et her.

Kildekritik!

Den stĂžrste fĂŠlde i al rapportskrivning er at finde den dĂ„rlige litteratur og de dĂ„rlige kilder fĂžrst – og sĂ„ bare kĂžre lĂžs med dem uden at lede videre.

Noget af det allervigtigste, du skal lĂŠre om at skrive rapporter i dit uddannelsesforlĂžb, er at finde de rigtige og gode kilder og kvalitetstjekke dem. Og nogle af de allerstĂžrste fejl, du kan begĂ„ som rapportskriver ude i “virkeligheden” bagefter, er at bruge forkerte eller for dĂ„rlige kilder.

Derfor handler det nĂŠste kapitel om kilder og (lidt) om kildekritik.

Boksen

Tag den tid, det tager at gĂžre det grundigt! En god synopsis til en 20-siders rapport kan sagtens fylde et par sider!
Du snyder dig selv – det vil sige, at du i det lange lĂžb kommer til at bruge mere tid pĂ„ et dĂ„rligere resultat end nĂždvendigt – hvis du ikke tager arbejdet med synopsen alvorligt.

Hele serien:

1 Hvad er en rapport?
2 Hvordan er den typiske rapport bygget op?
3 Hvad gÄr opgaven ud pÄ?
4 Hypotesen – det, der gĂžr problemformuleringen interessant
5 SĂ„ skal der skrives! En god model til en “synopsis”
6 Kilder og “data” – eller: Hvorfor Google og chatbots ikke er kilder!
7 Rapportens hovedafsnit: SÄ gÄr det lÞs!
8 Skriveprocessen
9 Godt rapportsprog
10 Kildehenvisninger
11 Serviceafsnittene – alt det, der er uden om det, der er indeni
12 Mere om rapportskrivning

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2023

Hits: 973