Kilder og “data”

eller: Læs den rigtige bog før din lærer

Skriv bedre rapporter 6

Rapporter er så meget. Fysikrapporter, projektrapporter, undersøgelsesrapporter. Seminar-rapporten ved 3. årsprøve og Dyrevelfærdsrådets brevdueavlerrapport. Når du ved, hvad du vil skrive, til hvem og hvorfor, så kan du stadig gå alvorligt i vandet – fx ved at bruge de forkerte kilder eller ikke at kvalitetssikre dem ordentligt. Pas på!

Artiklen er den 6. i en serie på 12, der tilsammen udgør et mini-rapportkursus.

Af Per Salling

Der er 3 slags råstof til din rapportskrivning på biblioteket, på internettet, i dine interviews eller hvor du nu søger:

  • Selve stoffet – det, du fortæller (om), og som du skal lægge frem og kommentere. Sørg for, at det er relevant, fagligt i orden, sagligt neutralt (ellers må du i det mindste kommentere det) og konkret.
  • Nødvendig baggrundsviden – noget, der egentlig ikke indgår i din fortælling, men som læseren har brug for at vide for at kunne følge dig. Sørg for, at det bliver begrænset til et minimum, fx i et indledende afsnit, en fodnote eller et bilag.
  • Det, der ikke kommer sagen ved, og som skal skæres væk, uanset hvor spændende eller interessant det er. Hvis det falder udenfor i din afgrænsning – punkt 7 i “Kom i gang-modellen” i forrige afsnit – så skal det væk! Du kan højst referere til det i en enkelt sætning: “Jeg har valgt ikke at beskæftige mig med … fordi … Men der ligger nogle spændende kilder, som man evt. senere kunne …”

Kildesøgning er er en meget stor og vigtig del af arbejdet med en rapport. Hvordan finder du de oplysninger, du skal bruge? En god basal vejledning om kildesøgning er bibliotekernes guide SkrivOpgave.dk. Folkebibliotekerne: SkrivOpgave.dk

Kildekritik er en vigtig del af kildesøgningen. Er dine kilder gode? Bygger du din rapport på den bedste og mest aktuelle viden eller på fup og gamle aviser? Helt grundlæggende kildekritik kan du se lidt om i tjeklisterne her:

Københavns Universitetsbibliotek: Kildekritik

Her og nu bare et godt råd: Se dig for! Ingen rapport er bedre end sine kilder, og sjusk på dette punkt er en af de almindeligste årsager til dårlige karakterer.

Der ligger mange gode værktøjer til kildesøgning og -kritik på nettet. Jeg vil nævne et enkelt, nemlig Københavns Erhvervsakademis lille lækre app “5 korte”, som selvfølgelig langtfra kan erstatte din lærers undervisning, men som på den anden side er rigtig meget bedre end ingenting. Du kan hente den på Google Play og på KEA’s egen hjemmeside her: 5 korte om kilder

Kildehenvisninger
til Google (og
andre søge-
maskiner) er en
meget grov fejl.

Kildekritik er en vigtig del af kildesøgningen. Er dine kilder gode? Bygger du din rapport på den bedste og mest aktuelle viden eller på fup og gamle aviser? Sjusk på dette punkt er en af de almindeligste årsager til dårlige karakterer.

NB: Google er ikke en kilde! Google er en søgemaskine, der i sig selv ikke producerer, indeholder og tager ansvar for nogen som helst oplysninger om andet end sig selv. Derfor er kildehenvisninger til Google (og andre søgemaskiner) en meget grov fejl. Det gælder også billeder!

Finder du fx et billede via Google og bruger det, så er det selvfølgelig den hjemmeside, hvor Google har fundet det, der er kilden.

Glem alt om at “låne” stof uden kildeangivelse!

Det behøver ikke at gå så galt, som da den tyske forsvarsminister for et par år siden blev fyret på gråt papir for at have snydt sig til sin doktorafhandling – du kan nøjes med at blive bortvist fra eksamen.

Lærere og censorer kender også Studienet.dk! Google er en fremragende plagiat-søgemaskine (det var på den måde, tyskeren blev knaldet), og uddannelsessystemet har i dag adgang til endnu smartere ting. Husk: Bliver du grebet i fusk, så bliver du slagtet. Og ingen har ondt af dig.

Redigering, kommentarer og diskussion

Det er som regel ikke nok at lægge de rå informationer frem. De skal begrundes – dvs. forklares, så læseren forstår, hvorfor du har valgt at bygge på oplysninger fra netop denne kilde redigeres – dvs. forkortes loyalt, have vigtige afsnit fremhævet osv. kommenteres – dvs. fortolkes, så læseren umiddelbart kan se, hvad netop denne information kan bidrage med diskuteres – dvs. vurderes og ses i sammenhæng med de andre informationer, du har trukket frem.

Læseren skal kort sagt have at vide, hvorfor disse informationer er udvalgt, hvad de siger hver for sig, og hvad man får at vide ved at se dem i sammenhæng.

Og det arbejde er dit – ikke læserens!

En udmærket bog om emnet er bibliotekar Trine Toft: informationssøgning til bachelorprojektet. Se evt. også hendes hjemmeside hvadvilduvide.dk.

Se mere om kildehenvisninger i kapitel 10.

Hele serien:

1 Hvad er en rapport?
2 Hvordan er den typiske rapport bygget op?
3 Hvad går opgaven ud på?
4 Hypotesen – det, der gør problemformuleringen interessant
5 Så skal der skrives! En god model til en “synopsis”
6 Kilder og “data” – eller: Læs den rigtige bog før din lærer
7 Rapportens hovedafsnit: Så går det løs!
8 Skriveprocessen
9 Godt rapportsprog
10 Kildehenvisninger
11 Serviceafsnittene – alt det, der er uden om det, der er indeni
12 Mere om rapportskrivning

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2020