Kildehenvisninger

– Uden kildehenvisninger ingen rapport!

Skriv bedre rapporter 10

Rapporter er sĂ„ meget. Fysikrapporter, projektrapporter, undersĂžgelsesrapporter. Seminar-rapporten ved 3. Ă„rsprĂžve og DyrevelfĂŠrdsrĂ„dets brevdueavlerrapport. De skal skrives, og de skal dokumenteres. Har du ikke dine kilder pĂ„ plads og i orden, smuldrer din trovĂŠrdighed totalt. Det er lige meget, om det er rigtigt eller forkert – det er utrovĂŠrdigt!

Artiklen er den 10. i en serie pÄ 12, der tilsammen udgÞr et mini-rapportkursus.

Af Per Salling

Det er et helt uomgĂŠngeligt krav, at lĂŠrer og censor (og andre lĂŠsere) kan tjekke oplysningerne i din rapport. Dine “fakta” bliver ganske enkelt ikke accepteret som fakta, hvis du ikke viser, hvor du har dem fra! Derfor skal du have kildehenvisninger ved alle de oplysninger, du finder rundt omkring og bygger pĂ„ (ogsĂ„ illustrationer, grafer osv.).

Dine “fakta” bliver
ganske enkelt
ikke accepteret
som fakta,
hvis du ikke viser,
hvor du har dem fra!

Der er 2 forskellige slags kildehenvisninger, som sammen udgĂžr “noteapparatet”:

  • De direkte kildehenvisninger til de enkelte oplysninger.
  • Kildefortegnelsen med den samlede oversigt over de bĂžger, artikler, hjemmesider, interviews, tv-udsendelser m.v., som du har brugt.

De hÊnger sammen som for- og bagside pÄ en mÞnt. Du kan ikke nÞjes med den ene af dem! Der er 2 forskellige mÄder at udfÞre kildehenvisninger pÄ: Du kan anbringe dem i fodnoter nederst pÄ den aktuelle side, eller de kan stÄ i en parentes inde i teksten lige efter den oplysning, de hÞrer til.

Kildehenvisninger i fodnoter

Kildehenvisninger i fodnoter henviser til det bestemte sted i en trykt tekst eller pĂ„ en hjemmeside, hvor du har hentet en eller anden oplysning. Du kan nĂžjes med at nĂŠvne den trykte tekst i kortform (forfatternavn, Ă„rstal, sidetal), fordi de fulde oplysninger om kilden stĂ„r i kildefortegnelsen. Til gengĂŠld skal digitale kilder nĂŠvnes med “dybe links”:

  • Salling 2007 side 43-44
  • http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/system/fire_pro/index.html

Brug fodnoter, aldrig slutnoter! LĂŠseren (censor, bl.a.) skal have notens informationer lige prĂŠcis dĂ©r, hvor han har brug for dem – og det er pĂ„ samme side, ikke et sted omme pĂ„ side 52.

Kildehenvisninger i parenteser

Kildehenvisninger i parenteser i teksten er meget brugt i rapporter med mange forskellige kilder, fordi de giver skribenten en stor hjĂŠlp: De kan udfĂžres med en “indbygget” tjeneste i Word, der genererer en automatisk kildefortegnelse efter alle kunstens regler. Det er du ligeglad med, hvis du har 4 kilder; men skriver du en specialerapport med 50 kilder eller mere, er det altsĂ„ lidt lĂŠkkert!

Kig i Word’s faneblad “Referencer”, punktet “IndsĂŠt citat” – og se iĂžvrigt den indbyggede vejledning. Det er vigtigt at udfylde blanketten med data meget korrekt, ellers bliver resultatet noget slemt rod; men nĂ„r du fĂžrst har fanget metodikken, sĂ„ er funktionen en meget stor hjĂŠlp.

Word tilbyder mange “typografier”, som giver forskellige opsĂŠtninger af kildefortegnelsen. De mest almindelige i Danmark er Harvard og APA; men tjek med dit uddannelsessted, hvad de Ăžnsker. Er du i job, sĂ„ fĂžlg branchens norm.

Generelt

Kildefortegnelsen opsummerer alle de trykte tekster og hjemmesider, hvor du har hentet oplysninger. Her skal vÊre alle de oplysninger, der er nÞdvendige for at finde frem til den pÄgÊldende publikation.

Bruger du “parentesmetoden” til kildehenvisninger, laver Word kildefortegnelsen for dig. Bruger du “fodnotemetoden”, skal du lave den selv. I sĂ„ fald skal du have disse oplysninger med:

  • BĂžger: Forfatternavn(e), titel, (forlag), Ă„rstal, udgave (hvis mere end Ă©n udgave)
  • Tidsskriftartikler: Forfatternavn(e), titel, tidsskrift, Ă„rgang/nummer
  • Websteder: Webstedets ejer (firma) og navn, evt. underside, tidspunkt for besĂžg
  • PDF-tekster: Som tidsskriftartikel, men med oplysning om websted i stedet for tidsskrift
  • Mundtlige kilder: Kildens navn, kontaktens art (foredrag, interview, telefonsamtale) og dato
  • TV, radio: Udsendelsens navn, kanal, dato, tidspunkt
  • Egne observationer: Sted, tidspunkt

Kildefortegnelsen skal vĂŠre alfabetisk, og du skal ikke skelne mellem trykte, mundtlige og digitale kilder – alle skal ind i “samme alfabet”.

Er der en forfatter eller mundtlig kilde, skal du alfabetisere efter forfatterens / fortĂŠllerens efternavn. Er det en hjemmeside, skal du slette “http://www”, sĂ„ den bliver alfabetiseret efter sit egentlige navn: knaufdanogips.dk, omatskrive.dk, ramboll.dk osv.

Kildefortegnelsen er, som navnet siger, en liste over kilder. Kilder skal altsÄ kun nÊvnes én gang. Det fungerer, fordi de generelle oplysninger om kilden stÄr her i kildefortegnelsen:

  • knaufdanogips.dk
  • Salling, Per: Bedre breve, bedre e-mails. Forlaget Samfundslitteratur 2007

Til gengÊld stÄr oplysningerne om, hvor i kilden citatet kommer fra, pÄ det rette sted inde i rapporten:

  • http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/system/fire_pro/index.html
  • Salling 2007 side 43-44

PÄ den mÄde kan du henvise til den samme kilde mange gange i en rapport, uden at du behÞver at nÊvne den mere end én gang i kildefortegnelsen.

Skal man have kilder med i kildefortegnelsen, som man ikke har henvisninger til i rapporten?

Ikke nÞdvendigvis. Ofte bidrager de kun til festen med blÊr: Se her, hvor meget jeg har lÊst. Men mÄske er der standardlitteratur om emnet, som du bÞr henvise til som baggrundsviden. I andre tilfÊlde kan du direkte have fravalgt én kilde til fordel for en anden; og i sÄ fald bÞr du have forklaret det i rapportens redegÞrelse, og sÄ kan du have en henvisning til den fravalgte herfra.

I hvert fald: Hvis du nĂŠvner “ikke-kilder” i din kildefortegnelse, bĂžr de have et sĂŠrligt afsnit i slutningen af kildefortegnelsen: “Øvrige kendte kilder”, “Ikke benyttet litteratur”, “Baggrundslitteratur” e.l.

Hele serien:

1 Hvad er en rapport?
2 Hvordan er den typiske rapport bygget op?
3 Hvad gÄr opgaven ud pÄ?
4 Hypotesen – det, der gĂžr problemformuleringen interessant
5 SĂ„ skal der skrives! En god model til en “synopsis”
6 Kilder og “data” – eller: Hvorfor Google og chatbots ikke er kilder!
7 Rapportens hovedafsnit: SÄ gÄr det lÞs!
8 Skriveprocessen
9 Godt rapportsprog
10 Kildehenvisninger
11 Serviceafsnittene – alt det, der er uden om det, der er indeni
12 Mere om rapportskrivning

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2023

Hits: 654