Hypotesen – det, der gør problemformuleringen interessant for læserne

Skriv bedre rapporter 4

Rapporter er så meget. Fysikrapporter, projektrapporter, undersøgelsesrapporter. Seminar-rapporten ved 3. årsprøve og Dyrevelfærdsrådets brevdueavlerrapport. Og de har som regel deres egen sammenhæng, deres eget formål og deres egen målgruppe. Spørgsmålet er bare: Hvilke spørgsmål interesserer den målgruppe? Hvilken hypotese – synsvinkel – vil de synes er interessant?

Artiklen er den 4. i en serie på 12, der tilsammen udgør et mini-rapportkursus.

Af Per Salling

En hypotese er en ikke-bevist påstand – en antagelse – som man vil bevise eller sandsynliggøre.

Et eksempel:

Covid-19 er en infektionssygdom, som den nye corona-virus har spredt over hele verden. Virus provokerer normalt vores immunsystem til at udvikle antistoffer, og vi må gå ud fra – vi har den hypotese – at det også vil ske i dette tilfælde.

Vi antager altså, at vi vil få antistoffer i os, hvis vi har været ramt af sygdommen, også i meget mild grad. Ud fra den hypotese kan vi beregne matematisk, hvor lang tid det vil tage, før en befolkning har fået “flok-immunitet” (den tilstand, hvor så mange i befolkningen har naturlige antistoffer, at virussen ikke længere kan brede sig).

MEN hvis corona-virussen ikke fremprovokerer antistoffer – eller hvis den kun gør det, hvis man har været alvorligt syg – så kan vi putte vores matematiske beregninger et vist sted hen. Derfor er det meget vigtigt at “nogen” undersøger, om hypotesen holder, mens vi andre arbejder videre med hver vores opgave.

Et mindre dramatisk eksempel:

Bolsjefabrikken igen: Vi har den hypotese, at det er billigere og medfører en mindre klimabelastning (co2-udslip og alt det dér) at ombygge udtjente industri- eller kontorbygninger, skoler osv. til nye formål end at rive dem ned og opføre nye bygninger, der fra begyndelsen er tilpasset de nye formål.

Den slags kan man regne på, hvis man har data nok, og det gør man også; men det er ekstremt kompliceret, for hvad skal regnes med? Selve nedrivningen? Den energi, der bruges til at destruere eller rense byggematerialerne fra den nedrevne hus? – Og til at producere materialerne til det nye? Transport af materialerne frem og tilbage? Hvor går grænserne?

I hvert fald: Den hypotese har givet grundlag for en meget større tilbageholdenhed med nedrivning af ældre bygninger, end der var for bare 15-20 år siden. Og derfor en den en interessant motivationsfaktor for din rapport: Ud fra den hypotese bør det undersøges, om en udtjent bygning kan få nyt liv til et andet formål: Om et kontorhus kan ombygges til kollegium, om en lukket skole i et landområde kan danne rammen om et hospice, eller om – i dit tilfælde – en fabriksbygning kan blive til et tiltrængt borger- og kulturhus.

Din hypotese skal
være interessant for
andre end dig selv –
den er nemlig grunden
til, at andre vil synes,
at din undersøgelse
er interessant.

Du har altså accepteret en almindeligt anerkendt (“grundlæggende”) hypotese som grundlag for din helt egen hypotese: HVIS det – som det almindeligvis antages – er rigtigt, at… så må det også være rigtigt at…

Dér har du din hypotese. Du arbejder ikke på at be- eller afkræfte den grundlæggende hypotese (medmindre du er forsker, og så læser du nok ikke med her), men på at bekræfte din egen hypotese. Og den skal være interessant for andre end dig selv – den er nemlig grunden til, at nogen overhovedet skulle finde på at synes, at din undersøgelse er interessant.

Der findes en god model for opbygningen af en hypotese – og en hel rapport – på grundlag af Stephen Toulmins argumentationsmodel. Se artiklen om argumentation på Århus Universitets Studypedia – og læg mærke til øvelsen sidst i artiklen!

Hypotese – ikke “teori”!

NB: Du skal lige lægge mærke til, at jeg ikke nævner ordet “teori” her. En “teori” er (meget firkantet forklaret) en forhenværende hypotese, der efterhånden er bevist så grundigt, at der ingen rimelig tvivl er om den mere.

Jeg vil ikke komme med hverken det store eller (i dette tilfælde) det lille videnskabsteoretiske skoleridt her; men hvis du har brug for en meget kortfattet og klar definition af “hypotese” og “teori”, så slå ordene op i dansk Wikipedia.

– Og så skal der omsider skrives!

BOKSEN
Du skal have fat i papir, kuglepen og stopur igen.
Brug præcis 10 minutter til at beskrive for dig selv, hvorfor din undersøgelse er interessant for andre end dig selv – hvorfor det giver mening at foretage den.
Du skal bruge hele tiden – men du må ikke overskride den!

Læs videre!

Hele serien:

1 Hvad er en rapport?
2 Hvordan er den typiske rapport bygget op?
3 Hvad går opgaven ud på?
4 Hypotesen – det, der gør problemformuleringen interessant
5 Så skal der skrives! En god model til en “synopsis”
6 Kilder og “data” – eller: Læs den rigtige bog før din lærer
7 Rapportens hovedafsnit: Så går det løs!
8 Skriveprocessen
9 Godt rapportsprog
10 Kildehenvisninger
11 Serviceafsnittene – alt det, der er uden om det, der er indeni
12 Mere om rapportskrivning

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2020