Synopsis – hvad er det?

Ordet “synopsis” bruges som betegnelse for flere forskellige typer opgave- og rapportpapir. I forskningsverdenen er det et forberedende notat, der er grundlag for et forskningsprojekt og måske en rapport. I gymnasiet er det et skriftligt arbejde, der danner grundlag for en mundtlig eksamination. Og på mange videregående uddannelser blandes de to former til et “vejledningsdokument”, der gør det muligt for en vejleder at give bedre råd til den studerende under arbejdet med en rapport. “En synopsis” er altså ikke bare en synopsis.

Af Per Salling

NB: Denne artikel er ment som et supplement til Hypotesen – det, der gør problemformuleringen interessant for læserne – nummer 4 i serien “Skriv bedre rapporter”. Den er du også nødt til at læse!

Hvad er en “synopsis”?

Den Danske ordbog definerer “synopsis” sådan:

  1. Kortfattet, mere eller mindre detaljeret udkast til en planlagt film, bog el.lign.
  2. Kort sammenfatning af indholdet i en foreliggende tekst, film el.lign.
  3. Tekstudgave hvor flere varianter af en tekst eller flere nært beslægtede tekster er opstillet i parallelle spalter så de let kan sammenlignes – fx en udgave af Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet opstillet på denne måde.

Og så er der endda flere end de tre, ordbogen nævner.

Det fremgår af sammenhængen og af sproghistorien, at version 3 ovenfor er den oprindelige. Men det er nok den mindst udbredte i dag, i hvert fald uden for snævre forskercirkler. Version 2, hvor “synopsis” stort set svarer til “referat” eller “resumé”, støder man også kun sjældent på. Version 1, udkast til et planlagt arbejde, er derimod meget almindeligt i fx bog- og filmbrancherne. De færreste fagbogsforfattere slipper for at aflevere en synopsis til forlaget som oplæg til sparringen med deres forlagskonsulent.

Alt det her er velkendt for de indblandede, så det er normalt helt uden problemer. Men når ordet “synopsis” pludselig slipper ud af det faglige akvarium og bliver en del af en masse elevers og studerendes hverdag – og endda i flere forskellige betydninger – så får det samme virkning i sproget som en invasiv dyreart har i naturen: Det breder sig, det er ikke til at slippe af med, og vi ved ikke, hvordan vi skal forholde os til det.

Her gennemgår jeg 3 typiske måder at bruge ordet på i undervisnings- og forskningssammenhæng. Det er nemlig dér, de værste problemer med ordet findes.

A. Synopsis som led i et videnskabeligt projekt

En type synopsis, som hænger sammen med ordbogens forslag 1, er den, der benyttes ved grundlæggelse af videnskabelige rapporter. Se for eksempel COWIfondens “Vejledning for ansøgere”.

1. Synopsen som et
forarbejde, der
lægger op til en
faglig debat og en
vurdering før
iværksættelsen af
et forskningsprojekt.

I dette tilfælde er synopsen altså et forarbejde, som lægger op til en faglig debat og en vurdering før iværksættelsen af et forskningsprojekt.

Et andet typisk eksempel på denne brug er en forskningsinstitution, som vil inddrage nogle berørte parter ved at foretage høring om en rapport – ofte i to faser:

  1. Høring om synopsis for at få synspunkter om fx emnevalg, interessentanalyse, forslag til indhold af de enkelte afsnit på et overordnet niveau, publiceringsstrategi m.v.
  2. Høring om et udkast til den endelige rapport.

Se for eksempel denne “synopsis for den fælles del af afrapporteringen af vandmiljøplan 3” .

Du kan finde en god vejledning til videnskabelige synopser i universiteternes “Projekt forskerspire”.

B. Synopsis som samtaledokument ved en eksamen

En ny og temmelig afvigende brug af ordet “synopsis” er blevet meget udbredt på dansk siden gennemførelsen af gymnasiereformen: Synopsis som samtaledokument ved en “synopsis-eksamen” eller “mundtlig eksamen med skriftligt materiale/synopsis”.

2. Synopsen som en
tekst, der ikke kan
eller skal stå alene,
men forudsætter en
senere uddybning
i en mundtlig
præsentation og
efterfølgende dialog.

Alle, der tager en studentereksamen, skriver synopsis i forbindelse med faget “AT” (almen studieforberedelse). Den synopsis er et gennemarbejdet skriftligt oplæg, som afleveres før eksamen og forsvares ved en mundtlig fremlæggelse og en samtale.

En “synopsis-eksamen” er altså en eksamen, der består af en skriftlig del (synopsen) og en mundtlig del (forsvaret af synopsen). Og synopsen er “en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog”, som det hedder i en typisk gymnasie-vejledning.

Denne type synopsis – “samtalepapiret” – er beskrevet i en masse materiale, som eleverne får af deres lærere eller kan finde på nettet. Et godt sted at begynde er altid på Studieportalen.dk.

Brugen af “synopsis” i denne betydning har også bredt sig til en del videregående uddannelser.

C. Synopsis som forarbejde til rapport – uddannelsesmæssigt

Synopsen som forarbejde til en (eksamens)rapport bruges ved en del videregående uddannelser, og her er der en vis risiko for begrebsforvirring. For en “synopsiseksamen-synopsis” er én ting – men en “rapportsynopsis” er noget helt andet, som i virkeligheden minder meget mere om version A ovenfor, synopsen til det videnskabelige projekt.

En rapportsynopsis er i denne forbindelse et arbejdspapir, hvor du beskriver,

  • hvad du vil undersøge med dit speciale,
  • hvad formålet er,
  • hvilke typer af kilder du forventer at bruge,
  • hvordan du i det hele taget regner med at udføre undersøgelsen

Og formålet er at give din vejleder et ordentlig grundlag for at rådgive og vejlede dig – både som optakt til arbejdet og undervejs.

3. Synopsen som et
planlægningspapir
for dig selv og et
oplæg til en samtale
med din vejleder
– et papir, der bliver
droppet undervejs
og aldrig når frem
til læseren.

Du laver første udkast til din synopsis før det første “rigtige” møde med din vejleder. Efter mødet (kan og bør) synopsen godt se anderledes ud – det er bare udtryk for, at du har haft udbytte af mødet. Men så snart synopsen har fundet endelige form og er blevet godkendt, vil den begynde at glide i baggrunden i forhold til arbejdet med selve rapporten. Fra det øjeblik har den kun betydning som en rettesnor, der hjælper dig med ikke at ryge ud ad en tangent under arbejdet.

En rapportsynopsis er altså et arbejdspapir, som så at sige bliver liggende i vejkanten undervejs. Den når normalt ikke frem til censors øjne, han ser kun den færdige rapport.

En rapportsynopsis skal altid – så udførligt som du kan – indeholde disse punkter:

  • Emne og problemstilling: emneområde, baggrund for overhovedet at stille problemformuleringens spørgsmål
  • Relevans og hypotese: Den helt foreløbige “teori” inden for emneområdet, du vil prøve at bevise eller modbevise med den problemformulering, du lægger op til
  • Problemformulering: det meget kontant formulerede spørgsmål, som din endelige konklusion skal være svaret på
  • Afgrænsning: Hvad vil du ikke komme ind på (fx fordi det er mindre relevant eller vil fylde for meget)?
  • Overvejelser over teori og metode: din faglige indfaldsvinkel til emnet og den rent praktiske måde, du vil gennemføre undersøgelsen på
  • Empiri: de data eller andre kilder, du vil bruge som grundlag for undersøgelsen

Det kan også være en rigtig god idé at skrive lidt om disse punkter:

  • Første udkast til disposition: helt uforpligtende på dette tidspunkt
  • Første udkast til kildefortegnelse: den litteratur om emnet du har kendskab til på forhånd, også helt uforpligtende.
  • Målgruppe – På mange uddannelser er det også et krav, at du kan gøre rede for en målgruppe for din rapport: Hvad er rapportens nytteværdi? Og for hvem? Det er en god idé, for det vil gøre det meget lettere for dig selv at skrive rapporten, hvis du kan se en læser for dig. Læs om “personaer” her.

Hvis ord som “hypotese”, “teori” og “metode” ikke siger dig så meget i denne sammenhæng, så læs Rapportens metodeafsnit nu!

Det er vigtigt, at dit eget første udkast til synopsis indeholder så meget som muligt om alle disse emner. Ellers er din vejleder nemlig nødt til at bruge det første møde til at spørge dig ud om de ting for at kunne vejlede dig ordentligt. Det er spild af hans/hendes tid – og dermed af din vejledningstid!

Se et par eksempler i Så skal der skrives! En god model til en synopsis, artikel 5 i rapportserien.

Hvad siger dit uddannelsessted?

På uddannelser, hvor man afslutter med en specialerapport eller lignende, er der altid givet nogle retningslinjer for det arbejde. Dem skal du sætte dig ind i og overholde!

Læs mere

Der er mange gode anvisninger til rapportskriveri, både trykt og digitalt. Se fx John Henriksens skrivspeciale.dk.

NB: Rienecker og Stray Jørgensens meget grundige bog “Den gode opgave” bruger kun betegnelsen “synopsis” i betydning 1 her, oplæg til mundtlig opgave. Så hos dem skal du finde afsnittet “Oplæg til undersøgende opgaver” for at blive klogere på at skrive din rapport-synopsis.


Læs mere om skrive- og rapportteknik her på Omatskrive.dk:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2018-2021