NĂ„r man skriver en rapport pĂ„ jobbet, er det sjĂŠldent svĂŠrt at se modtageren for sig. Det mĂ„ jo vĂŠre kunden: Den personkreds, myndighed eller virksomhed, der har bestilt rapporten. Man ved, hvad de vil have â og ellers kan man jo bare spĂžrge. Men nĂ„r man som studerende skal skrive en rapport, sĂ„ kan det vĂŠre svĂŠrere. For hvem er âmodtagerenâ? BedĂžmmerne? Og hvad vil de have, ud over noget at sĂŠtte rĂžde mĂŠrker i? Her kan man give sig selv en vĂŠldig fordel ved at finde pĂ„ en trovĂŠrdig âpersonaâ â en fiktiv modtagerperson.
Af Per Salling
De fleste fagbogsforfattere gĂžr det. Alle reklametekstforfattere ved deres fulde fem gĂžr det. De, der sidder og formulerer breve fra pensions- og forsikringsselskaber, er omsider ved at lĂŠre at gĂžre det. Alt for fĂ„ offentligt ansatte, der skriver til âborgerneâ, gĂžr det. Men altsĂ„: De fleste professionelle skribenter gĂžr det: Ser deres modtager meget, meget prĂŠcist for sig. Men alt, alt for fĂ„ studerende gĂžr det!
En persona er
en fiktiv person,
som man opfinder
som mÄlgruppe
for det, man
skriver.
SelvfĂžlgelig kan man ikke se âKatrine Forchammer, Persille Boulevard 123, 4. tv., 5678 HĂžsterkĂžbing, cand. pĂŠd. og enlig mor til to bĂžrnâ for sig, sĂ„dan helt konkret, for hun findes ikke. Men man kan se sĂ„dan Ă©n for sig â sĂ„dan Ă©n som man forestiller sig sidde og lĂŠse det, man skriver pĂ„: En e-mail eller en brochure eller en lĂŠrebog eller en rapport til HĂžsterkĂžbing tekniske udvalg om fordele og ulemper ved at modernisere sportshallen i stedet for at bygge en ny…
Man skriver til sÄdan en, som man tror pÄ kommer til at lÊse det, man skriver. Man skriver til en persona.
En persona er en fiktiv person, som man opfinder som mĂ„lgruppe for det, man skriver. Og jo bedre den persona er â jo mere detaljeret man fĂ„r bygget ham eller hende op â jo lettere bliver det at skrive. For jo bedre kan man sĂŠtte sig ind i, hvad han eller hun har brug for at vide.
Hvis du sidder som 3Gâer med din studieretningsrapport eller bachelorstuderende med din bachelorrapport og lĂŠser det her, sĂ„ synes du muligvis, at det lyder som det sorteste ĂŠvl. Men det er det altsĂ„ ikke. Det er guldrandet hjĂŠlp til selvhjĂŠlp!
Hvordan ser en persona ud?
Lad os tage et praktisk eksempel fra den virkelige verden.
Interesseorganisationen âVĂŠrdibygâ, som arbejder med udvikling af byggeprocesser og bedre vĂŠrdiskabelse i byggeindustrien, har udviklet et sĂŠt pĂ„ 10 personaer, der er typiske medlemmer af mĂ„lgrupper for kommunikation i byggebranchen: En hĂ„ndvĂŠrksmester, en byggeleder, en embedsmand, en selvstĂŠndig arkitekt, en offentlig bygherre osv. De prĂŠsenteres med et foto og en kort beskrivelse pĂ„ 10 go-cards; og hvis man vil lĂŠre dem nĂŠrmere at kende, kan man lĂŠse mere om dem i et lille hefte.
Dem kan du selvfĂžlgelig kun bruge til noget, hvis du arbejder eller studerer i byggebranchen; men sĂ„ kan du til gengĂŠld ogsĂ„ i dĂ©n grad. Mine studerende pĂ„ bygningskonstruktĂžr-uddannelsen brugte dem netop til dĂ©t, der er tĂŠnkt til: Fiktive personer, som ligner rigtige levende mennesker, du allerede kender, og som du kan âskrive tilâ eller forestille dig som modtager, nĂ„r du skriver. Du fĂ„r et (fiktivt, men) rigtigt levende menneske at henvende dig til!
Hvordan bygger du en persona?
Jo bedre du
“kender” din
persona, jo
lettere er det
at skrive til
ham eller hende.
En persona er altsĂ„ en fiktiv person, som reprĂŠsenterer din mĂ„lgruppe. For at bygge en er du nĂždt til at have (eller forestille dig) bĂ„de nogle kollektive og nogle individuelle data om âden slags menneskerâ: Typisk uddannelsesniveau, branche og den slags som det kollektive og navn, alder, bopĂŠl og familieforhold, interesser som det individuelle. Hvis du gĂžr det her erhvervsmĂŠssigt, har du mĂ„ske adgang til Google Analytics eller mulighed for at lave fokusgruppeinterviews. Som studerende kan du bruge dine studiefĂŠller og deres familier â og din egen fantasi.
Jo mere konkret du bliver i din beskrivelse af din type-persona, jo lettere bliver det at bruge ham eller hende. Men kun til en vis grĂŠnse. De mĂ„ ikke vĂŠre urealistisk perfekte â man kan sige, at de skal vĂŠre fiktive, men stadig vĂŠre inden for rammerne af det realistiske.
Den bedste model til at bygge sin egen persona, jeg nogensinde har set, er udviklet af reklametekstforfatteren Tomas Ellendersen. LĂŠs hans 23 spĂžrgsmĂ„l der kan udvikle en persona â men husk ogsĂ„, at han arbejder i reklamebranchen, sĂ„ du kan nok ikke bruge hans 23 spĂžrgsmĂ„l 1:1. Du mĂ„ gĂžre arbejdet selv og tĂŠnke dine egne spĂžrgsmĂ„l ind.
Brug din egen persona!
Der er nok ingen af de 10 personaer fra VÊrdibyg, der er relevant for dig, medmindre du da lÊser til arkitekt, bygningsingeniÞr eller -konstruktÞr. Men sÄ mÄ du lave din egen!
Lad os sige, at du i din rapport skal undersĂžge Ă„rsagerne til Brexit: Hvordan kan man forklare resultatet af afstemningen? Hvilke faktorer spillede ind? Her kan du forestille dig en rĂŠkke forskellige personaer som mĂ„lgruppe: Et medlem af et EU-positivt og et EU-kritisk parti? En virksomhedsleder, der er interesseret i samhandelen med England? En studievejleder, der hjĂŠlper studerende med at finde studiemuligheder i England? En nordsĂžfisker? De er alle interesserede i emnet â meget mere end din underviser og bedĂžmmer, som primĂŠrt er interesserede i at kritisere dit produkt. Derfor er de meget mere spĂŠndende at skrive for og at âlevere varenâ til, sĂ„ derfor bliver âvarenâ nĂŠsten af sig selv bedre.
NB: Alle personaerne skal selvfĂžlgelig skal have den rigtige analyse – hele analysen; men lĂŠr dem sĂ„ meget at kende, at du kan gennemskue det her: Deres forudsĂŠtninger for at forstĂ„ dig og fĂžlge din argumentation er forskellige, sĂ„ dine forklaringer og argumenter â og mĂ„ske ogsĂ„ til en vis grad vĂŠgtningen af dine kilder â skal vĂŠre tilpasset til dem.
Det er den helt store fordel ved at skrive til en persona. Du âkenderâ den, du skriver til, godt nok til selv at vide, hvad han/hun/de har brug for at fĂ„ at vide for at kunne forstĂ„ din analyse, din diskussion og din konklusion. Og sĂ„ kan du skrive godt: For sĂ„ ved du, hvad du skal skrive!
Personaens gave
AltsĂ„: Det er meget nemmere at skrive godt, nĂ„r du kan tĂŠnde op i brĂŠndeovnen med det forfĂŠrdelige spĂžrgsmĂ„l âJeg ved jo ikke, hvad de vil have?â og dykke ned i at fortĂŠlle noget interessant til nogen, der er interesserede.
Den amerikanske forfatter og journalist pĂ„ New York Times Bret Stephens skrev engang i en vejledning til nye journalister: âHvis du synes, at det er let at skrive, sĂ„ gĂžr du det pĂ„ den forkerte mĂ„deâ. De var bl.a. det her, han tĂŠnkte pĂ„. Hvis man ikke gĂžr sig umage med det stykke arbejde at lĂŠre sin mĂ„lgruppe at kende, sĂ„ man kan skrive direkte til dem, sĂ„ er det âletâ at skrive overfladisk og uinteressant. Og resultatet kan lige sĂ„ let blive noget mĂžg, som ikke er tiden vĂŠrd â hverken for skribenten eller for lĂŠseren.
Det har de fleste professionelle konsulenter lĂŠrt i begyndelsen af deres karriere. DesvĂŠrre har nogle af dem glemt det igen. Men det er en anden historie.
LĂŠs mere
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2021
Hits: 288