Skriv til en persona!

Når man skriver en rapport på jobbet, er det sjældent svært at se modtageren for sig. Det må jo være kunden: Den personkreds, myndighed eller virksomhed, der har bestilt rapporten. Man ved, hvad de vil have – og ellers kan man jo bare spørge. Men når man som studerende skal skrive en rapport, så kan det være sværere. For hvem er ”modtageren”? Bedømmerne? Og hvad vil de have, ud over noget at sætte røde mærker i? Her kan man give sig selv en vældig fordel ved at finde på en troværdig ”persona” – en fiktiv modtagerperson.

Af Per Salling

De fleste fagbogsforfattere gør det. Alle reklametekstforfattere ved deres fulde fem gør det. De, der sidder og formulerer breve fra pensions- og forsikringsselskaber, er omsider ved at lære at gøre det. Alt for få offentligt ansatte, der skriver til ”borgerne”, gør det. Men altså: De fleste professionelle skribenter gør det: Ser deres modtager meget, meget præcist for sig. Men alt, alt for få studerende gør det!

En persona er
en fiktiv person,
som man opfinder
som målgruppe
for det, man
skriver.

Selvfølgelig kan man ikke se ”Katrine Forchammer, Persille Boulevard 123, 4. tv., 5678 Høsterkøbing, cand. pæd. og enlig mor til to børn” for sig, sådan helt konkret, for hun findes ikke. Men man kan se sådan én for sig – sådan én som man forestiller sig sidde og læse det, man skriver på: En e-mail eller en brochure eller en lærebog eller en rapport til Høsterkøbing tekniske udvalg om fordele og ulemper ved at modernisere sportshallen i stedet for at bygge en ny…

Man skriver til sådan en, som man tror på kommer til at læse det, man skriver. Man skriver til en persona.

En persona er en fiktiv person, som man opfinder som målgruppe for det, man skriver. Og jo bedre den persona er – jo mere detaljeret man får bygget ham eller hende op – jo lettere bliver det at skrive. For jo bedre kan man sætte sig ind i, hvad han eller hun har brug for at vide.

Hvis du sidder som 3G’er med din studieretningsrapport eller bachelorstuderende med din bachelorrapport og læser det her, så synes du muligvis, at det lyder som det sorteste ævl. Men det er det altså ikke. Det er guldrandet hjælp til selvhjælp!

Hvordan ser en persona ud?

Lad os tage et praktisk eksempel.

Interesseorganisationen ”Værdibyg”, som arbejder med udvikling af byggeprocesser og bedre værdiskabelse i byggeindustrien, har udviklet et sæt på 10 personaer, der er typiske medlemmer af målgrupper for kommunikation i byggebranchen: En håndværksmester, en byggeleder, en embedsmand, en selvstændig arkitekt, en offentlig bygherre osv. De præsenteres med et foto og en kort beskrivelse på 10 go-cards; og hvis man vil lære dem nærmere at kende, kan man læse mere om dem i et lille hefte.

Personaer i byggeindustrien
Personaer i byggeindustrien

Dem kan du selvfølgelig kun bruge til noget, hvis du arbejder eller studerer i byggebranchen; men så kan du til gengæld. Mine studerende på bygningskonstruktør-uddannelsen brugte dem netop til dét, der er tænkt til: Fiktive personer, som ligner rigtige levende mennesker, du allerede kender, og som du kan ”skrive til” eller forestille dig som modtager, når du skriver. Du får et (fiktivt, men) rigtigt levende menneske at henvende dig til!

Hvordan bygger du en persona?

Jo bedre du
“kender” din
persona, jo
lettere er det
at skrive til
ham eller hende.

En persona er altså en fiktiv person, som repræsenterer din målgruppe. For at bygge en er du nødt til at have (eller forestille dig) både nogle kollektive og nogle individuelle data om ”den slags mennesker”:  Typisk uddannelsesniveau, branche og den slags som det kollektive og navn, alder, bopæl og familieforhold, interesser som det individuelle. Hvis du gør det her erhvervsmæssigt, har du måske adgang til Google Analytics eller mulighed for at lave fokusgruppeinterviews. Som studerende kan du bruge dine studiefæller og deres familier – og din egen fantasi.

Jo mere konkret du bliver i din beskrivelse af din type-persona, jo lettere bliver det at bruge ham eller hende. Men kun til en vis grænse. De må ikke være urealistisk perfekte – man kan sige, at de skal være fiktive, men stadig være inden for rammerne af det realistiske.

Den bedste model til at bygge sin egen persona, jeg nogensinde har set, er udviklet af reklametekstforfatteren Tomas Ellendersen. Læs hans 23 spørgsmål der kan udvikle en persona – men husk også, at han arbejder i reklamebranchen, så du kan nok ikke bruge hans 23 spørgsmål 1:1. Du må gøre arbejdet selv og tænke dine egne spørgsmål ind.

Brug din egen persona!

Der er nok ingen af de 10 personaer fra Værdibyg, der er relevant for dig, medmindre du da læser til arkitekt, bygningsingeniør eller -konstruktør. Men så må du lave din egen!

Lad os sige, at du i din rapport skal undersøge årsagerne til Brexit: Hvordan kan man forklare resultatet af afstemningen? Hvilke faktorer spillede ind? Her kan du forestille dig en række forskellige personaer som målgruppe: Et medlem af et EU-positivt og et EU-kritisk parti? En virksomhedsleder, der er interesseret i samhandelen med England? En studievejleder, der hjælper studerende med at finde studiemuligheder i England? En nordsøfisker? De er alle interesserede i emnet – meget mere end din underviser og bedømmer, som primært er interesserede i at kritisere dit produkt. Derfor er de meget mere spændende at skrive for og at ”levere varen” til, så derfor bliver ”varen” næsten af sig selv bedre.

Alle personaerne skal selvfølgelig alle skal have den rigtige analyse; men lær dem så meget at kende, at du kan gennemskue det her: Deres forudsætninger for at forstå dig og følge din argumentation er forskellige, så dine forklaringer og argumenter – og måske også til en vis grad vægtningen af dine kilder – skal være tilpasset til dem.

Det er den helt store fordel ved at skrive til en persona. Du ”kender” den, du skriver til godt nok til selv at vide, hvad han/hun/de har brug for at få at vide for at kunne forstå din analyse, din diskussion og din konklusion. Og så kan du skrive godt: For så ved du, hvad du skal skrive!

Personaens gave

Altså: Det er meget nemmere at skrive godt, når du kan tænde op i brændeovnen med det forfærdelige spørgsmål ”Jeg ved jo ikke, hvad de vil have?” og dykke ned i at fortælle noget interessant til nogen, der er interesserede.

Den amerikanske forfatter og journalist på New York Times Bret Stephens skrev engang i en vejledning til nye journalister: ”Hvis du synes, at det er let at skrive, så gør du det på den forkerte måde”. De var bl.a. det her, han tænkte på. Hvis man ikke gør sig umage med det stykke arbejde at lære sin målgruppe at kende, så man kan skrive direkte til dem, så er det ”let” at skrive overfladisk og uinteressant. Og resultatet kan lige så let blive noget møg, som ikke er tiden værd – hverken for skribenten eller for læseren.

Det har de fleste professionelle konsulenter lært i begyndelsen af deres karriere. Desværre har nogle af dem glemt det igen. Men det er en anden historie.

Læs mere

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2021