Bliv bedre til at argumentere!

Det er altid godt at have ret i en pÄstand, fordi man rent faktisk har undersÞgt sagen. Men det hjÊlper ikke sÄ meget, hvis man alligevel ikke fÄr ret i diskussionen, fordi andre bare er bedre til at smÞre mundvigene med honning. Det gÊlder ogsÄ pÄ skrift. Evnen til at fÄ sine synspunkter respekteret og accepteret bygger selvfÞlgelig pÄ at have undersÞgt sagen til bunds, men sÄ sandelig ogsÄ pÄ at kunne argumentere for sagen. AltsÄ: Det er vigtigt at kunne argumentere.

Af Per Salling

Skal vi lige begynde fra begyndelsen: ”Alternative fakta” findes ikke. ”Alternative fakta” kan pr. definition kun fremkomme pĂ„ 2 mĂ„der: Ved dovenskab/uvidenhed (”jeg gider ikke tjekke det, og det her lyder da meget godt og passer i Ăžvrigt godt ind i mit kram”) eller ved regulĂŠr lĂžgn (”der var halvanden million mennesker ved min indsĂŠttelse, og solen skinnede fra en skyfri himmel”).

”Fakta” er flertalsformen af ”faktum” (og det er i hvert fald et faktum!). Og ”faktum” defineres i Den Danske Ordbog som ”forhold eller oplysning der er eller fremstilles som ubestrideligt sand eller rigtig”. BemĂŠrk kursiveringen! Selve ordet faktum/fakta er efterhĂ„nden blevet sĂ„ politisk forurenet, at man bĂžr undgĂ„ det i en faglig argumentation. Det er en glidning, der pĂ„ dansk tog sin begyndelse ved en debat i slutningen af 1800-tallet, da hĂžjrepolitikeren SĂžren KjĂŠr mĂždte en modstanders argumentation med ordene: ”Hvis det er fakta, sĂ„ benĂŠgter a fakta!” Frasen er siden da blevet omformuleret og slidt grundigt af politikere, ikke mindst af politikere fra flĂžjene.

Senest udtalte fx en minister om en videnskabelig (og fagfĂŠllebedĂžmt) rapport, der var bestilt og betalt af regeringen, at ”forskere kan selvfĂžlgelig forske frit og herefter offentliggĂžre deres resultater pĂ„ deres universiteters hjemmesider og i Ăžvrigt ellers frit fortĂŠlle om deres forskning i aviserne, pĂ„ sociale medier eller andre steder i det offentlige rum. Det er forskningsfrihed. PĂ„ samme mĂ„de kan jeg som minister beslutte, hvad der skal vĂŠre tilgĂŠngeligt pĂ„ mit ministeriums hjemmeside. Det er politisk frihed.” Og det er jo rigtigt. Lige sĂ„ rigtigt, som da en af hans partifĂŠller mente, at ”rapporten var nĂŠppe blevet bestilt, hvis man havde kendt resultatet”.

AltsÄ: Vil man ikke kende svaret, kan man jo bare lade vÊre med at spÞrge. Og i Þvrigt er det politikeres gennem mange Är tilkÊmpede ret at nÊgte af acceptere fakta i den oprindelige betydning: Det, der er ubestrideligt sandt eller rigtigt. Det er er bÄde hurtigere og lettere at gÞre det, end det er at begynde at argumentere sagligt; og politikere har jo andet at lave end at argumentere pÄ basis af fakta. Det er tydeligvis kernen i den politiske frihed.

Det er bare ikke dér, vi andre er.

FÞrst og fremmest: Hav styr pÄ dine kilder og dine data!

KildesĂžgning er er en meget stor og vigtig del af arbejdet med en rapport. Hvordan finder du de oplysninger, du skal bruge? En god basal vejledning om kildesĂžgning er bibliotekernes guide SkrivOpgave.dk. Folkebibliotekerne: SkrivOpgave.dk

Kildekritik er en vigtig del af kildesĂžgningen. Er dine kilder de rigtige – og gode? Bygger du dit arbejde pĂ„ den bedste, mest relevante og mest aktuelle viden eller pĂ„ fup og gamle aviser – eller bare den NÆSTnyeste forskning? Sjusk pĂ„ dette punkt er en af de almindeligste Ă„rsager til dĂ„rlige karakterer for studierapporter og fejl i fagligt arbejde i det hele taget.

SĂ„ vidt sĂ„ godt. MEN det er meget sjĂŠldent nok bare at lĂŠgge de rĂ„ informationer frem. De skal 

  • begrundes â€“ dvs. forklares, sĂ„ lĂŠseren forstĂ„r, hvorfor du har valgt at bygge pĂ„ oplysninger fra netop denne kilde 
  • redigeres â€“ dvs. forkortes loyalt, have vigtige afsnit fremhĂŠvet osv. 
  • kommenteres â€“ dvs. fortolkes, sĂ„ lĂŠseren umiddelbart kan se, hvad netop denne information kan bidrage med 
  • diskuteres â€“ dvs. vurderes og ses i sammenhĂŠng med de andre informationer, du har trukket frem.

LĂŠseren skal kort sagt have at vide, hvorfor disse informationer er udvalgt, hvad de siger hver for sig, og hvad man fĂ„r at vide ved at se dem i sammenhĂŠng.

Og det arbejde er dit – ikke lĂŠserens! Se ogsĂ„ Kilder og data.

For det andet: Hav styr pÄ din undersÞgelse!

Det er som regel heller ikke nok bare at lĂŠgge dine data frem som vist ovenfor. Verden er ikke sĂ„ enkel. I en anden artikel (serien om videnskabsteori) kommer jeg ind pĂ„ ”videnskabelig redelighed”. Det lyder fint og fornemt, men det er sĂ„mĂŠnd bare almindelig sund fornuft for alle og enhver. 3 af budene (der er 7) lyder:

  • Objektivitet: ”UndersĂžgelser skal vĂŠre objektive.”
  • Kildekritik: ”Dine data skal kunne dokumenteres.”
  • Gennemsigtighed: ”Andre skal kunne tjekke dine analyser og resultater, forstĂ„ dem og kritisere dem.”

Det vender jeg tilbage til lige om lidt.

Og endelig: Hvorfor skal vi sÄ overhovedet tro pÄ dig?

Vi skal tro pÄ dig, fordi du argumenterer ordentligt for din sag. Og med ordentlig argumentation mener jeg, at du overholder de 3 basale regler for argumentation:

  1. Helt overordnet skal grundlaget for argumentationen vĂŠre sagligt (objektivt). Du mĂ„ gerne mene noget, og du mĂ„ gerne ”brĂŠnde for sagen”; men dine argumenter skal vĂŠre saglige. At du ”synes” eller ”fĂžler” noget, er ikke i sig selv et argument for noget som helst.
  2. De enkelte argumenter skal vĂŠre anerkendte og holdbare pĂ„ det relevante faglige omrĂ„de. Hvis du for eksempel argumenterer for, at det er acceptabelt at bruge oliebaseret trĂŠbeskyttelse, sĂ„ er det ikke et fagligt argument af hĂŠvde, at det har ”alle” da gjort ”altid”, og vi er her endnu.
  3. SammenhĂŠngen mellem argumenter og konklusion skal vĂŠre acceptabel. Logikken skal vĂŠre i orden (dvs. ingen fejlslutninger). Ikke noget med ”En sten kan ikke flyve! Mor Karen kan ikke flyve! AltsĂ„: Mor Karen er en sten!”

PĂ„ det punkt skal du vĂŠre meget selvkritisk!

Reglerne for argumentation er hentet fra retorikkens basis, lÊren om den overbevisende kommunikation. De bygger pÄ den gamle grÊske filosof Aristoteles. Du kan lÊse mere om de 3 klassiske appelformer pÄ Jan Petersens gode hjemmeside Dansk i Gymnasiet.

Dybere ned i argumentationen

Argumentation er, nĂ„r en taler eller skribent forsĂžger at fĂ„ andre til at synes det samme som ham selv – ved at komme med begrundede synspunkter. Hvis synspunktet ikke begrundes, kalder man det et postulat.

En argumentation indeholder altid 3 elementer:

  • En pĂ„stand: Knud fĂ„r snart en skriftlig advarsel.
  • Et (eller flere) belĂŠg (begrundelse): Han forsĂžmmer over 10%…
  • En hjemmel (grunden til, at begrundelsen er relevant) …og hvis man forsĂžmmer over 10%, fĂ„r man en skriftligt advarsel.
Basismodel for argumentation
Basismodellen: PÄstand, BelÊg og Hjemmel. SÄ fÄs det ikke enklere.

Det kan i praksis se sÄdan ud (eksemplet er fra en rapport pÄ bygningskonstruktÞruddannelsen):

Efter nÊrmere studie af de 3 isoleringsmaterialer mÄ vi konkludere, at stenuld er det mest hensigtsmÊssige at anvende som isolering i ydervÊggen, da det er nemt og hurtigt at arbejde med.

Det har ogsÄ den bedste isoleringsevne af de 3 produkter. Ydermere er det let tilgÊngeligt. Det vil betyde, at man ikke skal vÊre nervÞs for lang leveringstid, og det er som bekendt et stort problem ved byggesager.

Det er ogsÄ det eneste materiale, der ikke skal tilsÊttes kemikalier for ikke at kunne brÊnde. Selvom det er det materiale, der udleder mest CO2 ved produktionen af materialet, sÄ vurderer vi, at det stadig er den bedste lÞsning.

Som dokumentation for vores valg af lĂžsning henviser vi til afsnit 3, egenskabsanalyse.

Traditionelt analyseret er her en pĂ„stand (stenuld er bedst), 4 belĂŠg (det er nemt – det isolerer bedst – det er let tilgĂŠngeligt – det skal ikke tilsĂŠttes kemikalier for ikke at kunne brĂŠnde) og en hjemmel (henvisning til analysen af de 3 sammenlignede materialer).

Tager vi de 3 krav om ”videnskabelig redelighed” ovenfor, kan vi se, at de er opfyldt:

  • Objektivitet: Analyserne bygger pĂ„ producenternes egne oplysninger om materialerne, og der er stillet ens krav til dem.
  • Kildekritik: Oplysningerne er fremlagt i form af produktblade med kildehenvisning, og kravene er dokumenteret i bygningsreglementet.
  • Gennemsigtighed: Analysen er gennemfĂžrt ved hjĂŠlp af en tabellarisk opstilling, der er meget nem at gennemskue for fagfĂŠller.

Og sĂ„ er alt vel godt? Ja – og dog. For hvad nu, hvis der kommer nogen og stiller spĂžrgsmĂ„lstegn ved, om kravene er ”de rigtige” i vore dage? Der er fx det dĂ©r med CO2-udslippet, hvor stenuld jo ikke er ”top of the pops”…

Toulmins analyse af argumenter

Den engelske filosof Stephen Toulmin har udviklet en model for argumentation, hvor de 3 elementer pÄstand, belÊg og hjemmel bliver stÞttet af yderligere 3 elementer:

  • En rygdĂŠkning, der forstĂŠrker hjemmelen
  • En styrkemarkĂžr, der gĂžr det muligt at blĂždgĂžre eller forstĂŠrke pĂ„standen
  • En gendrivelse, der tager hĂžjde for den mest oplagte forventede modstand.

Sat op som model ser det sÄdan ud:

Toulmins udvidede model
Toulmins model: PÄstand, BelÊg og Hjemmel er suppleret med RygdÊkning, StyrkemarkÞr og Gendrivelse.

Det ser lidt uoverskueligt ud i fÞrste omgang. Men hvis vi prÞver modellen af pÄ teksteksemplet ovenfor, giver det meget god mening.

Jeg farver de forskellige elementer i argumentationen: PÄstand, belÊg, hjemmel, rygdÊkning, gendrivelse, styrkemarkÞr.

Efter nÊrmere studie af de 3 isoleringsmaterialer mÄ vi konkludere, at stenuld er det mest hensigtsmÊssige at anvende som isolering i ydervÊggen, da det er nemt og hurtigt at arbejde med.

Det har ogsÄ den bedste isoleringsevne af de 3 produkter. Ydermere er det let tilgÊngeligt. Det vil betyde, at man ikke skal vÊre nervÞs for lang leveringstid, og det er som bekendt et stort problem ved byggesager.

Det er ogsÄ det eneste materiale, der ikke skal tilsÊttes kemikalier for ikke at kunne brÊnde. Selvom det er det materiale, der udleder mest CO2 ved produktionen af materialet, sÄ vurderer vi, at det stadig er den bedste lÞsning.

Som dokumentation for vores valg af lĂžsning henviser vi til afsnit 3, egenskabsanalyse.

LĂŠg mĂŠrke til 3 forhold:

  • Hjemmel og rygdĂŠkning understĂžtter aktivt det af de 4 belĂŠg, der umiddelbart sĂ„ ud til at vĂŠre det mest ligegyldige. Pludselig kan vi se, hvorfor argumentet om let tilgĂŠngelighed har en vĂŠgt, der ellers kunne have vĂŠret overset.
  • Gendrivelse og styrkemarkĂžr opfanger det mest oplagte kritikpunkt, den store CO2-udledning: Ja-ja, det har vi tĂŠnkt over; men ud fra en helhedsbetragtning vurderer vi alligevel… osv. Det medfĂžrer, at den forventede kritik af dette punkt er svĂŠkket, allerede fĂžr den bliver fremsat.
  • Sidste sĂŠtning med henvisning analysen indgĂ„r ikke lĂŠngere i selve argumentationen, men lĂžftes frem som ren, objektiv og ”ophĂžjet” dokumentation.

Argumentationen er ordret den samme. Men med en bedre forstÄelse af den kan man se, hvad der sker, og hvorfor den er sÄ effektiv. Og nÄr man (du) har den forstÄelse, sÄ kan man (du) lettere benytte teknikken selv til at bygge din egen argumentation!

Toulmins model er nok oprindeligt skabt til at pille andres argumentation fra hinanden og se, hvordan de har gjort. Men den er et fantastisk vĂŠrktĂžj til at trykprĂžve sin egen argumentation med og evt. forbedre den, fĂžr man udsĂŠtter den for censorens eller chefens skarpe Ăžjne. GĂžr det!

Se ogsÄ om brugen af Toulmins model til opbygningen af din hypotese!

DĂ„rlig argumentation – la’ vĂŠre!

Der er god og mindre god argumentation – og sĂ„ er der den ekstraordinĂŠrt dĂ„rlige. Her er nogle typiske eksempler pĂ„, hvad du simpelthen bĂžr holde dig for god til:

Generalisering
Man slutter fra enkelte tilfĂŠlde til helheden eller omvendt:
”Du kommer jo aldrig til tiden!”

Dobbelttydighed
Man bruger ord, der kan lĂŠgges forskellig betydning i:
”Det er en helt igennem béredygtig lþsning.”

VĂŠrdiladet ordvalg
Man bruger ord, som samtidig udtrykker en holdning til det, man taler om:
”Det er et fornemt valg!”

Usaglige argumenttyper
Man bruger ikke-objektive argumenter – ofte nogle der taler specielt til mĂ„lgruppen:
”Den lĂžsning skal man vist have gĂ„et pĂ„ universitetet for at ku’ ha’ fundet pĂ„â€Šâ€

StrÄmandsargumenter
Man lÊgger modparten noget i munden, han ikke mener, og argumentér mod det:
En person siger: “Et tilbud om aktiv dĂždshjĂŠlp bĂžr gives til dĂžende patienter.”
Modparten fordrejer det: “NĂ„r myndighederne begynder at slĂ„ borgere ihjel pĂ„ mĂ„ og fĂ„, fĂžrer det til kaos og anarki.”

Farvede ord
Man bruger ord, der han en tendentiĂžs bi-betydning:
CafĂ©penge, fjumreĂ„r, ĂŠldrebyrde, whiskybĂŠlte…

MĂŠngde- og ekspertargumenter
Man henviser udokumenteret til statistikker, ”eksperter” og ”undersþgelser”:
Langt over halvdelen af alle amerikanske mĂŠnd er omskĂ„ret.  – Der er snesevis af undersĂžgelser, der viser…

LÊs ogsÄ

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2023

Hits: 837