Det er altid godt at have ret i en pÄstand, fordi man rent faktisk har undersÞgt sagen. Men det hjÊlper ikke sÄ meget, hvis man alligevel ikke fÄr ret i diskussionen, fordi andre bare er bedre til at smÞre mundvigene med honning. Det gÊlder ogsÄ pÄ skrift. Evnen til at fÄ sine synspunkter respekteret og accepteret bygger selvfÞlgelig pÄ at have undersÞgt sagen til bunds, men sÄ sandelig ogsÄ pÄ at kunne argumentere for sagen. AltsÄ: Det er vigtigt at kunne argumentere.
Af Per Salling
Skal vi lige begynde fra begyndelsen: âAlternative faktaâ findes ikke. âAlternative faktaâ kan pr. definition kun fremkomme pĂ„ 2 mĂ„der: Ved dovenskab/uvidenhed (âjeg gider ikke tjekke det, og det her lyder da meget godt og passer i Ăžvrigt godt ind i mit kramâ) eller ved regulĂŠr lĂžgn (âder var halvanden million mennesker ved min indsĂŠttelse, og solen skinnede fra en skyfri himmelâ).
âFaktaâ er flertalsformen af âfaktumâ (og det er i hvert fald et faktum!). Og âfaktumâ defineres i Den Danske Ordbog som âforhold eller oplysning der er eller fremstilles som ubestrideligt sand eller rigtigâ. BemĂŠrk kursiveringen! Selve ordet faktum/fakta er efterhĂ„nden blevet sĂ„ politisk forurenet, at man bĂžr undgĂ„ det i en faglig argumentation. Det er en glidning, der pĂ„ dansk tog sin begyndelse ved en debat i slutningen af 1800-tallet, da hĂžjrepolitikeren SĂžren KjĂŠr mĂždte en modstanders argumentation med ordene: âHvis det er fakta, sĂ„ benĂŠgter a fakta!â Frasen er siden da blevet omformuleret og slidt grundigt af politikere, ikke mindst af politikere fra flĂžjene.
Senest udtalte fx en minister om en videnskabelig (og fagfĂŠllebedĂžmt) rapport, der var bestilt og betalt af regeringen, at âforskere kan selvfĂžlgelig forske frit og herefter offentliggĂžre deres resultater pĂ„ deres universiteters hjemmesider og i Ăžvrigt ellers frit fortĂŠlle om deres forskning i aviserne, pĂ„ sociale medier eller andre steder i det offentlige rum. Det er forskningsfrihed. PĂ„ samme mĂ„de kan jeg som minister beslutte, hvad der skal vĂŠre tilgĂŠngeligt pĂ„ mit ministeriums hjemmeside. Det er politisk frihed.â Og det er jo rigtigt. Lige sĂ„ rigtigt, som da en af hans partifĂŠller mente, at ârapporten var nĂŠppe blevet bestilt, hvis man havde kendt resultatetâ.
AltsÄ: Vil man ikke kende svaret, kan man jo bare lade vÊre med at spÞrge. Og i Þvrigt er det politikeres gennem mange Är tilkÊmpede ret at nÊgte af acceptere fakta i den oprindelige betydning: Det, der er ubestrideligt sandt eller rigtigt. Det er er bÄde hurtigere og lettere at gÞre det, end det er at begynde at argumentere sagligt; og politikere har jo andet at lave end at argumentere pÄ basis af fakta. Det er tydeligvis kernen i den politiske frihed.
Det er bare ikke dér, vi andre er.
FÞrst og fremmest: Hav styr pÄ dine kilder og dine data!
KildesĂžgning er er en meget stor og vigtig del af arbejdet med en rapport. Hvordan finder du de oplysninger, du skal bruge? En god basal vejledning om kildesĂžgning er bibliotekernes guide SkrivOpgave.dk. Folkebibliotekerne: SkrivOpgave.dk
Kildekritik er en vigtig del af kildesĂžgningen. Er dine kilder de rigtige â og gode? Bygger du dit arbejde pĂ„ den bedste, mest relevante og mest aktuelle viden eller pĂ„ fup og gamle aviser – eller bare den NĂSTnyeste forskning? Sjusk pĂ„ dette punkt er en af de almindeligste Ă„rsager til dĂ„rlige karakterer for studierapporter og fejl i fagligt arbejde i det hele taget.
SÄ vidt sÄ godt. MEN det er meget sjÊldent nok bare at lÊgge de rÄ informationer frem. De skal
- begrundes â dvs. forklares, sĂ„ lĂŠseren forstĂ„r, hvorfor du har valgt at bygge pĂ„ oplysninger fra netop denne kilde
- redigeres â dvs. forkortes loyalt, have vigtige afsnit fremhĂŠvet osv.
- kommenteres â dvs. fortolkes, sĂ„ lĂŠseren umiddelbart kan se, hvad netop denne information kan bidrage med
- diskuteres â dvs. vurderes og ses i sammenhĂŠng med de andre informationer, du har trukket frem.
LÊseren skal kort sagt have at vide, hvorfor disse informationer er udvalgt, hvad de siger hver for sig, og hvad man fÄr at vide ved at se dem i sammenhÊng.
Og det arbejde er dit â ikke lĂŠserens! Se ogsĂ„ Kilder og data.
For det andet: Hav styr pÄ din undersÞgelse!
Det er som regel heller ikke nok bare at lĂŠgge dine data frem som vist ovenfor. Verden er ikke sĂ„ enkel. I en anden artikel (serien om videnskabsteori) kommer jeg ind pĂ„ âvidenskabelig redelighedâ. Det lyder fint og fornemt, men det er sĂ„mĂŠnd bare almindelig sund fornuft for alle og enhver. 3 af budene (der er 7) lyder:
- Objektivitet: âUndersĂžgelser skal vĂŠre objektive.â
- Kildekritik: âDine data skal kunne dokumenteres.â
- Gennemsigtighed: âAndre skal kunne tjekke dine analyser og resultater, forstĂ„ dem og kritisere dem.â
Det vender jeg tilbage til lige om lidt.
Og endelig: Hvorfor skal vi sÄ overhovedet tro pÄ dig?
Vi skal tro pÄ dig, fordi du argumenterer ordentligt for din sag. Og med ordentlig argumentation mener jeg, at du overholder de 3 basale regler for argumentation:
- Helt overordnet skal grundlaget for argumentationen vĂŠre sagligt (objektivt). Du mĂ„ gerne mene noget, og du mĂ„ gerne âbrĂŠnde for sagenâ; men dine argumenter skal vĂŠre saglige. At du âsynesâ eller âfĂžlerâ noget, er ikke i sig selv et argument for noget som helst.
- De enkelte argumenter skal vĂŠre anerkendte og holdbare pĂ„ det relevante faglige omrĂ„de. Hvis du for eksempel argumenterer for, at det er acceptabelt at bruge oliebaseret trĂŠbeskyttelse, sĂ„ er det ikke et fagligt argument af hĂŠvde, at det har âalleâ da gjort âaltidâ, og vi er her endnu.
- SammenhĂŠngen mellem argumenter og konklusion skal vĂŠre acceptabel. Logikken skal vĂŠre i orden (dvs. ingen fejlslutninger). Ikke noget med âEn sten kan ikke flyve! Mor Karen kan ikke flyve! AltsĂ„: Mor Karen er en sten!â
PĂ„ det punkt skal du vĂŠre meget selvkritisk!
Reglerne for argumentation er hentet fra retorikkens basis, lÊren om den overbevisende kommunikation. De bygger pÄ den gamle grÊske filosof Aristoteles. Du kan lÊse mere om de 3 klassiske appelformer pÄ Jan Petersens gode hjemmeside Dansk i Gymnasiet.
Dybere ned i argumentationen
Argumentation er, nĂ„r en taler eller skribent forsĂžger at fĂ„ andre til at synes det samme som ham selv – ved at komme med begrundede synspunkter. Hvis synspunktet ikke begrundes, kalder man det et postulat.
En argumentation indeholder altid 3 elementer:
- En pÄstand: Knud fÄr snart en skriftlig advarsel.
- Et (eller flere) belĂŠg (begrundelse): Han forsĂžmmer over 10%…
- En hjemmel (grunden til, at begrundelsen er relevant) …og hvis man forsĂžmmer over 10%, fĂ„r man en skriftligt advarsel.
Det kan i praksis se sÄdan ud (eksemplet er fra en rapport pÄ bygningskonstruktÞruddannelsen):
“Efter nĂŠrmere studie af de 3 isoleringsmaterialer mĂ„ vi konkludere, at stenuld er det mest hensigtsmĂŠssige at anvende som isolering i ydervĂŠggen, da det er nemt og hurtigt at arbejde med.
Det har ogsÄ den bedste isoleringsevne af de 3 produkter. Ydermere er det let tilgÊngeligt. Det vil betyde, at man ikke skal vÊre nervÞs for lang leveringstid, og det er som bekendt et stort problem ved byggesager.
Det er ogsÄ det eneste materiale, der ikke skal tilsÊttes kemikalier for ikke at kunne brÊnde. Selvom det er det materiale, der udleder mest CO2 ved produktionen af materialet, sÄ vurderer vi, at det stadig er den bedste lÞsning.
Som dokumentation for vores valg af lĂžsning henviser vi til afsnit 3, egenskabsanalyse.“
Traditionelt analyseret er her en pĂ„stand (stenuld er bedst), 4 belĂŠg (det er nemt â det isolerer bedst â det er let tilgĂŠngeligt â det skal ikke tilsĂŠttes kemikalier for ikke at kunne brĂŠnde) og en hjemmel (henvisning til analysen af de 3 sammenlignede materialer).
Tager vi de 3 krav om âvidenskabelig redelighedâ ovenfor, kan vi se, at de er opfyldt:
- Objektivitet: Analyserne bygger pÄ producenternes egne oplysninger om materialerne, og der er stillet ens krav til dem.
- Kildekritik: Oplysningerne er fremlagt i form af produktblade med kildehenvisning, og kravene er dokumenteret i bygningsreglementet.
- Gennemsigtighed: Analysen er gennemfĂžrt ved hjĂŠlp af en tabellarisk opstilling, der er meget nem at gennemskue for fagfĂŠller.
Og sĂ„ er alt vel godt? Ja â og dog. For hvad nu, hvis der kommer nogen og stiller spĂžrgsmĂ„lstegn ved, om kravene er âde rigtigeâ i vore dage? Der er fx det dĂ©r med CO2-udslippet, hvor stenuld jo ikke er âtop of the popsâ…
Toulmins analyse af argumenter
Den engelske filosof Stephen Toulmin har udviklet en model for argumentation, hvor de 3 elementer pÄstand, belÊg og hjemmel bliver stÞttet af yderligere 3 elementer:
- En rygdĂŠkning, der forstĂŠrker hjemmelen
- En styrkemarkÞr, der gÞr det muligt at blÞdgÞre eller forstÊrke pÄstanden
- En gendrivelse, der tager hĂžjde for den mest oplagte forventede modstand.
Sat op som model ser det sÄdan ud:
Det ser lidt uoverskueligt ud i fÞrste omgang. Men hvis vi prÞver modellen af pÄ teksteksemplet ovenfor, giver det meget god mening.
Jeg farver de forskellige elementer i argumentationen: PĂ„stand, belĂŠg, hjemmel, rygdĂŠkning, gendrivelse, styrkemarkĂžr.
“Efter nĂŠrmere studie af de 3 isoleringsmaterialer mĂ„ vi konkludere, at stenuld er det mest hensigtsmĂŠssige at anvende som isolering i ydervĂŠggen, da det er nemt og hurtigt at arbejde med.
Det har ogsÄ den bedste isoleringsevne af de 3 produkter. Ydermere er det let tilgÊngeligt. Det vil betyde, at man ikke skal vÊre nervÞs for lang leveringstid, og det er som bekendt et stort problem ved byggesager.
Det er ogsĂ„ det eneste materiale, der ikke skal tilsĂŠttes kemikalier for ikke at kunne brĂŠnde. Selvom det er det materiale, der udleder mest CO2 ved produktionen af materialet, sĂ„ vurderer vi, at det stadig er den bedste lĂžsning.“
Som dokumentation for vores valg af lĂžsning henviser vi til afsnit 3, egenskabsanalyse.“
LĂŠg mĂŠrke til 3 forhold:
- Hjemmel og rygdÊkning understÞtter aktivt det af de 4 belÊg, der umiddelbart sÄ ud til at vÊre det mest ligegyldige. Pludselig kan vi se, hvorfor argumentet om let tilgÊngelighed har en vÊgt, der ellers kunne have vÊret overset.
- Gendrivelse og styrkemarkĂžr opfanger det mest oplagte kritikpunkt, den store CO2-udledning: Ja-ja, det har vi tĂŠnkt over; men ud fra en helhedsbetragtning vurderer vi alligevel… osv. Det medfĂžrer, at den forventede kritik af dette punkt er svĂŠkket, allerede fĂžr den bliver fremsat.
- Sidste sĂŠtning med henvisning analysen indgĂ„r ikke lĂŠngere i selve argumentationen, men lĂžftes frem som ren, objektiv og âophĂžjetâ dokumentation.
Argumentationen er ordret den samme. Men med en bedre forstÄelse af den kan man se, hvad der sker, og hvorfor den er sÄ effektiv. Og nÄr man (du) har den forstÄelse, sÄ kan man (du) lettere benytte teknikken selv til at bygge din egen argumentation!
Toulmins model er nok oprindeligt skabt til at pille andres argumentation fra hinanden og se, hvordan de har gjort. Men den er et fantastisk vĂŠrktĂžj til at trykprĂžve sin egen argumentation med og evt. forbedre den, fĂžr man udsĂŠtter den for censorens eller chefens skarpe Ăžjne. GĂžr det!
Se ogsÄ om brugen af Toulmins model til opbygningen af din hypotese!
DĂ„rlig argumentation â laâ vĂŠre!
Der er god og mindre god argumentation â og sĂ„ er der den ekstraordinĂŠrt dĂ„rlige. Her er nogle typiske eksempler pĂ„, hvad du simpelthen bĂžr holde dig for god til:
Generalisering
Man slutter fra enkelte tilfĂŠlde til helheden eller omvendt:
âDu kommer jo aldrig til tiden!â
Dobbelttydighed
Man bruger ord, der kan lĂŠgges forskellig betydning i:
âDet er en helt igennem bĂŠredygtig lĂžsning.â
VĂŠrdiladet ordvalg
Man bruger ord, som samtidig udtrykker en holdning til det, man taler om:
âDet er et fornemt valg!â
Usaglige argumenttyper
Man bruger ikke-objektive argumenter â ofte nogle der taler specielt til mĂ„lgruppen:
âDen lĂžsning skal man vist have gĂ„et pĂ„ universitetet for at kuâ haâ fundet pĂ„âŠâ
StrÄmandsargumenter
Man lÊgger modparten noget i munden, han ikke mener, og argumentér mod det:
En person siger: “Et tilbud om aktiv dĂždshjĂŠlp bĂžr gives til dĂžende patienter.”
Modparten fordrejer det: “NĂ„r myndighederne begynder at slĂ„ borgere ihjel pĂ„ mĂ„ og fĂ„, fĂžrer det til kaos og anarki.”
Farvede ord
Man bruger ord, der han en tendentiĂžs bi-betydning:
CafĂ©penge, fjumreĂ„r, ĂŠldrebyrde, whiskybĂŠlte…
MĂŠngde- og ekspertargumenter
Man henviser udokumenteret til statistikker, âeksperterâ og âundersĂžgelserâ:
Langt over halvdelen af alle amerikanske mĂŠnd er omskĂ„ret. – Der er snesevis af undersĂžgelser, der viser…
LÊs ogsÄ
- Rapportens hovedafsnit ((Skriv bedre rapporter! Afsnit 7)
- Hypotesen gĂžr problemformuleringen interessant (Skriv bedre rapporter! Afsnit 4)
- Skriv til din egen persona
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2023
Hits: 837