Indledning, problemformulering, metode og konklusion

Indledning, problemformulering, metodebeskrivelse og konklusion danner en ubrydelig kæde i enhver rapport – de udgør selve rapportens eksistensberettigelse eller “sjæl”. De 3 første led står meget ofte sammen i samme afsnit, som så som helhed bliver kaldt “indledning”; men kæden til det sidste led er lige så vigtig og må absolut ikke brydes. Her er et par tips til en god rapportteknik.

Af Per Salling

Indledning, problemformulering, metodebeskrivelse og konklusion danner en fast sammenhæng, som ikke må brydes:

  • Sådan ser verden ud.
  • Derfor vil jeg undersøge netop dette spørgsmål.
  • Det har jeg i denne rapport gjort på den-og-den måde.
  • (Rapportens hovedafsnit)
  • – Og her er så det resultat, jeg er kommet frem til.

De tre første punkter anbringes som regel i direkte forbindelse under den fælles hovedoverskrift “indledning”.

Indledning med problemformulering og metodebeskrivelse

Indledning, problemformulering og metoderedegørelse danner som nævnt oftest ét afsnit (kaldet “indledning”), der står lige før rapportens analyseafsnit. Det indeholder altså disse underafsnit:

1. Indledningen kridter banen op: Hvad er det for et emneområde, vi bevæger os i, og hvorfor gør vi det?

Oliepriserne er steget kraftigt i de senere år, og der er ingen grund til at tro, at stigningen ikke fortsætter. Samtidig bliver det mere og mere klart, at CO2-udslippet fra vores forbrænding af fossile brændstoffer belaster klimaet alvorligt. Derfor er det vigtigt at begrænse energiforbruget mest muligt …

2. Problemformuleringen præsenterer det ene, præcise hovedspørgsmål, som rapporten stiller og besvarer – plus de præcise sidespørgsmål, det eventuelt er nødvendigt at besvare for at kunne besvare hovedspørgsmålet.

Det spørgsmål, vi vil besvare i denne rapport, er derfor:
Hvordan kan en almindelig familie på 2 voksne og 2 børn, som bor i et parcelhus, nedbringe den mængde energi, der bruges til opvarmning?

For at kunne besvare det spørgsmål vil vi undersøge 2 delemner: Hvordan styrer man rumtemperaturerne bedst muligt, så der kun er varme dér, hvor der er behov for det? Hvordan styrer man ventilation og udluftning bedst muligt, så man ikke taber for meget varme på den måde?

3. Metodebeskrivelsen giver en kort, men præcis gennemgang af, hvordan svarene på problemformuleringens spørgsmål bliver fundet. Den kan også rumme argumenter for en afgrænsning af emnet (hvis man ikke laver et særligt afsnit om afgrænsningen). Se mere om metodebeskrivelsen i Hvad er et godt metodeafsnit?

Vi vil læse … Derefter vil vi interviewe 4 familier om deres vaner … Vi vil ikke udføre forsøg ved at bede dem om at ændre deres adfærd, da vi ikke har mulighed for at måle …

Problemformuleringen og metoderedegørelse er logisk set en del af indledningen. Men for tydelighedens skyld er de tit markeret med underrubrikker (under-overskrifter) som dele af indledningen. Hvis du er uddannelsessøgende, så tjek lige, om skolen eller institutionen – eller din vejleder – har krav eller ønsker på det punkt.

NB: Du må ikke glemme at nævne, hvem en rapport er henvendt til – hvem der er målgruppen. Den oplysning hører naturligt hjemme i forordet (fordi forordet handler om rapporten, og indledningen handler om emnet). Men hvis du ikke har et separat forord, så SKAL målgruppen altså præciseres her i indledningen. Det kan bedst ske i direkte forlængelse af problemformuleringen.

Læs mere om indledningen i Forord og indledning – hvad er hvad?

Konklusionen

Konklusionen gentager problemformuleringens spørgsmål og kommer med et fuldt dækkende og velbegrundet svar. Det kan den gøre ved at opsummere eventuelle delkonklusioner, der er truffet undervejs, og sammenfatte dem i en udtømmende opsamling af hele rapportens arbejde.

I problemformuleringen stillede vi dette hovedspørgsmål: Hvordan kan en almindelig familie på 2 voksne og 2 børn, som bor i et parcelhus, nedbringe den mængde energi, der bruges til opvarmning?

Først undersøgte vi, hvordan man styrer rumtemperaturerne bedst muligt, så der kun er varme dér, hvor der er behov for det? Her fandt vi ud af, at

Derefter så vi på, hvordan man styrer ventilation og udluftning bedst muligt, så man ikke taber for meget varme på den måde. Her viste det sig, at

Vores samlede konklusion er derfor, at …

Som hovedregel må konklusionen ikke svare på spørgsmål, du ikke har stillet i problemformuleringen. Men hvis du har fundet noget spændende, uforudset og relevant undervejs, kan det nævnes sidst i konklusionen: “Ud over de spørgsmål, der lå i min problemformulering, har jeg gjort den observation, at … Det kan man evt. undersøge nærmere …”

Det kan somme tider få karakter af et særligt afsluttende afsnit, en perspektivering: Hvilke spørgsmål er ikke besvaret med denne rapport? Hvilke nye spørgsmål har den rejst, og hvilke handlinger eller nye undersøgelser kan dens konklusioner evt. give anledning til?

Her er konklusionen fra den ikke-eksisterende rapport “Halvkommerciel frugtavl i private haver i Storkøbenhavn” (se dens indledning og problemformulering i Forord og indledning – hvad er hvad?):

Konklusion De spørgsmål, vi som udgangspunkt for projektet satte os for at besvare, var disse: Hvor stor samfundsøkonomisk værdi har den frugtavl, der foregår i private haver i bymæssig bebyggelse, og som bringes i handelen i lokalområdet? Er det muligt at identificere ikke-pengemæssige værdier ved denne frugtavl? Hvis ja, hvilke og hvor store? Efter at have afsluttet projektet er vi nu i stand til at besvare disse spørgsmål således.

1. Økonomi Som vist i beregningerne på side 28 løber den umiddelbare årlige kontantværdi af frugtavlen i det udvalgte parcelhusområde i Hvidovre op i 1,34 mio. DKK/år som gennemsnit af årene 2008-2009. Dette tal er formodentlig realistisk set i en større sammenhæng – data om høstudbyttet i disse år fra KU/Life’s Pomet i Sengeløse viser, at 2008 var et gennemsnitligt år mht. frugtudbytte, 2009 en smule under gennemsnittet. Som vist side 14 viser vores stikprøver, at det udvalgte parcelhusområde er omtrent gennemsnitligt, måske en ubetydelighed overproducerende, i forhold til Hovedstadsområdet som helhed. Vi anslår derfor, at … (osv.)

Men én ting er den nøgne kontantværdi for de enkelte frugtavlere – noget andet den afledte værdi, der opstår gennem videresalg til lokale handlende eller opkøbere. (osv.) En forsigtig beregning viser, at … (se side 31-33). Den samlede samfundsmæssige værdi, som skabes gennem denne produktion, kan derfor med rimelig forsigtighed opgøres sådan: …

2. Ikke-pengemæssige værdier Det andet spørgsmål, vi stillede os, var … (osv. – du kan se mønstret)

Samlet konklusion og anbefaling (perspektivering) Efter at have afsluttet projektet kan vi konstatere … Vi har desuden påvist … Det er nærliggende at antage, at … Dette vil dog kræve en nærmere undersøgelse at konkludere med sikkerhed. Derfor anbefaler vi …

Sammenkobling af problemformulering og konklusion

Bemærk, at problemformuleringens spørgsmål bliver gentaget i konklusionens indledning. Det er ikke et ufravigeligt krav; men det er et vældig godt kneb. (Se også AU Studypedia.)

En rapport kan altid defineres som “en faglig og saglig, systematisk samling af konkrete informationer på ét sted, kommenteret efter rapportens formål.” Rapportens formål er altid at tilvejebringe nogle oplysninger, som nogle andre mennesker skal bruge til et-eller-andet. Det vil sige: En rapports konklusion er altid et svar på et spørgsmål – og spørgsmålet skal fremgå af problemformuleringen.

Det første, en læser af en rapport gør (helt uanset om det er en eksamensrapport i studiemæssig sammenhæng eller en rapport ude i “den virkelige virkelighed”) er at læse problemformulering og konklusion i sammenhæng og tjekke, om konklusionen leverer et dækkende svar på problemformuleringens spørgsmål!

Indledning, problemformulering, metodeafsnit og konklusion er en kæde der ikke må brydes!
Indledning, problemformulering, metodeafsnit og konklusion er en kæde, der ikke må brydes!

Derfor er det en meget god idé at gentage spørgsmålet som indledning til svaret. Man minder sig selv om, hvad det her tjavs går ud på – og man bukker det i neon for læseren, at man har leveret varen. Derfor!

Læs mere om god rapportteknik her:

.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2011-2021

Visits: 2635