Indledning, problemformulering, metode og konklusion

Indledning, problemformulering, metodebeskrivelse og konklusion danner en ubrydelig kĂŠde i enhver rapport – de udgĂžr selve rapportens eksistensberettigelse eller “sjĂŠl”. De 3 fĂžrste led stĂ„r meget ofte sammen i samme afsnit, men kĂŠden til det sidste led er lige sĂ„ vigtig og mĂ„ absolut ikke brydes. Her er et par tips til en god rapportteknik.

Af Per Salling

Indledning, problemformulering, metodebeskrivelse og konklusion danner en fast sammenhÊng, som ikke mÄ brydes:

  • SĂ„dan ser verden ud.
  • Derfor vil jeg undersĂžge netop dette spĂžrgsmĂ„l.
  • Det har jeg i denne rapport gjort pĂ„ den-og-den mĂ„de.
  • (Rapportens hovedafsnit)
  • – Og her er sĂ„ det resultat, jeg er kommet frem til.

Indledning med problemformulering og metodebeskrivelse

Indledning, problemformulering og metoderedegÞrelse danner som regel ét afsnit, der stÄr lige fÞr rapportens analyseafsnit.

1. Indledningen kridter banen op: Hvad er det for et emneomrÄde, vi bevÊger os i, og hvorfor gÞr vi det?

Oliepriserne er steget kraftigt i de senere Ă„r, og der er ingen grund til at tro, at stigningen ikke fortsĂŠtter. Samtidig bliver det mere og mere klart, at CO2-udslippet fra vores forbrĂŠnding af fossile brĂŠndstoffer belaster klimaet alvorligt. Derfor er det vigtigt at begrĂŠnse energiforbruget mest muligt 


2. Problemformuleringen prĂŠsenterer det ene, prĂŠcise hovedspĂžrgsmĂ„l, som rapporten stiller og besvarer – plus de prĂŠcise sidespĂžrgsmĂ„l, det eventuelt er nĂždvendigt at besvare for at kunne besvare hovedspĂžrgsmĂ„let.

Det spÞrgsmÄl, vi vil besvare i denne rapport, er derfor:
Hvordan kan en almindelig familie pÄ 2 voksne og 2 bÞrn, som bor i et parcelhus, nedbringe den mÊngde energi, der bruges til opvarmning?

For at kunne besvare det spÞrgsmÄl vil vi undersÞge 2 delemner: Hvordan styrer man rumtemperaturerne bedst muligt, sÄ der kun er varme dér, hvor der er behov for det? Hvordan styrer man ventilation og udluftning bedst muligt, sÄ man ikke taber for meget varme pÄ den mÄde?

3. Metodebeskrivelsen giver en kort, men prÊcis gennemgang af, hvordan svarene pÄ problemformuleringens spÞrgsmÄl bliver fundet. Den kan ogsÄ rumme argumenter for en afgrÊnsning af emnet (hvis man ikke laver et sÊrligt afsnit om afgrÊnsningen). Se mere om metodebeskrivelsen i Hvad er et godt metodeafsnit?

Vi vil lÊse 
 Derefter vil vi interviewe 4 familier om deres vaner 
 Vi vil ikke udfÞre forsÞg ved at bede dem om at Êndre deres adfÊrd, da vi ikke har mulighed for at mÄle 


Problemformuleringen og metoderedegĂžrelse er logisk set en del af indledningen. Men for tydelighedens skyld er de tit markeret med underrubrikker (under-overskrifter) som dele af indledningen. Hvis du er uddannelsessĂžgende, sĂ„ tjek lige, om skolen eller institutionen – eller din vejleder – har krav eller Ăžnsker pĂ„ det punkt.

NB: Du mĂ„ ikke glemme at nĂŠvne, hvem en rapport er henvendt til – hvem der er mĂ„lgruppen. Den oplysning hĂžrer naturligt hjemme i forordet (fordi forordet handler om rapporten, og indledningen handler om emnet). Men hvis du ikke har et separat forord, sĂ„ skal mĂ„lgruppen altsĂ„ prĂŠciseres her i indledningen.

LĂŠs mere om indledningen i Forord og indledning – hvad er hvad?

Konklusionen

Konklusionen gentager problemformuleringens spÞrgsmÄl og kommer med et fuldt dÊkkende og velbegrundet svar. Det kan den gÞre ved at opsummere eventuelle delkonklusioner, der er truffet undervejs, og sammenfatte dem i en udtÞmmende opsamling af hele rapportens arbejde.

I problemformuleringen stillede vi dette hovedspÞrgsmÄl: Hvordan kan en almindelig familie pÄ 2 voksne og 2 bÞrn, som bor i et parcelhus, nedbringe den mÊngde energi, der bruges til opvarmning?

FÞrst undersÞgte vi, hvordan man styrer rumtemperaturerne bedst muligt, sÄ der kun er varme dér, hvor der er behov for det? Her fandt vi ud af, at 


Derefter sĂ„ vi pĂ„, hvordan man styrer ventilation og udluftning bedst muligt, sĂ„ man ikke taber for meget varme pĂ„ den mĂ„de. Her viste det sig, at …

Vores samlede konklusion er derfor, at 


Som hovedregel mĂ„ konklusionen ikke svare pĂ„ spĂžrgsmĂ„l, du ikke har stillet i problemformuleringen. Men hvis du har fundet noget spĂŠndende og uforudset undervejs, kan det selvfĂžlgelig nĂŠvnes sidst i konklusionen: “Ud over de spĂžrgsmĂ„l, der lĂ„ i min problemformulering, har jeg gjort den observation, at 
 Det kan man evt. undersĂžge nĂŠrmere 
”

Det kan somme tider fÄ karakter af et sÊrligt afsluttende afsnit, en perspektivering: Hvilke spÞrgsmÄl er ikke besvaret med denne rapport? Hvilke nye spÞrgsmÄl har den rejst, og hvilke handlinger eller nye undersÞgelser kan dens konklusioner evt. give anledning til?

Her er konklusionen fra den ikke-eksisterende rapport “Halvkommerciel frugtavl i private haver i StorkĂžbenhavn” (se dens indledning og problemformulering i Forord og indledning – hvad er hvad?):

Konklusion De spÞrgsmÄl, vi som udgangspunkt for projektet satte os for at besvare, var disse: Hvor stor samfundsÞkonomisk vÊrdi har den frugtavl, der foregÄr i private haver i bymÊssig bebyggelse, og som bringes i handelen i lokalomrÄdet? Er det muligt at identificere ikke-pengemÊssige vÊrdier ved denne frugtavl? Hvis ja, hvilke og hvor store? Efter at have afsluttet projektet er vi nu i stand til at besvare disse spÞrgsmÄl sÄledes.

1. Økonomi Som vist i beregningerne pĂ„ side 28 lĂžber den umiddelbare Ă„rlige kontantvĂŠrdi af frugtavlen i det udvalgte parcelhusomrĂ„de i Hvidovre op i 1,34 mio. DKK/Ă„r som gennemsnit af Ă„rene 2008-2009. Dette tal er formodentlig realistisk set i en stĂžrre sammenhĂŠng – data om hĂžstudbyttet i disse Ă„r fra KU/Life’s Pomet i SengelĂžse viser, at 2008 var et gennemsnitligt Ă„r mht. frugtudbytte, 2009 en smule under gennemsnittet. Som vist side 14 viser vores stikprĂžver, at det udvalgte parcelhusomrĂ„de er omtrent gennemsnitligt, mĂ„ske en ubetydelighed overproducerende, i forhold til HovedstadsomrĂ„det som helhed. Vi anslĂ„r derfor, at 
 (osv.)

Men Ă©n ting er den nĂžgne kontantvĂŠrdi for de enkelte frugtavlere – noget andet den afledte vĂŠrdi, der opstĂ„r gennem videresalg til lokale handlende eller opkĂžbere. (osv.) En forsigtig beregning viser, at 
 (se side 31-33). Den samlede samfundsmĂŠssige vĂŠrdi, som skabes gennem denne produktion, kan derfor med rimelig forsigtighed opgĂžres sĂ„dan: 


2. Ikke-pengemĂŠssige vĂŠrdier Det andet spĂžrgsmĂ„l, vi stillede os, var 
 (osv. – du kan se mĂžnstret)

Samlet konklusion og anbefaling (perspektivering) Efter at have afsluttet projektet kan vi konstatere 
 Vi har desuden pÄvist 
 Det er nÊrliggende at antage, at 
 Dette vil dog krÊve en nÊrmere undersÞgelse at konkludere med sikkerhed. Derfor anbefaler vi 


Sammenkobling af problemformulering og konklusion

BemÊrk, at problemformuleringens spÞrgsmÄl bliver gentaget i konklusionens indledning. Det er ikke et ufravigeligt krav; men det er et vÊldig godt kneb.

En rapport kan altid defineres som “en faglig og saglig, systematisk samling af konkrete informationer pĂ„ Ă©t sted, kommenteret efter rapportens formĂ„l.” Rapportens formĂ„l er altid at tilvejebringe nogle oplysninger, som nogle andre mennesker skal bruge til et-eller-andet. Det vil sige: En rapports konklusion er altid et svar pĂ„ et spĂžrgsmĂ„l – og spĂžrgsmĂ„let skal fremgĂ„ af problemformuleringen.

Det fĂžrste, en lĂŠser af en rapport gĂžr (helt uanset om det er en eksamensrapport i studiemĂŠssig sammenhĂŠng eller en rapport ude i “den virkelige virkelighed”) er at lĂŠse problemformulering og konklusion i sammenhĂŠng og tjekke, om konklusionen leverer et dĂŠkkende svar pĂ„ problemformuleringens spĂžrgsmĂ„l!

Derfor er det en meget god idĂ© at gentage spĂžrgsmĂ„let som indledning til svaret. Man minder sig selv om, hvad det her tjavs gĂ„r ud pĂ„ – og man bukker det i neon for lĂŠseren, at man har leveret varen. Derfor!

LĂŠs mere om god rapportteknik her:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2011-2021

Hits: 1654