Hvad er et godt metodeafsnit? – 2

Metodeafsnittets byggesten: Teori, model og hypotese

Metodeafsnittet er det afsnit, hvor du fortæller læseren om din metode ved arbejdet med rapporten. Men for at kunne forklare dig præcist, er du nødt til at kunne nogle få ”buzzwords” hentet fra videnskabsteoriens overdrev. Teori, model og hypotese. Og induktion og deduktion.

Af Per Salling

Til Hvad er et godt metodeafsnit? – 1

Her handler det om metodeafsnittet. Men først skal vi lige have terminologien på plads.

Teori, model og hypotese

De to første af de ord bliver brugt temmelig upræcist i vores almindelige hverdagssprog, og det tredje bliver slet ikke brugt. Men i rapportsammenhæng er det vigtige ord at have styr på.

  • En teori er en idé om, hvordan virkeligheden (formodentlig) er

En teori er
en idé om,
hvordan
virkeligheden
er

Einsteins relativitetsteori. Økonomiske teorier – fx Keynes’ teori om arbejdsløshed. Darwins teori om naturlig udvælgelse. Maslows behovsteori. Og så videre. Meget videnskab går ud på at opstille “teorier” som forstadier til “love”.

Et eksempel: Undersøgelser viser, at faktorer som lys, farver og kunst, lyd, bevægelse, luft, personligt og socialt rum og uderum, materialer, sikkerhed og hygiejne har en indvirkning på både patienter, pårørende og personale i hospitalsbyggerier.

Det har ført til dannelsen af en teori om en helbredende eller helende arkitektur – arkitektur, der virker befordrende for både patienters og sygehuspersonales helbred.

Læs evt. mere om helende arkitektur her.

  • En model er en forenklet fremstilling af, hvordan virkeligheden (formodentlig) er

En model er
en forenklet
fremstilling af,
hvordan
virkeligheden er

Modeller bliver ofte lavet for at illustrere og forklare teorier (kommunikationsmodellen, nyhedstrekanten, madpyramiden, Toulmins argumentationsmodel osv.) eller anskueliggøre fysiske ting (arkitektens model af et hus, kørelærerens model af bilens bremsesystem osv.).

Et eksempel: Maslows behovspyramide, der kan vise, hvordan der er et hierarki mellem menneskers fysiske og psykiske behov. Den model kan bruges til at forklare og illustrere Maslows behovsteori. Men den kan også illustrere dele af teorien om helende arkitektur: Følelsen af tryghed som en forudsætning for hurtigere helbredelse. Og på den måde kan den bruges til at koble de to teorier sammen til gensidig støtte.

Læs evt. mere om Maslows behovspyramide her.

  • En hypotese er en ikke-bevist påstand, som man selv vil bevise eller sandsynliggøre

Et eksempel: Du har måske læst en avisartikel om helende arkitektur og får den tanke, at noget af den måske kunne bruges i almindeligt boligbyggeri og give nogle bedre boliger. Det ville du kunne bruge som hypotese – det spørgsmål, du vil undersøge:  ”Det er min hypotese, at det vil føre til bedre livskvalitet og helbred for mennesker, hvis visse elementer af den ”helende arkitektur” bliver indført i det almindelige boligbyggeri. Det vil jeg prøve at påvise i denne rapport.”

En hypotese er
en ikke-bevist
påstand, som
man selv vil
bevise eller
sandsynliggøre

Det vil sige:

  • En teori er en generel idé om, hvordan verden (eller et lille hjørne af den) er skruet sammen – et abstrakt tankesæt. Derfor kan det være svært at lave et billede af en teori.
  • En model er i sig selv en forenklet forklaring – et ”billede” – af, hvad (dele af) en teori går ud på. Derfor kan man ofte lave en grafisk fremstilling af en model.
  • En hypotese er en specifik idé – en konkret tanke (spørgsmål, undren) i ”forskerens” hoved.

Hvis du sammenligner med Skriv bedre rapporter 4 – Hypotesen, kan du sikkert godt se forbindelsen mellem hypotese og problemformulering i din rapport.

(Og mens vi er ved det: Lad være med at sige eller skrive, at du ”har en teori” om et eller andet. Det vil få din vejleder, din censor og din chef til at fnise i kor. Du har en hypotese, har du!)

Prøv at læse artiklen ”Ny hypotese om livets oprindelse modsiger den gængse teori” på Videnskab.dk og bemærk brugen af ordene ”teori” og ”hypotese”. Den er et meget godt eksempel. Der er en fremherskende teori – men nogle forskere har en hypotese om, at det måske forholder sig anderledes. Så måske ender vi med en helt ny teori.

Induktion og deduktion

Vi skal lige have to ord mere på plads: ”induktion” og ”deduktion”.

En induktiv
metode bygger
på iagttagelse af
nogle eksempler,
som bliver ført ind
i en regel eller
hypotese.

”Induktion” betyder ”Indføring”. En induktiv metode er en metode, der bygger på iagttagelse af nogle eksempler, som bliver ført ind i eller “organiseret i” en eller anden form for regel eller hypotese. For eksempel: Når der er optræk til en krise, er der usædvanligt mange danskere, der køber meget gær og toiletpapir. Det kan ses på supermarkedernes omsætning. Det kan sikkert tolkes sådan, at danskere er bange for at måtte undvære gær og toiletpapir, hvis der pludseligt opstår en forsyningskrise.

”Deduktion” betyder ”afledning”. En deduktiv metode er en metode, der tager udgangspunkt i en hypotese, som man så prøver at få bekræftet ved at finde nogle eksempler, der støtter den. For eksempel: Vi har en idé (”teori”) om, at kvinder er mere autoritetstro end mænd. For at få den bekræftet (eller afkræftet), laver vi en undersøgelse af, hvor mange mænd og hvor mange kvinder der sløser med brugen af mundbind i den offentlige transport.

En deduktiv metode
tager udgangspunkt
i en hypotese, som
man prøver at
få bekræftet ved
nogle eksempler

Det er de to mulige måder at lave en undersøgelse på: Induktiv eller deduktiv. Enten har du nogle data, som du analyserer med en eller anden analysekødhakker, eller også har du en forudfattet idé (en hypotese!), som du prøver at få bevist med nogle observationer.

  • Induktivt: I sommerferien blev det pludselig meget billigere at gå på museum, og så gik mange flere på museum. Det må betyde, at vi går mere på museum, når det er billigt.
  • Deduktivt: Vi skal prøve at få nogle flere til at gå på museum. Hvis nu vi sætter priserne ned, mon der så kommer flere museumsgæster?

Det samme – sådan set. Men modsatte synsvinkler. Forskellig metode.

Hvis du kigger på din opgave, så kan du tydeligt se, om du har gang i en induktiv eller en deduktiv undersøgelse. Tager du udgangspunkt i nogle observationer eller data, som du vil prøve at sætte i system og forklare? Induktion! – Eller har du en hypotese, som du vil prøve at bevise eller modbevise ved at belyse den med nogle eksempler? Deduktion!

Læs også:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2020