Hvad er et godt metodeafsnit? – 2

Metodeafsnittets byggesten: Teori, model og hypotese

Metodeafsnittet er det afsnit, hvor du fortĂŠller lĂŠseren om din metode ved arbejdet med rapporten. Men for at kunne forklare dig prĂŠcist, er du nĂždt til at kunne nogle fĂ„ ”buzzwords” hentet fra videnskabsteoriens overdrev. Teori, model og hypotese. Og induktion og deduktion.

Af Per Salling

Til Hvad er et godt metodeafsnit? – 1

Her handler det om metodeafsnittet. Men fÞrst skal vi lige have terminologien pÄ plads.

Teori, model og hypotese

De to fÞrste af de ord bliver brugt temmelig uprÊcist i vores almindelige hverdagssprog, og det tredje bliver slet ikke brugt. Men i rapportsammenhÊng er det vigtige ord at have styr pÄ.

  • En teori er en idĂ© om, hvordan virkeligheden (formodentlig) er

En teori er
en idé om,
hvordan
virkeligheden
er

Einsteins relativitetsteori. Økonomiske teorier – fx Keynes’ teori om arbejdslĂžshed. Darwins teori om naturlig udvĂŠlgelse. Maslows behovsteori. Og sĂ„ videre. Meget videnskab gĂ„r ud pĂ„ at opstille “teorier” som forstadier til “love”.

Et eksempel: UndersÞgelser viser, at faktorer som lys, farver og kunst, lyd, bevÊgelse, luft, personligt og socialt rum og uderum, materialer, sikkerhed og hygiejne har en indvirkning pÄ bÄde patienter, pÄrÞrende og personale i hospitalsbyggerier.

Det har fĂžrt til dannelsen af en teori om en helbredende eller helende arkitektur – arkitektur, der virker befordrende for bĂ„de patienters og sygehuspersonales helbred.

LĂŠs evt. mere om helende arkitektur her.

  • En model er en forenklet fremstilling af, hvordan virkeligheden (formodentlig) er

En model er
en forenklet
fremstilling af,
hvordan
virkeligheden er

Modeller bliver ofte lavet for at illustrere og forklare teorier (kommunikationsmodellen, nyhedstrekanten, madpyramiden, Toulmins argumentationsmodel osv.) eller anskueliggĂžre fysiske ting (arkitektens model af et hus, kĂžrelĂŠrerens model af bilens bremsesystem osv.).

Et eksempel: Maslows behovspyramide kan vise, hvordan der er et hierarki mellem menneskers fysiske og psykiske behov. Den model kan bruges til at forklare og illustrere Maslows behovsteori. Men den kan ogsÄ illustrere dele af teorien om helende arkitektur: FÞlelsen af tryghed som en forudsÊtning for hurtigere helbredelse. Og pÄ den mÄde kan den bruges til at koble de to teorier sammen til gensidig stÞtte.

LĂŠs evt. mere om Maslows behovspyramide her.

  • En hypotese er en ikke-bevist pĂ„stand, som man selv vil bevise eller sandsynliggĂžre

Et eksempel: Du har mĂ„ske lĂŠst en avisartikel om helende arkitektur og fĂ„r den tanke, at noget af den mĂ„ske kunne bruges i almindeligt boligbyggeri og give nogle bedre boliger. Det ville du kunne bruge som hypotese – det spĂžrgsmĂ„l, du vil undersĂžge:  â€Det er min hypotese, at det vil fĂžre til bedre livskvalitet og helbred for mennesker, hvis visse elementer af den ”helende arkitektur” bliver indfĂžrt i det almindelige boligbyggeri. Det vil jeg prĂžve at pĂ„vise i denne rapport.”

En hypotese er
en ikke-bevist
pÄstand, som
man selv vil
bevise eller
sandsynliggĂžre

Det vil sige:

  • En teori er en generel idĂ© om, hvordan verden (eller et lille hjĂžrne af den) er skruet sammen – et abstrakt tankesĂŠt. Derfor kan det vĂŠre svĂŠrt at lave et billede af en teori.
  • En model er i sig selv en forenklet forklaring – et ”billede” – af, hvad (dele af) en teori gĂ„r ud pĂ„. Derfor kan man ofte lave en grafisk fremstilling af en model.
  • En hypotese er en specifik idĂ© – en konkret tanke (spĂžrgsmĂ„l, undren) i ”forskerens” hoved.

Hvis du sammenligner med Skriv bedre rapporter 4 – Hypotesen, kan du sikkert godt se forbindelsen mellem hypotese og problemformulering i din rapport.

(Og mens vi er ved det: Lad vĂŠre med at sige eller skrive, at du ”har en teori” om et eller andet. Det vil fĂ„ din vejleder, din censor og din chef til at fnise i kor. Du har en hypotese, har du!)

PrĂžv at lĂŠse artiklen ”Ny hypotese om livets oprindelse modsiger den gĂŠngse teori” pĂ„ Videnskab.dk og bemĂŠrk brugen af ordene ”teori” og ”hypotese”. Den er et meget godt eksempel. Der er en fremherskende teori – men nogle forskere har en hypotese om, at det mĂ„ske forholder sig anderledes. SĂ„ mĂ„ske ender vi med en helt ny teori.

Induktion og deduktion

Vi skal lige have to ord mere pĂ„ plads: ”induktion” og ”deduktion”.

En induktiv
metode bygger
pÄ iagttagelse af
nogle eksempler,
som bliver fĂžrt ind
i en regel eller
hypotese.

”Induktion” betyder ”IndfĂžring”. En induktiv metode er en metode, der bygger pĂ„ iagttagelse af nogle eksempler, som bliver fĂžrt ind i eller “organiseret i” en eller anden form for regel eller hypotese. For eksempel: NĂ„r der er optrĂŠk til en krise, er der usĂŠdvanligt mange danskere, der kĂžber meget gĂŠr og toiletpapir. Det kan ses pĂ„ supermarkedernes omsĂŠtning. Det kan sikkert tolkes sĂ„dan, at danskere er bange for at mĂ„tte undvĂŠre gĂŠr og toiletpapir, hvis der pludseligt opstĂ„r en forsyningskrise.

”Deduktion” betyder ”afledning”. En deduktiv metode er en metode, der tager udgangspunkt i en hypotese, som man sĂ„ prĂžver at fĂ„ bekrĂŠftet ved at finde nogle eksempler, der stĂžtter den. For eksempel: Vi har en idĂ© (”hypotese”) om, at kvinder er mere autoritetstro end mĂŠnd. For at fĂ„ den bekrĂŠftet (eller afkrĂŠftet), laver vi en undersĂžgelse af, hvor mange mĂŠnd og hvor mange kvinder der slĂžser med brugen af mundbind i den offentlige transport.

En deduktiv metode
tager udgangspunkt
i en hypotese, som
man prĂžver at
fÄ bekrÊftet ved
nogle eksempler

Det er de to mulige mÄder at lave en undersÞgelse pÄ: Induktiv eller deduktiv. Enten har du nogle data, som du analyserer med en eller anden analysekÞdhakker, eller ogsÄ har du en forudfattet idé (en hypotese), som du prÞver at fÄ bevist med nogle observationer.

  • Induktivt: I sommerferien blev det pludselig meget billigere at gĂ„ pĂ„ museum, og sĂ„ gik mange flere pĂ„ museum. Det mĂ„ betyde, at vi gĂ„r mere pĂ„ museum, nĂ„r det er billigt.
  • Deduktivt: Vi skal prĂžve at fĂ„ nogle flere til at gĂ„ pĂ„ museum. Hvis nu vi sĂŠtter priserne ned, mon der sĂ„ kommer flere museumsgĂŠster?

Det samme – sĂ„dan set. Men modsatte synsvinkler. Forskellig metode.

Hvis du kigger pĂ„ din opgave, sĂ„ kan du tydeligt se, om du har gang i en induktiv eller en deduktiv undersĂžgelse. Tager du udgangspunkt i nogle observationer eller data, som du vil prĂžve at sĂŠtte i system og forklare? Induktion! – Eller har du en hypotese, som du vil prĂžve at bevise eller modbevise ved at belyse den med nogle eksempler? Deduktion!

GĂ„ tilbage til Hvad er et godt metodeafsnit? 1

LÊs ogsÄ:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2020

Hits: 2523