Hvad er et godt metodeafsnit? – 1

Metodeafsnittets struktur

Metodeafsnittet er det afsnit, hvor du fortĂŠller lĂŠseren om din metode ved arbejdet med rapporten. Fint nok. Men det rejser sĂ„ igen to spĂžrgsmĂ„l: Hvad er en ”metode” i denne sammenhĂŠng? Og hvad rager det overhovedet lĂŠseren, hvilken metode du har brugt?

Af Per Salling

Hvad enten du er elev/studerende eller lĂžnslave, sĂ„ risikerer du at blive bedt om at skrive rapporter. Det bliver du bedt om af ”nogen”. Og den ”nogen” er enten en, der skal give dig en karakter for arbejdet, eller en, der skal betale dig penge for det. AltsĂ„: en underviser, en chef eller en kunde.

Uanset om ”nogen” er underviser, chef eller kunde, vil han/hun vide noget om, hvordan du har gjort – og hvorfor. Det er nemlig din opgave at bevise, at du har gjort det ”pĂ„ den rigtige mĂ„de”, sĂ„ man kan stole pĂ„, at du har nĂ„et det rigtige resultat. Og det gĂŠlder, uanset om det er en studieopgave eller en ”rigtig” opgave ude fra den virkelige virkelighed.

Hvorfor det? Fordi selve definitionen pĂ„ en rapport er ”en faglig og saglig, systematisk samling af konkrete informationer pĂ„ Ă©t sted, kommenteret efter rapportens formĂ„l”. AltsĂ„:

  • faglig (dvs. relevant og ikke uvedkommende)
  • saglig (dvs. trovĂŠrdig, dĂŠkkende og neutral – i bĂ„de udvalg, redigering og kommentering)
  • samling (dvs. udvalgt blandt al mulig anden information af dig til at belyse netop det emne, du har valgt – eller er blevet bedt om – at belyse)
  • konkrete informationer (dvs. kontante, virkelige facts)
  • pĂ„ Ă©t sted (dvs. umiddelbart og let tilgĂŠngeligt for lĂŠseren – let at lĂŠse, let at forstĂ„, let at overskue – traditionelt pĂ„ papir, men mere og mere ogsĂ„ digitalt)
  • kommenteret efter rapportens formĂ„l (dvs. begrundet, forklaret og konkluderet pĂ„, sĂ„ rapporten er umiddelbart brugbar for mĂ„lgruppen)

Der er ingen forskel pĂ„ en studierapport og en ”rigtig” rapport her! Studierapporten er bare en Ăžvelse eller eksamen i at udfĂžre den type opgave, mens den ”rigtige” rapport er at udfĂžre jobbet ude i den arbejdsmĂŠssige virkelighed.

Men uanset om dit personlige formĂ„l med at skrive rapporten er at score 12 eller at gĂžre dig fortjent til din mĂ„nedslĂžn, sĂ„ er det fiktive/praktiske formĂ„l med en rapport altid at forsyne ”nogen” med noget viden, som han eller hun eller de skal bruge i sit/deres eget arbejde.

Derfor et det vigtigt, at du dokumenterer, at du har udfĂžrt opgaven ”pĂ„ den rigtige mĂ„de”, sĂ„ man kan regne med den. Det gĂžr du 2 steder: I metodeafsnittet og i kildefortegnelsen.

Det kan du lĂŠse mere om i serien Skriv bedre rapporter!

Her handler det om metodeafsnittet. Men fÞrst skal vi lige have terminologien pÄ plads.

Teori, model og hypotese

De to fÞrste af de ord bliver brugt temmelig uprÊcist i vores almindelige hverdagssprog, og det tredje bliver slet ikke brugt. Men i rapportsammenhÊng er det vigtige ord at have styr pÄ. Derfor:

VIGTIGT – LĂŠs Metodeafsnit 2: Teori, model og hypotese, fĂžr du fortsĂŠtter!

Metodeafsnittet og dets struktur

Det typiske (og gode) metodeafsnit skal give din lÊser svaret pÄ 3 spÞrgsmÄl:

  1. Hvilke kilder har du brugt – og hvorfor?
  2. Hvilke faglige metoder/analyseredskaber/synsvinkler har du brugt – og hvorfor?
  3. Hvordan har du gjort i praksis – og hvorfor?

I mindre rapporter kan de spÞrgsmÄl blive besvaret pÄ nogle linjer, mÄske en halv side. I stÞrre videnskabelige rapporter (og specialerapporter) kan metodeafsnittet fylde flere sider med udfÞrlige besvarelser og beskrivelser.

Her gennemgĂ„r jeg de 3 spĂžrgsmĂ„l. Vi leger, at opgaven (dvs. din problemformulering) lyder noget i retning af “Hvordan har Covid-19-retningslinjerne pĂ„virket borgeres valg mellem offentlig og privat transport i storbyomrĂ„der?”, og at du skriver rapporten i slutningen af 2020.

1. Valg af kilder

For at kunne besvare problemformuleringens spĂžrgsmĂ„l har du mĂ„ske fĂ„et fat i nogle tilgĂŠngelige statistikker fra “Rejsekortet” fra april mĂ„ned 2019 og 2020. Du har valgt den begrĂŠnsning, fordi statistikkerne fra efterĂ„ret 2020 endnu ikke er tilgĂŠngelige, og i april-august var restriktionerne delvist afskaffede.

Du har valgt at supplere det statistiske materiale med en spĂžrgeskema- og interviewundersĂžgelse, du selv foretog over en uge i september i S-tog linje E. Du foretog undersĂžgelsen i linje E, fordi der er lidt mere tid til interviews pĂ„ grund af kĂžrsel uden stop IshĂžj – Ny Ellebjerg, og du gjorde det i september 2020, fordi du skulle bruge statistikken fra april som udgangspunkt ved interviewene, og de tal kunne du ikke fĂ„ fat i fĂžr da.

AltsÄ: Dine kilder og dine begrundelser for at vÊlge netop de kilder.

2. Valg af faglig metode / teori / synsvinkel

Den statistiske sammenligning mellem 2019 og 2020 giver nogle udslag, som kan uddybes i forbindelse med spÞrgeskemaundersÞgelsen i S-toget. Nogle af dem har du udvalgt som sÊrligt relevante relevante for undersÞgelsen, og dem er du sÄ gÄet dybere ned i med spÞrgeskemaet og dine interviews.

AltsÄ: Hvilke metoder kan med fordel bruges til at analysere de valgte kilder? Hvordan sÄ spÞrgeskemaet ud (gengiv det som bilag), og hvilke spÞrgsmÄl stillede jeg ved interviewene? Og som studerende: Hvordan hÊnger det her sammen med den undervisning, jeg har modtaget?

3. Praktisk fremgangsmÄde

FĂžrst gjorde jeg sĂ„dan. Og sĂ„ gjorde jeg sĂ„dan. Og sĂ„ gjorde jeg sĂ„dan. Og sĂ„ lagde jeg 2 og 2 sammen og regnede i fĂžrste omgang med at fĂ„ ca. 4. PĂ„ den mĂ„de nĂ„ede jeg til det resultat, som jeg gennemgĂ„r i min diskussion og fremlĂŠgger i konklusionen…

Afsnittenes rĂŠkkefĂžlge ligger ikke (helt) fast!

Her har jeg gennemgÄet strukturen

  1. Kilder
  2. Faglig metode
  3. Praktisk udfĂžrelse

Men afsnittenes rĂŠkkefĂžlge ligger ikke helt fast. “Kilder” og “Faglig metode” kan bytte plads, afhĂŠngigt af undersĂžgelsens karakter. Det vil jeg vise med det fĂžlgende eksempel; men fĂžrst skal vi have to ord pĂ„ plads: ”induktion” og ”deduktion”. Dem gennemgik jeg i Metodeafsnit 2: Teori, model og hypotese, som du lĂŠste for lidt siden. Jeg repeterer lige:

”Induktion” betyder ”IndfĂžring”. En induktiv metode er en metode, der bygger pĂ„ iagttagelse af nogle eksempler, som bliver fĂžrt ind i en eller anden form for regel eller hypotese.

”Deduktion” betyder ”afledning”. En deduktiv metode er en metode, der tager udgangspunkt i en hypotese, som man sĂ„ prĂžver at fĂ„ bekrĂŠftet ved at finde nogle eksempler, der stĂžtter den.

Hvis du kigger pĂ„ din opgave, sĂ„ kan du tydeligt se, om du har gang i en induktiv eller en deduktiv undersĂžgelse. Tager du udgangspunkt i nogle observationer eller data, som du vil prĂžve at sĂŠtte i system og forklare? Induktion! – Eller har du en hypotese, som du vil prĂžve at bevise eller modbevise ved at belyse den med nogle eksempler? Deduktion!

  • Hvis din undersĂžgelse er induktiv, er det logisk at begynde med spĂžrgsmĂ„let om kilderne, sĂ„dan som jeg gjorde ovenfor i afsnittet ”Metodeafsnittets struktur”: Disse kilder og eksempler vil du undersĂžge, og det vil du gĂžre pĂ„ den-og-den mĂ„de.
  • Hvis undersĂžgelsen er deduktiv, vil det give en bedre sammenhĂŠng i dit analyseafsnit at begynde med at forklare synsvinklen og metoden: Du har den her hypotese, og den vil du prĂžve at bevise ved hjĂŠlp af disse kilder og eksempler. SĂ„ bytter du altsĂ„ om pĂ„ afsnit 1 og 2 i modellen ovenfor.

Det ene er hverken rigtigere eller bedre end det andet – det afhĂŠnger simpelthen af dit emne og dit stof, hvad der virker bedst.

Og sÄ til eksemplerne. Beskriver de en induktiv eller en deduktiv metode?

Et eksempel i to versioner: FĂžr og efter…

Eksemplet her er fra en rapportĂžvelse ca. midtvejs i professionsbachelor-uddannelsen til bygningskonstruktĂžr – en temmelig kort rapport. Emnet er i dertte eksempel noget med energirigtigt byggeri, men fokus i Ăžvelsen er mere pĂ„ formalia end pĂ„ indhold.

BemĂŠrk: Metodeafsnittet kommer i 2 versioner: Det fĂžrste er fra synopsen til rapporten, det andet er fra den fĂŠrdige rapport.

Metodeafsnit i synopsis:

Til denne opgave vil jeg isÊr benytte mig af lÊrebogen HÄndbog i facilities management af Per Anker Jensen (specielt afsnittet om xxx-teori og model) samt materialer fra lÊrerteamet og hvad jeg kan finde af relevant litteratur om xx-emne pÄ internettet.

Derudover vil jeg benytte mig af mit personlige netvÊrk i byggebranchen, hvor jeg har adgang til fagfolk, der tidligere har arbejdet med noget lignende det, denne rapport vil belyse. Det kan ogsÄ vÊre medvirkende til at fÄ rapporten til at fremstÄ mere nuanceret og ikke sÄ teoretisk.

Jeg vil forsÞge at vise, hvilke behov der kan vÊre for bÄde brugere og driftsansvarlige, som det er nÊvnt i min problemformulering. Derefter vil jeg analysere de forskellige lÞsningsforslag for sÄ til sidst at diskutere og konkludere om indfÞrelse af lÞsningsforslagene.

For at gÞre det mere konkret, hvordan der kan spares pÄ driftsudgifter til elforsyning, tager jeg i minispecialet udgangspunkt i forskellige cases, som indeholder eksempler pÄ, hvordan der kan arbejdes med intelligent styring.

Strukturen er helt klar:

  1. Det teoretiske grundlag (lĂŠrebogen og undervisningen m.m.)
  2. Data (info fra personligt netvĂŠrk – her kunne det ogsĂ„ vĂŠre nĂŠvnt, at netvĂŠrket gerne skulle levere ”cases”, altsĂ„ eksempler pĂ„ byggesager)
  3. Konkret fremgangsmÄde (analyse af cases ud fra det teoretiske grundlag)

Forfatteren viser med strukturen (rĂŠkkefĂžlgen af punkt 1 og 2), at hun tager en deduktiv indfaldsvinkel til emnet og stoffet. Det er en vigtig information for den, der lĂŠser synopsen – ved studieopgaver typisk vejlederen.

LĂŠg ogsĂ„ mĂŠrke til, at afsnittet er skrevet i fremtid. Det handler om, hvad rapportens forfatter har tĂŠnkt sig at gĂžre – rapporten er nemlig ikke skrevet endnu.

Metodeafsnittet, som det sÄ ud i den fÊrdige rapport:

I denne rapport har jeg benyttet mig af lĂŠrebogen HĂ„ndbog i facilities management af Per Anker Jensen (specielt afsnittet om xxx-teori og model), artiklen xxxx af Stephen Fry (Building Society 2015) samt BIPS C999, ‘Modelbaseret energistyring’.

Derudover har jeg benyttet mig af statistik fra EnergirÄdet samt mit personlige netvÊrk i byggebranchen, nÊrmere bestemt bygningskonstruktÞr XX i Altikon og IngeniÞr YY i Andeby Kommune, der begge har arbejdet med processer svarende til det, jeg her har belyst. De 2 interviews med dem har i hÞj grad medvirket til at nuancere rapporten og fÄ den til at fremstÄ mindre teoretisk.

Jeg har (sĂ„ vidt rapportens omfang tillod det) gjort rede for, hvilke behov der kan vĂŠre for brugere og driftsansvarlige, relateret til min problemformulering.  Derefter har jeg analyseret 4 forskellige lĂžsningsforslag ved hjĂŠlp af Stephen Frys ”insider-model” og til sidst diskuteret fordele og ulemper ved lĂžsningsforslagene, specielt med henblik pĂ„ driftsudgifter til elforsyning.

For at konkretisere rapporten mest muligt har jeg taget udgangspunkt i to cases, hvor der er arbejdet med intelligent styring, nemlig byggesagerne ‘Vandvognen’ i Nakskov og ‘Whiskysiloen’ i Hellerup.

BemĂŠrk forskellene:

A. Induktiv eller deduktiv?

Forfatteren viser her igen med strukturen (rĂŠkkefĂžlgen af punkt 1 og 2), at hun tager en deduktiv indfaldsvinkel til emnet og stoffet. Det er en vigtig information for den, der lĂŠser rapporten – ved studieopgaver typisk bedĂžmmerne, der lĂŠser metodeafsnittet omhyggeligt for at sĂŠtte sig ind i skribentens faglige niveau.

B. Fortid eller fremtid?

  • I synopsen skriver forfatteren om den metode, hun kunne tĂŠnke sig at bruge – hun har jo ikke skrevet rapporten endnu! Den version af metodeafsnittet er til hende selv (planlĂŠgning) og til hendes vejleder (udgangspunkt for vejledning).  Havde hun vĂŠret lĂžnslave og sĂ„ uerfaren, at bossen eller en ĂŠldre kollega stadig kiggede hende over skulderen, sĂ„ havde det vĂŠret dem.
  • I selve rapporten skriver hun meget mere konkret om, hvordan hun rent faktisk gjorde – rapportens metodeafsnit skriver man nemlig fĂžrst, nĂ„r rapporten stort set er fĂŠrdig! Den version af metodeafsnittet er udelukkende henvendt til lĂŠseren: SĂ„dan-og-sĂ„dan gjorde jeg, og pĂ„ den-og-den mĂ„de er jeg nĂ„et frem til resultatet.

Induktiv eller deduktiv?

Jeg gĂ„r ikke dybere ind pĂ„ den sag, Youtube flyder over med mere eller mindre underholdende forklaringer pĂ„ den. Tjek et par af dem ud – her er nogle ret forskellige:

LÊs ogsÄ:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2020

Hits: 31372