Hvad er et godt metodeafsnit? – 1

Metodeafsnittets struktur

Metodeafsnittet er det afsnit, hvor du fortæller læseren om din metode ved arbejdet med rapporten. Fint nok. Men det rejser så igen to spørgsmål: Hvad er en ”metode” i denne sammenhæng? Og hvad rager det overhovedet læseren, hvilken metode du har brugt?

Af Per Salling

Hvad enten du er elev/studerende eller lønslave, så risikerer du at blive bedt om at skrive rapporter. Det bliver du bedt om af ”nogen”. Og den ”nogen” er enten en, der skal give dig en karakter for arbejdet, eller en, der skal betale dig penge for det. Altså: en underviser, en chef eller en kunde.

Uanset om ”nogen” er underviser, chef eller kunde, vil han/hun vide noget om, hvordan du har gjort – og hvorfor. Det er nemlig din opgave at bevise, at du har gjort det ”på den rigtige måde”, så man kan stole på, at du har nået det rigtige resultat. Og det gælder, uanset om det er en studieopgave eller en ”rigtig” opgave ude fra den virkelige virkelighed.

Hvorfor det? Fordi selve definitionen på en rapport er ”en faglig og saglig, systematisk samling af konkrete informationer på ét sted, kommenteret efter rapportens formål”. Altså:

  • faglig (dvs. relevant og ikke uvedkommende)
  • saglig (dvs. troværdig, dækkende og neutral – i både udvalg, redigering og kommentering)
  • samling (dvs. udvalgt blandt al mulig anden information af dig til at belyse netop det emne, du har valgt – eller er blevet bedt om – at belyse)
  • konkrete informationer (dvs. kontante, virkelige facts)
  • på ét sted (dvs. umiddelbart og let tilgængeligt for læseren – let at læse, let at forstå, let at overskue – traditionelt på papir, men mere og mere også digitalt)
  • kommenteret efter rapportens formål (dvs. begrundet, forklaret og konkluderet på, så rapporten er umiddelbart brugbar for målgruppen)

Der er ingen forskel på en studierapport og en ”rigtig” rapport her! Studierapporten er bare en øvelse eller eksamen i at udføre den type opgave, mens den ”rigtige” rapport er at udføre jobbet ude i den arbejdsmæssige virkelighed.

Men uanset om dit personlige formål med at skrive rapporten er at score 12 eller at gøre dig fortjent til din månedsløn, så er det fiktive/praktiske formål med en rapport altid at forsyne ”nogen” med noget viden, som han eller hun eller de skal bruge i sit/deres eget arbejde.

Derfor et det vigtigt, at du dokumenterer, at du har udført opgaven ”på den rigtige måde”, så man kan regne med den. Det gør du 2 steder: I metodeafsnittet og i kildefortegnelsen.

Det kan du læse mere om i serien Skriv bedre rapporter!

Her handler det om metodeafsnittet. Men først skal vi lige have terminologien på plads.

Teori, model og hypotese

De to første af de ord bliver brugt temmelig upræcist i vores almindelige hverdagssprog, og det tredje bliver slet ikke brugt. Men i rapportsammenhæng er det vigtige ord at have styr på.

Læs Metodeafsnit 2: Teori, model og hypotese, før du fortsætter!

Metodeafsnittet og dets struktur

Det typiske (og gode) metodeafsnit skal give din læser svaret på 3 spørgsmål:

  1. Hvilke kilder har du brugt – og hvorfor?
  2. Hvilke faglige metoder/analyseredskaber/synsvinkler har du brugt – og hvorfor?
  3. Hvordan har du gjort i praksis – og hvorfor?

I mindre rapporter kan de spørgsmål blive besvaret på nogle linjer, måske en halv side. I større videnskabelige rapporter (og specialerapporter) kan metodeafsnittet fylde flere sider med udførlige besvarelser og beskrivelser.

Her gennemgår jeg de 3 spørgsmål. Vi leger, at opgaven (dvs. din problemformulering) lyder noget i retning af “Hvordan har Covid-19-retningslinjerne påvirket borgeres valg mellem offentlig og privat transport i storbyområder?”, og at du skriver rapporten i slutningen af 2020.

1. Valg af kilder

For at kunne besvare det spørgsmål, har du måske fået fat i nogle tilgængelige statistikker fra “Rejsekortet” fra april måned 2019 og 2020. Du har valgt den begrænsning, fordi statistikkerne fra efteråret 2020 endnu ikke er tilgængelige, og i april-august var restriktionerne delvist afskaffede.

Du har valgt at supplere det statistiske materiale med en spørgeskema- og interviewundersøgelse, du selv foretog over en uge i september i S-tog linje E. Du foretog undersøgelsen i linje E fordi der er lidt mere tid til interviews på grund af kørsel uden stop Ishøj – Ny Ellebjerg, og du gjorde det i september 2020, fordi du skulle bruge statistikken fra april som udgangspunkt ved interviewene, og de tal kunne du ikke få fat i før da.

Altså: Dine kilder og dine begrundelser for at vælge netop de kilder.

2. Valg af faglig metode / teori / synsvinkel

Den statistiske sammenligning mellem 2019 og 2020 giver nogle udslag, som kan uddybes i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen i S-toget. Nogle af dem har du udvalgt som særligt relevante relevante for undersøgelsen, og dem er du så gået dybere ned i med spørgeskemaet og dine interviews.

Altså: Hvilke metoder kan med fordel bruges til at analysere de valgte kilder? Hvordan så spørgeskemaet ud (gengiv det som bilag), og hvilke spørgsmål stillede jeg ved interviewene? Og som studerende: Hvordan hænger det her sammen med den undervisning, jeg har modtaget?

3. Praktisk fremgangsmåde

Først gjorde jeg sådan. Og så gjorde jeg sådan. Og så gjorde jeg sådan. Og så lagde jeg 2 og 2 sammen og regnede i første omgang med at få ca. 4 På den måde nåede jeg til det resultat, som jeg gennemgår i min diskussion og fremlægger i konklusionen…

Afsnittenes rækkefølge ligger ikke (helt) fast!

Her har jeg gennemgået strukturen

  1. Kilder
  2. Faglig metode
  3. Praktisk udførelse

Men afsnittenes rækkefølge ligger ikke helt fast. “Kilder” og “Faglig metode” kan bytte plads, afhængigt af undersøgelsens karakter. Det vil jeg vise med det følgende eksempel; men først skal vi have to ord på plads: ”induktion” og ”deduktion”. Dem gennemgik jeg i Metodeafsnit 2: Teori, model og hypotese, som du læste for lidt siden. Jeg repeterer lige:

”Induktion” betyder ”Indføring”. En induktiv metode er en metode, der bygger på iagttagelse af nogle eksempler, som bliver ført ind i en eller anden form for regel eller hypotese.

”Deduktion” betyder ”afledning”. En deduktiv metode er en metode, der tager udgangspunkt i en hypotese, som man så prøver at få bekræftet ved at finde nogle eksempler, der støtter den.

Hvis du kigger på din opgave, så kan du tydeligt se, om du har gang i en induktiv eller en deduktiv undersøgelse. Tager du udgangspunkt i nogle observationer eller data, som du vil prøve at sætte i system og forklare? Induktion! – Eller har du en hypotese, som du vil prøve at bevise eller modbevise ved at belyse den med nogle eksempler? Deduktion!

  • Hvis din undersøgelse er induktiv, er det logisk at begynde med spørgsmålet om kilderne, sådan som jeg gjorde ovenfor i afsnittet ”Metodeafsnittets struktur”: Disse kilder og eksempler vil du undersøge, og det vil du gøre på den-og-den måde.
  • Hvis undersøgelsen er deduktiv, vil det give en bedre sammenhæng i dit analyseafsnit at begynde med at forklare synsvinklen og metoden: Du har den her hypotese, og den vil du prøve at bevise ved hjælp af disse kilder og eksempler. Så bytter du altså om på afsnit 1 og 2 i modellen ovenfor.

Det ene er hverken rigtigere eller bedre end det andet – det afhænger simpelthen af dit emne og dit stof, hvad der virker bedst.

Og så til eksemplerne. Beskriver de en induktiv eller en deduktiv metode?

Et eksempel i to versioner: Før og efter…

Eksemplerne her er fra en rapportøvelse ca. midtvejs i professionsbachelor-uddannelsen til bygningskonstruktør – en temmelig kort rapport. Emnet er noget med energirigtigt byggeri, men fokus er i denne øvelse mere på formalia end på indhold.

Bemærk: Metodeafsnittet kommer i 2 versioner: Det første er fra synopsen til rapporten, det andet er fra den færdige rapport.

Metodeafsnit i synopsis:

Til denne opgave vil jeg især benytte mig af lærebogen Håndbog i facilities management af Per Anker Jensen (specielt afsnittet om xxx-teori og model) samt materialer fra lærerteamet og hvad jeg kan finde af relevant litteratur om xx-emne på internettet.

Derudover vil jeg benytte mig af mit personlige netværk i byggebranchen, hvor jeg har adgang til fagfolk, der tidligere har arbejdet med noget lignende det, denne rapport vil belyse. Det kan også være medvirkende til at få rapporten til at fremstå mere nuanceret og ikke så teoretisk.

Jeg vil forsøge at vise, hvilke behov der kan være for både brugere og driftsansvarlige, som det er nævnt i min problemformulering. Derefter vil jeg analysere de forskellige løsningsforslag for så til sidst at diskutere og konkludere om indførelse af løsningsforslagene.

For at gøre det mere konkret, hvordan der kan spares på driftsudgifter til elforsyning, tager jeg i minispecialet udgangspunkt i forskellige cases, som indeholder eksempler på, hvordan der kan arbejdes med intelligent styring.

Strukturen er helt klar:

  1. Det teoretiske grundlag (lærebogen og undervisningen m.m.)
  2. Data (info fra personligt netværk – her kunne det også være nævnt, at netværket gerne skulle levere ”cases”, altså eksempler på byggesager)
  3. Konkret fremgangsmåde (analyse af cases ud fra det teoretiske grundlag)

Forfatteren viser med strukturen (rækkefølgen af punkt 1 og 2), at han tager en deduktiv indfaldsvinkel til emnet og stoffet. Det er en vigtig information for den, der læser synopsen – ved studieopgaver typisk vejlederen.

Læg også mærke til, at afsnittet er skrevet i fremtid. Det handler om, hvad rapportens forfatter har tænkt sig at gøre – rapporten er nemlig ikke skrevet endnu.

Metodeafsnittet, som det så ud i den færdige rapport:

I denne rapport har jeg benyttet mig af lærebogen Håndbog i facilities management af Per Anker Jensen (specielt afsnittet om xxx-teori og model), artiklen xxxx af Stephen Fry (Building Society 2015) samt BIPS C999, ‘Modelbaseret energistyring’.

Derudover har jeg benyttet mig af statistik fra Energirådet samt mit personlige netværk i byggebranchen, nærmere bestemt bygningskonstruktør XX i Altikon og Ingeniør YY i Andeby Kommune, der begge har arbejdet med processer svarende til det, jeg her har belyst. De 2 interviews med dem har i høj grad medvirket til at nuancere rapporten og få den til at fremstå mindre teoretisk.

Jeg har (så vidt rapportens omfang tillod det) gjort rede for, hvilke behov der kan være for brugere og driftsansvarlige, relateret til min problemformulering.  Derefter har jeg analyseret 4 forskellige løsningsforslag ved hjælp af Stephen Frys ”insider-model” og til sidst diskuteret fordele og ulemper ved løsningsforslagene, specielt med henblik på driftsudgifter til elforsyning.

For at konkretisere rapporten mest muligt har jeg taget udgangspunkt i to cases, hvor der er arbejdet med intelligent styring, nemlig byggesagerne ‘Vandvognen’ i Nakskov og ‘Whiskysiloen’ i Hellerup.

Bemærk forskellene:

A. Induktiv eller deduktiv?

Forfatteren viser her igen med strukturen (rækkefølgen af punkt 1 og 2), at han tager en deduktiv indfaldsvinkel til emnet og stoffet. Det er en vigtig information for den, der læser rapporten – ved studieopgaver typisk bedømmerne, der læser metodeafsnittet omhyggeligt for at sætte sig ind i skribentens faglige niveau.

B. Fortid eller fremtid?

  • I synopsen skriver forfatteren om den metode, han kunne tænke sig at bruge – han har jo ikke skrevet rapporten endnu! Den version af metodeafsnittet er til ham selv (planlægning) og til hans vejleder (udgangspunkt for vejledning).  Havde han været lønslave og så uerfaren, at bossen eller en ældre kollega stadig kiggede ham over skulderen, så havde det været dem.
  • I selve rapporten skriver han meget mere konkret om, hvordan han rent faktisk gjorde – rapportens metodeafsnit skriver man nemlig først, når rapporten stort set er færdig! Den version af metodeafsnittet er udelukkende henvendt til læseren: Sådan-og-sådan gjorde jeg – på den-og-den måde er jeg nået frem til resultatet.

Induktiv eller deduktiv?

Jeg går ikke dybere ind på den sag, Youtube flyder over med mere eller mindre underholdende forklaringer på den. Tjek et par af dem ud – her er nogle ret forskellige:

Læs også:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2020