Forord og indledning – Hvad er hvad?

Forord og indledning er nogle af de afsnit, der driller rapportskrivere mest. Det er let at forstå, for forholdet mellem dem kan se lidt uklart ud – begge afsnit er jo noget, der står fremme foran, før man rigtig er “kommet i gang med rapporten”. Men i virkeligheden er det ikke så svært, for de har helt forskelligt indhold og formål. Her er lidt basal rapportteknik.

Af Per Salling

Mange kommer til at rode forord og indledning sammen – det er jo sådan nogle indledende afsnit, der står i begyndelsen. Men det præsenterer en rapport meget skarpere, hvis man kan holde de to afsnit klart ude fra hinanden og bruge dem til netop dét, de skal bruges til. Forord og indledning har nemlig helt forskelligt indhold og formål.

Forordet

Forordet skal handle om selve rapporten. Det skal give læseren et billede af, hvad det egentlig er for et værk, han eller hun sidder med:

Hvem har skrevet (og evt. udgivet) rapporten – og hvornår?
Hvorfor er den blevet skrevet – hvad er dens baggrund, og hvem er dens målgruppe?
Hvordan er den blevet til? (Yderst kort: arbejdsmetodik, afgrænsning, evt. projektperiode)
Hvad er formålet med rapporten? Hvem er den skrevet til gavn for, og hvad skal de kunne bruge den til?
Eventuel tak til vejledere, faglige hjælpere, økonomiske bidragydere osv.

Forordet står selvstændigt, allerførst – som regel endda før indholdsfortegnelsen. Man kan med en vis ret sige, at forordet slet ikke er en del af selve rapporten; det er en slags “etiket”.

Her er forordet fra den ikke-eksisterende rapport “Halvkommerciel frugtavl i private haver i Storkøbenhavn”:

Forord
Denne rapport er udgivet af Privatpomologisk Udviklingsråd i samarbejde med Storkøbenhavns Havebrugsforening som opfølgning på det udredningsarbejde, en projektgruppe under organisationerne gennemførte i årene 2008-10.

Udredningsarbejdet udsprang af en artikel af havebrugskonsulent Ingrid Marie Elstar i tidsskriftet “Æblet”, september 2007. Arbejdet havde til formål at belyse omfanget af frugtavl i private haver i Storkøbenhavn (forstået som Københavns og Frederiksberg Kommuner samt det tidligere Københavns Amt) samt omfanget af salg af frugt til private, fx fra boder i vejkanten og på markeder, og til lokale grønthandlere.

Rapporten beskriver kort projektgruppens arbejdsmetodik, herunder de valgte afgrænsninger, og den fremlægger gruppens konklusioner om den halvkommercielle frugtavl i området. Hensigten er at synliggøre de fordele, der kan være ved en mere effektiv udnyttelse af mulighederne for frugtavl i storbyers nærmiljø. Projektgruppen håber, at rapporten kan fremkalde en debat mellem borgere, byplanlæggere og lokalpolitikere om mulighederne for en lokal frugt- og grøntsagsproduktion – både i byplanmæssig sammenhæng og som led i handlingsplaner for at begrænse Co2-udslippet. Et supplerende formål med rapporten er at inspirere interesserede haveejere til at udnytte de muligheder, der allerede nu findes.

Rapporten er støttet økonomisk af Foreningen Dansk Nyttehavebrug og af Statens Udviklingscenter for Bymæssig Beplantning. Desuden retter projektgruppen en varm tak til medlemmerne af Æblehavens Grundejerforening i Hvidovre for deres interesse og aktive deltagelse i projektet i høstsæsonerne 2008 og 2009.

Indledningen

Indledningen skal ikke handle om rapporten, men om rapportens emne. Man kan sige, at den kridter banen op ved at præsentere emneområdet.

Hvilket overordnet (samfundsmæssigt) emne tager rapporten udgangspunkt i? (Behov for at spare på energien – beskæftigelsessituationen – fortætning af parcelhuskvarterer for at undgå stigende transportafstande i fremtiden …)
Hvilket specifikt problem vil man derfor tage fat i og kigge nærmere på? (Energirenovering af parcelhuse fra 60’erne – bedre sammenhæng mellem folkeskole og gymnasiale uddannelser for at sikre bedre ungdomsuddannelse – udstykning af store villaer til andelsboliger …)

Herefter er der lagt op til problemformuleringen og metodebeskrivelsen:

Problemformulering: Hvilket spørgsmål vil denne rapport helt præcist stille skarpt på, og hvilke delspørgsmål vil det måske være nødvendigt at besvare for at kunne besvare hovedspørgsmålet?
Metodebeskrivelse: Hvordan har vi gjort? (Opgaven bygger på den-og-den litteratur samt interviews med dem og dem. Først har vi undersøgt dét, og så har vi undersøgt dét. Derefter …)

Til sidst – enten som del af metodebeskrivelsen eller som et selvstændigt underafsnit – kan der komme en kort redegørelse for, hvor rapportens afgrænsning til tilgrænsende emner går, altså hvad den ikke kommer ind på:

Afgrænsning: Hvilke emner / delemner kommer rapporten ikke ind på? Hvorfor?

Det er meget almindeligt, at problemformulering og metoderedegørelse simpelthen er en del af indledningen, men så bør de normalt være markeret med underrubrikker (under-overskrifter) for overskuelighedens skyld. Hvis du er uddannelsessøgende, så tjek, om skolen eller institutionen (eller din vejleder) har særlige krav på det punkt.

Her er indledningen fra den ikke-eksisterende rapport “Halvkommerciel frugtavl i private haver i Storkøbenhavn”:

Indledning
Historisk set har private haver i bymæssig bebyggelse – både egentlige parcelhushaver og kolonihaver – altid dannet ramme om en intensiv produktion af frugt og grøntsager til familiens eget brug. En typisk parcelhushave i et af 1920’ernes kvarterer bestod af en pyntehave foran huset og en nyttehave i “baghaven”, og endnu i 1950’ernes og 1960’ernes udflytterkvarterer … (osv. – en kort historisk oversigt for at “kridte banen op”).

Det ændrede familiemønster, der er vokset frem efter arbejdsmarkedsreformen i 1992, har ført til en genoptagelse af disse traditioner for selvforsyning og småhandel. I første omgang gennem en “sanering” (beskæring og evt. nypodning) af overlevende gamle frugttræer, men efterhånden i stigende grad også gennem nyplantning af træer og frugtbuske. Mange familier har plantet flere træer og buske end nødvendigt for at dække deres eget behov – dels for at sikre bestøvningen, dels for at få en større artsrigdom i den private frugtskål. Det har så igen ført til investering i bedre opbevaringsforhold samt et vist behov for at kunne slippe af med overskudsfrugt gennem salg – et salg, der typisk finder sted enten ved eget salg gennem fortovsboder og på lokale markeder eller ved salg til lokale grønthandlere (“indvandreren henne på hjørnet”) eller opkøbere.

Den “undergrundsøkonomi”, der på denne måde er opstået, har hidtil ikke pådraget sig den store opmærksomhed. Men det var vores antagelse, at den har en væsentlig større samfundsmæssig værdi end almindeligt antaget, og derfor indledte vi i sommeren 2008 et større undersøgelsesprojekt (kort beskrivelse af dette). Undersøgelsen var inspireret af Ingrid Marie Elstars artikel “Byens frugt” i tidsskriftet “Æblet” for september 2007.

Problemformulering: De spørgsmål, vi satte os for at besvare, var disse: Hvor stor samfundsøkonomisk værdi har den frugtavl, der foregår i private haver i bymæssig bebyggelse, og som bringes i handelen i lokalområdet? Er det muligt at identificere ikke-pengemæssige værdier ved denne frugtavl? Hvis ja, hvilke og hvor store?

Metode: Vi greb opgaven an på denne måde: Osv. – trin for trin.

Afgrænsning: Af hensyn til opgavens omfang behandler rapporten kun forholdene omkring handel med frisk frugt, ikke frugtprodukter (syltede/henkogte frugter og dybfrost) og ikke grøntsager.

Altså – én gang til for prins Knud:

Forordet handler om selve rapporten. Forordet er så at sige “før selve rapporten”.
Indledningen handler om emnet. Indledningen er altså “inde i rapporten”.

Læs mere om god rapportteknik her: