Klart sprog – sprog uden tågeslør

Godt rapportsprog og teknisk sprog 4

Ingen følsom indledning om rapportskrivning – vi går direkte til svesken på disken.

Af Per Salling

  • “Formålet med nærværende analyse er, at belyse det samlede effektiviseringspotentiale i transportsektoren, dels det direkte potentiale i den nuværende sektorstruktur når både driftsomkostninger og kapitalomkostninger optimeres, dels potentialet ved en optimeret selskabsstruktur. Samtidig identificeres de væsentligste barrierer for at realisere potentialerne, og der opstilles en liste med konkrete og prioriterede initiativer, der kan bidrage til eliminering af barrierer og øge incitamenter til effektivisering og konsolidering i sektoren.

    Analysen benytter to primære metoder til at beregne det samlede potentiale i transportsektoren: Det direkte potentiale beregnes med udgangspunkt i eksisterende og velkendte modeller, der opdateres med data fra 2016, mens konsolideringspotentialet beregnes med udgangspunkt i forskellige konsolideringsscenarier, hvor faktorer som afstand og typer af samarbejder spiller ind. Konsolideringsscenarierne underbygges af internationale erfaringer, herunder dokumenterede synergieffekter.

    Der er gennemført +60 interview med interessenter fra alle dele af transportsektoren, der har givet en detaljeret forståelse af dels barrierer for, dels incitamenter og drivere til effektivisering og konsolidering i transportsektoren.”

“Hvordan skrive rapport?” Nej, vel? – Undskyld. Men eksemplet er faktisk fra en rapport om mulighederne for at effektivisere den danske transportsektor. Jeg kan ikke gøre for det. Og for øvrigt er den skrevet af folk, der får løn for at være gode til at lave analyser, ikke til rapportskrivning. (Nå, det fremgår måske – om ikke af andet så af de ikke helt få sproglige fejl.)

Men alligevel: De kunne godt have gjort sig en smule umage; for +200 sider (for nu at bruge en af deres egne smarte formuleringer) i den stil er godt nok hård kost, også selv om halvdelen er grafer.

Klart sprog –
teksters forståelighed
– kan godt måles og vejes.
Det har vores skolevæsen,
forlagsverdenen og
bibliotekssystemet
gjort i mange år. Der
findes mange metoder:
LIX er mest udbredt
i Europa.

Vi husker lige: “Du må ikke bruge saltsyre. Det æder rør og hele lortet.” Og vi husker, hvilke knapper der var at dreje på. Det billeddannende, det aktive og det klare sprog. Her drejer vi på den sidste, det klare sprog. “…lange sætninger med lange ord kogt ind til korte sætninger med korte og velkendte ord…”

Jeg ved ikke, om effektiviseringen i transportsektoren kan måles og vejes. Men jeg ved, at klart sprog – teksters forståelighed – kan. Det har vores skolevæsen, forlagsverdenen og bibliotekssystemet gjort i mange år. Der findes mange metoder: LIX er mest udbredt i Europa. Det er også den, vi bruger i Danmark. Gunning’s Fog Index og Flesch-Kincaid er meget anvendte i USA, og der er flere andre analysemodeller.

LIX-formlen er meget enkel: Sætningslængde (dvs. antal ord pr. punktum) + procenttal for ord på 7 bogstaver eller mere = LIX. Se mere i LIX – kan tekster måles og vejes?

LIX......opleves som...og findes i:
<24meget letbørne- og ungdomsbøger
25-34letugeblade, let skønlitteratur
35-44middeldagblade, tidsskrifter, skønlitteratur
45-54sværsaglitt., fx debat og populærvidsk.
>55meget sværfaglitteratur, lærebøger, lovtekster

Herunder har jeg lixet den artikel, du læser lige nu: Klart sprog – sprog uden tågeslør. Overskrift, bokse, tabeller og punktopstillinger er sprunget over, så kun manchet og brødtekst er analyseret.

LIX - Klart sprog...
sætninger122
ord1537
lange ord383
ord pr. sætning13
lange ord, % af alle ord25
LIX38

Så er der nogle forhold, man skal være opmærksom på, når man lixer:

  • “Leverpostej” er et langt ord, men ikke særlig svært, fordi det er velkendt. Men “laf” er et kort ord og alligevel svært, fordi det er sjældent.
  • Fagtekster kan som regel tåle en højere LIX-værdi end skønlitteratur, fordi ordforrådet er mindre og gentages hyppigere. De fleste børn lærer fx forbløffende hurtigt at opfatte “stegosaurus” og “iguanodon” som lette ord…
  • LIX siger ikke noget om den rent fysiske læselighed (fx bogstavstørrelse og typografi) og om læseværdien, fx den interesse, den enkelte læser kan have i teksten.
  • LIX registrerer ikke sprogets rytme, ordvalg, rim, bogstavrim … alt det, der i hænderne på en god forfatter kan gøre en tekst til litteratur.
  • LIX kan ikke bruges på korte tekstbidder (fx billedtekster) og opremsninger, og ikke på uhomogene tekster som dramatik eller skønlitteratur med dialog.

Det er alt sammen helt rigtigt. MEN det ændrer ikke på, at en tekst med en LIX på 45 alt andet lige er sværere (dvs. langsommere at læse og forstå) end én med en LIX på 30 – og at stort set alle danskere vil opleve en tekst som ganske tung, hvis LIX kommer over 60, litteratur eller ej.

Og den lille bid fra transportsektorseffektiviseringspotentialerapporten ovenfor har altså en lix på 75:

LIX - eksemplet fra toppen
sætninger6
ord157
lange ord77
ord pr. sætning26
lange ord, % af alle ord49
LIX75

Det er sgu da egentlig en hel del…

Som skrevet ovenfor: Man skal ikke lade sig skræmme af, at rapportsprog, teknisk sprog og andre fagtekster normalt har en højere LIX end journalistik, skønlitteratur, erindringer og andet, der er skrevet i et “hverdagssprog”. Fagsprog har mange fagudtryk, og de er ofte længere end hverdagssprogets ord.

Men en LIX på 75 er stadig ekstrem. Og den er egentlig en uforskammethed over for dem, der har betalt rapporten og forventer at få et værktøj, de hurtigt og let kan bruge i deres eget arbejde.

Jeg har prøvet at lege lidt med teksten og har fået den masseret ned på en LIX på 57. Det er stadig meget højt. Men det er måske ikke urimeligt højt for en rapport inden for den økonomiske konsulentbranche, der er præget af en meget specialiseret sprogbrug.

En LIX 75 er ekstrem.
Og den er egentlig
en uforskammethed
over for dem, der
har betalt rapporten
og forventer at få
et værktøj, de hurtigt
og let kan bruge i
deres eget arbejde.

Hvad har jeg gjort? Jeg har

  1. arbejdet med sætningslængden – opdelt nogle af de alt for lange sætninger, så antallet af ord pr. sætning gennem-snitligt faldt fra 26 (meget langt!) til 16 (mere normalt skriftsprog)
  2. arbejdet med de lange ord – jeg har dels fjernet overflødige ord, dels erstattet lange ord (“nærværende”) med kortere (“denne”) og endelig opløst nogle sammensætninger. Ganske vist giver det et langt ord mere at opløse “effektiviseringspotentiale” til “potentiale for effektivisering”, men alligevel er antallet af lange ord faldet fra 47 til 41%.

Alt i alt har jeg sænket LIX fra 75 til 57, uden at der er gået indhold tabt, og uden at sproget er blevet taleboble-agtigt; og selv om 57 stadig er “meget svært”, betyder det rigtig meget for læseligheden.

Men så stopper festen nok også. At få andelen af ord på 7 bogstaver og derover ned under 40% ville formodentlig få fagets folk til at rejse børster på grund af en mangel på faglig præcision.

Og hvad så? Det er vel ikke alle, der er ansat i PingPong Dynamic Consult?

Nej, det er det ikke. Og det er heller ikke pointen. For som jeg skrev for et par sider siden: Det handler IKKE om at “skrive nedad”, men om at passe sit arbejde!

  • Opgaven går ud på at servere viden til den professionelle læser – dvs. læseren, der er på arbejde og har brug for din viden for at komme videre med sin egen opgave.
  • Professionelle læsere er IKKE dumme.
  • Professionelle læsere er IKKE dårligt uddannede.
  • Men professionelle læsere har travlt, de er stressede, og de kan ikke spilde deres tid på bullshit – snørklet og akademisk fims

Den del af opgaven har konsulenterne her svigtet. I stedet for at skrive et så klart sprog som muligt har de sat sig selv på den høje hest. De skriver netop nedad til det lag af travle politikere, erhvervsledere og organisationsfolk, der er deres målgruppe. De folk kan såmænd sagtens læse rapporten; men det vil tage dem længere tid og mere mental energi end nødvendigt, fordi de skal trænge igennem et unødvendigt tågelag af (for) lange sætningskæder, (for) mange og lange til lejligheden nysammensatte ord og (for) mange gentagelser af floskler. Og det er ikke i orden; for de har travlt nok med deres eget arbejde i forvejen!

En fagtekst skal have den LIX, den har brug for at have for at få den nødvendige faglighed og detaljeringsgrad. Men ikke mere.

Til sidst: Det gode eksempel

Jeg slutter med et eksempel fra den helt anden ende af skalaen for godt fagsprog – dvs. godt rapportsprog og godt teknisk sprog: En lærebog, der har det hele: Billeddannende sprog, aktivt sprog og klart sprog. Det kan næsten ikke gøres bedre.

Jeg har lavet et uddrag uden illustrationer, for det her handler jo om teksten. Men bogen er altså også rigtig godt illustreret, tekst og tegninger hænger usædvanlig fint sammen, og den er lækkert layoutet.

Korte og klare sætninger – og ikke ét ord, der ikke kan forstås umiddelbart af målgruppen: Mænd og kvinder med gummistøvler på fødderne og hård hud i hænderne. Hjerte, hvad vil du mere?

Rapporter, lærebøger, vejledninger og andre fagtekster har til formål at give nogle oplysninger, som læserne skal bruge for at komme videre med deres eget arbejde – hurtigt og let. Det er IKKE godt nok bare at “skrive det som det er” i et sprog, man kan slå rotter ihjel med, som forfatteren Willy-August Linnemann engang kaldte det. Du skal også servicere din læser – give ham/hende den viden, han/hun skal bruge på en tilgængelig måde. Det er en del af opgaven.

Oversigt over Godt teknisk sprog-serien

  1. Godt rapportsprog – godt teknisk sprog
  2. Billeddannende sprog – hjernevenligt sprog
  3. Aktivt sprog – sprog der tager ansvar
  4. Klart sprog – sprog uden tågeslør

Se også:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2020