Aktivt sprog – sprog der tager ansvar

Godt rapportsprog og teknisk sprog 3

“Passiv form anvendes i stor udstrĂŠkning i offentlige skrivelser og nĂ„r det ellers Ăžnskes at gĂžre afsenderen fjern og ophĂžjet, idet der opnĂ„s den effekt, at det gĂžres vanskeligt at se, fra hvilken afsender teksten sendes. Det anses ofte for at vĂŠre uhensigtsmĂŠssigt i rapportskrivning – bl.a. fordi tekstens indhold fremmedgĂžres for modtageren.”

Af Per Salling

Hallo – er du her endnu? Tak!

Du fĂžlte dig helt sikker ikke tiltalt (talt til) af den indledning. Kig igen; kan du finde nogen som helst antydning af, hvem afsenderen er, og hvad han eller hun vil dig?

Normale sĂŠtninger handler altid om, at nogen eller noget udfĂžrer en eller anden handling – eller med andre ord: Nogen gĂžr noget! Det ligger i selve sprogets struktur med udsagnsled og grundled som sĂŠtningens bĂŠrende elementer: Udsagnsleddet fortĂŠller om en handling, og grundleddet fortĂŠller, hvem eller hvad der udfĂžrer den. Det kalder vi “aktiv form”.

Normale sĂŠtninger
handler altid om, at
nogen udfĂžrer en
eller anden handling
– eller med andre ord:
Nogen gĂžr noget!
Det ligger i selve
sprogets struktur.

Men her ovenfor er der brugt “passiv form” – her mangler oplysningen om, hvem der handler!

I rapportsprog er den passive form alt for udbredt. Der stilles spÞrgsmÄl, analyseres, undersÞges, anbefales, foreslÄs i lange baner; men de formuleringer undertrykker lÊserens oplevelse af, hvem der stiller spÞrgsmÄl, analyserer, undersÞger, anbefaler osv. Og det giver lÊseren en fÞlelse af ansvarsfralÊggelse fra skribentens side. Afsenderen skjuler sig bag sproget.

Skriv altid efter formen “nogen gĂžr noget”!

  • Det vil blive undersĂžgt… og der vil blive fremlagt forslag til et indsamlingssystem…
  • Jeg/vi/Cava Consult vil i denne rapport undersĂžge… og jeg/vi vil fremlĂŠgge…

Enhver sĂŠtning indeholder en “aktĂžr” – Ă©n der gĂžr noget

  • Jeg/vi/Cava Consult

Enhver sĂŠtning indeholder en handling – noget der bliver gjort

  • vil undersĂžge sagen og fremlĂŠgge osv.

AltsĂ„: “Jeg/vi/forvaltningen vil undersĂžge mulighederne for genbrug af materialet i brugte mundbind, og jeg/vi vil udarbejde et forslag til et mĂ„lrettet indsamlingssystem.”

Det er den kommunikationsteknisk mest korrekte sĂŠtning.

  • Den indeholder en klar og let genkendelig aktĂžr og handling (ogsĂ„ kendt som grundled og udsagnsled).
  • Derfor danner den “billeder” inde i modtagerens hjerne – man kan se for sig, hvad der sker.
  • Derfor er den nemmere at forstĂ„.

Oven i kĂžbet er den som regel kortere, fordi der ikke skal bruges ekstra ord pĂ„ et “slĂžre” aktĂžren.

Hvis man skriver pĂ„ vegne af en offentlig myndighed, er man ofte tilbĂžjelig til at skrive i passiv form for at skjule den enkeltperson, der har skrevet. Men det er forkert tĂŠnkt! I “Skoleforvaltningen undersĂžger sagen” er m/k’en ved tastaturet lige sĂ„ godt skjult, og alligevel er det helt klart, hvem der handler: Forvaltningen. De sĂŠtter ikke “nogen” til at gĂžre det, de gĂžr det selv.

Med den aktive form kan man undgÄ man at gÞre afsenderen fjern og ophÞjet og dermed give budskabet et anstrÞg af noget uvedkommende, uhÄndgribeligt og ansvarsfrit.

NÄr du skriver aktive sÊtninger, er du tvunget til at tage stilling til, hvem der udfÞrer handlingen: Du er nÞdt til at tÊnke over (og fortÊlle), hvem der har undersÞgt, oplyser, foreslÄr osv. Det giver din tekst en meget hÞjere grad af ansvarlighed. LÊseren fÞler, at du tager ansvar! Og mennesker kan godt lide mennesker, der tager ansvar.

MÄ man sÄ aldrig skrive i passiv?

Joda. I nogle situationer er passiv et godt og logisk valg.

  • Der bĂžr bruges en blĂžd rulle til denne type maling.
  • CitronmĂ„ner bĂžr udskĂŠres fĂžr servering – i hvert fald pĂ„ politistationer.

I vejledninger og
instruktioner og
i situationer, hvor du
vil vise en skĂŠbnetung
uafvendelighed
(“dette er, hvad der vil
vil ramme dig”), dĂ©r er
passiv OK. Og kun dér.

I instruktioner o.l. er det lige meget, hvem der udfÞrer handlingen. Fokus er ene og alene pÄ, hvordan den skal udfÞres; og uanset hvem lÊseren er, sÄ skal han/hun/den/det gÞre det sÄdan!

  • Cykler fjernes uden ansvar.

Her er det helt overflÞdigt at uddybe, hvilken vicevÊrt eller butiksmedarbejder der render rundt og fjerner henslÊngte cykler fra fortovet. Fokus skal vÊre pÄ det vigtige: SÊtter du din cykel hér, kan du sige farvel til den. SÄ kan du lÊre det!

SĂ„ i vejledninger og instruktioner og i situationer, hvor du vil simulere en skĂŠbnetung uafvendelighed (“dette er, hvad der vil ramme dig”), der er passiv form OK. Derudover er det kun et stilistisk krydderi til brug med mĂ„dehold.

Det skal lĂŠres!

NB: Den allermest udsĂžgt idiotiske passiv-formulering

Man ser somme tider nogen skrive: “Der vil undersĂžges…”, og dĂ©t kan man sgu ikke! Der findes ikke nogen “der”, som vil noget som helst. Skal man absolut ned ad den blindgyde, sĂ„ mĂ„ det (nĂ„r galt nu skal vĂŠre) hellere blive noget i retning af “det vil blive undersĂžgt”. Tag jer nu sammen derude!

LĂŠs mere om den rigtige brug af passiv her:

“Passiv – hvornĂ„r og hvornĂ„r ikke”
“Passivt sprog og aktivt sprog”

LĂŠs mere om klart sprog nedenfor.

  1. Godt rapportsprog – godt teknisk sprog
  2. Billeddannende sprog – hjernevenligt sprog
  3. Aktivt sprog – sprog der tager ansvar
  4. Klart sprog – sprog uden tĂ„geslĂžr

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2020

Hits: 249