“Dansk Stil” – og det, der ligner

Hvordan griber du det at skrive “en eller anden tekst” an – sĂ„dan helt hĂ„ndgribeligt? Her er lidt om emnevalg, lidt om skriveteknik, lidt om at gribe din skriveproces praktisk an og lidt om den sidste finish frem mod et smukt dansk. Men allerfĂžrst noget om, hvad formĂ„let med det hele egentlig er: Evne og lyst til at skrive.

Af Per Salling

  1. Det skal vĂŠre sjovt at skrive!
  2. Hvad er “dansk stil” egentlig?
  3. Der findes kun gode emner!
  4. SĂ„dan gĂžr du
    • FokusĂ©r
    • Kom i gang
    • Skriv ud over stepperne
    • RedigĂ©r teksten
    • Slut ordentligt af
  5. Her finder du mere vejledning

1. Det skal vĂŠre sjovt at skrive!

Hvad er dit formĂ„l med at (lĂŠre at) skrive? At klare dig bedre til eksamen? Eller at fĂ„ en udtryksmĂ„de med dig ud i livet bagefter? En god karakter er selvfĂžlgelig en fin ting, ikke Ă©t ondt ord om det; men livet er langt …

Der er 2 vigtige grunde til at kunne skrive godt.

  • Det er en vĂŠsentlig forudsĂŠtning for at kunne klare sig godt i samfundet. NĂŠsten uanset hvilken stilling du ender i, vil du komme til at skrive breve, notater, referater, debatoplĂŠg, indstillinger, vejledninger, materialebeskrivelser, sagsresumeer, logbĂžger, patientjournaler …
  • Det er en uovertruffen mĂ„de at udtrykke sig pĂ„. Det er en lige sĂ„ vigtig kreativ evne at kunne skrive som at kunne synge, spille guitar (eller fodbold), male … og det er mindst lige sĂ„ sjovt at skrive selv som at lĂŠse noget, andre har skrevet.

I begge henseender er det vigtigt, at du kan skrive det, du vil skrive – ikke bare det, du kan skrive.

At skrive er som at cykle. Du kan ikke fĂ„ fortalt, hvordan du skal gĂžre – du kan ikke lĂŠse dig til det – du er simpelthen nĂždt til at Ăžve dig og Ăžve dig og Ăžve dig. Og lige pludselig en dag kan du holde balancen pĂ„ det hvide A4-ark; og du glemmer det aldrig igen!

Jeg fortĂŠller lĂŠrere ved enhver given lejlighed, at skriveundervisning skal vĂŠre lystbetonet – ellers rykker det ikke. Og hvis din lĂŠrer ikke leverer lystbetonet skriveundervisning, sĂ„ mĂ„ du tage skeen i egen hĂ„nd. Skriv selv! Stil krav til stileemnerne! Bland dig i skolebladets redaktion! Skriv lĂŠserbreve, kĂŠrestebreve, smĂŠdedigte om din lĂŠrer – men skriv!

At skrive er som at cykle. Du kan ikke fĂ„ fortalt, hvordan du skal gĂžre – du kan ikke lĂŠse dig til det – du er simpelthen nĂždt til at Ăžve dig og Ăžve dig og Ăžve dig. Og lige pludselig en dag kan du holde balancen pĂ„ det hvide A4-ark; og du glemmer det aldrig igen. Det handler om teknik – skriveteknik.

Somme tider skriver du sĂ„ for at skrive noget – enten for en arbejdsgiver eller for dig selv. Og somme tider skriver du bare for at skrive – dvs. for at lĂŠre at skrive (endnu) bedre. I den sidste gryde finder vi skolesystemets opgaver. De er ret og slet Ăžvelser i at skrive (endnu) bedre, og det skal du benytte dig af og tage alvorligt. Det gĂžr du bedst ved at vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„ skriveprocessen – det vil sige lĂŠgge mĂŠrke til, hvordan du har lettest ved at skrive, og hvordan du fĂ„r det bedste resultat.

EksperimentĂ©r – prĂžv forskellige mĂ„der (se nedenfor under “Komme i gang”) og slĂ„ din lĂŠrer for noget personlig vejledning. Han/hun er der for det samme og fĂ„r endda penge for det.

I begge henseender er det vigtigt, at du kan skrive det, du vil skrive – ikke bare det, du kan skrive.

SlÄ din lÊrer for noget personlig vejledning. Han/hun er der for det samme og fÄr endda penge for det.

2. Hvad er “dansk stil” egentlig?

Der bliver ikke undervist i at skrive dansk alle steder. Der burde – men det sker ikke altid. Der bliver uddelt opgaver, og de bliver rettet – sĂ„dan da. Men er det undervisning? – Er det rimeligt, at jeg som lĂŠrer ved et erhvervsakademi oplever, at studerende frisk ud af gymnasiet meget, meget ofte skriver dĂ„rligere end bygningshĂ„ndvĂŠrkere med 9 Ă„rs skolegang og 10-15-20 Ă„rs gang pĂ„ byggepladserne?

Nu tager jeg for nemheds skyld udgangspunkt i gymnasiet, sÄ kan du selv vride det rundt til dit eget brug. Jeg skriver om Þvelse (de lÞbende stÞrre og mindre opgaver) og alvor (eksamen) i flÊng, og det gÞr ikke noget, for detteher er ikke undervisning i dansk stil, det er slet og ret en hÄndfuld gode rÄd til at komme videre med din skriveteknik pÄ egen hÄnd.

Hvad siger bekendtgĂžrelsen?

Lige til en begyndelse: Hvad siger den gĂŠldende bekendtgĂžrelse (2017) og vejledning (2020) for dansk i gymnasiet?

Eleverne skal kunne: “udtrykke sig hensigtsmĂŠssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, sĂ„vel mundtligt som skriftligt” – det er faktisk punkt Ă©t af de oplistede 12 krav.

Og vejledningen skriver om selve undervisningen: “I lĂŠreplanen er der krav om mindst to obligatoriske skriftlighedsforlĂžb med fokus pĂ„ sproglig udtryksfĂŠrdighed og trĂŠning i at skrive lĂŠngere sammenhĂŠngende tekster, som placeres over uddannelsens tre Ă„r. SkriftlighedsforlĂžbene foregĂ„r i undervisningstiden, og der skal arbejdes med begreber og metoder af betydning for sĂ„vel skriveprocessen som det fĂŠrdige produkt. Skrivevejledning og formativ respons spiller her en vĂŠsentlig rolle.”

Eleverne skal kunne: “udtrykke sig hensigtsmĂŠssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, sĂ„vel mundtligt som skriftligt” – det er faktisk punkt Ă©t af de oplistede 12 krav

Og sĂ„ stĂ„r der lidt lĂŠngere nede: “Det er op til den enkelte lĂŠrer (i overensstemmelse med skolens overordnede studieplan) at beslutte, hvor meget undervisningstid og fordybelsestid der afsĂŠttes til hvert skriftlighedsforlĂžb. Det afgĂžrende er, at eleverne oplever disse skriftlighedsforlĂžb som intensive forlĂžb, der medvirker til en udvikling af deres skrivekompetencer.”

AltsĂ„: Det er lĂŠrerens job at give dig mulighed for at lĂŠre at skrive. Og det er dit job at “tage for dig af retterne” og lĂŠre det. Og hvis lĂŠreren ikke giver dig den vejledning, du skal bruge, er det faktisk ogsĂ„ dit job at opsĂžge den aktivt – som nĂŠvnt ovenfor: LĂŠreren fĂ„r sin lĂžn for det.

Det afgĂžrende er, at eleverne oplever disse skriftlighedsforlĂžb som intensive forlĂžb, der medvirker til en udvikling af deres skrivekompetencer.

Jeg vil ikke komme nĂŠrmere ind pĂ„ det her. Det er lĂŠrerens og dit eget ansvar, og jeg giver som nĂŠvnt ikke en alternativ danskundervisning (her). Men jeg vil give dig et par tips om det, der stĂ„r mellem linjerne ovenfor, og det, som ikke stĂ„r der: Emnevalget – og hvordan du rent praktisk gĂžr.

3. Der findes kun gode emner!

Ved de forskellige prĂžver og eksamener vil du desperat hĂ„be pĂ„, at der er bare Ă©t godt emne – ikke som de opgavehefter, du har set ved diverse terminsprĂžver og Ăžvelser hen ad vejen. Men det er en forkert indfaldsvinkel! Der er nemlig kun gode emner – og sĂ„ er Ă©t af dem mĂ„ske endnu bedre (for dig) end de andre.

Det her er ikke ment som en provokation; det er ramme alvor.

Kan du skrive om noget, du ikke ved noget om? Kan du skrive om noget, du ikke er interesseret i? Det gĂžr tusindevis af journalister hver dag. Og de gĂžr det godt!

The advice “write only what you know” increases the likelihood that you will know the same things forever, skriver tekstforfatteren Dennis Mahoney. Og der er noget om det. For den mest effektive mĂ„de at lĂŠre noget nyt om et emne er altsĂ„ at skrive om det – det er langt langt mere effektivt end at lĂŠse, hĂžre eller se en film om det.

Det er vigtigt, at du Ăžver dig i at skrive om noget, du ikke ved “nok” om. I livets lĂžb kommer du til at gĂžre det mange gange – ofte i tidnĂžd og ofte med en baggrundsviden, du selv synes er alt for ringe. SĂ„ gĂŠlder det om at fĂ„ det bedst mulige ud af situationen.

Hvorfor? Det er der mange psykologer og andre forskere, der mener en masse om. Her og nu kan du nÞjes med at tro mig pÄ mit ord: SÄdan er det!

Det er vigtigt, at du Ăžver dig i at skrive om noget, du ikke ved “nok” om. I livets lĂžb kommer du til at gĂžre det mange gange: Referater, rapporter, indberetninger, oplĂŠg til beslutninger osv. osv. – ofte i tidnĂžd og ofte med en baggrundsviden, du selv synes er alt for ringe. SĂ„ gĂŠlder det om at fĂ„ det bedst mulige ud af situationen.

Men det er ogsĂ„ vigtigt, at du ikke skriver om “hĂ„blĂžse” emner hver gang. Selv om skriveriet af og til er noget, der bare skal gĂžres, skal det ogsĂ„ vĂŠre ren fornĂžjelse ind imellem. Og det bliver da lettest, hvis du tĂŠnder pĂ„ emnet og pĂ„ det, du har at sige om det.

4. SĂ„dan gĂžr du:

Fokusér

Det gĂŠlder ikke om at lĂŠre at skrive, men om at lĂŠre at se. Det at skrive, det er bare en konsekvens, sagde Antoine De Saint-ExupĂ©ry (ham med “Den lille Prins”).

Med andre ord: FĂžr du kan skrive noget fornuftigt, er du nĂždt til at se – altsĂ„ at finde ud af, hvad du vil fortĂŠlle og til hvem. Det at skrive, det handler nemlig altid, altid, altid om at fortĂŠlle noget til nogen.

FĂžr du kan skrive noget fornuftigt, er du nĂždt til finde ud af, hvad du vil fortĂŠlle og til hvem. Det at skrive, det handler nemlig altid, altid, altid om at fortĂŠlle noget til nogen.

Det behĂžver ikke at vĂŠre sĂ„ indviklet. Du kan fx bare beslutte, at du vil fortĂŠlle en censor (forestil dig en ca. 50-Ă„rig lĂŠrer fra et andet gymnasium, mand, grĂ„t skĂŠg, en smule mave, hĂŠngerĂžv i bukserne, hyggelige Ăžjne bag brillerne …), hvad du mener om det emne, opgaven lĂŠgger op til – og hvordan du vil argumentere for din mening. Og sĂ„ skrive det ned.

Kort sagt: Det bliver meget, meget lettere at skrive en stil om fx mobning og rollefordeling blandt bĂžrn ud fra en novelle, nĂ„r du har fundet ud af, hvad du vil vil mene, og hvordan du vil fortĂŠlle om din mening til hvem, sĂ„’n i store trĂŠk.

Det er fÞrste step. NÊste er at fÄ noget ned pÄ papiret.

Kom i gang

Har du fundet din mÄde at skrive pÄ? Der er flere, selv om du mÄske kun har lÊrt én af dem i skolen.

  • Nogen tager notater, lĂŠser, tager flere notater, strukturerer og planlĂŠgger, fĂžr de begynder at skrive.
  • Andre begynder at skrive tekst med det samme.
  • Andre igen tager det bedste af de 2 metoder og kombinerer dem til det, man kalder “hurtigskrivning”.

Den ene metode er ikke bedre end den anden, men de har nogle forskellige fordele og ulemper. Derfor er valget fÞrst og fremmest et temperamentsspÞrgsmÄl. Men det er ogsÄ et spÞrgsmÄl om, hvad der passer ind i den skriveproces, du er inde i netop nu.

Skriveteknik er et stort emne, som har fÄet en artikel for sig selv:
Skriv FØRST – redigĂ©r BAGEFTER. Om skriveteknik og skriveproces.

Her og nu vil jeg nÞjes med at give dig et rÄd: GÞr som mig!

Jeg bruger (nĂŠsten) altid en af de 2 sidste mĂ„der: Jeg begynder at skrive med det samme: Den fĂžrste idĂ© (eller den anden eller tredje, hvis de kommer hurtigt nok efter den fĂžrste) smidt direkte ned pĂ„ tastaturet og op pĂ„ skĂŠrmen, og sĂ„ skriver jeg lidt videre pĂ„ den – bare et par minutter. Og vupti – sĂ„ har jeg en smule tekst, jeg kan begynde at rette i, dele op, flytte om pĂ„, tilfĂžje noget til, slette andet fra …

Skriv ud over stepperne

… og pĂ„ et tidspunkt har jeg skrevet sĂ„ meget, at behovet for viden og struktur begynder at trĂŠnge sig pĂ„. SĂ„ begynder jeg at lĂŠse, tage notater, planlĂŠgge og strukturere. Ved stĂžrre skriveopgaver mĂ„ske endda lave en “synopsis” (se artikelserien om at skrive bedre rapporter, link her nederst). Det kan jeg trygt gĂžre, for nu er det mig, der afgĂžr, hvilke supplerende informationer jeg skal bruge. Det er mig, der styrer.

Hvis jeg var begyndt med at lĂŠse alverdens litteratur om emnet, havde der vĂŠret en risiko for, at det hele var endt som en slags referatstil, hvor jeg fĂžlte, at jeg skulle forholde mig til alt det, jeg havde lĂŠst.

PĂ„ et tidspunkt har jeg skrevet sĂ„ meget, at behovet for viden og struktur begynder at trĂŠnge sig pĂ„. SĂ„ begynder jeg at lĂŠse, tage notater, planlĂŠgge… Det kan jeg trygt gĂžre, for nu er det mig, der afgĂžr, hvilke supplerende informationer jeg skal bruge. Det er mig, der styrer.

InformationssĂžgning er et kapitel for sig. Folkebibliotekerne har lavet en glimrende opgaveservice-side, skrivOpgave.dk , der handler om emnevalg, informations-sĂžgning, struktur, kildekritik og meget andet (men ikke om skriveteknik!). Brug den, eller hvad du nu kan finde; men husk hele tiden, at du selv skal styre din tekst. Det er din stil – din mening – og ikke bare et referat af, hvad andre mener og skriver.

Redigér teksten

  • Pas pĂ„ stilen og sproget. Find din egen stil, skriv ikke bare de ‘kloges’ frĂŠkke ord og knudrede formuleringer af; bullshit imponerer ikke nogen! Lad ogsĂ„ vĂŠre med at skrive lĂŠngere sĂŠtninger, end du kan overskue. En hovedsĂŠtning, en ledsĂŠtning og et punktum er en glimrende mĂ„de at bygge en tekst op pĂ„; og ind imellem (men ikke ret tit) kan du sĂ„ tage ledsĂŠtningen fĂžrst, bare for afvekslingens skyld.
  • Pas pĂ„ engagementet. Det skal vĂŠre der – men det mĂ„ ikke dominere alt andet. Hold hovedet koldt og husk, at meninger og holdninger trĂŠkker op, hvis de bliver argumenteret godt og solidt for – men de trĂŠkker ned, hvis det ikke er tilfĂŠldet.
  • Pas pĂ„ strukturen. “Fiskemodellen” er genial, fordi den er sĂ„ enkel: Et lille hovede (indledningen), en lang krop (selve fremstillingen) og en hale (konklusionen). Og fisken bider sig selv i halen – indledning og konklusion hĂŠnger sammen:
    • Indledning: Du vil skrive om …, fordi… Du har begrĂŠnset dig til … (Hovedet mĂ„ gerne have tĂŠnder i munden – noget, der bider fat i lĂŠseren og fĂ„r ham/hende til at tro pĂ„, at det her faktisk er interessant og vĂŠrd at lĂŠse.)
    • Konklusion: Du har beskrevet, hvordan … Man kan se, at … Årsagen, var, at … Andre faktorer var … Konsekvensen blev, at … (Og sĂ„ mĂ„ske et svirp med halen: Det kunne have vĂŠret spĂŠndende ogsĂ„ at se pĂ„ …, men det faldt uden for opgavens rammer, eller du kunne ikke nĂ„ det, eller hvad ved jeg.)

Kan du ikke komme i gang eller komme videre? Tag det roligt, du lider ikke af “skriveblokering” – du er bare kĂžrt sur i tingene. Drop det kapitel, du sidder med, og tag fat i et andet hjĂžrne.

Slut jobbet ordentligt af

Til sidst: Lidt finish er en rigtig god ting.

  • Det er faktisk ikke umuligt at lĂŠre at sĂŠtte kommaerne nogenlunde rigtigt (det svarer stort set til at lĂŠre fĂŠrdselsreglerne, nĂ„r man tager kĂžrekort – bare lettere). Og der er kun Ă©t system nu, sĂ„ der er ikke noget at tage fejl af. Se mere om dansk komma her.
  • Det er heller ikke umuligt at lĂŠre at stave temmelig korrekt. VĂŠn dig til at slutte enhver skriftlig opgave i selskab med Retskrivningsordbogen, bare en 10 minutters tid. Den finder du gratis online pĂ„ nettet – se her: RO+ . Klik pĂ„ linket – og den er installeret pĂ„ din laptop!
  • Eller endnu bedre, byt opgave med en kammerat og find hinandens brĂžlere. Det betaler sig i dĂ©n grad – for flertallet af rettelser bliver siddende i hovedet, sĂ„ de fejl glemmer du hurtigt at begĂ„.
  • Og sĂ„ er det slet ikke umuligt at fĂ„ produktet til at se ordentligt ud. PĂŠn opsĂŠtning, pĂŠnt print, pĂŠn kopiering – lidt lĂŠkkert for Ăžjnene, ikke? Layout vender jeg tilbage til en anden gang.

De sidste punkter her nÄr du ikke, hvis du skriver stilen natten fÞr afleveringen, sÄ alene af den grund bÞr du ikke skrive i sidste Þjeblik. For der er meget billige points at score pÄ den sidste polering!

5. Her finder du mere vejledning:

  • SpĂžrg din lĂŠrer.
  • Se artikelserien Skriv bedre rapporter – en direkte trin for trin-vejledning til den brugbare opgave.
  • Se dit gymnasiums dansk-side, hvis der er sĂ„dan Ă©n. (Og ja, de kan have temmelig svingende kvalitet. MĂ„ske er nabo-gymnasiets bedre – tjek det!)
  • Bibliotekernes stileservice skrivOpgave.dk fĂžrer egentlig falsk flag; for den handler netop ikke om at skrive, men om alt det, der gĂ„r forud: Ideer til emnevalg – informationssĂžgning – struktur – kildekritik o.l. Men den er god! Se f.eks. afsnittet “Opgavetyper”, hvor du fĂ„r en trin for trin-vejledning i relevant informationssĂžgning til konkrete opgavetyper. (Specielt om typen “Synopsis”, se ogsĂ„ artiklen om synopser her pĂ„ Omatskrive.dk!)

Boksen

  1. Husk: Det gĂŠlder ikke om at lĂŠre at skrive essays, litterĂŠre artikler og hvad ved jeg. Det gĂŠlder simpelthen om at lĂŠre at skrive “bundne opgaver” af enhver art: Rapporter, kundebreve, indstillinger, referater, ansĂžgninger, Ă„rsberetninger, nyhedsbreve osv. Al den slags kommer du til at skrive i studiet, pĂ„ jobbet og som medlem af samfundet – fordi chefen siger, at du skal, eller fordi du selv synes, at du er nĂždt til det.
  2. Det betyder, at det er for dumt at bruge diverse “stileservicer” – lige sĂ„ dumt som at lade din lĂŠrer slippe levende fra ikke at give en ordentlig vejledning under skriveprocessen og en tilbagemelding bagefter.
  3. KlĂž pĂ„ – det er din uddannelse, det gĂŠlder!

LÊs ogsÄ:

“Dansk komma“ – et lynkursus i kommasĂŠtning,
nu ogsĂ„ med Ăžvelser …

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2004-2017

Hits: 2426