Punktum, semikolon, kolon…

… spĂžrgsmĂ„lstegn, anfĂžrselstegn, apostrof og alle de andre tegn

NĂ„r man snakker om “tegnsĂŠtning” pĂ„ dansk, sĂ„ drejer det sig som regel om kommasĂŠtning. Men der er andre tegn: Punktum, semikolon, kolon, udrĂ„bstegn, spĂžrgsmĂ„lstegn, anfĂžrselstegn, apostrof, skrĂ„streg, accent, trykstreg og procenttegn; og de skal ogsĂ„ sĂŠttes rigtigt! Her er en kort gennemgang.

Af Per Salling

Punktum

Et godt tegn. Brug det noget mere. Men pas pÄ, at du ikke sÊtter punktum mellem sÊtninger. Der i virkeligheden hÞrer sammen. Bare for at gÞre sÊtningerne kortere.

Husk ogsĂ„, at der ikke skal punktum i overskrifter og adresser. I punktopstillinger skal der vĂŠre punktum efter punkterne, hvis de er hele sĂŠtninger – ellers skal der kun vĂŠre et slutpunktum efter sidste punkt.

Semikolon

Et andet godt tegn, meget undervurderet. Du kan bruge det som “tungt” komma, dvs. nĂ„r du ikke vil sĂŠtte punktum af hensyn til sammenhĂŠngen, men hvor du alligevel vil have mere end et komma. Der er mange eksempler rundt om i mine tekster – her er Ă©t til; og husk sĂ„ at begynde med lille efter semikolon.

Kolon

Noget helt andet end semikolon, de mÄ ikke forveksles! Kolon bruges til at angive: Nu kommer det!

  • Se, hvad jeg har fundet: dine nĂžgler!

Som sĂŠtningstegn er kolon et “tungt” tegn, der kan erstatte et punktum. Det kan altsĂ„ adskille to helsĂŠtninger, og i det tilfĂŠlde (men kun i det!) skal man begynde med stort efter kolonnet.

  • Han havde fattet, hvad det drejede sig om: Hun kunne ikke komme. (2 helsĂŠtninger)
  • Han havde fattet, hvad det drejede sig om: at hun ikke kunne komme. (hovedsĂŠtning + ledsĂŠtning)

Se flere eksempler i Retskrivningsordbogens §11.3.

UdrÄbstegn

UdrĂ„bstegn kan bruges efter udrĂ„b og andet, der skal fremhĂŠves sĂŠrligt. De giver sproget et noget snakkende og sludrende prĂŠg, sĂ„ de har ikke meget at gĂžre i erhvervssproglige tekster – mĂ„ske lige bortset fra undervisningstekster og lĂŠrebĂžger!

SpÞrgsmÄlstegn

SpÞrgsmÄlstegn skal bruges efter spÞrgsmÄl. De giver nemlig en vigtig information om, hvordan sÊtningens struktur skal forstÄs. Det er desvÊrre ikke ualmindeligt at se fx overskrifter formuleret som spÞrgsmÄl, men uden spÞrgsmÄlstegn, og det virker forvirrende og derfor ogsÄ uprofessionelt pÄ lÊseren.

  • Forkert: “Har De modtaget vores brev.”
  • Rigtigt: “Har De modtaget vores brev?”

AnfĂžrselstegn

Ikke et af de hyppigst benyttede tegn i formelle breve og e-mails. AnfÞrselstegn bruges om replikker i direkte tale og om ord, der pÄ én eller anden mÄde tages forbehold over for.

  • “Det var vist det hele,” sagde han. (LĂŠg mĂŠrke til, at kommaet stĂ„r fĂžr anfĂžrselstegnet.)
  • Han har “studeret” i mange Ă„r.

Der kan ogsĂ„ sĂŠttes anfĂžrselstegn ved ting, der er opkaldet efter nogen eller noget. Der er fx forskel pĂ„ at sejle med kronprins Frederik og med “Kronprins Frederik”.

Tankestreg og bindestreg

Tankestreg og bindestreg er ikke det samme, selv om man somme tider kommer til at bruge samme tegn for dem.

Tankestregen er som regel lĂŠngere end bindestregen. (Det gĂŠlder fx i Word, men ikke altid pĂ„ internetsider, hvor tekstbehandlingen ofte er mere primitiv.) Den har i hvert fald mellemrum bĂ„de fĂžr og efter, og den bruges til at adskille eller understrege. Den kan fx bruges i stedet for parentes eller “parenteskomma”:

  • Grundlovsdag – 5. juni – var der skovtur.

Den kan ogsĂ„ bruges til at antyde en “kunstpause”. Det kan bl.a. bruges, hvis noget skal fremhĂŠves specielt:

  • Hovedretten var – grillede abenyrer.

Bindestregen bruges derimod til at vise sammenhÊng, fx ved orddeling ved linjeskift eller ved lange og uoverskuelige sammensÊtninger: Turistinformationskontor-slave. Det er ogsÄ bindestregen, vi bruger, nÄr vi af- eller bekrÊfter noget, nÄr vi danser cha-cha-cha, eller nÄr vi gÄr pÄ et vÊg til vÊg-tÊppe.

BemÊrk den sidste: Der er kun én bindestreg i vÊg til vÊg-tÊppe. Det skyldes en regel om, at nÄr man laver en sammensÊtning af udtryk, der i sig selv bestÄr af flere ord, er der kun bindestreg dér, hvor sammensÊtningen sker:

  • Science fiction-roman
  • Ovn-pommes frites.

SkrÄstreg

Et meget misbrugt tegn. Mange mennesker bruger skrĂ„streg i stedet for “og” eller “eller”, og det gĂžr et sjusket indtryk.

  • Der er adgang for forĂŠldre/vĂŠrger.

Betyder det “og” eller “eller” her? – I andre sammenhĂŠnge er skrĂ„stregen selvfĂžlgelig udmĂŠrket: datoer, A/S m.v. Men “vinteren 1998/99” er ikke sĂ„ godt som “vinteren 1998-99”, fordi bindestregen har den underforstĂ„ede betydning “til”.

Apostrof

Et farligt tegn! I gade efter gade landet rundt ligger Basse’s Bodega og Sanne’s Salon og rĂ„ber op om skiltemalerens manglende viden om tegnsĂŠtning. For man mĂ„ ikke bruge apostrof pĂ„ den mĂ„de pĂ„ dansk!

“Apostrof-s” bruges i ejefald af navneord, som ender pĂ„ -s, -z og -x, samt tal og forkortelser (som ikke slutter med forkortelsespunktum). Ved ord pĂ„ -s, -z og -x kan man vĂŠlge at udelade “s” efter apostroffen:

  • Lars’s mor eller Lars’
  • FĂžtex’s parkeringsplads eller FĂžtex’ parkeringsplads
  • Lorenz’s far eller Lorenz’ far
  • SK765’s afgangstid
  • TDC’s kundeservice (men B.T.s forside).

Derudover bruges apostrof kun ved gengivelse af talte replikker: “Hwa’ si’er do?”

Accent eller trykstreg

Dansk har kun Ă©n accent, “accent aigu” eller trykstreg. Den skal ikke bruges nogen steder, men den kan efter behov bruges som trykstreg over Ă©n, Ă©t osv.

Tidligere har man brugt dobbelt vokal for at vise tryk: eet, een osv. Det mÄ man ikke mere, thi det anses for gammeldags.

Accent kan vĂŠre meget nyttig til at lette lĂŠsningen, fordi den kan bruges til at skelne mellem ord, der ligner hinanden.

  • Han kĂžbte kun en stol. (Ikke en sofa)
  • Han kĂžbte kun Ă©n stol. (Ikke 4)
  • Om lidt gĂ„r alle bĂžrnene ned ad en allĂ©.
  • Har man begge arme, kan man slutte sig til en armĂ©.
  • En skuespiller kan entre scenen og gĂžre en god entrĂ©.

Man mÄ ikke bruge apostrof til dette brug!

Procenttegn

Procenttegnet falder udenfor i denne sammenhĂŠng, da det ikke er et sĂŠtningstegn, men trĂŠder i stedet for ordet “procent”. Jeg tager det med alligevel, da der er et evigt stridspunkt omkring det: Skal der, eller skal der ikke vĂŠre mellemrum mellem tallet og tegnet?

Dansk SprognĂŠvn anbefaler pĂ„ sin hjemmeside mellemrum, netop fordi tegnet trĂŠder i stedet for et ord; men der er ingen prĂŠcis regel om det i Retskrivningsordbogen, kun et eksempel. Den Danske Netordbog, udgivet af HandelshĂžjskolen i Århus, anbefaler til gengĂŠld at udelade mellemrummet for at forhindre, at tal og procenttegn skilles ved et linjeskift. Og det er faktisk et meget godt argument.

En undersÞgelse viser, at nÊsten 80 % (eller 80%) af danskerne ikke bruger mellemrum, sÄ din modtager vil nÊppe undre sig eller opleve det som en fejl, hvis du udelader mellemrummet. Du kan altsÄ vÊlge; men du skal vÊre konsekvent.

Jeg bruger normalt mellemrum, fordi jeg generelt fĂžlger Dansk SprognĂŠvns anbefalinger.

Boksen

  1. Kig dine egne ĂŠldre tekster igennem. Kan du gribe dig selv i forkert anbragte tegn? Er det “slĂ„fejl”, eller kendte du faktisk ikke reglen?
  2. GÄ pÄ jagt efter forkert anbragte tegn i alle hverdagens tekster: Reklamer, aviser, skilte, opslag i opgangen osv. GÞr det til en vane at finde mindst 3 om dagen. LÊg sÊrligt mÊrke til dem, der er meningsforstyrrende.
  3. Find meningsforstyrrende tegnsÊtningsfejl i en klasse- eller studiekammerats eller en kollegas tekster. GÞr ham eller hende opmÊrksom pÄ fejlen.

LÊs ogsÄ:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2008-2021

Hits: 1694