Skriv FØRST, redigér BAGEFTER (2)

“Hvordan begynder jeg?” Sådan lyder spørgsmålet for mange, når de skal i gang med et skriveri – en rapport eller et julekort. “Skriv FØRST, redigér BAGEFTER” er svaret på det spørgsmål. Selve det “at komme i gang” er simpelthen et spørgsmål om teknik; og her er en skriveteknik, der kan kickstarte din skriveproces og sende dig midt ind i skriveriet med det samme.

Af Per Salling

Om skriveteknik og skriveproces

Sidste sommer (eller forrige) hørte jeg én sige, at det mest sygdomsfremkaldende program i dansk fjernsyn er vejrmeldingen med pollenvarslet; for jo mere der snakkes om græspollen, jo flere af os finder pludselig ud af, at vi lider af pollen-allergi.

Det er nok lidt på samme måde med “skriveblokering”. Vi har da alle sammen svært ved at løbe en tekst i gang ind imellem. Somme tider mere end somme tider, og af og til skaber den sig helt tosset. Det sker for professionelle skriverkarle m/k, og det sker for alle andre. Men “skriveblokering” – det lyder jo som noget, man kan få receptpligtig medicin for…

Den engelske forfatter Stephen Pullman har engang sagt: Blikkenslagere får da ikke blikkenslagerblokering, og læger får ikke lægeblokering. Hvorfor er skribenter de eneste, der har et særlig ord for, at det somme tider er svært at gå på arbejde?

Der er heldigvis en helt enkel skriveteknik, som alle kan bruge, og som dur overalt – hvadenten det gælder julekortet til onkel Peter i Silkeborg eller Den Store Eksamensrapport. En simpel skriveteknik: Skriv FØRST, redigér BAGEFTER.

Det er i modstrid med alle skolelærerreglerne om, at først samler man stof; så disponerer man stoffet; så skriver man sin disposition, og så… – og det er med velberåd hu, for alle disse regler er en af årsagerne til, at nogle har så svært ved at komme i gang med en fornuftig skriveproces. De bliver nemlig til overspringshandlinger – helt på linje med, at hunden lige skal luftes og kaffen brygges, så man er helt sikker på ikke at blive forstyrret, og så lægger man lige en kabale, og så fik man heller ikke skrevet noget dén formiddag.

Selvfølgelig skal du vide, hvad du vil skrive om – og til hvem – og hvorfor. Men det er faktisk også nok.

Skriv først!

Det her må du IKKE gøre:

  • Tro, at det skal være rigtigt med det samme! Det skal det ikke! – Det er en dårlig vane fra håndskrivningens og skrivemaskinens tid, hvor det ‘kostede’ et ark papir (eller endnu værre, en side i indskrivningshæftet) med alt hvad der i forvejen var skrevet, hvis man skulle begynde forfra. (Derfor er tekstbehandling så afstressende: Du kan rette, slette, flytte, smide ud, begynde forfra osv., uden at det ‘koster’ noget.)
  • Tro, at det skal være præcist med det samme! Det skal det ikke! noget væveri med “... noget i retning af – jeg kunne måske også – men dét skal i hvert fald med…” er bedre end ingenting. Meget, meget bedre.
  • Tro, at dit papir og din tid koster noget! Ryger der en halv A4-blok, hvad så? Går der en time med indledende omsvøb, hvad så? Resultatet bliver helt sikkert bedre med at skrive først, end hvis den time går med at glo på en blank side eller skærm.

Det her skal du gøre i stedet:

  • Sæt dig til skærmen. Tænd den. – Eller tag den hvide A4-blok, hvis du plejer at skrive i hånden. Det vigtige er, at du sidder i din normale skrivesituation, og at du har skærmplads eller papir nok.
  • Besvar disse 3 spørgsmål skriftligt:
    • Hvad vil du skrive om? (Altså emnet – sådan cirka, men gerne med mange ord på – helst hele sætninger, ikke kun stikord.)
    • Til hvem? (Vigtigt! Kender du modtageren, så se ham eller hende for dig. Er det en skolerapport e.l., så forestil dig, hvem der kan lære noget af at læse det, du skriver.)
    • Hvorfor? (Hele sætninger, ikke kun stikord – og så udførligt som du umiddelbart kan, uden at tænke alt for længe over det.)
  • Fortæl dig selv, hvad du vil skrive til ‘nogen’ om emnet. Skriv det ned.

Hov – du er jo allerede i gang. Skriv løs! Hvem har sagt, at man ikke må begynde midt i en tekst?

Redigér bagefter!

Hvis det hele går ud på en mail, et brev, et SoMe-opslag eller lignende, så er du tæt på vejs ende nu. Du mangler bare at “redigere” – dvs. flytte om på tekstbidderne, så de står i den rigtige rækkefølge – og at rette det hele igennem og køre stavekontrol.

Hvis du arbejder på en rapport eller en skoleopgave, så læs videre. Og hvis du synes, at det her lyder for godt til at være sandt, så læs evt. “Sådan begynder du at skrive!” først.

Skriveprocessens 5 faser

En vigtig forudsætning for at kunne skrive en god rapport eller anden opgave er, at de 3 spørgsmål ovenfor er besvaret udførligt. Det er dét, der ligger i rådet: Skriv først! Jo større opgaven er, jo grundigere skal forarbejdet på lige netop dette punkt være. Til en rapport eller lignende er det en god idé at udvikle svarene til en egentlig synopsis – læs mere om det i artikelserien Skriv bedre rapporter! afsnit 3 og 4 (“Hvad går opgaven ud på?” og “Hypotesen…”). Til kortere tekster kan mindre gøre det.

Her forudsætter jeg, at du allerede er så vidt.

1. Skriv løs!

Skriv indholdet (det, du ved om emnet – dine data, citater og referater fra kilder, dine forklaringer, dine argumenter) ind i teksten i nogenlunde den rigtige rækkefølge. Lad dig ikke hyle ud af, at der er noget du ikke lige har fundet ud af endnu – skriv en note om, at her mangler du noget information, og gå så bare videre. Begynd så småt at inddele i afsnit, så du selv kan holde overblikket – men koncentrér dig i første omgang om at få “det rigtige” med i en nogenlunde fornuftig rækkefølge.

Efterhånden får du så meget fat om teksten, at du kan lade den ligge og foretage en afstikker på internettet eller biblioteket og finde de oplysninger, du mangler. Put dem ind de rigtige steder og ret det, du allerede har skrevet, til. Men hold hele tiden næsen nede i den samme plovfure: Indhold – indhold – indhold!

Vigtigt: Lad være med at beskæftige dig med sprog, retskrivning og tegnsætning i denne fase – kun indhold!

2. Redigér!

Når du synes, at du har styr på indholdet og tekst nok at arbejde med, så redigerer du: Flytter om, opdeler i afsnit, sætter evt. overskrifter ind, måske en punktopstilling, sletter gentagelser (eller arbejder dem sammen), fylder huller ud osv. Tjek, at du har “det rigtige” med – alt sammen, men kun dét. Tjek også, at alle kilder er dokumenteret med fodnoter.

“Do you edit
WHILE you write?
This is like trying to
wash the dishes
while you’re still
eating dinner!”
Daphne Gray-Grant

Pointen er, at du ikke længere har en blank skærm eller et tomt stykke papir – du har noget, der kan rettes i og tilføjes noget til. Du er i gang – du er “næsten færdig” – du “mangler bare lige at” – du har ikke tid til at gå i seng, fordi du “lige skal tilføje”… Lad stadig være med at beskæftige dig med sprog, retskrivning og tegnsætning – kun indhold!

Når du først er så vidt, kan du roligt gå tur med hunden. Teksten ligger og venter på dig. Og når du kommer ind til den igen, har dine tanker kredset om den, og du ved præcist hvor du skal gribe fat og komme videre med din skriveproces.

3. Skriv igennem!

Nu – når der står netop det, der skal stå og i den rigtige rækkefølge – formulerer du indholdet om til sammenhængende tekst, som lyder ordentligt. Skriv dit eget sprog! Lad være med at prøve at få det til at lyde fint. Forestil dig den tone, du kunne finde på at bruge, hvis du skal fortælle historien i telefonen til en fagfælle, som du ikke kender personligt.

Et godt kneb på dette tidspunkt er at læse teksten højt for dig selv – ikke inde i hovedet, men ud gennem munden! Du skal rent fysisk høre, hvordan sætningerne lyder. Det giver dig et godt billede af det “flow”, du har i teksten, og som til sin tid skal lyde inde i din læsers hoved.

4. Læs korrektur!

Først nu “retter du dansk stil”. OK, du har selvfølgelig lov til at rette åbenlyse slåfejl tidligere i processen; men det er ikke noget, du på nogen måde skal lade dig distrahere af før nu. Min yndlings-skriveguru Daphne Gray-Grant tweetede for nylig: “Do you edit WHILE you write? This is like trying to wash the dishes while you’re still eating dinner!” Ogt det er lige præcis hvad det er.

Altså: Tjek stavning (stavekontrol og retskrivningsordbog) og kommasætning, så godt du kan. Nu. Først nu.

5. Få læst korrektur!

Hvis skriveriet er vigtigt – en eksamensopgave, en rapport til en kunde e.l.: Når arbejdet er færdigt-færdigt, og du selv har rettet så godt du kan, så få én, der kan det dér, til at læse korrektur og rette stavning og tegnsætning. Gør det, også selv om du fik 12 i dansk stil i gymnasiet – ingen kan læse ordentligt korrektur på noget, de selv har skrevet. Ingen! (Jeg kan heller ikek.)

Hold de fem faser ude fra hinanden

Skriver du i en bestemt sammenhæng (stil, gymnasie- eller universitetsopgave, rapport, notat til firmaets ledelse, læserbrev, klage til husejeren, reklametekst…), skal du selvfølgelig også tænke på formelle krav til struktur, indledning og afslutning, sammenhæng med problemformuleringen osv.

Men alt det skal du vente med til bagefter, når du har noget tekst at redigere i. Før da har du nemlig ikke brikker nok at pusle med: Det dér er rigtig godt – det dér skal vist ikke med alligevel – og dét skal flyttes til side 3 – og så skal dét lige omformuleres og forkortes lidt, så det passer i sammenhængen… og først når du har alt det nogenlunde på plads, er det tid til at kigge på sprogrigtigheden.

Det er dejligt at skrive!

Og det er bedst med tekstbehandling, fordi det kan blive det mest præcise og det mest personlige, når du sådan sidder og pusler med ordene og sætningerne. Husk:

  • Den skrevne tekst giver dig mulighed for at formulere dig ordentligt igennem, fuldstændig gennemtænkt og færdigbearbejdet. Du kan sige (skrive) helt præcis det, du vil – på helt præcis den måde, du vil. I fred og ro og uden at blive afbrudt.
  • Dette giver dig igen mulighed for at gøre lige præcis det indtryk på modtageren, du selv vil: varmt, koldt, venligt, kærligt, overfladisk – du bestemmer selv!

Sproget er det vigtigste kontaktmiddel mellem mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi lærer os at bruge det helt ud i hjørnerne – også når vi skriver det – og at vi ikke sjusker for meget med det. Det er selvfølgelig en opgave; men vi kan trøste os med den amerikanske forfatter Robert Cormiers ord: Det dejlige ved at være skribent er, at man ikke behøver at lykkes i første forsøg. I modsætning til fx en hjernekirurg.

Boksen

  1. Næste gang du ikke kan komme i gang med en skriveopgave, så læg den til side og skriv noget andet i stedet. Ligemeget hvad – bare skriv.
  2. Når du er færdig med “noget andet”, så prøv igen.
  3. Du har brugt en overspringshandling til at skabe en succesoplevelse, som du kan skrive på!
  4. Læs Hans-Jørgen Nielsens “Fodboldenglen” (igen) og læg mærke til forholdet mellem fortællerens forskellige skriverier.

Andre artikler om samme emne:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2003-2023

Views: 785