Alt sprog skal være “hjernevenligt sprog” i et eller andet omfang. Vi ser selvfølgelig teksten – bogstaverne – med øjnene og hører talen med ørerne. Men det, øjnene ser og ørerne hører, det fortolker og forstår vi med hjernen. Før hjernen er med, har vi ikke “læst” eller “hørt” noget – vi har ikke noget udbytte af det, øjnene har set og ørerne har hørt. Det bliver en ommer. Og én til, hvis hjernen stadig ikke er med. Og én til – lige til forståelsen er der, og vi kan se det for os – eller til vi dropper den umedgørlige tekst og kaster os over noget mere forståeligt (eller sjovere).
Det vil sige: Hvis du nu ikke er læseren (for nu at blive ved den skrevne tekst), men skribenten, så kan hele skrivearbejdet være spildt. Du har ikke fået afleveret budskabet. Du er ikke din løn (eller karakter) værd. Du er en skide taber. Surt show …
Nå, men her får du heldigvis en guide til godt fagsprog – teknisk sprog og rapportsprog – en vigtig del af al rapportskrivning og al produktion af forskellige typer tekniske tekster.
Af Per Salling
5 lette trin til bedre teknisk sprog
Nogen mennesker læser for deres fornøjelses skyld. De synes, at det er sjovt et lægge hjernen i blød for at finde ud af, hvad en tekst mon betyder. Den danske oversætter Mogens Boisen fortalte mig engang, at han havde læst James Joyces berømte (og berygtede) roman “Ulysses” er ukendt antal gange og oversat den til dansk 5 gange; men han var stadig ikke helt sikker på, hvad den handler om.
Den slags er selvfølgelig sjovt, når man synes at det er sjovt. Jeg kan selv finde på at gøre det, når jeg ikke har noget fornuftigt at lave.
Hvis man læser for
at kunne deltage
i et møde og deltage i
vigtige beslutninger,
så har man meget
lidt tålmodighed
med tekster, der
stritter imod at blive
forstået ved
første læsning.
Men hvis man nu har noget fornuftigt at lave – fx at passe sit arbejde – så er den slags ikke sjovt. Hvis man læser for at lære noget om indholdet og gå til eksamen i det eller for at kunne give et korrekt tilbud på en opgave eller udføre den korrekt eller for at kunne deltage i et møde og deltage i vigtige beslutninger … så har man altså meget lidt tålmodighed med tekster, der stritter imod at blive forstået ved første gennemlæsning.
Det er det, der gælder for denne artikels emne: At skrive lette fagtekster i et let tilgængeligt fagsprog. Har du travlt, så klik her – så kommer du direkte ned til de 5 tips om at skrive hjernevenligt, så selv jeg kan forstå det. Har du knap så travlt, så læs lige færdig her nedenfor først.
Artiklen er inspireret af den tyske kommunikationsguru Markus Reiters meget gode bog “Klardeutsch” (“Klart tysk”), og Reiter er selv inspireret af moderne neurolingvistik (se nedenfor). Der er et link til Reiters bog sidst i artiklen, og for dem der ikke er helt spidse på tysk, er der også et link til en god artikel af Reiter på engelsk.
Hjernevenligt sprog er lettere at forstå
Forstå mig ret: Emnet kan selvfølgelig være svært i sig selv. Og så kræver det ganske meget af skribenten at skrive enkelt og let forståeligt om det. Men det er jo det, der er selve meningen med at skrive fagsprog, teknisk sprog eller hvad du nu vil kalde den stil, du holder dine faglige tekster i, ikke? Man sætter sig ind i et emne og skriver om det, så andre kan forstå det.
Man plejer at sige om tekniske rapporter, at rapportskrivning må gerne være hårdt arbejde – men det må rapportlæsning ikke! De er jo skrevet som en hjælp til andre mennesker, som skal bruge dem i deres eget arbejde.
Det samme gælder for alle fagtekster: De skal være lette at forstå for målgruppen. Albert Einstein har (måske) sagt om relativitetsteorien, at hvis man ikke kan forklare den simpelt, så enhver kan forstå den, så har men ikke selv forstået den. Det lyder flot, og mindre kan nok gøre det. Men at kunne forklare en sag, så de mennesker, man taler eller skriver til, kan forstå den – det er altså et ufravigeligt krav på arbejdsmarkedet!
Skriv til målgruppen
Det, der er henvendt
til en målgruppe,
skal dens medlemmer
kunne forstå umiddelbart.
Hver gang.
En tekst om, hvordan et fleretagers kontorhus skal bygges, kan være henvendt til ejeren, til ingeniørerne, til bygningshåndværkerne, til økonomerne og bankrådgiverne, til folkene i kommunens tekniske forvaltning … de skal alle have lidt af det samme at vide, men også noget helt forskelligt.
De har også forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger, så de kan sikkert ikke altid forstå alt det, de andre grupper får, helt ud i hjørnerne. Men det, der er henvendt til dem selv, skal de kunne forstå umiddelbart. Hver gang!
Hjernen skal opfatte indholdet – men hvordan?
Hvad sker der overhovedet i hjernen, når vi læser? Hvorfor synes du, at nogle tekster om lette emner er svære at læse, mens du kan flyve lige gennem andre tekster om svære emner og forstå det meste? Det har hjerneforskningen givet os nogle rigtig gode svar på i de sidste par årtier.
Forsøgspersoner har læst og læst, mens deres hoveder har været plastret til med elektroder eller anbragt i hjernescannere af forskellig art. Og forskerne har fulgt med i, hvilke centre i hjernen der var aktive ved forskellige typer af tekster. Krævede de megen hjerneaktivitet at forstå, eller var de lette? Fremkaldte de angst, ubehag, glæde eller andre følelser?
Markus Reiter bygger på moderne neurolingvistik i arbejdet med “hjernevenligt” skriftsprog. Neurolingvistik er et krydsfelt mellem sprog- og hjerneforskning, hvor man specielt undersøger aktiviteter i hjernens sprogcenter, når vi kommunikerer med andre.
Hvor let opfatter vi korte ord? Hvor lang tid tager det hjernen at opfatte lange ord? Opfatter den lettere (dvs. hurtigere) konkrete ord (fx “lastbil”) end abstrakte ord (fx “motoriseret transportmiddel til godstransport”)? Og hvordan er det med billeder?
Vores hjerner vil se billeder
Vores hjerner vil se
billeder, når vi læser.
De er ikke færdige
med at blive “bygget
om” fra at læse
konkrete synsindtryk
til at opfatte og forstå
(“læse”) betydnings-
bærende sorte klatter
på hvidt papir.
Svaret er enkelt: Vores hjerner vil se billeder, når vi læser. Vores hjerner er helt grundlæggende slet ikke færdige med at blive “bygget om” fra at læse konkrete synsindtryk (spiselige frugter og farlige dyr) til at opfatte og forstå (“læse”) betydningsbærende sorte klatter på hvidt papir.
Reiter udtrykker det sådan: Hvis menneskets udvikling fra første tur ned fra træet og til i dag kunne sammenlignes med en rejse fra det Hamburgs til Münchens rådhusplads (ca. 790 km), så ville de første forsøg med skrifttegn dukke op i omegnen af Augsburg (hvor der mangler ca. 75 km), og en nogenlunde udbredt evne til at læse og skrive i den brede befolkning i Europa ville vise sig ved Münchens hovedbanegård, hvor kun er lidt over én km tilbage af rejsen.
Oversat til danske forhold: Hvis den menneskelige udvikling var en togtur fra Esbjerg til København H, ville evnen til at læse og skrive først være almindeligt udbredt, lige før toget kørte ind under Tietgensbroen. Og det skal et hjernevenligt fagsprog respektere.
Talesproget kommer før skriftsproget
Evnen til at tale udgør den helt store forskel mellem os og vores fætre og kusiner, de store aber. Menneskeaberne råder over op til 40 lyde med forskellige betydning – de har altså et ordforråd på omkring 40 ord, som så kan kombineres med hinanden og med kropssprog. Et voksent menneske med et gennemsnitligt uddannelsesniveau har derimod et ordforråd på mellem 30.000 og 60.000 ord, som kan kombineres næsten uendeligt. Overtoldkontrolløruniformskasketskygge …
Og de ord kan udtales forskelligt, afhængigt af personens alder, dialekt, sprog osv. Nævn et fynsk dyr på ét bogstav! Og så kan ordene oven i købet betyde noget forskelligt, afhængigt af sammenhængen: Jeg var ude og sejle med kronprins Frederik i weekenden. – Hold da kæft, hvor kender du ham fra? – Fra Rødby-Puttgarden-overfarten …
Hjernen skal altså kunne registrere og genkende et næsten uendeligt antal forskellige lyd-input gennem ørerne, identificere dem som ord og fortolke deres betydning ud fra sammenhængen. Og det skal ske i “real time”. Det gør den ved at registrere ordene rationelt – ikke alfabetisk som i et leksikon, men betydningsmæssigt grupperet. Man kan sammenligne med et supermarked, hvor mejeriprodukter står ét sted, dåsekonserves et andet og rengøringsartikler et tredje.
For eksempel: Lille Peter kommer stormende ind og vil have en forklaring på, om man skal gange med ¼ eller 1/5, hvis man skal regne ud, hvor meget af prisen på en pose kartofler der udgøres af de 25% moms. Hvis nu din hjerne er henne i afdelingen med fodboldudtryk, fordi du sidder og ser Fodboldsøndag, kan du godt lige pludselig føle dig en smule langsom. Det er ikke det rigtige hjørne af din hjerne, der er åbent på det tidspunkt.
Først når alt det med ordenes umiddelbare forståelighed er på plads, giver det mening at overføre hele redeligheden til noget synligt – noget, der kan opfattes med øjnene. Skriftsprog.
Læs videre – her er de 5 råd:
Og her kommer de 5 gode råd så.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2023
Views: 861