Når du har gennemført øvelserne, så peg på spørgsmålsstegnet efter hver sætning med musen eller (hvis du er sådan én) tap med fingeren på fedtfingerskærmen.
NB: For enkelhedens skyld viser øvelsernes facitliste kun den korrekte kommasætning efter den traditionelle grammatiske kommatering. Muligheden for valgfrit komma før ledsætninger (“startkomma”) er dog kommenteret i forklaringen.
Øvelse A: Sæt kommaet rigtigt
1. De ville foretrække at han kom frem for at han blev hjemme. ?De ville foretrække, at han kom, frem for at han blev hjemme.
Lige frem efter kryds og bolle - en hovedsætning, en ledsætning og en ledsætning.
2. Kortet åbnes ved at man afriver randen. ?Kortet åbnes, ved at man afriver randen.
Hovedsætning + ledsætning - men husk, at 'ved at' hænger sammen, så kommaet skal stå før 'ved'.
3. Et brød som er muggent skal selvfølgelig kasseres. ?Et brød, som er muggent, skal selvfølgelig kasseres.
Indskudt ledsætning. Med traditionel kommatering skal der være komma både før og efter ledsætningen; bruger du valgmuligheden for 'startkomma', skal der ikke komma efter 'brød'.
(Du kan kontrollere, at ledsætningen er en 'almindelig' ledsætning, ved at udelade den og se, om hovedsætningen ændrer betydning: 'Et brød skal selvfølgelig kasseres.' - Det er jo ikke den oprindelige sætnings betydning.)
4. Tiden er inde sagde han til at skifte signaler! ?Tiden er inde, sagde han, til at skifte signaler!
Her er det også en indskudt sætning, men en ”parentetisk indskudt”. Det kan du se ved at prøve at udelade den: ”Tiden er inde til at skifte signaler”. Samme betydning, så indskuddet kan altså undværes.(Sammenlign med sætning 3.) Det betyder, at du her skal sætte komma både før og efter indskuddet, uanset hvilket kommateringsprincip du følger.
5. Det er ikke sikkert at hunden kommer når han kalder. ?Det er ikke sikkert, at hunden kommer, når han kalder.
Hovedsætning, ledsætning og ledsætning til ledsætningen - altså 3 niveauer. Så komma helt efter den traditionelle kryds-og-bolle-bog. MEN følger du undtagelsesreglen med 'startkomma', skal der slet ingen kommaer være. Begge kommaer står jo før en ledsætning.
6. Den er flot men dyr at købe til sig selv. ?Den er flot, men dyr(,) at købe til sig selv.
Altid komma før ”men”. I dette tilfælde påvirker det betydningen, hvis der også er komma efter 'dyr': Den er flot at købe til sig selv - men den er dyr. Eller: Den er flot - men den er dyr at købe til sig selv.
7. Par nummer 7’s trøjer er rød-hvide og nummer 2’s sorte. ?Par nummer 7´s trøjer er rød-hvide, og nummer 2´s sorte.
Komma, fordi der er tale om 2 hovedsætninger, hvor udsagnsleddet 'er' er underforstået i den sidste.
8. Han spurgte hvordan og hvorledes de skulle gå frem. ?Han spurgte, hvordan og hvorledes de skulle gå frem.
Bindeordet hører altid til ledsætningen. Her er der 2 bindeord i en fast forbindelse, men det gør ingen forskel - ledsætningen inkl. bindeord begynder selvfølgelig dér, hvor hovedsætningen stopper.
9. Jørgen tog mig på ordet og kom lidt efter og han så ud til at have det godt. ?Jørgen tog mig på ordet og kom lidt efter, og han så ud til at have det godt.
Jørgen tog og kom - hele området før kommaet er én hovedsætning med ét grundled og 2 tilhørende udsagnsled. Efter kommaet kommer der en hovedsætning mere, og de to hovedsætninger er forbundet med et komma og det sideordnende bindeord 'og'.
10. Det man kan være i tvivl om er om denne sætning skal analyseres således: ?Det, man kan være i tvivl om, er, om denne sætning skal analyseres således.
Hovedsætning: 'Det er', indskudt ledsætning: 'man kan være i tvivl om', efterhængt ledsætning: 'om denne sætning osv.' Det er korrekt, men det er også lidt klodset, og det understreges af de mange kommaer på så lidt plads.'Nyt komma/startkomma' vil fjerne 2 af kommaerne (hvilke?), men det bliver sætningen jo ikke bedre af. Skriv den om i stedet: 'Man kan være i tvivl om, om denne sætning skal osv.' (To gange 'om'? - Kig i 'Tips om sproget'!
11. Den overdrevent neutrale upersonlige stil skaber normalt kun forvirring hos læseren. ?Den overdrevent neutrale, upersonlige stil skaber normalt kun forvirring hos læseren.
Én sætning med et opremsningskomma. Der skal kun være det ene, fordi 'overdrevent' hænger sammen med 'neutrale'. (Prøv at sætte 'og' ind i stedet for kommaet.)
12. Her er det altid umuligt at gå når det regner og jorden bliver våd. ?Her er det altid umuligt at gå, når det regner(,) og jorden bliver våd.
En hovedsætning med 2 sideordnede ledsætninger. (Hvordan kan du se, at de er sideordnede? Du kan bytte rundt på rækkefølgen, uden at indholdet bliver det rene vås. Sammenlign med sætning 5.) Man har lov til at droppe kommaet mellem 2 sideordnede ledsætninger, hvis det fremhæver meningen bedre, og det kunne jo være tilfældet her.
13. Se dig for og pas på faldgruberne! ? Se dig for, og pas på faldgruberne!
Husk, at en bydemåde er en sætning. Her har vi 2 hovedsætninger, bundet sammen med komma og det sideordnende 'og'.
14. De besluttede straks at hæve prisen. ?De besluttede straks at hæve prisen. Hvad sker der i denne sætning? Beslutter de straks, at de vil hæve prisen til næste år? Eller beslutter de, at de vil hæve prisen med det samme?
Her har du 2 muligheder. Du kan skrive sætningen om, så den bliver éntydig, eller du kan sætte komma før eller (mindre normalt) efter 'straks'. (Det sidste er faktisk lovligt ud fra reglen om betydningskomma; men det vil udsætte dig for kritik, fordi der normalt ikke må stå komma før 'at', når der ikke kommer en hel sætning efter. Skriv hellere om!)
15. Tag og køb ti tulipaner og en dusk persille til sovsen. ?Tag og køb ti tulipaner, og en dusk persille til sovsen.
Er 'Tag og køb' ikke 2 bydemåder? Jo. Skal der så ikke komma mellem dem? Nej. 'Tag og køb' er her et sammenhængende udtryk i stil med 'rend og hop'. Kommaet efter 'tulipaner' er et betydningskomma, der præciserer, at det kun er persillen, der er til sovsen - ikke tulipanerne.
Øvelse B: Find ud af, om kommaet står rigtigt
16. Langt de fleste sætninger kan analyseres korrekt, som den her. ? Langt de fleste sætninger kan analyseres korrekt, som den her.
Korrekt. Hovedsætning + ledsætning, den sidste med et underforstået udsagnsled 'kan'. (Hvordan kan du se, at sætning nr. 2 er en ledsætning og ikke en hovedsætning? - Prøv med 'ikke-prøven', se artiklen Hvad er en sætning?)
Bemærk, at den ufuldstændige ledsætning 'som den her' er parentetisk - den ville kunne undværes uden at ødelægge hovedsætningen. Derfor er kommaet før 'som' ikke valgfrit.
17. Mennesket hører en prædiken, går hjem og intet er forandret. ?Mennesket hører en prædiken, går hjem, og intet er forandret.
Kommaet efter 'prædiken' er et opremsningskomma - det står i stedet for et 'og'. Men der skal også være et sætningskomma efter 'hjem'.
18. At han ikke passer ind i klassen, er efterhånden klart for enhver. ?At han ikke passer ind i klassen, er efterhånden klart for enhver.
Helt rigtigt - ledsætningen kommer først, og hovedsætningen kommer bagefter. Derfor skal der være komma, uanset hvilket kommaprincip du følger. (Hvis du leder forgæves efter et sted at gøre af dit kryds i hovedsætningen, skyldes det, at ledsætningen er grundled. Prøv at erstatte den med 'det'!)
19. Det som forårsager brande, er også årsag til andre ulykker. ?Det, som forårsager brande, er også årsag til andre ulykker.
Komma både før og efter den indskudte sætning, hvis du følger den traditionelle kommatering - ellers kan du nøjes med kommaet efter.
20. Han protesterer jo hver gang, jeg foreslår at udsætte mødet. ?Han protesterer jo, hver gang jeg foreslår at udsætte mødet.
Det er fristende at lade kommaet stå, hvor det stod; for der kunne man jo sætte et punktum: Han protesterer jo hver gang. Men 'hver gang' er altså et bindeled, og som sådan hører det til ledsætningen. Det kan du se ved at sætte ledsætningen forrest: 'Hver gang jeg foreslår at flytte mødet, så protesterer han!'
21. Er der mon nogen, der ved, hvem af deltagerne der ønsker at fortsætte øvelsen? ?Er der mon nogen, der ved, hvem af deltagerne der ønsker at fortsætte øvelsen?
Helt korrekt. Der skal ikke være noget komma lige før 'der ønsker', fordi 'hvem af deltagerne' er egentligt grundled og 'der' er foreløbigt grundled.
22. Vi kan endnu ikke vide, hvem af alle disse ansøgere der har de bedste kvalifikationer. ?Vi kan endnu ikke vide, hvem af alle disse ansøgere der har de bedste kvalifikationer.
Igen helt korrekt - fuldstændig som i sætning 21. Der skal ikke være noget komma lige før 'der har', fordi 'hvem af alle disse ansøgere' er egentligt grundled og 'der' er foreløbigt grundled.
23. Heldigvis blev vi færdige længe, inden nattefrosten satte ind. ?Heldigvis blev vi færdige, længe inden nattefrosten satte ind.
Hvornår blev I færdige? 'Længe inden!' Kommaet skal stå før bindeordet eller - når det er et bindeled med flere ord - hele bindeleddet.
24. Det, jeg sagde, var, at der ikke var tid nok til det! ?Det, jeg sagde, var, at der ikke var tid nok til det!
Ja, rigtigt. Se sætning 10 her ovenfor.
25. Det er netop den slags, jeg mener, vi skal undgå, når vi starter igen. ? Det er netop den slags jeg mener vi skal undgå, når vi starter igen.
'Sætningsknude': Et led fra den første ledsætning er flyttet op i hovedsætningen for at fremhæve det, så nu er det umuligt at sætte komma uden at afskære sammenhørende led fra hinanden. (Jeg mener, at vi skal undgå den slags, når vi starter igen.) Løsningen er at udelade de kommaer, der står inde i knuden.
Bemærk, at den anden ledsætning, 'når vi starter igen', ikke er en del af sætningsknuden, så kommaet før den sætning skal sættes eller udelades, alt efter om du sætter startkomma eller udelader komma før ledsætninger.
26. Nu er der desværre gået to uger siden, jeg har set ham. ?Nu er der desværre gået to uger, siden jeg har set ham.
Kommaet skal flyttes frem før 'siden', for det er ledsætningens bindeord - altså en del af ledsætningen.
27. Nu er det desværre to uger siden, jeg har set ham. ? Nu er det desværre to uger siden, jeg har set ham.
Hér står kommaet rigtigt! For her er 'siden' ikke et bindeord, men et tids-biord, der hænger sammen med 'er': 'Det er to uger siden'. Sammenlign med sætning 26: 'Der er gået 2 uger'. I disse to sætninger kan du lettest finde ud af, hvor kommaet skal stå - dvs. hvor hovedsætningen slutter - ved at sætte et punktum.
28. Han forsøgte, at lade være med at køre så stærkt. ?Han forsøgte at lade være med at køre så stærkt.
Kryds og bolle. Der er kun én sætning, og der er ingen andre gyldige argumenter for et komma før 'at'. Så glem det!
29. For os andre at se, må det forekomme mindre vigtigt. ?For os andre at se må det forekomme mindre vigtigt.
Kryds og bolle - kun ét sæt - kun én sætning.
30. Man kan ikke se på det enkelte molekyle hvilken temperatur, det har. ?Man kan ikke se på det enkelte molekyle, hvilken temperatur det har.
Hvilken temperatur har molekylet? Spørgeledsætninger - spørgsmål, der er 'skjult' i teksten som ledsætninger - begynder ofte med et hv-spørgeord, og så er hv-ordet bindeord. Sammenlign med sætningerne 8, 21 og 22.
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2005-2023
Views: 2082
