Her er 5 små tekstbidder, der er hapset et eller andet sted, og som ikke er helt godt sprog. Skriv til modtageren! Skriv dem om, så de er mere modtagerorienterede – lidt tydeligere henvendt til den, der læser dem. (Kopiér dem evt. ned i et Word-dokument.) Når du har gjort det, så se kommentarerne og mine ændringsforslag i ”rettebladet”, link nederst på siden.
Hvis du har ”Bedre breve – bedre e-mails”, så er det side 73-78, du skal læse.
1
Ifølge aftale af g. d. fremsender vi hermed tilbud på levering og montering af Floorman Executive Lux gulvbelægning på gangarealer, trappetrin og trappeafsatser på 1. og 2. etage i kontorejendom beliggende Generatorvej 221, 2730 Herlev.
2
Man bedes venligst parkere på en sådan måde, at adgangen til affaldsbeholderne ikke hindres for renovationsfolkene.
3
I forbindelse med indførelse af det obligatoriske egetbidrag pr. 1. juli 2000, med 1 % stigende de næste 4 år til i alt 5 %, skal vi hermed informere om de muligheder, De har vedrørende indbetaling til Deres pensionsordning.
4
Hermed bekræftelse på modtagelse af Deres brev af 27. januar 1999 omhandlende kritik af en indtruffen leveringsvanskelighed.
5
Det bemærkes specielt, at er der meddelt urigtige oplysninger ved forsikringens tegning, og har dette medført, at der er betalt mindre i præmie, end der skulle have været betalt, udbetaler selskabet i skadetilfælde kun erstatning i det forhold, hvori den betalte præmie står til den præmie, der skulle have været betalt.
.
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2007-2023
Views: 86