Om at skrive

Det handler om at skrive. Så kort kan det skrives.

Hvorfor?

Sproget er den vigtigste kontaktmulighed mellem mennesker. Det talte og det skrevne sprog har en præcisionsgrad, som hverken kropssprog, musik eller billedkunst kan matche. (Så kan de andre udtryksformer noget andet – og i kombination med hinanden og med sproget kan de endnu mere, det er rigtigt. Men det lader jeg ligge i denne omgang.)

Sproget er det mest fremragende middel, vi har til at meddele os til hinanden med. Oplyse hinanden. Påvirke hinanden. Fortælle hinanden, om vi selv har det godt eller skidt. Kommunikere.

Og skriftsproget har den særlige egenskab, at det bliver stående, når tiden går – og kan flytte sig, mens du selv bliver stående. Hvad der én gang er skrevet, kan sendes ud af hørevidde, fx til onkel Peter i Silkeborg; og der kan det blive liggende i hans pc (eller hans skrivebordsskuffe, hvis I stadig er på kuglepen med hinanden), til der bliver ryddet op efter ham om 19 år.

Skriftsproget kan overleve både tid, kultur og vulkanudbrud. Det kan forsvinde – eller det kan blive genfundet som runesten i mosen og slagger i Pompejis ruiner, og det kan blive kaldt frem og dechifreret af sprogforskere, kemikere og historikere.

Og vores sprog – dansk – er vores eget ansvar. De kommer ikke fra Bruxelles og passer på det for os. Vi har fået det kvit og frit af vores forældre, og vi giver det videre til vores børn, når vi er forbilleder for dem i vores eget forsøg på at skrive bedre dansk.

Hvis sproget ikke er der, kan resten være ligemeget. Derfor er alt, hvad der er værd at skrive, værd at skrive godt!

Se også siden med kontaktoplysninger og alt det andet med småt.