Citater og citatteknik

“Skær ned til det halve. Og skriv den halvdel om.” Har Astrid Lindgren virkelig sagt eller skrevet det? Hvornår og hvorfor? – Når man bruger citater, glemmer man tit at få sammenhængen med. Og somme tider kan brugen af citater ligefrem tangere det, der i straffeloven hedder “ulovlig omgang med hittegods”. Men det er vigtigt at citere korrekt og loyalt – ikke mindst i faglig sammenhæng.

Af Per Salling

• 1. Citater i al almindelighed
• 2. Citater i faglig sammenhæng

1 Citater i al almindelighed

En læser har spurgt mig om det kendte citat af Astrid Lindgren: “Skær ned til det halve. Og skriv den halvdel om.” Har Astrid Lindgren virkelig sagt eller skrevet det? Hvor og hvornår?

Det er en god anledning til at dykke lidt ned i emnet – dels det konkrete citat, dels den omgang vi alle har med citater: “XX har engang sagt, at bla bla bla …”

For eksempel: Jeg har set følgende spidse og corona-aktuelle bemærkning tilskrevet Abraham Lincoln: “If school isn’t the place to sleep, then home isn’t the place to study.” (Abraham Lincoln, 1845, after failing his exam and leaving home) Morsom – men måske lidt for god til at være sand. Den viste sig også ved nærmere googling at være rent fup. (En strøtanke: Meget af det, Donald Trump er citeret for, ville også have været ret sjovt, hvis han bare var fortsat som ejendomsmægler.)(På den anden side: Hvem ville købe et brugt hus af den mand?)

Kunsten at kede
består i at
tage det hele med.
Winston Churchill?

Et andet eksempel: I min citatsamling havde jeg et udokumenteret citat af Winston Churchill: “Kunsten at kede består i at tage det hele med.” Rent bortset fra, at han jo nok hverken har sagt eller skrevet det på dansk, så stod spørgsmålet åbent: Har han overhovedet sagt det? Hvor og i hvilken sammenhæng? Er han den første, der har sagt det, eller citerede han en anden? Tegneren Hans Bendix citeres for samme udtalelse rundt omkring, og i modsætning til Churchill kunne Bendix dokumenteres; så nu er det ham, jeg nævner som ophavsmand.

Det er spørgsmål, der rejser sig (bør rejse sig), hver gang man “låner” et citat fra andre citatsamlinger i stedet for at høste det selv direkte fra kilden.

Astrid Lindgren: Skær ned til det halve …

I Svenska Dagbladet først i september 2001 er der en anmeldelse af bogen “Allrakäraste Astrid – en vänbok til Astrid Lindgren”, redigeret af Susanna Hellsing m.fl. Anmeldelsen har overskriften “Astrid svårfångad fågel även i vännernas bok”. Her er et uddrag af anmeldelsen:

Skær ned
til det halve.
Og skriv
den halvdel om.
Astrid Lindgren?

“Astrid Lindgrens verksamhet som barnbokschef på Rabén & Sjögrens förlag är ju välbekant, men det skadar inte att få den samlade belysning, som ges av medarbetarna Marianne Eriksson och Kerstin Kvint i kombination med Barbro Lindgrens och Hans Petersons erfarenheter som unga författare. Hennes arbetskapacitet tycks ha varit enastående. På förmiddagarna var hon hemma och skrev sina egna böcker. På eftermiddagarna tog hon itu med allt det arbete, som väller in över en förlagsredaktör – manuskript inte minst.

På skämt hade Astrid Lindgren en gång formulerat ett refuseringsbrev åt förlaget: “Bäste Författare! Beträffande Ert manuskript. Stryk hälften och skriv om resten!” Men det var ju aldrig hennes rättesnöre. Ingen annan förlagsredaktör lär ha lär ha lagt ner så mycket intresse och omsorg på sina författare som hon. Hans Peterson belyser just detta, när han med besk självironi beskriver sin egen omogenhet och otålighet och Astrid Lindgrens oförtrutna arbete med hans tidiga manuskript; det hände att hon nagelfor dem mening för mening.”

Jeg ved ikke, om citatet også findes i bogen (det gør det nu nok), men anmeldelsen er jo blevet læst af mange, og derefter er citatet blevet udbredt – selv om Lindgrens holdning altså i virkeligheden var mere nuanceret.

Martin Niemöllers digt

Et kendt eksempel på, hvordan et “citat” kan opstå og leve sit eget liv, er den tyske præst Martin Niemöllers berømte digt “Als die Nazis die Kommunisten holten”.

Digtet findes udbredt over hele verden i mange varianter og er oversat til et utal af sprog. Det går tilbage til en serie taler, Niemöller holdt i 1946; men fra Niemöllers egen side har det aldrig været et digt – det er simpelthen at udsnit af talerne, som senere er blevet kondenseret som “digt” uden Niemöllers medvirken og med hans modstræbende accept. (Se mere på Martin Niemöller Stiftungs hjemmeside.)

Kan citater leve deres eget liv med mening?

Niemöllers tale er fremragende, og den gjorde et stort indtryk i sin samtid. Men der er ingen tvivl om, at digtet står umådeligt meget skarpere i læserens bevidsthed, uanset hvordan det så end er kommet til verden. På den måde har det bevaret hans budskab for eftertiden og gjort det kendt verden over.

Så der er ingen, der råber op om citatfusk i den forbindelse. Vi spørger heller ikke om, hvor diamanter kommer fra, når bare de er ægte.

Det samme gælder (i mindre målestok) for Lindgren-citatet. Oprindeligt formulerede Lindgren sit bud delvist for sjov, men med et gran af alvor inde bagved. Men alligevel rummer det en dygtig og klog forfatters råd til alle os andre; hvis man fx skriver om faglige emner med ikke-fagfolk som målgruppe, kommer man let til at skrive alt det, man selv har brug for at skrive, i stedet for det, modtageren har brug for at læse.

Og så skal man have det at vide: Skær ned til det halve. Og skriv den halvdel om!

2 Citater i faglig sammenhæng

Citater i faglig sammenhæng er fx citater i rapporter, opgaver og tekniske tekster.

Troværdigheden i alle former for faglige tekster hænger selvfølgelig sammen med, at der er tillid til de oplysninger, man bruger. Det har jeg skrevet om i Skriv bedre rapporter!, se afsnittet Kildehenvisninger. Kildehenvisningerne er af afgørende betydning for troværdigheden, men ofte vælger man også at citere kilden – ikke bare henvise til den.

Her er der to mulige teknikker: Ordret citat eller indirekte (refereret) citat.

Ordret citat

Et ordret citat kan lyde:

I “Bedre breve og bedre e-mails” skriver Per Salling: “Din kommunikation er kun lykkedes, hvis den, du skriver til, har forstået budskabet lige præcis sådan, som du ønskede det.” (Salling 2007 s. 19)

Her skal “ordret citat” tages helt bogstaveligt; strengt taget bør man ikke engang rette stave- eller slåfejl. Det, der står i anførselstegn, skal være som copy-pastet ud af kildeteksten. Hvis det er et længere citat, som du er nødt til at forkorte for at tydeliggøre det, skal du vise forkortelsen med <…> – både hvis du har klippet inde i teksten, og hvis du har klippet i sammenhængen før og efter citatet. Og du er selv ansvarlig for, at citatet er loyalt!

Indirekte, refereret eller oversat citat

Et indirekte eller refereret citat kan lyde:

Citater fra
fremmedsprog
kan det være
nødvendigt at
oversætte selv
for at være sikker
på, at læseren
forstår dem,
som du selv gør.

I “Bedre breve og bedre e-mails” fremhæver Per Salling bl.a., at kommunikationen kun er lykkedes, hvis målgruppen har forstået budskabet lige præcis sådan, som man ønskede det. (Salling 2007 s. 19)

Har kan citatets ordlyd afvige let fra originalen. Man kan forkorte, og man kan skabe et kort, loyalt referat på basis af et afsnit i kilden. Men man er stadig ansvarlig for at referere loyalt.

Det indirekte citat er ofte det nemmeste, hvis man har en mundtlig kilde: Afdelingsleder Klaus Kludder oplyser, at virksomheden har fulgt den procedure siden august 2019. (telefonsamtale 6. januar 2021)

Citater fra fremmedsprog kan det være nødvendigt at oversætte selv for at være sikker på, at læseren forstår dem, som du selv gør. Det gælder selvfølgelig altid ved citater fra andre sprog end engelsk. – Endnu for 30 år siden kunne man, i hvert fald på universitetsniveau, tillade sig citater på tysk og måske endda fransk; men dét tog er kørt takket være det danske skolesystems ensidige fokusering på engelsk.

Hvis man selv oversætter et citat, skal kildehenvisningen vise hen til originalen, og man skal oplyse “egen oversættelse”.

Læs mere her:

• Citater
• Førstesætninger

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2008-2021

Views: 1688