Gode links

Der er ret mange sider pÄ nettet. En hel del af dem handler om sprog og kommunikation. Og ikke sÄ fÄ er faktisk gode. SÄ den fÞlgende stribe links til danske og engelsksprogede sider er hverken udtÞmmende, dÊkkende eller retfÊrdig. Den er simpelthen et sted at komme videre fra.

Listen er tjekket igennem forÄret 2023. Ideer til nye links modtages gerne!

  1. OrdbĂžger, sproghjĂŠlp og sprogdiskussion
  2. Andre sprogkonsulentsider med gode rÄd
  3. Om at skrive
  4. Sprogpolitik
  5. Organisationer og foreninger
  6. SkĂŠve sider
  7. Sprogsider om andet end at skrive
  8. Gode samlinger af links
  9. Og sÄ til sidst: Internettets sidste side

Hvis du finder et “dĂždt” link eller har en idĂ© til et nyt, er det venligt at give mig et praj. Skriv til mig her!

1 OrdbĂžger, sproghjĂŠlp og sprogdiskussion

Sproget.dk
Sproget.dk er “indgangen til det danske sprog” – eller bliver det efterhĂ„nden. Siden er skabet af Dansk SprognĂŠvn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i fĂŠllesskab, og formĂ„let er, at den skal vĂŠre “det sted pĂ„ nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar pĂ„ spĂžrgsmĂ„l om det danske sprog og sprogforhold i Danmark.” MĂ„lgruppen er bĂ„de professionelle sprogbrugere og alle os andre almindeligt interesserede. Kig ind!

Dansk SprognĂŠvn
Dansk SprognĂŠvns hjemmeside rummer en let tilgĂŠngelig online-version af Retskrivningsordbogen. Desuden er “Nyt fra SprognĂŠvnet” lagt pĂ„ siden med fuld tekst fra 1998 og frem. De Ăžvrige nyttige funktioner er efterhĂ„nden eksporteret til Sproget.dk.

Ordnet.dk
Ordnet.dk er simpelthen en forside med indgange til de 3 store ordbogsvĂŠrker Den Danske Ordbog (nutidig), Ordbog over det Danske Sprog (perioden 1700-1950) og Korpus.dk (teksteksempler, ikke ordforklaringer – 56 millioner ord).

Nye ord i dansk
“Nye ord pĂ„ nettet fra 1955 til i dag” tager udgangspunkt i bog “Nye Ord 1955-98 – Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998”. Online-versionen er fĂžrt op til i dag og et et rigtig godt sted at fĂžlge med i, hvad der sker i sproget – fx de Ă„rlige afstemninger om “Ă„rets ord”.

Ordbogen over faste vendinger (tidligere “Idiomordbogen”)
Hvad betyder ryge en finke af panden? Kunne panden ogsĂ„ ryge af finken? Og er det den samme pande, man fĂ„r horn i? Hvem er det, der fiser i hornlygten? – “Idiomer” er faste udtryk, vendinger og talemĂ„der, som vi bruger og misbruger, forstĂ„r og misforstĂ„r og somme tider krydser i flĂŠng, sĂ„ de passer som fod i handske. Efter at Ordbogen.com har overtaget ordbogen fra Center for Leksikografi ved HandelshĂžjskolen i Århus, er den ikke mere nĂŠsten helt gratis at bruge. DesvĂŠrre.

Almen SprogforstÄelse
Siden om “almen sprogforstĂ„else” er et godt eksempel pĂ„, hvad energiske og fagstolte lĂŠrere rundt om i uddannelsessystemet fĂ„r stablet pĂ„ benene ind imellem. Den er etableret for en del Ă„r siden af lektor Sten StenbĂŠk fra Fjerritslev Gymnasium, og den indeholder meget nyttigt materiale – ikke kun til gymnasiernes undervisning i almen sprogforstĂ„else, men ogsĂ„ til glĂŠde for alle os andre sproginteresserede. Du finder bl.a. en almen grammatik og en encyclopĂŠdi over grammatiske betegnelser.

Krydsord.dk
En af de allerbedste mÄder at lege retstavning ind pÄ er at gÊtte krydsogtvÊrser. De gÄr nemlig ikke op, hvis ordene ikke er stavet rigtigt! Nu er Krydsord.dk dukket op som en gave til alle landets dansklÊrere og deres uregerlige unger. Og vi andre mÄ gerne lege med!

2 Sprogkonsulentsider med gode rÄd

tjeksproget.dk
Tjeksproget.dk er et sprogkonsulentfirma, som ud over deres normale opgaver udgiver et mÄnedligt nyhedsbrev med gode sprogtips.

Syntaksis.dk
Kursus- og sprogkonsulentfirmaet Syntaksis har – ud over mange gode kursustilbud – en del artikler om sproglige emner at byde pĂ„. NĂ„r du har lĂŠst dig igennem sproglighederne her pĂ„ Omatskrive.dk, sĂ„ fortsĂŠt dĂ©r!

Bro kommunikation – wearebro.dk
Bro Kommunikation har ogsĂ„ meget sprogligt at byde pĂ„ i deres Bro Blog. GĂ„ selv pĂ„ opdagelse. Mange gode tips – plus et par rĂ„d om, hvad du gĂžr, hvis det hele en dag bliver for meget: 21 mĂ„der at bluffe med dine evner i retskrivning.

PublicationCoach
Der er sĂ„ mange konsulentsider – men her er en pĂ„ engelsk, og det er en af de bedste. Daphne Gray-Grants blog PublicationCoach. Et ugentligt skarpt pip med gode skriverĂ„d og gode iagttagelser. BemĂŠrk den lĂŠkre detalje, at alle artikler (som er de allerede udsendte nyhedsbreve) indledes med oplysning om, hvor lang tid det vil tage at lĂŠse dem.

3 Om at skrive

FĂžrstehjĂŠlp til specialeskrivere
John Henriksens fĂžrstehjĂŠlp til specialeskrivere er (var?) en dejlig, generĂžs og let tilgĂŠngelig vejledning i kunsten at komme igennem specialet. Det er ikke raketvidenskab, men helt kontant og jordnĂŠrt: SĂ„ gĂžr du sĂ„dan, og sĂ„ gĂžr du sĂ„dan. Det er en salgsside for Johns specialservice, men der er ogsĂ„ et fint lille take away-bord. Det kunne jeg godt have brugt, da jeg skrev speciale … Men er den gĂ„et hjem? Jeg lader linket blive en stund for det tilfĂŠldes skyld, at den kommer op igen…

Fyldepennen
GĂ„r du selv med en forfatter i maven, er der nĂŠsten ikke nogen vej uden om Fyldepennen.dk – “stedet hvor forfatterne springer ud”, som de selv skriver. Du kan se dine ting pĂ„ – nĂ„ja, ikke tryk, men offentliggjort, og du kan fĂ„ andres kommentarer.

Stephen King: This really sucks!
Hvis du gĂ„r omkring med en skĂžnlitterĂŠr forfatter i maven, kan du simpelthen ikke undvĂŠre Stephen Kings bog “Om at skrive” – mellemting mellem en erindringsbog og en samling af gode rĂ„d til forfatterspirer – se omtalen under “Litteratur”. Men Stephen King fĂ„s ogsĂ„ pĂ„ skĂŠrmen, og gudskelov for det. Her er et link til et af mange klip pĂ„ Nettet – mit yndlingsklip: This really sucks!

Stephen Kings 20 regler for vordende forfattere
Mens vi er ved Stephen King, sĂ„ er her et link til hans “Top 20 Rules for Writers” – lige til at gĂ„ til for den, der mener det bare en lille smule alvorligt.

Plain English Campaign
Plain English Campaign er noget helt, helt andet og langt mere kĂždĂŠdende end vores eget ModersmĂ„l-Selskab med damehattene. Som de selv skriver: “Plain English Campaign is an independent pressure group fighting for public information to be written in plain English. (…) ‘Public information’ means anything people have to read to get by in their daily lives. ‘Plain English’ is language that the intended audience can understand and act upon from a single reading.” Store krav at stille. Men nĂždvendige! (Var det ikke for Brexit, ville jeg skrive noget pĂŠnt om englĂŠndere her.)

Writing@CSU
Nu vi er ved det angelsaksiske: Der er sikkert bedre skrivehjĂŠlp-sider deruden i den store verden end denne. Jeg har bare ikke fundet dem. SĂ„ indtil videre vil jeg varmt anbefale Colorado State Universitys gamle (“since 1993″…) og enorme guldgrube af hjĂŠlp for bĂ„de studerende og undervisere. Alle, der skriver pĂ„ engelsk – eller pĂ„ et hvilket som helst sprog, og som kan lĂŠse engelsk – kan finde guld her!

4 Sprogpolitik

Dansk SprognĂŠvns linksamling om sprogprojekter og -politikker
SprognĂŠvnets linksamling om dette emne er en gave til alle, der er interesseret i sprogpolitik og skriveguider. Her er der mange links med mere glimrende inspiration til sprogprojekter, samlet under disse overskrifter:

Nedenfor supplerer jeg med et par af mine yndlingseksempler, der ikke er med i SprognĂŠvnets samling.

Skriv klart
Man kunne mene, at det var pĂ„ tide, at den europĂŠiske “overhund” begyndte at udtrykke sig pĂ„ klart sprog. Men sĂ„ kom den pludselig – Europa-Kommissionens sprogpolitik, endda pĂ„ dansk … Men du kan finde ogsĂ„ finde den pĂ„ tysk, finsk, bulgarsk og maltesisk og alle de andre EU-sprog. Der er faktisk ingen grund til at udtrykke sig som en jurist, nĂ„r nu EU foreskriver, at man skal udtrykke sig som et menneske. Og glĂŠden er da ogsĂ„ stor dernede i Bryssel: OversĂŠtterkorpset bryder ud i sang for at hylde det klare sprog: Good news! Clarity’s a’coming! (Skru op for lyden!)

“Kommaopfinder dropper kommaerne”
Bedst som stĂžvet havde lagt sig efter Den Store Kommakrig Ă„bnede dens bagmand – Henrik Galberg Jacobsen – en ny front. Denne gang burde have vĂŠret stĂžrre risiko for succes – men som han sagde til mig: Denne generations sprogfolk har lĂŠrt pĂ„ den hĂ„rde mĂ„de, at kommasystemet er Danmarks svar pĂ„ den tredje skinne i Londons metro: Touch it, and you die! LĂŠs selv Galbergs tanker om at reducere kommaforbruget til det nĂždvendige minimum.

Sprog til tiden
I “nullerne” foregik der et grundigt udvalgsarbejde under Kulturministeriet for at fĂ„ studeret vilkĂ„rene for det danske sprog og vurdere, om der skulle vĂŠre behov for en sproglov – og meget andet godt. Det resulterede i 2 store og grundige rapporter: “Sprog pĂ„ spil” (2003) og “Sprog til tiden” (2008). Sproglovene kom, og fokus gled andre steder hen. Men her er linket til “Sprog til tiden”, der som sin forgĂŠnger forlĂŠngst er vĂŠk fra Kulturministeriets hjemmeside. Og bevidsthed, mĂ„ske…

Vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter
“Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter mĂ„ man have for Ăžje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne lĂŠse og forstĂ„ den. Formen skal vĂŠre enkel og prĂŠcis og sĂŠtningerne korte og klare. Et begreb bĂžr overalt i samme tekst betegnes med samme udtryk.” Og det er ganske vist, for sĂ„ledes stĂ„r der i “Vejledning nr 224 af 15/10/1969 om sproget i love og andre retsforskrifter. Og den er stadig “gĂŠldende”, som det hedder. Det betyder, at den skal efterleves, kĂŠre jurister!

Sprogpolitik for Danmarks Domstole (NB – hentes som PDF)
Domstolenes sprogpolitik er en glimrende og let tilgĂŠngelig udlĂŠgning af, hvad “Vejledning om sproget …” fĂžrer til i den praktiske virkelighed. Mange eksempler og god nyttevĂŠrdi, ogsĂ„ for andre offentligt ansatte – og andre i det hele taget. Og sĂ„ var den et godt eksempel pĂ„, hvor let en trykt publikation kan gĂžres brugbar online – indtil den blev skjult som fĂžlge af “offentlighedsloven”. Men her er da i hvert fald et link til den i brochureform. – Og her er en artikel om, hvordan dommerne pĂ„ dette punkt selv fĂžler sig hĂŠvet over loven (se linket til Retsinformation ovenfor): DĂžmt til sort snak

Danmarks Radios sprogpolitik
Engang kunne man more sig over, at DR’s sprogpolitik var formuleret pĂ„ en mĂ„de, der – nĂ„ja, pĂ„kaldte sig brug af en sprogpolitik. Men ikke mere. Dampradioens “DR i offensiv for sproget” er udtryk for lige netop dĂ©t, man bĂžr krĂŠve af “nationalradioens” bevidsthed pĂ„ omrĂ„det. Og selve den sprogpolitiske mĂ„lsĂŠtning er oven i kĂžbet velformuleret.

Landsskatterettens “Skriveguide 2007”
Dengang skattevĂŠsenet var en selvstĂŠndig organisation under navnet “Told og Skat”, da havde de en udmĂŠrket sprogpolitik og og detaljeret skriveguide liggende frit fremme, lige til at tage og kopiere for andre offentlige institutioner. Men det er lĂŠnge siden og forlĂŠngst skjult under den nye “offentlighedslov”. Heldigvis findes Landsskatterettens version stadig pĂ„ nettet, bare i pdf-format. Den er anderledes udformet – og faktisk endnu bedre!

5 Organisationer og foreninger

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab handler om andet end Den Danske Ordbog. Kig indenfor og se dig om!

ModersmÄl-Selskabet
ModersmĂ„l-Selskabet har et vist ry for at bestĂ„ af velmenende hattedamer af begge kĂžn og alle aldre; og det er da heller ikke for det sprudlende foreningslivs skyld, at man skal melde sig ind. Men Ă„rbogen alene er det beskedne kontingent vĂŠrd – og set pĂ„ den mĂ„de er medlemsbladet (som heller ikke er ringe) og de eventuelle arrangementer faktisk gratis.

Fiduso.dk
“Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu” er en af de fĂ„ internetsider, der er ĂŠldre end internettet – nĂŠsten. Dens undfangelse fandt sted i usenet-gruppen dk.kultur.sprog, og den har holdt bĂ„de halen og fanen hĂžjt siden. PĂ„ forsiden er de p.t. gĂžrende opmĂŠrksom pĂ„ et overhĂ„ndtagende sprogligt problem: Fiduso er vĂŠrende trĂŠt af det omsiggribende misbrug af ordet “vĂŠrende” som er vĂŠrende pĂ„ stĂŠrk fremmarch. Det er vĂŠrende sĂ„ godt som umuligt at opleve en nettekst eller et tv-interview hvor ordet ikke er vĂŠrende forkommende. Ud over at ordet er vĂŠrende helt overflĂždigt, er det ogsĂ„ gĂžrende sproget tungt. Jeg erklĂŠrer mig selv vĂŠrende helt enig!

6 SkĂŠve sider

afsnit p
afsnit p var “et virtuelt udstillingsrum for visuel poesi, litteratur og billedkunst. En krydsning mellem et galleri og et tidsskrift – pĂ„ nettet.” Sprogligt og grafisk eksperimenterende, mĂŠrkeligt, anderledes og inspirerende. Og sĂ„ anderledes at navigere rundt i, at du bliver skrupforvirret – og ind imellem ogsĂ„ stiktosset. Men heldigvis kan man ikke fare vild pĂ„ nettet. Projektet kĂžrte fra 1999 til 2009, men siden ligger der heldigvis stadig – lige til at hoppe pĂ„ hovedet i.

Sproglig Bundvending
“Murens fald og krematoriske fravĂŠr af samtidighed kategoriserer horisontoverskridende klart visualiseringskravet pĂ„ baggrund af tingsliggĂžrelsens kammermusikalske eksplosivitet.” Eller: “Forskningskompetencens omvendte skoledannelse underordner nĂŠsten automatisk denne flertydighed betragtet som humanitetsforvrĂŠngningens udgrĂŠnsede turbulens.” Jes Fabricius MĂžllers “Sproglig Bundvending” tilbyder ikke bare en pind til dit cv, men ogsĂ„ til sprogets ligkiste. KU’s IT-afdeling har ganske vist i medfĂžr af den nye offentlighedslov gjort deres ypperste for at undertrykke denne sandhedsmaskine; men endnu en gang er The Wayback Machine pĂ„ folkets og frihedens side!

Communications From Elsewhere
NĂ„r det drejer sig om digitalisering og automatisering af absolut-hvad-som-helst er amerikanerne naturligvis et umĂ„leligt antal hestelĂŠngder foran. Her har vi fx en postmodernistisk artikelgenerator, leveringsdygtig i lige dele namedropping og pseudoakademisk vĂ„s. Jeg fandt bl.a. et yderst stilrent essay om Patriarchial Desublimations: Realism in the works of Eco. BemĂŠrk linkene i hĂžjre side (ikke her, men dĂ©r) – der er bl.a. indgang til en poesigenerator, der overflĂždiggĂžr hele biblioteker af moderne engelsksproget poesi.

Bullshit Bingo
Og sÄ til sidst klassikeren. Hvis du er ansat i marketing- eller konsulentbranchen, eller hvis du pÄ anden mÄde omgÄs folk, der lever af at sÊlge varm luft pÄ dÄse, sÄ kan du simpelthen ikke leve uden Bullshit Bingo-spillet.

7 Sprogsider om andet end at skrive

Dansk Lydhistorie
Omatskrive.dk handler om at skrive, sĂ„ det gĂžr de fleste links selvfĂžlgelig ogsĂ„. Men her er der et, der endelig igen handler om, hvordan dansk lyder, nĂ„r det bliver – og blev – talt. For det talte sprog kom fĂžr det nedskrevne, og det har altid haft indflydelse pĂ„, hvordan det skrevne bliver skrevet. “Samlingen er p.t. ikke tilgĂŠngelig”, har Det kongelige Bibliotek skrevet i et par Ă„r – men nu er den der igen! Dyk ned i nyere, ĂŠldre og endnu ĂŠldre optagelser af talt dansk og bliv forblĂžffet over, at skriftsproget har ĂŠndret sig sĂ„ lidt!

Dialekt.dk
Sprogligt set er vi danskere bornerte, fantasilĂžse og smĂ„tskĂ„rne; vi logrer opad og sparker nedad. Derfor har vi de dialekter tilbage, som vi har fortjent – og det er sgu ikke for mange. PĂ„ denne side om dialekter kan du hĂžre lidt af, hvad vi har mistet.

8 Gode samlinger af links

Dansk pÄ DUDA
DUDA (“Det Unge DAnmark”) er en enorm linksamling for bĂžrn og unge, skabt af en familie gennem mange Ă„r. Af de ca. 10.000 links (!) er det selvfĂžlgelig kun en brĂžkdel, der handler om at skrive pĂ„ dansk; men der er da nok et par hundrede om dansk i alle afskygninger – fra dialekthistorie over forkortelsesquiz til Grundtvig pĂ„ nettet, Pisa-undersĂžgelse og IT-dansk. GĂ„ selv pĂ„ opdagelse!

9 Og sÄ til sidst:

Internettets sidste side
NĂ„r alt er lĂŠst og Ăžjnene er slĂžvt firkantede, sĂ„ kig her – og fĂžlg opfordringen.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2003-2023

Hits: 296