Hvornår er korrektur gjort “godt nok”?

Man kan læse korrektur på sin retskrivning og grammatik, til det er godt nok. Men hvornår er “godt nok” godt nok? Er der en grænse for, hvor godt det behøver at være? Hvor meget tid vi skal investere i det? – Ja, det er der. Men den har det med at flytte sig.

_{Der er tabeller i denne tekst, så den er svær at læse på smartphone.}

Af Per Salling

Der er det vi skriver. Og så er der måden, vi skriver det på. Men der er også 2 lag i måden, vi skriver det på: Det formelt korrekte (grammatikken og retstavningen) over for formuleringerne og ordvalget. Og hvor vigtigt er det så lige med grammatikken og retstavningen? – Vigtigere end du tror!

Nogle mener, at vi i det moderne samfund ikke har tid til at gøre tingene mere end 80 % perfekte, så når det er “godt nok”, er det godt nok. Ingen chefer vil betale os for at fluekneppe løsningen af en opgave frem til 100 % perfektion.

Det er rigtigt i nogle forbindelser og helt forkert i andre.

Tag et simpelt regnestykke som 3×5. Det kan du få til 15 (dvs. rigtigt) eller et hvilket som helst andet resultat end 15 (dvs. forkert).

Somme tider er
“godt nok” godt nok
– men somme tider
er noget altså
enten rigtigt
eller forkert.

På samme måde gælder det med det formelt korrekte i retskrivning, grammatik og tegnsætning. Det er (i det enkelte ord, det enkelte komma, den enkelte sætning) enten rigtigt eller forkert. Andre muligheder findes ikke. (Bortset fra de få steder, hvor der er en valgfrihed.)

Noget andet er så formuleringerne og ordvalget. Her kan vi skrive om og om og om igen for at få den helt krystalklare betydning og den perfekte virkning frem; og vi kan blive ved og ved, lige indtil nogen skærer igennem og siger, at “nu må det være godt nok”.

Altså: Somme tider er “godt nok” godt nok – men somme tider er noget altså enten rigtigt eller forkert. Og det er vigtigt at vide, hvad man har med at gøre – om man spiller på den ene eller den anden bane.

Er det virkelig så firkantet med den korrektur?

Joeh. Det enkelte komma står rigtigt eller forkert, og det enkelte ord er stavet rigtigt eller forkert. Men en tekst har jo mange kommaer og endnu flere ord, og det er selvfølgelig ikke sådan, at hvis ét ord er stavet forkert, eller der der én fejl i grammatikken, så er hele teksten “forkert”. Så på et eller andet tidspunkt bliver det alligevel et spørgsmål om, at nu må det være “godt nok” med korrekturlæsningen.

Hvornår det tidspunkt kommer, det afhænger bl.a. af tekstens karakter: Er det fx en bog med en tilblivelsesproces på mange måneder og et liv på mange år bagefter? Eller er det en avis, der skabes på nogle timer og ryger i containeren dagen efter?

I efteråret 2004 blev hele første oplag af Halfdan Rasmussens samlede digte trukket tilbage fra boghandlerne og sendt til destruktion efter en sønderlemmende kritik fra anmelderne; der var simpelthen for mange korrekturfejl i bogen.

Et lille uddrag af Thomas Bredsdorffs rasende anmeldelse i Politiken: “Det vil ingen ende tage. Der er ‘snegfog’ i stedet for ‘snefog’, ‘fem’ i stedet for ‘frem’. Og i stedet for udsagnsordet ‘drømmer’ kommer navneordet i flertal, ‘drømmere’. I stedet for datidsformen ‘hændte’ kommer infinitiven ‘hænde’, ‘rummet’ bliver til ‘dummet’ og ‘han’ til ‘hans’. Og så ser jeg endda bort fra fejl som ‘salligheden’ med to l’er, ‘bevægrende’ med ‘r’ og ‘længelen’ i stedet for længselen’, for dem kan man jo gætte sig ud af.”

En måneds tid senere lå der så en ny udgave af den tykke bog i butikkerne. Det har ikke været billigt; men det var nødvendigt, for det er en bog, der kommer til at stå på reolerne rundt om i de næste mange årtier.

Men sådan gør man ikke med den daglige avis!

Avisernes fejl er en gammel nyhed!

Under den overskrift skrev Line Burholt Kristensen, Tina Borgen Ibholt og Anette Pultera Nielsen i Mål og Mæle 2007 nr. 3 om avisernes mere eller mindre vellykkede korrekturlæsning.

I 1996 havde sprogforskeren Søren Brandt foretaget en detaljeret undersøgelse af flere typer sprogfejl i en række aviser, og den undersøgelse havde de 3 unge forskere nu gentaget.

Antal fejl pr. 100 ord
	Universitets-avisen	Ekstra Bladet	Weekend-avisen	Informa-tion	Berlingske	gennem-snit
1996	6,3	4,1	7,3	6,1	2,7	5,2
2007	2,3	1,7	8,7	6,9	9,2	6,9

Billedet nåede at ændre sig en del på de 11 år. Som de 3 forfattere skrev: “Mens Universitetsavisen og Ekstra Bladet tilsyneladende har taget sig sammen, er Weekendavisen og Information faldet lidt af på den. For Berlingske Tidende er det gået helt galt!”

De typer fejl, der først og fremmest var kommet flere af, er komma- og andre tegnsætningsfejl, gemene slåfejl og apostrof-fejl. Det ser altså ikke ud til, at de nye kommaregler havde gjort det lettere at sætte komma. – Derimod var antallet af fx egentlige stavefejl og af orddelingsfejl faldet.

Samskrivningsfejl (“indenfor visse rammer” i stedet for “inden for visse rammer”) var ikke så almindelige mere; men mængden af særskrivningsfejl (“han er heroin misbruger” i stedet for “han er heroinmisbruger“) var steget, og det passer godt med den samlede tendens (som vi stadig ser) til, at vi i tvivlstilfælde hellere deler end samler ord. Det er altså i nogle tilfælde en god idé, i andre en meget dårlig.

En stor del af avisernes fejl kunne have været fanget af Words stave- og grammatikkontrol, så helt ringe var den ikke allerede dengang. I Weekendavisen kunne fx 24 af 57 slåfejl og 15 af 18 stavefejl have været undgået. Siden er den blevet bedre, så: Stavekontrollen er ikke perfekt, og du må ikke stole blindt på den; men det er for dumt slet ikke at bruge den!

De 3 forfattere konkluderede dengang, at “hvis skribenterne (…) var lidt mere omhyggelige med sproget, ville læserne bedre kunne holde opmærksomheden på de virkelige nyheder”. Det gjaldt for avisskribenter dengang som nu – men det gælder også for dig, uanset hvad du skriver.

Hvad er der sket siden? – Jeg har ikkke kunnet finde nyere sammenlignende optællinger; men som daglig læser af Politiken har jeg jævnligt brug for at gå til kiropraktor for at få rettet tæerne ud, så bedre er det næppe blevet.

Abonnement på Mål og Mæle – årets julegaveidé!

Hvis du har læst denne artikel til ende, er tidsskriftet Mål og Mæle lige noget for dig – sandsynligvis årets bedste julegaveønske eller -idé. Et abonnement koster 170 kroner om året for 3 numre á 32 sider. Du kan finde kontaktoplysninger og oplysninger om abonnement på bladets hjemmeside: Mål og Mæle.

Siden er ikke omfattende, men den viser da forsider og indholdsfortegnelser for de seneste årgange. Og så er der links til scanninger af alle de gamle numre helt tilbage fra 1974; så dér kan du læse hele artiklen om “sprogfejlenes holdeplads” i stedet for mit korte referat.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2007-2013-2020

Views: 663