En “viskdenbaleig unsdelrĂžgelse om stanving” er fup!
Det er en god historie, men det er fup. Det er IKKE videnskabeligt bevist, at retstavning og korrekturlÊsning er unÞdvendig. Det er IKKE unÞdvendigt at stave rigtigt, fordi vi allesammen ser ordbilleder og derfor sagtens kan forstÄ en tekst, der er fuld af stavefejl. Det er lÞgn! Det hele er en avisand, der bygger pÄ sjusket og misforstÄet lÊsning af et lÊserbrev i et engelsk ugeblad. SÄ stav rigtigt!
Af Per Salling
“En viskdenbaleig unsdelrĂžgelse lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist, at desrom de to fĂžsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle, hvkilen rĂŠfĂžkkelge de Ăžvirge bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt lĂŠbsar, selv om de andre bogastver kommer huilbltertulter! Det er fordi, vi ikke lĂŠser hvert eneklt botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled.” (Information, 9. september 2003.)
Det gik som en lĂžbeild gennem internettet, de lokale ugeaviser og morgenavisernes bagsider: Det er “viskdenbaleig beivst”, at staveundervisning er overflĂždig, og at korrekturlĂŠsning er noget pjat – vi ser allesammen “ordbilleder”, og de, der hĂŠvder, at de lĂŠgger mĂŠrke til stavefejlene (og mĂ„ske endda bliver generet af dem), er nogle forstokkede pernittengrynere.
Og mange sproginteresserede Ă„d den rĂ„t: Den er sat pĂ„ spidsen, bevares – men noget er der helt sikkert om det, og nu har vi sĂ„ belĂŠg for det, ikkesandt? Flere aviser bragte historien ukommenteret, og den har en tendens til at dukke op i agurketiden med et par Ă„rs mellemrum.)
Men andre undrede sig: Kan det nu passe? Og Ă©n, nemlig Carsten Elbro, der var og vistnok stadig er professor i anvendt sprogvidenskab ved KĂžbenhavns Universitet, gravede i sagen. Det kom der en lille artikel ud af i MĂ„l og MĂŠle nr. 3, 2003.
Det er fup fra gamle aviser!
Kort genfortalt, sÄ udspringer det hele af en ph.d.-afhandling fra Nottingham University fra 1976. Forfatteren, Graham Rawlinson, viste her, at gode lÊsere forstod teksten lige sÄ godt eller nÊsten lige sÄ godt som normalt, hvis han byttede rundt pÄ de midterste bogstaver i ord med 6 bogstaver eller mere. Det skrev han sÄ et lÊserbrev om i New Scientist i maj 1999 i anledning af en aktuel undersÞgelse af ombytning af lyde i talt sprog.
Og sĂ„ rullede lavinen, til trods for at Rawlinson ikke nĂŠvner “ordbilleder” med et ord. TvĂŠrtimod: Han overvejer, hvordan opfattelsen af bĂ„de talt og skrevet sprog mĂ„ vĂŠre afhĂŠngig af flere parallelle genkendelsesprocesser.
Og hvad er sÄ sandheden?
Det er vigtigt at
stave rigtigt!
Mange stave- og
trykfejl i en tekst
nedsĂŠtter lĂŠse-
hastigheden meget
– ofte ned til det
halve – ogsĂ„
for gode lĂŠsere.
Med andre ord: Et sjusket og fejlfyldt sprog er ikke kun belastende for dit eget omdĂžmme – det er ogsĂ„ aktivt generende for lĂŠserne, fordi det koster dem tid.
“Det er sĂ„ledes ikke rigtigt, at de midterste bogstavers rĂŠkkefĂžlge ikke spiller nogen rolle. Derfor er det ogsĂ„ meget begrĂŠnset, hvad man kan lĂŠre om den normale lĂŠseproces af eksperimentet. Man kan fx ikke udlede, at lĂŠsere kun ser nogle af bogstaverne i ord under lĂŠsning, sĂ„dan som det pĂ„stĂ„s i det danske citat.” (Carsten Elbro)
Kort sagt: Du er nÞdt til at stave rigtigt, hvis du vil vÊre sikker pÄ at blive forstÄet rigtigt!
Jeg vil anbefale artiklen i MĂ„l og MĂŠle nr. 3, 2003. – Jeg vil faktisk anbefale hele nummeret, som stadig stĂ„ pĂ„ biblioteket. (Der er ogsĂ„ spĂŠndende artikler om Saxo-oversĂŠttelser, om shampoofĂŠttere, gummifĂŠttere og andre fĂŠtre, om fraser og om slikord.) – Ja, i virkeligheden vil jeg anbefale et abonnement pĂ„ MĂ„l og MĂŠle til dig, der har gidet lĂŠse denne artikel fĂŠrdig. Det er lige noget for dig! (Bladets hjemmeside med bestillingsoplysninger finder du her: MĂ„l og MĂŠle.)
LÊs ogsÄ:
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2004-2018
Hits: 505