8. Induktion, deduktion og abduktion

I forlængelse af kapitlet om naturvidenskabelig tænkemåde vil jeg lige vende tilbage til ”induktion” og ”deduktion” og tilføje lidt om ”abduktion”. Induktiv, deduktiv og abduktiv metode er forskellige strategier til (videnskabelige) undersøgelser. Det er vigtige begreber, der drejer sig om synsvinklen på forholdet mellem data (dvs. det, man ved ud fra undersøgelser) og ”regel” – enten teori (dvs. det sæt regler, man arbejder ud fra) eller hypotese (dvs. det sæt regler, man vil prøve at etablere eller bevise). Den ene metode er ikke nødvendigvis bedre end de andre, men ud fra sammenhængen kan den ene metode være mere velegnet end de andre. Og give et bedre resultat.

Af Per Salling

I forgående kapitel strejfede jeg lige ”induktion” og ”deduktion”, men jeg vil lige vende kort tilbage til dem. Hvad er hvad – og hvad er nu det for noget med ”abduktion” – er det dronningen, der abdicerer? Nej, det hedder abdikation, og det er noget helt andet. Du får formodentlig ikke brug for at abdicere; men det er slet ikke usandsynligt, at du abducerer ind imellem. Det gør vi allesammen faktisk dagligt, bare uden at tænke over det.

Induktion Deduktion Abduktion
Arsag, virkning og “regel – teorien eller hypotesen om årsag og virkning.

Her er en kort forklaring af de tre forskellige undersøgelsesstrategier eller -metoder.

Vi har tre brikker at spille med: En årsag til et-eller-andet, en virkning af et-eller-andet, og en ”regel”, der skal kunne beskrive forholdet mellem årsag og virkning. Årsag og virkning er som regel noget, vi kan observere eller måle, hvorimod ”reglen” er noget, der i overført forstand står på et stykke papir: En teori eller en hypotese, som vi enten tager udgangspunkt i eller vil prøve at bevise. (Forskellen mellem teori og hypotese? Se Hypotesen – det du vil undersøge!)

Induktion

”Induktion” betyder indføring. I det tilfælde, hvor du kender både årsag og virkning ud fra observationer, målinger, statistiske undersøgelser eller lignende, og hvor du ud fra dem forsøger at formulere – ”indføre” – en hypotese, er det den induktive metode, du bruger. Hvis alle patienter, der opsøger en læge med influenza, har feber, så kan vi inducere en regel om, at influenza medfører feber.

Induktion

For eksempel: Når der er optræk til en krise, er der usædvanligt mange danskere, der køber meget gær og toiletpapir. Det kan ses på forretningernes omsætning. Det kan formodentlig tolkes sådan, at danskere er bange for at måtte undvære gær og toiletpapir, hvis der pludseligt opstår en forsyningskrise; det kan i hvert fald induceres som en hypotese, der bør undersøges nærmere.

Deduktion

Deduktion betyder afledning. Hvis du kender ”reglen” – fx. hvis du har en hypotese om noget eller arbejder ud fra en kendt teori) – og har data, der beskriver en årsag til et-eller-andet, kan du få bekræftet hypotesen eller teorien ved at iagttage virkningen. Hvis reglen er, at man altid får feber, hvis man har influenza, så kan du deducere, at årsagen ”influenza” vil give virkningen ”feber”.

Deduktion

 For eksempel: Vi har en idé (”hypotese”) om, at kvinder er mere autoritetstro end mænd. For at få den bekræftet (eller afkræftet), laver vi en undersøgelse af, hvor mange mænd og hvor mange kvinder der sløser med brugen af mundbind i den offentlige transport under en epidemi.

Det er de to traditionelle ”videnskabelige” (dvs. naturvidenskabelige) måder at lave en undersøgelse på: Induktiv eller deduktiv. Enten har du nogle data, som du analyserer med en eller anden analysekødhakker, eller også har du en forudfattet idé (en hypotese), som du prøver at få bevist med nogle observationer – nogle data.

  • Induktivt: I sommerferien blev det pludselig meget billigere at gå på museum, og så gik mange flere på museum. Det må betyde, at vi går mere på museum, når det er billigt.
  • Deduktivt: Vi skal prøve at få nogle flere til at gå på museum. Hvis nu vi sætter priserne ned, mon der så kommer flere museumsgæster?

Det samme – sådan set. Men modsatte synsvinkler: Ved induktion går man fra det specielle (data, det enkelte eksempel) til det almene (reglen, hypotesen, teorien), og ved deduktion går man fra det almene til det specielle.

Abduktion

”Abduktion” betyder udledning. Hvis du kender ”reglen” og virkningen, kan du udlede den årsag, der har medført virkningen. Hvis du har feber og reglen er, at influenza medfører feber, kan du stille dig selv spørgsmålet: Har jeg mon influenza?

Abduktion

For eksempel: Du kommer hjem og konstaterer, at en rude på bagsiden af huset er knust, at lyset er tændt, og at du ikke kan finde din gamle laptop.  Derfor formoder du, at der har været indbrud, og at den er stjålet. Du vælger den hypotese, fordi det er den mest sandsynlige i situationen. De alternative muligheder – fx at ruden er knust af din nabos boldspillende unger, og at din søster har været forbi for at låne laptoppen og har glemt at slukke lyset efter sig – forekommer mindre sandsynlige og kommer kun i spil, hvis hun lige pludselig kommer og afleverer den igen  med et ”tak for lån”.

Semmelweis’ undersøgelse af årsagerne til dødelighed på fødeafdelingen (se Naturvidenskabelig tænkemåde), hvor han opstiller alternativer og går efter det mindst usandsynlige, er i virkeligheden ren abduktion. Det samme er Sherlock Holmes’ ræsonnement, når han siger: ”When you have eliminated the impossible, whatever remains. my dear Watson, however improbable, must be the truth.”

Nogle vigtige forskelle

Deduktion er altid ”sand” – hvis reglen ”influenza medfører feber” er rigtig og du får influenza, så er virkningen der: Du får feber.

Induktion giver ikke et ”sandt” resultat på samme måde. Hvis 100% af 37 individer får feber af at have influenza, er det stadig ikke helt sikkert, at reglen virkelig er generel; for datagrundlaget er ikke ret stort. Det kan antages som hypotese – altså noget, det er vigtigt at undersøge nærmere – men ikke mere. Så induktiv forskning er en vigtig vej frem mod at skabe den (nogenlunde) sikre viden, der giver grundlag for deduktioner.

Abduktion giver heller ikke umiddelbart et ”sandt” udsagn. Vi kender reglen: Influenza medfører feber, Og du har feber. Men man kan jo få feber af andre årsager end influenza; så indtil det er undersøgt nærmere, er det kun en hypotese, at din feber skyldes influenza. – Den nysgerrighed er drivmidlet i den hermeneutiske spiral og i videnskab i det hele taget: Vi observerer nogle data – undrer os over, hvilken årsag der udløser dem – undersøger det – formulerer en hypotese – trykprøver den på flere data – får revideret listen over mulige årsager – reviderer hypotesen – og så videre. Ren Semmelweis! (Læs mere om kritisk rationalisme – og om hermeneutik i de næste kapitler.)

Og hva’ så?

– Ja, hva’ så hva’? Så det, at du selvfølgelig i dit metodeafsnit skal gøre det klart, hvordan du har udført din undersøgelse, og hvorfor dét. Det er et af mange skridt frem mod en ordentlig karakter for opgaven (Hvad er et godt metodeafsnit?) og et af mange skridt frem mod en tilfreds kunde eller chef, hvis det er dér, du er henne.

Den induktive og den deduktive tilgang bruges hyppigt inden for det naturvidenskabelige vidensområde. Den abduktive metode er meget almindelig inden for det humanvidenskabelige (medicin – diagnoser!) og det samfundsvidenskabelige felt.

Det er ikke sikkert, at du føler trang til at bruge disse buzzwords i dit metodeafsnit. Men du er begribeligvis nødt til selv at vide, om du har gang i en induktiv, en deduktiv eller en abduktiv undersøgelse.

  • Tager du udgangspunkt i nogle observationer eller data, som du vil prøve at sætte i system og forklare?
  • Har du en hypotese, som du vil prøve at bevise eller modbevise ved at belyse den med nogle frisk høstede eksempler?
  • Har du en situation og prøver du at finde frem til en mulig årsag ud fra en hypotese om, hvordan den kan være opstået?

Det skal du selvfølgelig vide selv – både for at holde kursen i dit arbejde og for at kunne præsentere det ordentligt for din læser.

Her er en version af historien, der er både kortere og sjovere: Deductive vs Inductive vs Abductive Reasoning – kommenteret af trillinger… (Eller AI?)

Gå tilbage til Hvad er et godt metodeafsnit? 1, hvis du kom derfra.

Hele serien:

  1. Indledning: Videnskabsteori i harehøjde
  2. Fagets videnskabsteori: Det, du ikke kan undvære
  3. Hvad er viden overhovedet?
  4. Hvad er ”virkelighed”?
  5. Hvad er “videnskab”?
  6. Mere om videnskabelig metode
  7. Naturvidenskabelig tænkemåde
  8. Induktion, deduktion og abduktion
  9. Humanvidenskabelig tænkemåde
  10. Videnskabelige revolutioner
  11. Samfundsvidenskabelig tænkemåde
  12. Videnskabelig redelighed og formidling (på vej)

.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2024

Views: 121