Hvad vil det sige at vide noget?

Eller: Hvad er ”viden” overhovedet? Det spørgsmål bliver vigtigere og vigtigere at få besvaret, efterhånden som der kommer flere og flere kilder til viden frem. Hvad er ”rigtig” viden? Hvad er ”fake science”? Hvordan kan vi kende forskel? Og hvor bliver vores egne erfaringer af i det billede?

Af Per Salling

Hvad er viden? Tjah… hvad med ”Alt hvad vi kan se, høre, føle, lugte …? (subjektivt)

  • Altså: Jorden er flad (så længe man ikke cykler på den)

Ikke helt godt nok. Hvad så med dette: Alt hvad vi kan måle, veje, analysere …? (objektivt)

  • Jorden er rund (eller æbleformet – lidt fladet ud ved polerne)

Bedre. Og dog – hvad måler vi med? Måleredskaber, der er opfundet og aflæst af mennesker.

På den ene side behøver vi ingen måleredskaber for at konstatere, at risengrøden er brændt på. På den anden side kan selv de bedste måleredskaber ikke besvare spørgsmål, vi ikke har konstrueret eller indstillet dem til at besvare. Analyser af blodprøver afslører ikke din kræft, hvis lægen specifikt kigger efter tegn på sukkersyge. Og analyseresultater skal stadig fortolkes af mennesker.

Hvor er internettet?

Hvor er ”nettet”? Og ”skyen”? Ja, hvor tror du? Egentlig ved vi det jo godt. Alligevel kommer det som en slags øjenåbner, når vi får det at vide. I Danmark bor internettet fx i et hus i Nørre Nebel…

Den amerikanske journalist Andrew Blum kom ud for, at hans internet forsvandt, fordi et egern tyggede på det. Det kom der en ret sjov TED-Talk ud af – se her: Discover the Physical Side of the Internet.

(Et tip: Hvis du vil se en TED-Talk, så se den altid på TED-Talks egen hjemmeside, ikke på Youtube. Så får du en meget bedre tekstning!)

Blums konklusion er, med et citat fra Neal Stephenson: ”Wired people should know something about wires”. Og vi er alle ”wired” – vi er alle forbundet af et net af fælles viden.

  • Internettet er lige så fysisk til stede som et bibliotek med bøger.
  • ”Viden” er lige så fysisk.

Og du, jeg og alle de andre er en del af den fysik!

Objektivitet og subjektivitet

Ovenfor brugte jeg ordene ”objektivt” og ”subjektivt”. De skal lige sættes ind i sammenhængen.

  • Objekt:   Ting eller genstand, som kan iagttages, og som man kan gøre til genstand for en undersøgelse
  • Objektivt:   Noget, som udelukkende bygger på fakta; påviselige, målelige ufortolkede egenskaber ved et objekt
  • Objektivitet:   At have neutrale, upartiske vurderinger, som bygger på objektive (og målelige) data
  • Subjekt:   Det ”jeg”, som iagttager, måler og undersøger et objekt
  • Subjektivt:   Noget, som primært bygger på ”jegets” holdninger, tolkninger eller interesser
  • Subjektivitet:   At være subjektiv i et givet forhold

Cand. mag. Carsten Pedersen er specialist i forholdet mellem professionsuddannelse og professionsudøvelse. Han viser på sin gode hjemmeside Omsigt.dk denne model, som er velegnet til at diskutere forholdet mellem det subjektivt og det objektive i vores arbejdsliv – og dermed også i vores håndtering af viden.

Carsten Pedersen Omsigt
Professionalitetens treklang. Kilde: Carsten Pedersen, Omsigt.dk

Altså: Det personlige er den, man er. Det faglige er det, man ved. Og det saglige er det, man gør.

De tre elementer blander sig på en temmelig uigennemskuelig vis i hver enkelt af os, når vi handler. Men det er vigtigt at holde fast i, at vores måde at udvælge og tilegne os en ”objektiv” viden på og bruge den til at handle ”objektivt” ud fra afhænger af vores ”subjektive” måde at være på: Nysgerrighed, energi, vilje, engagement, pligtfølelse, social indlevelse… fortsæt selv listen.

Konsekvensen af det er, at i vores arbejde på at blive ”kompetente mennesker” (dvs. mennesker, der i en given situation kan gøre det, de skal kunne), kan vi ikke tilsidesætte vores rent subjektive ”mig”. For det er det ”mig”, der skal drive hele processen. (Og nej, det dur heller ikke at erstatte det subjektive menneske med en computer, for computeren er jo også programmeret af mennesker!)

Vi vender tilbage til det sted, hvor menneske møder fakta og stiller det store spørgsmål: Hvad vil det sige at vide noget?

Hvornår ved vi noget?

Almindeligvis benytter man ”standardanalysen om viden”, også kaldet JTB-analysen (Justified True Belief), til at definere, hvad vi opfatter som ”viden”. Det rokkes ikke af, at filosofiske fluekneppere morer sig med at opstille hypotetiske situationer, hvor definitionen ikke holder, se fx artiklen om ”the Gettier Problem” på engelsk Wikipedia. (Eller lad være, det er ikke vigtigt for andre end flueknepperne.)

Standardanalysen

  1. Niels går rundt og ”ved” noget (han kender altså til det)
  2. Noget er sandt (det, han kender til, er rigtigt)
  3. Niels har god grund til at formode, at noget er sandt (han gætter ikke, og han lytter ikke til løse rygter – han har det fra en seriøs kilde)
  4. Facit: Niels ved derfor noget

Det vil sige:

  1. Viden skal være sand. Ellers kan det ikke være viden. ”Alternative fakta” findes ikke!
  2. Man skal have seriøs adkomst til at besidde denne viden. Ellers er det formodning, gætteri eller tilfælde – men ikke viden

Det siger sig selv, at ”virkelighed” og ”viden” ikke er det samme, og at det er vigtigt at skelne mellem de to begreber. ”Virkeligheden” om Verden er uendelig, det er vores viden om den bestemt ikke. ”Virkeligheden” om en skolebygning omfatter bygningen og alle dens installationer, dens brug, dens historie, lærernes anvendelse af den, arkitekturkritikernes mening om den, summen af byggematerialernes vægt, elevernes liv i den og erindringer om den osv. – altså al tænkelig og utænkelig reel og potentiel viden. Pedellens viden om bygningen (og han er nok den, der kender den bedst), er yderst indskrænket i forhold til virkeligheden.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem virkeligheden (al tænkelig og utænkelig, reel og potentiel, erkendt og endnu uerkendt viden om et forhold) og den skarpt afgrænsede skive viden, man har brug for at tilegne sig i en given situation.

Et eksempel: Jeg spørger min mekaniker: Bør jeg få undervognsbehandlet min ikke helt nye bil? Han ser på mig, ser på bilen og svarer: Det afhænger af, hvor længe du har tænkt dig at beholde den. Jeg spørger om noget teknisk, han udvider ud fra sin professionelle synsvinkel min amatøragtige definition af ”nødvendig viden i situationen” ved at inddrage tidshorisont og økonomi.

Det er ubevidst, men professionel videnshåndtering – viden(skab)steori i praksis!

Sådan bruger du videnskabsteori

Artiklen på Videnskab.dk gennemgik disse 3 begreber:

  • Ontologi: (del af filosofien) studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
    Det handler altså om virkeligheden.
  • Epistemologi: (del af filosofien) studiet af den menneskelig viden og erkendelse, dens grænser og måden vi får den på.
    Det handler altså om vores viden og hvor vi får den fra.
  • Subjekt/objekt-modstillingen: (begreb inden for videnskabsteorien og filosofien) forholdet mellem os mennesker som dem der undersøger, og den virkelighed vi undersøger for at skaffe os den viden, vi har brug for.

Disse 3 begreber sætter grænserne for, hvor meget videnskabsteori du behøver at kunne. Og det er ikke noget, du ikke allerede ved! Vi sætter bare ord på, så du

  1. bliver klar over, hvad du gør
  2. får ordene til at tænke over det og snakke med andre om det
  3. kan forfine det og gøre (endnu) bedre brug af det
  4. kan professionalisere det ved at trække det ind i din måde at arbejde på.

Læs videre i “Hvad er virkelighed?”

  1. Fagets viden(skab)steori eller: Det, du kan nøjes med – og ikke kan undvære
  2. Hvad vil det sige at vide noget?
  3. Hvad er ”virkelighed”?
  4. Hvad er videnskab?
  5. Naturvidenskabelig tænkemåde
  6. Humanvidenskabelig tænkemåde
  7. Samfundsvidenskabelig tænkemåde
  8. Videnskabelig redelighed og videnskabelig formidling