Dansk komma. Sådan er det!

Betydningskomma

Først betydningskommaet: Det er det nemmeste komma at sætte, og her er der slet ingen tvivl: Alt er ved det gamle.

Betydningskomma skal sættes i disse 4 tilfælde:

1. Ved opremsninger:

• Både hund, kat og kanariefugl.

• Hverken får, høns eller geder.

Husk, at der ikke skal komma mellem opremsningens to sidste led; her erstattes det af “og” eller “eller”.

(Et lille sidespring til engelsk: Lige præcis her raser der en kommakrig mellem tilhængere og modstandere af “the Oxford comma”, som er et komma før opremsningens sidste led, altså komma før “og”. Specielt amerikanere insisterer på det. Men på dansk er komma før “og” altså ikke tilladt, medmindre der kommer en hel sætning efter det. Se punkt 5 nedenfor!)

2. Før “men”:

• Han er ikke rig, men fattig.

Nogle har lært, at man skal bruge semikolon, hvis der kommer en hel sætning efter men: Han er ikke rig; men fattig er han heller ikke. Sådan er det ikke mere. Der er ingen steder, hvor man skal bruge semikolon; men der er mange steder, hvor man med fordel kan gøre det. Læs mere om Alle de andre tegn.

3. Ved indskud, udråb og andre selvstændige sætningsdele, der kan udelades (‘parenteskomma’):

• Hør nu her, Jørgen!

• Øv, hvor er du sur!

• Omatskrive.dk, den gode sproghjemmeside, er lige blevet opdateret.

Hvis der er sætningskommaer i nærheden, kan det forvirre billedet at bruge parenteskommaer. Derfor er det somme tider (dvs. som regel) bedre at bruge parenteser eller tankestreger:

• Vi skulle have spist middag, men de kom, som sædvanlig, halvanden time for sent, og så blev der ikke noget af det.

• Vi skulle have spist middag, men de kom – som sædvanlig – halvanden time for sent, og så blev der ikke noget af det.

NB: En meget almindelig type indskud er navnetillæg, også kaldet “apposition”. Den er lidt svær:

• Finansministeren, Jens Jensen, fremlagde lovforslaget på regeringens vegne.

• En minister, Jens Jensen, fremlagde lovforslaget på regeringens vegne.

Hvad var det nu, finansministeren hed? Eller: Hvilken minister? Her kan du fjerne det, der står mellem kommaerne, uden at sætningen tager skade. Det står der kun som en præcisering af det, der står umiddelbart før. Her kunne du også bruge parenteser.

Men i eksemplet nedenunder går det ikke – her kan du ikke udelade “Jens Jensen”, uden at sætningen kommer til at virke forkert, så derfor skal der ikke sættes kommaer om navnet :

• Finansminister Jens Jensen fremlagde lovforslaget på regeringens vegne.

• Lærer Larsen gik på pension for to år siden.

Forskellen er, at “Finansminister” og “lærer” står både i ubestemt form og uden artikel, og så kan ordet ikke stå alene som grundled. I dette tilfælde er det hele forbindelsen “lærer Larsen”, der er grundled. Man siger somme tider, at “man må ikke sætte komma mellem manden og hans titel”.

Reglen om apposition er ikke helt ligetil, og den kan godt give anledning til fejl; så læs den lige én gang til. Se evt. i Retskrivningsordbogens regler § 47,2 – dér er der mange gode eksempler.

4. For at gøre det mere klart, hvad sætningen betyder:

• Jeg opdagede det, ganske vist alt for sent.

Slet kommaet – og sætningen ændrer betydning!

Eller:

• Han spadserede, en time før gæsterne kom.

• Han spadserede en time, før gæsterne kom.

• De besluttede straks at hæve prisen.

• De besluttede, straks at hæve prisen.

Besluttede de straks at hæve prisen? Eller besluttede de at hæve den straks? (Her ville det nu nok være endnu bedre at skrive sætningen om.)

tilbage til toppen

Sætningskomma

Så er der sætningskommaet. Det sætter man efter disse 4 regler:

1. Mellem sætninger

(Og hvad er så en sætning? – Se her om sætninger.)

Det kan være mellem hovedsætninger:

• Bonden sår kornet om efteråret. Han høster næste sommer.

• Bonden sår kornet om efteråret, og han høster næste sommer.

• Bonden sår kornet om efteråret, han høster næste sommer, og så sælger han gården.

Læg mærke til, at der er komma før “og” her. Det er jo en opremsning af, hvad bonden gør – men fordi det er en opremsning af hele sætninger, skal der komma mellem alle led – også selv om der er “og” før det sidste led. Så det er forkert, at der aldrig må være komme før “og”!

Kommaet kan også stå mellem en hovedsætning og en ledsætning (også kaldet en bisætning, men navnet “ledsætning” er bedre, fordi den grammatisk set er et led i hovedsætningen):

• Bonden sår kornet om efteråret, så han kan høste næste sommer.

Det kan stå mellem 2 ledsætninger – her nedenfor er der et eksempel med to sideordnede ledsætninger (der står “og” mellem dem) og to ledsætninger, hvor den sidste er led i den første (der står “hvis” mellem dem):

• Bonden sår kornet om efteråret, så han kan høste næste sommer, og så han kan fise den af indtil da.

• Bonden sår kornet om efteråret, så han kan høste næste sommer, hvis spurvene ikke æder det hele i mellemtiden.

I eksemplerne ovenfor kommer hovedsætningen først og ledsætningen / -sætningerne bagefter. Men ledsætningen kan også komme først – eller skudt ind midt i hovedsætningen. I alle tilfælde er grænsen mellem sætningerne markeret med et komma:

• Hvis bonden ikke sår, kommer han ikke til at høste.

• En bonde, som ikke sår, kommer ikke til at høste.

NB: Fælde ved komma mellem hovedsætning og ledsætning (”idiotkomma”)

Når en ledsætning følger efter en hovedsætning, begynder den ofte med et bindeord. Det bindeord hører til ledsætningen, og derfor skal kommaet stå før det:

• Jeg så, at bonden såede.

• Jeg spurgte, om bonden blev færdig med at så i dag.

Men somme tider står der et forholdsord før bindeordet. I de tilfælde bliver forholdsord og bindeord til ét samlet udtryk, og så skal kommaet stå før forholdsordet.

• Det regnede blidt, uden at bonden holdt op med at så.

• Det begyndte at regne, netop som bonden var færdig med at så.

Det er fejl i denne situation, nogle af de alt for gamle sproglærere kalder ”idiotkomma”, fordi de selv synes, at det er jo så let. Bedste tommelfingerregel: Forestil dig, at teksten skal forkortes, så ledsætningen skal slettes. Dér ender hovedsætningen: “Det regnede blidt.” – “Det begyndte at regne.”

Læs mere om det problem i “Komma før ‘at’…

2. Sætningskommaet kan flyttes af hensyn til betydningen

Somme tider kan du have lyst til at flytte sætningskommaet væk fra den “rigtige” plads og bruge det som “betydningskomma”. Det kan ofte lade sig gøre; men flyt det – lad være med bare at sætte et ekstra!

Her er det kommaet efter “ledermøder”, der bliver trukket bort af “f. eks.”:

• Notatet kan blive kopieret og brugt som bilag på ledermøder, hvor der kan være folk fra andre områder til stede.

• Notatet kan blive kopieret og brugt som bilag, f. eks. på ledermøder hvor der kan være folk fra andre områder tilstede.

Sæt selv kommaet i det næste eksempel. Og sæt det, så sætningen bliver ved med at betyde det, den skal!

• Jeg har både en hund og en papegøje som kan tale.

(Her kan du nu også formulere dig ud af problemet – prøv f. eks. at bytte om på dyrenes rækkefølge.)

3. Valgfrit komma foran ledsætninger

Her kommer så det berømte “startkomma-princip” – det ene punkt, hvor det gamle “enhedskomma” eller “nye komma” adskilte sig fra det grammatiske komma:

Det er valgfrit at sætte komma foran ledsætninger. Men ikke efter! Det vil sige,

• at hvis hovedsætningen kommer først og ledsætningen derefter, er det valgfrit at sætte kommaet mellem dem

• at hvis ledsætningen kommer først og hovedsætningen derefter, er det ikke valgfrit – kommaet skal være der

• at hvis ledsætningen er en indskudt sætning, er det valgfrit at sætte komma, hvor den begynder. (Men ikke hvor den slutter!)

• at hvis der kommer to sideordnede ledsætninger efter en hovedsætning, skal der komma mellem dem

• at hvis der kommer en underordnet ledsætning efter en anden ledsætning (det vil sige en ledsætning, der er led i den foregående ledsætning), er det valgfrit at sætte komma mellem dem

Vi tager alle eksemplerne fra pkt. 5 en gang til – denne gang med de valgfrie kommaer i parentes:

• Bonden sår kornet om efteråret, og han høster næste sommer. (H+H)

• Bonden sår kornet om efteråret(,) så han kan høste næste sommer. (H+L)

• Bonden sår kornet om efteråret(,) så han kan høste næste sommer, og så han kan fise den af indtil da. (H+L+L – sideordnede ledsætninger)

• Bonden sår kornet om efteråret(,) så han kan høste næste sommer(,) hvis spurvene ikke æder det hele i mellemtiden. (H+L+L – underordnet ledsætning 2)

• Hvis bonden ikke sår, kommer han ikke til at høste. (L+H)

• En bonde(,) som ikke sår, kommer ikke til at høste. (H+indskudt L)

Læg mærke til de to drilske eksempler med H+L+L. Her er der tvunget komma mellem de to sideordnede ledsætninger, men valgfrit mellem den overordnede og den underordnede ledsætning.

NB: Der er en undtagelse fra denne valgfrihed!

Hvis en indskudt sætning er “parentetisk” – hvis den kan udelades, uden at hovedsætningen bliver noget vås af den grund – skal den have komma både før og efter. Det er faktisk den samme regel som den med parenteskomma om selvstændige sætningsdele, der kan udelades – se ovenfor i pkt. 3.

• En bonde(,) som ikke sår, kommer ikke til at høste. (H+indskudt L)

• *En bonde kommer ikke til at høste.

Der mangler noget – ikke? Her er der altså tale om en “almindelig” ledsætning, og den normale regel om valgfrihed gælder.

Men:

• En bonde, hvadenten han er gammel eller ung, skal så for at kunne høste.

• En bonde (…) skal så for at kunne høste.

Det kan man til gengæld godt skrive. Det vil sige, at den indskudte sætning her er parentetisk – den kan sættes i parentes eller slettes -, og så skal den have komma både før og efter.

Det såkaldte “startkomma”, der altså somme tider er valgfrit og somme tider ikke, er der ment meget om. Jeg har (i anden sammenhæng) heller ikke holdt mig tilbage, se fx her: Startkomma eller ej – er det problemet? Men lige her og nu præsenterer jeg bare muligheden.

Der er mange flere eksempler i Retskrivningsordbogens regler §§49-50. Læs dem og forstå dem!

NB: Kommaet er ganske vist valgfrit efter denne regel; men du er til gengæld nødt til at vælge, om du vil følge den ene eller den anden regel, altså benytte startkomma-princippet eller sætte “klassisk” grammatisk komma. Hvis du gør snart det ene og snart det andet, bliver det noget rod.

Og husk, at hvis du er 100% indebrændt stensikker på, at du aldrig nogensinde vil benytte dig af valgfriheden, så har du slet ikke brug for gloserne “startkomma” og “slutkomma” i dit ordforråd – så er et sætningskomma et sætningskomma, og så er dén ged barberet.

4. Sætningsknuder

På dansk har vi en mulighed for at fremhæve et led i en helsætning ved at rykke det op allerforrest. Det kalder vi en sætningsknude.

• Jeg tror ikke, at du kender ham.

• Ham tror jeg ikke(,) at du kender.

• Jeg mener, at vi skal undgå den slags, når vi starter igen.

• Det er den slags(,) jeg mener(,) at vi skal undgå, når vi starter igen.

• Når vi starter igen(,) er det den slags(,) jeg mener, at vi skal undgå.

Når man gør det, kommer der uorden i sætningsleddene. Noget, der egentlig hører til nede i ledsætningen, bliver rykket op i hovedsætningen, og det gør det umuligt at sætte kommaet mellem de to sætninger “korrekt”; det vil jo komme til at afskære sammenhørende led fra hinanden.

Der er 2 mulige løsninger på problemet:

1. Lad helt være med at sætte komma inde i sætningsknuden.
2. Endnu bedre: Lad helt være med at skrive sætningsknuder! De fungerer bedst i talesprog, hvor man kan understøtte dem med betoningen.

Du kan læse mere om sætningsknuder i “Tips om sproget”.

tilbage til toppen

Mit forslag til en “kommastrategi”

• Bestem dig! Enten skal du benytte dig af valgfriheden, eller også skal du lade være. Hvis du gør snart det ene, snart det andet, vil det se ud, som om du ikke kan sætte komma.

• Brug traditionelt komma, hvis du er usikker! Valgfriheden er og bliver en overbygning – en ekstra regel – oven på den grammatiske tegnsætning; og hvis du føler dig usikker i kommasætning, er der ingen grund til at gøre det mere kompliceret end nødvendigt.

• Skriv enkelt! Hvadenten du sætter komma på den ene eller den anden måde, så skriv enkelt. Undgå lange og snørklede sætningskæder med mange ledsætninger og indskud. De er ikke kun sværere for dig selv at sætte komma i, de er også sværere for dine læsere at tygge sig igennem.

Det sidste er ganske særligt påkrævet, hvis du følger valgfriheden. Eksemplet nedenfor er fra en lille grammatik for opgaveskrivere på Københavns Universitet (Lis Hedelund: Korrekt sprog og rigtige kommaer), og det viser en – efter dét princip – fuldstændig korrekt kommateret sætning:

• Jeg ville ringe hvis jeg vidste hvad det selskab vi rejste med, hed.

Og vel er det korrekt; men det er altså ikke specielt læseligt! (Prøv selv at analysere sætningen. Sæt de “manglende” kommaer og overvej, om sætningen bliver lettere at læse af det. Og tænk over, om sætningen måske meget hellere skulle have været formuleret på en helt anden måde …)

Husk: Retskrivningsordbogen gælder!

Hvis du har Retskrivningsordbogen i 2. eller 3. udgave, så laminér den og brug den som bordskåner, og hent så den nyeste (4. udgave fra 2013 eller senere) som e-bog. Ja tak – stik mig en gratis retskrivningsordbog!

tilbage til toppen

Det helt store kommaproblem – og løsningen

Det store komma-problem er ikke: Hvor skal de være? Det er snarere: Hvor skal de i hvert fald ikke være?

Vi har en tendens til at sætte komma med en peberkværn efter princippet “Hellere et par stykker for meget end ét for lidt”, og forkert satte kommaer kan være ret ødelæggende for læsningen af en tekst.

Dygtige forfattere – hvadenten de er skøn- eller faglitterære – har som regel styr på deres tegnsætning. Men hvis du stadig læser med her, er du nok ikke med i den gruppe. Du er ikke “forfatter”, men formidler af et fagligt stof. Og til dig bliver mit råd:

Hold din sætningsbygning helt enkel! Hvis dit indhold er interessant, er der er intet som helst i vejen med at skrive: Hovedsætning punktum. Hovedsætning ledsætning punktum. Dine læsere vil ikke takke dig for det – de vil ikke engang opdage det – de vil bare læse.

Og det er vel det, du er interesseret i.

Du kan læse mere om et meget alternativt kommasystem, der er lettere at bruge og giver meget færre kommaer, i “Frit komma”. Men du skal være opmærksom på, at det forudsætter en forholdsvis enkel og ukompliceret sætningsbygning. Ingen kancellistil dér!

Boksen

1. 1. Tag et stykke papir og skriv 3 argumenter for, at det er vigtigt at sætte komma nogenlunde rigtigt. Skriv derefter 3 argumenter for, at rigtig kommasætning er fuldstændig ligegyldig.

1. 1. Tænk over de 6 argumenter et øjeblik. Hvilke(t) af dem vejer efter din egen mening tungest?

1. 1. Få en klasse- eller studiekammerat eller en kollega til at gøre det samme. Byt papir og kig på hinandens argumenter. Hvilke(t) af dem vejer tungest?

Læs mere her:

• Hvad er en sætning?

• Alle de andre tegn

• Øvelser i grammatisk komma

Og sprognævnets seneste pressemeddelelse om kommaer (juni 2023) hvor de præciserer muligheden for “startkomma”, men frafalder en egentlig anbefaling (og giver en udmærket begrundelse for begge dele) har vi her:

• Sidste nyt om kommaer fra Dansk Sprognævn, juni 2023

 

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2004-2023