Sæt flere punktummer!

Flere punktummer betyder mindre sætningslængde, og kortere sætninger giver et slankere, mere adræt og bedre dansk. Der er 2 grunde til at sætte flere punktummer – og mindst én til ikke at gå for vidt. For som alt andet kan sætningskorte selvfølgelig overdrives.

Af Per Salling

De gode hyrder i Dansk Sprognævn vil gerne have os til at sætte færre kommaer. Godt nok – den er jeg i princippet med på. Men som nævnt andetsteds (her) stadigvæk under respekt for den sorte skoles krydser og boller og det grammatiske komma. Det er nemt, det er lækkert, og det slanker – som TV-kokken sagde.

Det slanker, ja. For forudsætningen for færre kommaer på den måde er nemlig flere punktummer; og det er én af flere veje til et slankere, mere adræt og bedre dansk.

HVORFOR bliver dit sprog ofte bedre, hvis din sætningslængde kommer lidt ned? Der er 2 grunde. Den rent kommunikationsmæssige og den æstetiske.

Bedre kommunikation

Op mod 15% af den voksne danske befolkning er funktionelle analfabeter. Det betyder, at de har lært at læse, men har glemt det igen. De har f.eks. svært ved at følge med i underteksterne, når de ser en film på TV.

Tekster bliver
målbart sværere
at læse, jo længere
der er mellem
punktummerne.

Og resten af os er dovne! Rigtig mange af os andre læser ikke mere end de første par linier i en artikel eller en annonce, før vi går videre, medmindre tekstforfatteren formår at fange vores opmærksomhed fra første færd.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal betragte dine læsere som analfabeter. Men nogle mennesker har altså sværere ved at læse end andre; og svære tekster tager under alle omstændigheder længere tid at læse, hvadenten man er en god eller dårlig læser. Så du risikerer ikke kun at hægte den dårlige læser af, men også den “dovne”, den ukoncentrerede og den ikke helt vildt interesserede.

Og tekster bliver målbart sværere at læse, jo længere der er mellem punktummerne. (Der er andre grunde, men dem gemmer jeg til en anden gang.) LIX lever – uanset hvor politisk ukorrekt det er for en skribent at indrømme det! Så når du tilrettelægger din tekst efter, hvem der forhåbentlig skal læse den (og det gør du selvfølgelig), så er sætningslængden noget meget vigtigt at holde øje med.

Smukkere sprog

Hvad er ‘godt sprog’ egentlig? Svaret er subjektivt – og som sådan det eneste, der er værd at diskutere. (Alt andet kan som bekendt måles, vejes eller slås op på nettet.)

Men jeg synes, at et godt sprog er et sprog, der

• har en naturlig, varieret rytme i sætningsopbygningen, så den flyder let for læseren – det handler om læsbarhed
• bruger det helt rigtige ord i den rigtige sammenhæng, så ordets betydning, bibetydning(er), rytme og klang bærer teksten fremad – det handler om sammenhæng mellem udtryk og indhold
• har en naturlig, varieret rytme i betoningen, så det lyder godt, når man læser det højt, også selv om det ikke er skrevet til oplæsning – det handler om simpel vellyd, både i det ydre og det indre øre
• bruger billeder, der skubber læseren i den rigtige retning – det handler om – nåja, billeder
• i det hele taget er afvekslende, for eksempel ved at variere sætningslængden og ved at variere mellem nutid og datid på en gennemtænkt måde – det handler om spænding, spændstighed og liv i teksten.

Alt det kan sagtens lade sig gøre, selv om du har langt mellem punktummerne; det er der gode skønlitterære forfattere og journalister, der ved alt om. Men det er svært, og der er ingen fornuftig grund til det for os andre dødelige.

Tommelfingerreglen

Hvis vi ser på sætningen sådan rent kommunikationsmæssigt, er der en brugbar tommelfingerregel for længden:

• 0-2 bisætninger pr. hovedsætning
• højst 15-18 ord pr. punktum i gennemsnit

Og du kan sagtens skrive smukt og varieret alligevel!

Et par eksempler

Her er et par før-og-efter-eksempler fra forsikringsbranchen:

• FØR: Der har fra forbrugerside været rejst kritik af, at udfyldelsen af blanketten i nogle tilfælde sker i uvidenhed om konsekvenserne af, at denne ikke bliver udfyldt tilstrækkeligt omhyggeligt med den følge, at der i forbindelse med forsikringsbegivenhedens indtræden fra forsikringsselskabets side eventuelt kan gøres urigtige oplysninger gældende, jf. lovens paragraf 4-10.
• EFTER: En del kunder har kritiseret, at de ikke er blevet oplyst om konsekvenserne af at udfylde helbredserklæringen upræcist, før de udfyldte den. Har kunden ikke udfyldt erklæringen korrekt, kan det som bekendt medføre, at vi afviser at udbetale erstatning ved ulykke eller død. Det kan vi gøre efter lovens paragraf 4-10.

Der skal andet og mere til et godt sprog end flere punktummer. I det andet eksempel ovenfor er der – ud over de 2 ekstra punktummer – ryddet grundigt op i upersonligheder og overflødigheder. Resultatet er kortere, klarere og mere præcist.

Det næste eksempel er fra skuffen med de skarpe knive. Bemærk effekten af det ekstra punktum: Hovedbudskabet – du har ingen forsikring – bliver fremhævet kraftigt.

• FØR: Hvis vi ikke inden otte dage modtager dokumentation for, at præmien er betalt, er vi desværre nødt til at afmelde bilen hos Centralregisteret for Motorkøretøjer, og du har herefter ingen bilforsikring hos os.
• EFTER: Hvis vi ikke inden otte dage modtager dokumentation for, at præmien er betalt, er vi desværre nødt til at afmelde bilen hos Centralregisteret for Motorkøretøjer. Du har herefter ingen bilforsikring hos os.

Det kan også gå for vidt

“Too much of a good thing – that’s just wonderful!” Jeg kan tage fejl – men jeg tror ikke, det var punktummer Jayne Mansfield hentydede til med sit berømte citat.

• Det er et selskab, vi anbefaler folk at placere deres pensionspenge i. Hvis de vil have stor sikkerhed. Og være sikre på fremtiden. Både nu og om 10 år. Fordi vi ikke tager nogen chancer på andres vegne. (Eksemplet er fra Kirsten Rasks “Skriv sikkert”.)

Her er en lang og snørklet sætning skudt i stykker af en maskingeværsalve af punktummer – uden i øvrigt at blive ændret. Alle punktummer er erstatninger for kommaer, tankestreger, parenteser e.l. og udtryk for ren dovenskab fra tekstforfatterens side.

Stilen er slæbt ind fra marketing-sproget, og der er ikke meget pænt at sige om den. For det første bliver teksten ikke nemmere af at blive skudt ned på den måde – tværtimod; for selve den komplicerede sætningsstruktur er jo ikke ændret. For det andet strider den hårdt mod mange menneskers opfattelse af, ‘hvad man kan’: “Både nu og om 10 år” er jo ikke en sætning – der kan ikke sættes kryds og bolle… Mange læseres opmærksomhed bliver trukket væk fra indholdet, når de sidder og fniser over den slags tekster. På den måde skaber sproget ‘støj på linien’; og det er altså hverken smukt eller hensigtsmæssigt!

Og så et sidespring: “Sætningskorte”…?

Hvad var det for et ord, jeg brugte i manchetten – “sætningskorte”? Det står da ikke i Retskrivningsordbogen… Nej; men jeg gætter på, at du alligevel forstod, hvad jeg mente. Når det drejer sig om lange sætninger, taler vi om sætningslængde – og når det drejer sig om korte sætninger, hedder det ikke ‘sætningskorte’, men også ‘sætningslængde’. Der er bare lidt mindre af den.

Hvad var det for
et ord, jeg brugte
i manchetten –
“sætningskorte”?
Det står da ikke i
Retskrivnings-
ordbogen…

Mit eneste forsvar er, at jeg havde lyst til at skrive ‘sætningskorte’ i stedet for ‘sætningslængde’; og det er dog for galt, for sådan gør man da ikke på dansk – går rundt og opfinder nye ord, bare fordi man har lyst? Joh – det gør vi faktisk.

Og vi bør det faktisk! Her er en opfordring fra en amerikansk leksikograf (det er en der laver ordbøger og leksika), som mener, at vi allesammen skal gå ud opfinde nogle flere ord, for det gør sprogene mere levende: Erin McKean: Go ahead, make up new words! (Al respekt for Dansk Sprognævn, men damen her er altså bare sjovere.)

Så jeg slutter med et citat om noget helt andet end punktummer – bare for at vise, at den danske holdning på dette punkt ikke er noget, vi står alene med. Citatet er fra en enquete (låneord fra dengang for 150 år siden, hvor fransk var den store trussel mod det danske sprog) i Debbie Weils nyhedsbrev WordBiz, 19. marts 2003. (Det var dengang Omatskrive.dk var meget, meget ung!) Temaet var den korrekte stavemåde af ‘web site’/’website’ på engelsk.

“English is a consensual language – which is why we English don’t object to Americans telling us how to spell ;o) – and these variants in newish words will probably not settle down until the next-but-one edition of the Greater Oxford. But think how boring it would be if we had an academy and couldn’t go around inventing words!”

Og sådan er det altså også på dansk. Vi har heller ikke et “akademi” der fortæller os hvad vi må, men et nævn der har det som sin opgave at registrere nye ord i dansk og optage dem i Retskrivningsordbogen, når og hvis de bliver brugt tit nok. Og godt for det!

Se også her:

• LIX – kan tekster måles og vejes?
• Dansk kommasætning
• “Frit komma”
• Godt rapportsprog

.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2003-2013

Visits: 672