Komma før “at”, “fordi”, “når” og “som/der”?

Komma foran ”at”? Komma foran ”fordi”? Komma foran ”som” eller ”der”? Behøver det være så svært? Næh… men det er vel heller ikke svært at cykle, når man først kan. Her er en kort gennemgang af et par af de spørgsmål, Den Gamle Kommaknepper har fået stillet flest gange. – Ikke fordi de er de sværeste, men fordi de er de fleste.

Af Per Salling

Der gælder noget helt særligt for ”at” – det vender vi tilbage til.

Komma mellem hoved- og ledsætning

Det aller-almindeligste sætningskomma er det, der står mellem hoved- og ledsætning. Så med klassisk grammatisk kommasætning vil der som hovedregel stå et komma før det første ord i ledsætningen. Og her skal man holde tungen lige i munden, for der kan stå flere forskellige slags ord.

  • Jeg tror, at der skal være et komma her.
  • Det skal der nemlig, når jeg nu bruger grammatisk tegnsætning.
  • Det gør jeg, fordi jeg er en gammel mand med langt gråt skæg.

Her har vi bindeordene (eller konjunktionerne) at, fordi og når – og mange flere af samme slags.

  • Men der er mange yngre, der også gør det.
  • Og det er ikke til at vide, hvem der gør det rigtigt!

Her er det de henvisende stedord (eller relative pronominer), der og hvem der, der gør arbejdet. Dem er der også mange flere af. (Kig i Retskrivningsordbogens regler, de sidste 160 sider – dér står der en masse om de forskellige ordklasser. Du kan hente den gratis som app her: Gi’ mig en gratis retskrivningsordbog – NU!)

Læg mærke til det sidste eksempel: ”hvem der” – her står kommaet jo ikke lige foran ”der”, men foran sammensætningen ”hvem der”. De hænger sammen som en enhed, og så skal kommaet stå før enheden.

Men hvor er “mellem hoved- og ledsætning” så?

Det er normalt ikke så svært at finde ud af, hvor ledsætningen begynder. Prøv at dele helsætningen op i bidder som en samtale:

  • Det er ikke til at vide.
  • Hvad er ikke til at vide?
  • Ja, altså – hvem der gør det rigtigt!

(Se mere om det i Hvad er en sætning?)

Der er bare dét ved det, at det altså er valgfrit at sætte ”startkomma” her, hvor ledsætningen starter. Så der er ikke nogen vej udenom: Du er nødt til at sætte dig lige akkurat så meget ind i kommasætning, at du kan beslutte dig for, om du vil eller ikke vil bruge startkomma. Og så (prøve at) være konsekvent. se mere i Dansk komma.

Men husk: Kommaet er kun valgfrit, hvis hovedsætningen kommer først og ledsætningen bagefter. Bytter du om på rækkefølgen, så skal der være komma:

  • Det er ikke til at vide, hvem der gør det rigtigt! (valgfrit komma)
  • Hvem der gør det rigtigt, det er ikke til at vide! (obligatorisk komma)

Komma før ”at”

Udfordringen er her, at vi har 2 helt forskellige ord ”at” på dansk. De ligner hinanden på skrift, men de betyder noget forskelligt, og vi udtaler dem også forskelligt.

”Infinitivmarkør”

  • Alt i hans liv handlede om at spise, at drikke, at gå til fodboldkamp om lørdagen og ellers at drive den af.

Det ”at” er en markør for udsagnsordets navneform (eller infinitiv). Det bruges ikke i nogen anden sammenhæng. Og vi udtaler det typisk ”å”. Det handlede om å spise, å drikke osv. Nogle forveksler det endda (helt forkert) med ”og”: *Han gik ned for og handle. (Stjernen betyder, at det her er helt forkert!)

Bindeord

  • Jeg tror, at der skal være komma her.

Her har vi ”at” som bindeord forrest i en ledsætning. Det markerer klart og tydeligt, at nu kommer der en ledsætning (der kommer nemlig ikke et udsagnsord i navneform bagefter!) – og det fejrer vi med meget tit slet ikke at udtale det: Jeg tror, () der skal være komma her. Nogle lader endda (helt forkert) være med at skrive det: *Jeg tror, der skal være komma her. (Igen: Helt forkert!)

Hvordan ser man forskel?

  • Jeg vil ikke være med til at banke ham gul og blå.
  • Jeg vil ikke være med til, at vi banker ham gul og blå.

Sådan.

I det første eksempel er ”at” markør for, at udsagnsordet ”banke” er i navneform. Her er der ikke udsagnsled og grundled efter ”at” – der er ingen sætning efter ”at” – altså der ikke være komma. Forbudt!

I det næste eksempel er ”at” bindeord til ledsætningen ”vi banker ham gul og blå”. Her er der udsagnsled og grundled efter ”at” – der er altså en sætning – der må altså gerne være komma.

Læg mærke til det: Der må gerne være et komma. For efter reglen om ”startkomma” er det jo valgfrit at sætte komma her mellem hovedsætning og ledsætning. Og så tænker du måske:

Halvdelen af gangene er komma før ”at” forbudt. Den anden halvdel af gangene er det valgfrit. Hvis man så bare helt konsekvent lader være med at sætte komma før ”at” og så bruger energien på noget andet? Tjoh. Måske ikke jordens dummeste idé. Men læs lige det næste afsnit:

Skal der så aldrig være komma før ”at”?

Jo. I ét tilfælde.

  • Alt i hans liv handlede om at spise, at drikke, at gå til fodboldkamp om lørdagen og ellers at drive den af.

I opremsninger skal der selvfølgelig være komma dér, hvor der ikke står ”og”. Men ellers…

Boksen

Sætningerne nedenfor er eksempler fra Retskrivningsordbogens kommaafsnit, nærmere bestemt i § 49. Jeg har fjernet alle kommaer – sæt dem ind igen efter det princip (med eller uden startkomma), du helst vil bruge. Tjek i Retskrivningsordbogen, om du har gjort det rigtigt!

Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen og at stævnet kan holdes.

Vi havde hans bemærkninger om at så små kommuner ikke bør drive biblioteker i tankerne da vi indbød ham til at deltage i debatten.

Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med da vi opstillede ham til bestyrelsen.

Her er der vist ikke mange der bryder sig om at bo når først vinteren sætter ind.

Læs også: