“Frit komma” eller “det endnu nyere komma” er et bud på et sæt kommaregler der er (næsten) helt frigjort fra grammatik og sætningsanalyse. Her er alle reglerne! Værsgo å spis. Hvis de en dag skulle blive lov og ret får du pengene tilbage.
Af Per Salling
Hvor skal kommaet stå? Hvor få kommaer kan vi i virkeligheden nøjes med? Hvor svært behøver det at være? – Her er et uautoriseret, men effektivt kommaregelsæt med kun 4½ regler. Og du kan glemme alt om grammatisk analyse – som forudsætning for at sætte kommaer, altså. For som skribent bliver du aldrig fri for at tænke på god sætningskonstruktion. Du bliver aldrig fri for at tænke på at en god sætning skal fortælles os dette: Nogen/noget gør noget! Grundled, udsagnsled, genstandsled (og så på latin:…) Dét er en sætning.
Men nu til kommaerne.
Komma sættes kun i disse situationer:
1. I opremsninger hvor der ikke er bindeord
2. Før “men” – og før “dog” hvis det kan erstattes af “men”
3. I stedet for parenteser
4. Som afgrænsning af ord og vendinger der helt tydeligt er et indskud i sætningen
4½. Hvis det er absolut nødvendigt for forståelsen
1. I opremsninger hvor der ikke er bindeord
Ved opremsning af sideordnede led er der enten komma eller sideordnende bindeord – aldrig begge dele. Vi afskaffer altså definitivt komma før “og”.
Reglen dækker to forskellige, men velkendte situationer: “Opremsninger” med 2 led og opremsninger med 3 eller flere led. Og den gælder for alle opremsninger – både for ord og for sideordnede sætninger. Det har disse virkninger:
1A Opremsninger af 3 eller flere led
På dette punkt gælder det for opremsninger af ord fuldstændig som i dag at der ikke er komma mellem næstsidste og sidste led i opremsningen – dér hvor der står “og” eller “eller”.
For opremsninger af sætninger sker der det, at vi fjerner kommaet foran “og”.
- Du skal købe ost, smør, pølse og brød til frokosten i morgen.
- Du skal læse lektier, du skal støvsuge, du skal spise og du skal vaske op.
1B “Opremsninger” af 2 led
Her er der heller ingen ændring. Der er enten et sideordnende bindeord eller et komma (eller evt. en tankestreg):
- Æbler og pærer.
- Se dog den frugtskål: Æbler, pærer … alt hvad du kan drømme om.
Mellem to sideordnede sætninger – uanset om det er hoved- eller ledsætninger – bliver virkningen at der enten er et sideordnende bindeord eller et komma (eller evt. en tankestreg eller et punktum).
- Han kommer klokken otte og så spiser vi med det samme.
- Problemet er ikke praktisk, det er psykologisk.
- Problemet er ikke praktisk og det er ikke psykologisk. Hvad er det så?
Altså: Her er der en væsentlig ændring i forhold til begge de traditionelle kommaer. “Frit komma” sætter ikke komma mellem helsætninger hvis der står et bindeord! (Men der kan selvfølgelig godt stå et punktum eller et andet “tungt” tegn.)
2. Før “men” – og før “dog” hvis det kan erstattes af “men”
Den regel er præcis som i dag og dermed er den reelt en undtagelse fra regel 1. Det hænger sammen med mens helt specielle betydning som et “bindeord” der ikke forbinder, men adskiller.
- Han er sød, men ikke alt for smart.
- Der skal komma i opremsninger, dog ikke mellem de to sidste led for der står jo et “og”.
3. I stedet for parenteser
Igen en velkendt regel. “Parenteskommaer” kan erstattes af parenteser eller tankestreger.
- Charles, tante Sofies gravhund, fylder 7 år på søndag.
- Der kom kun 2 medlemmer, (nemlig) Polle og Ruth.
I det sidste eksempel er parentesen gledet ned i sætningens fodende. Havde vi sat parenteser om (Polle og Ruth), så havde der også været en slutparentes; men kombinationen komma-punktum er no-go på dansk, så “slutkommaet” falder bort.
4. Som afgrænsning af ord og vendinger der helt tydeligt er et indskud i sætningen
- Pokkers også, jeg glemte at sende ham bogen i sidste uge så nu er han sur igen.
- Det er vi vel enige om, ikke sandt?
- Ja, man kan endda sige at svalerne flyver lavt her i sætningen.
Det gælder også talte replikker som ikke er markeret med anførselstegn.
- “Det var sgu godt gået” udbrød han. MEN
- Det var sgu godt gået, udbrød han.
4½. Hvis det er absolut nødvendigt for forståelsen
Denne regel gælder kun for en halv for det er bedst at undgå at udnytte den. Hvis forståelsen af din tekst afhænger af din evne til at sætte komma er du nemlig ude på tynd is – så afhænger den jo også af læsernes evne til at afkode dine kommaer.
- Tag og køb ti tulipaner, og en dusk persille til sovsen.
- Jeg har både en hund, og en papegøje der kan bande på nynorsk.
I det sidste tilfælde er det nok bedre at skrive sætningen om end at sætte komma:
- Jeg har både en papegøje der kan bande på nynorsk og en hund.
That’s all, folks!
Sæt kommaer efter disse 4½ regler og stop så!
Jamen hvad så med –
– komma mellem helsætninger?
Sideordnede sætninger kan (bl.a.) ses som en opremsning med 2 eller flere led – og sådan én skal der være enten komma eller bindeord i, ikke begge dele.
- Du skal læse lektier, du skal støvsuge, du skal spise og du skal vaske op og så må du gå ud og lege.
Detaljen kan også ses fra en anden vinkel: Hvor skal punktummerne stå? – Og som en del af det emne skal vi – helt uanset kommasystem – tænke igennem at “i visse tilfælde kan punktummet erstattes af et udråbstegn, spørgsmålstegn, kolon, semikolon eller komma – eller det kan helt undværes”.
– overskueligheden i længere sætningskæder?
Hvad vil du med længere sætningskæder?
Undskyld det flabede spørgsmål. Men du er jo ikke en kompetent skønlitterær forfatter, vel? Så ville du ikke læse med her. Du er studerende eller faglitterær forfatter på jagt efter et par fif til et skrive bedre, lettere. Og som sådan én skal du overhovedet ikke begive dig ud i kancellistil, kinesisk-æske-stil (indskudte sætninger inden i indskudte sætninger osv.), godstogsstil (en hovedsætning med et uoverskueligt antal ledsætninger raslende efter sig) eller lignende.
Du skal skrive i en enkel og klar, kortfattet og let læselig stil, som kommer dine læsere i møde, skal du! Læs mere om det i “Godt rapportsprog og teknisk sprog“.
Brug af semikolon
En lille detalje for fejnsmækkere: Med “frit komma” giver det ingen mening at definere et semikolon som et “tungt komma”. Det må været et “let punktum” fordi det kun kan komme i anvendelse som alternativ til punktum. Læs mere om semikolon i artiklen Punktum, semikolon, kolon…
Læs mere her:
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2023
Visits: 619