Dansk komma. Sådan er det!

Her er de 8 regler, du ikke kan undvære

“Kommakrigen” er fortid. Enhedskomma-systemet (ogs√• kaldet “nyt komma”) og grammatisk komma er sl√•et sammen til √©t system – “dansk komma” -, og der er ingen undskyldning for ikke at l√¶re det. Du er selvf√łlgelig n√łdt til at acceptere, at al dansk kommas√¶tning er en eller anden slags grammatisk kommas√¶tning; men s√• er det alts√• heller ikke v√¶rre, og det bliver ikke endnu lettere i morgen. Men her er 8 regler, du ikke kan undv√¶re.

Af Per Salling

Kommareglerne bag i Retskrivningsordbogen g√¶lder stadig (det kommer jeg tilbage til til sidst) og de ser m√•ske lidt overv√¶ldende ud: 27 sider i den trykte udgave med mange eksempler. Men d√©r, i den officielle udgave, er det ogs√• n√łdvendigt at have det hele med, inklusive alle spidsfindighederne og undtagelserne.

Rolig, nu. Mindre kan g√łre det. Meget mindre. S√• her nedenfor har jeg spiddet de 8 regler for kommas√¶tning p√• dansk, du kan n√łjes med at kende. Men l√¶s lige indledningen f√łrst.

Grundvilkåret for at sætte komma på dansk

Al korrekt dansk kommas√¶tning er grammatisk. Absolut eneste forskel mellem ‚ÄĚgrammatisk komma‚ÄĚ og ‚ÄĚnyt komma‚ÄĚ (som man ikke kalder det mere) er, at man i ‚ÄĚnyt komma‚ÄĚ i mange (men ikke alle) tilf√¶lde kan lade v√¶re med at s√¶tte komma d√©r, hvor en leds√¶tning begynder. Det kalder man ‚ÄĚat bruge startkomma‚ÄĚ, og det er egentlig noget f… vr√łvl; for man lader jo netop v√¶re med at s√¶tte kommaet.

Det vil sige: Der er ingen vej uden om kryds og bolle. Lev med det!

Den helt korte udgave af historien om s√¶tningen – grundled og udsagnsled eller kryds og bolle – finder du her: Hvad er en s√¶tning? Den b√łr du nok lige kigge igennem, f√łr du l√¶ser videre. Det vil v√¶re genkendelsens gl√¶de fra den glade skoletid, der er intet nyt.

N√•r du s√• har f√•et seri√łst fat om klunkerne p√• kryds og bolle ‚Äď det tager max 20 minutter – s√• kan du faktisk n√łjes med de nedenst√•ende 8 ‚ÄĚgreatest hits‚ÄĚ i regels√¶ttet.

Vil du hellere have den komplette version?

Den fulde og officielle version med masser af gode eksempler finder du p√• de 27 sider i Retskrivningsordbogens ¬ß 45-51 ‚Äď ikke spor sv√¶rt takket v√¶re eksemplerne, men m√•ske lidt kedeligt (hvis du da ikke undervejs finder ud af, at det egentlig er ret sjovt).

Retskrivningsordbogen kan du f√• som e-bog gratis her: Klik p√• linket til RO+, og 1-2 sekunder senere ligger den nyeste udgave p√• din pc i sin fulde udstr√¶kning, 891 sider ordbog og 160 sider regler med masser af eksempler om alt, hvad der har med bogstaver, ord og tegn at g√łre. (Faktisk er den ikke gratis – men du har allerede betalt den over skatten.)


8 basisregler for at sætte godt nok komma

√Čt system, der best√•r af 2 slags komma

F√łrst skal du lige v√¶re med p√•, at kommas√¶tning p√• dansk best√•r af (og har altid best√•et af!) 2 helt forskellige slags kommaer:

  • Betydningskomma – i opremsninger (‘og-komma’), omkring indskud (‘parentes-komma’) og f√łr “men”
  • S√¶tningskomma eller ‘kryds-og-bolle-komma’

De to slags komma supplerer hinanden; så for at kunne sætte komma korrekt skal du kende reglerne for dem begge. Og der er 4 regler for hver, altså 8 i alt.

  • Betydningskomma
    1. Ved opremsninger
    2. F√łr “men”
    3. Ved indskud, udråb o.l. (parenteskomma)
    4. For at g√łr betydningen mere klar
  • S√¶tningskomma
    1. Mellem sætninger
    2. Kan flyttes for at g√łre betydningen mere klar
    3. Valgfrit foran ledsætninger
    4. Problem ved sætningsknuder

Betydningskomma

F√łrst betydningskommaet: Det er det nemmeste komma at s√¶tte, og her er der slet ingen tvivl: Alt er ved det gamle.

Betydningskomma skal sættes i disse 4 tilfælde:

1 Ved opremsninger:

  • B√•de hund, kat og kanariefugl.
  • Hverken f√•r, h√łns eller geder.

Husk, at der ikke skal komma mellem opremsningens to sidste led; her erstattes det af “og” eller “eller”.

(Et lille sidespring til engelsk: Lige pr√¶cis her raser der en kommakrig mellem tilh√¶ngere og modstandere af “the Oxford comma”, som er et komma f√łr opremsningens sidste led, alts√• komma f√łr “og”. Specielt amerikanere insisterer p√• det. Men p√• dansk er komma f√łr “og” alts√• ikke tilladt, medmindre der kommer en hel s√¶tning efter det. Se punkt 5 nedenfor!)

2 F√łr “men”:

  • Han er ikke rig, men fattig.

Nogle har l√¶rt, at man skal bruge semikolon, hvis der kommer en hel s√¶tning efter men: Han er ikke rig; men fattig er han heller ikke. S√•dan er det ikke mere. Der er ingen steder, hvor man skal bruge semikolon; men der er mange steder, hvor man med fordel kan g√łre det. L√¶s mere om Alle de andre tegn.

3 Ved indskud, udr√•b og andre selvst√¶ndige s√¶tningsdele, der kan udelades (‘parenteskomma’):

  • H√łr nu her, J√łrgen!
  • √ėv, hvor er du sur!
  • Omatskrive.dk, den gode sproghjemmeside, er lige blevet opdateret.

Hvis der er sætningskommaer i nærheden, kan det forvirre billedet at bruge parenteskommaer. Derfor er det somme tider bedre at bruge parenteser eller tankestreger:

  • Vi skulle have spist middag, men de kom, som s√¶dvanlig, halvanden time for sent, og s√• blev der ikke noget af det.
  • Vi skulle have spist middag, men de kom – som s√¶dvanlig – halvanden time for sent, og s√• blev der ikke noget af det.

NB: En meget almindelig type indskud er navnetill√¶g, ogs√• kaldet “apposition”.

  • Finansministeren, Jens Jensen, fremlagde lovforslaget p√• regeringens vegne.
  • En minister, Jens Jensen, fremlagde lovforslaget p√• regeringens vegne.

Hvad var det nu, finansministeren hed? Eller: Hvilken minister? Her kan du fjerne det, der st√•r mellem kommaerne, uden at s√¶tningen tager skade. Det st√•r der kun som en pr√¶cisering af det, der st√•r umiddelbart f√łr. Her kunne du ogs√• bruge parenteser.

Men i den n√¶ste s√¶tning g√•r det ikke – her kan du ikke udelade “Jens Jensen”, uden at s√¶tningen kommer til at virke forkert, s√• derfor skal der ikke s√¶ttes kommaer om navnet :

  • Finansminister Jens Jensen fremlagde lovforslaget p√• regeringens vegne.
  • L√¶rer Larsen gik p√• pension for to √•r siden.

Forskellen er, at “Finansminister” og “l√¶rer” st√•r b√•de i ubestemt form og uden artikel, og s√• kan ordet ikke st√• alene som grundled. I dette tilf√¶lde er det hele forbindelsen “l√¶rer Larsen”, der er grundled. Man siger somme tider, at “man m√• ikke s√¶tte komma mellem manden og hans titel”.

Reglen om apposition er ikke helt ligetil, og den kan godt give anledning til fejl; så læs den lige én gang til. Se evt. i Retskrivningsordbogens regler § 47,2 Рdér er der mange gode eksempler.

4 For at g√łre det mere klart, hvad s√¶tningen betyder:

  • Jeg opdagede det, ganske vist alt for sent.

Slet kommaet Рog sætningen ændrer betydning!

Eller:

  • Han spadserede, en time f√łr g√¶sterne kom.
  • Han spadserede en time, f√łr g√¶sterne kom.
  • De besluttede straks at h√¶ve prisen.
  • De besluttede, straks at h√¶ve prisen.

Besluttede de straks at hæve prisen? Eller besluttede de at hæve den straks? (Her ville det nu nok være endnu bedre at skrive sætningen om.)

tilbage til toppen

Sætningskomma

Sætningskomma sætter man efter disse 4 regler:

5 Mellem sætninger

(Og hvad er så en sætning? РSe her om sætninger.)

Det kan være mellem hovedsætninger:

  • Bonden s√•r kornet om efter√•ret. Han h√łster n√¶ste sommer.
  • Bonden s√•r kornet om efter√•ret, og han h√łster n√¶ste sommer.
  • Bonden s√•r kornet om efter√•ret, han h√łster n√¶ste sommer, og s√• s√¶lger han g√•rden.

L√¶g m√¶rke til, at der er komma f√łr “og” her. Det er jo en opremsning af, hvad bonden g√łr – men fordi det er en opremsning af hele s√¶tninger, skal der komma mellem alle led – ogs√• selv om der er “og” f√łr det sidste led. S√• det er forkert, at der aldrig m√• v√¶re komme f√łr “og”!

Kommaet kan ogs√• st√• mellem en hoveds√¶tning og en leds√¶tning (ogs√• kaldet en bis√¶tning, men navnet “leds√¶tning” er bedre, fordi den grammatisk set er et led i hoveds√¶tningen):

  • Bonden s√•r kornet om efter√•ret, s√• han kan h√łste n√¶ste sommer.

Det kan stå mellem 2 ledsætninger:

  • Bonden s√•r kornet om efter√•ret, s√• han kan h√łste n√¶ste sommer, hvis spurvene ikke √¶der det hele i mellemtiden.

I eksemplerne ovenfor kommer hoveds√¶tningen f√łrst og leds√¶tningen bagefter. Men leds√¶tningen kan ogs√• komme f√łrst – eller skudt ind midt i hoveds√¶tningen. I alle tilf√¶lde er gr√¶nsen mellem s√¶tningerne markeret med et komma:

  • Hvis bonden ikke s√•r, kommer han ikke til at h√łste.
  • En bonde, som ikke s√•r, kommer ikke til at h√łste.

NB: F√¶lde ved komma mellem hoveds√¶tning og leds√¶tning (‚ÄĚidiotkomma‚ÄĚ)

N√•r en leds√¶tning f√łlger efter en hoveds√¶tning, begynder den ofte med et bindeord. Det bindeord h√łrer til leds√¶tningen, og derfor skal kommaet st√• f√łr det:

  • Jeg s√•, at bonden s√•ede.
  • Jeg spurgte, om bonden blev f√¶rdig med at s√• i dag.

Men somme tider st√•r der et forholdsord f√łr bindeordet. I de tilf√¶lde bliver forholdsord og bindeord til √©t samlet udtryk, og s√• skal kommaet st√• f√łr forholdsordet.

  • Det regnede blidt, uden at bonden holdt op med at s√•.
  • Det begyndte at regne, netop som bonden var f√¶rdig med at s√•.

Det er fejl i denne situation, alt for gamle sprogl√¶rere kalder ‚ÄĚidiotkomma‚ÄĚ, fordi de selv synes, at det er jo s√• let. Men forestil dig, at teksten skal forkortes, s√• leds√¶tningen skal slettes. D√©r ender hoveds√¶tningen: “Det begyndte at regne.”

L√¶s mere om det problem i “Komma f√łr ‘at’…

6 Sætningskommaet kan flyttes af hensyn til betydningen

Somme tider kan du have lyst til at flytte s√¶tningskommaet v√¶k fra den “rigtige” plads og bruge det som “betydningskomma”. Det kan ofte lade sig g√łre; men flyt det – lad v√¶re med bare at s√¶tte et ekstra!

Her er det kommaet efter “lederm√łder”, der bliver trukket bort af “f. eks.”:

  • Notatet kan blive kopieret og brugt som bilag p√• lederm√łder, hvor der kan v√¶re folk fra andre omr√•der til stede.
  • Notatet kan blive kopieret og brugt som bilag, f. eks. p√• lederm√łder hvor der kan v√¶re folk fra andre omr√•der tilstede.

Sæt selv kommaet i det næste eksempel. Og sæt det, så sætningen bliver ved med at betyde det, den skal!

  • Jeg har b√•de en hund og en papeg√łje som kan tale.

(Her kan du nu ogs√• formulere dig ud af problemet – pr√łv f. eks. at bytte om p√• dyrenes r√¶kkef√łlge.)

7 Valgfrit komma foran ledsætninger

Her kommer s√• det ber√łmte “startkomma” – det ene punkt, hvor “enhedskommaet” adskilte sig fra det grammatiske komma:

Det er valgfrit at sætte komma foran ledsætninger. Men ikke efter! Det vil sige,

  • at hvis hoveds√¶tningen kommer f√łrst og leds√¶tningen derefter, er det valgfrit at s√¶tte kommaet mellem dem
  • at hvis leds√¶tningen kommer f√łrst og hoveds√¶tningen derefter, er det ikke valgfrit – kommaet skal v√¶re der
  • at hvis leds√¶tningen er en indskudt s√¶tning, er det valgfrit at s√¶tte komma, hvor den begynder. (Men ikke hvor den slutter!)

Vi tager alle eksemplerne fra pkt. 5 en gang til – denne gang med de valgfrie kommaer i parentes:

  • Bonden s√•r kornet om efter√•ret, og han h√łster n√¶ste sommer. (H+H)
  • Bonden s√•r kornet om efter√•ret(,) s√• han kan h√łste n√¶ste sommer. (H+L)
  • Bonden s√•r kornet om efter√•ret(,) s√• han kan h√łste n√¶ste sommer(,) hvis spurvene ikke √¶der det hele i mellemtiden. (H+L+L)
  • Hvis bonden ikke s√•r, kommer han ikke til at h√łste. (L+H)
  • En bonde(,) som ikke s√•r, kommer ikke til at h√łste. (H+indskudt L)

L√¶g m√¶rke til det drilske eksempel med H+L+L. Her er der valgfrit komma mellem de to leds√¶tninger, selv om det betyder, at det st√•r f√łr den sidste leds√¶tning – for det st√•r jo ogs√• efter den f√łrste…

NB: Der er en undtagelse fra denne valgfrihed!

Hvis en indskudt s√¶tning er “parentetisk” – hvis den kan udelades, uden at hoveds√¶tningen bliver noget v√•s af den grund – skal den have komma b√•de f√łr og efter. Det er faktisk den samme regel som den med parenteskomma om selvst√¶ndige s√¶tningsdele, der kan udelades – se ovenfor i pkt. 3.

  • En bonde(,) som ikke s√•r, kommer ikke til at h√łste. (H+indskudt L)
  • En bonde kommer ikke til at h√łste.

Der mangler noget – ikke? Her er der alts√• tale om en “almindelig” leds√¶tning, og den normale regel om valgfrihed g√¶lder.

Men:

  • En bonde, hvadenten han er gammel eller ung, skal s√• for at kunne h√łste.
  • En bonde skal s√• for at kunne h√łste.

Det kan man til geng√¶ld godt skrive. Det vil sige, at den indskudte s√¶tning her er parentetisk – den kan s√¶ttes i parentes eller slettes -, og s√• skal den have komma b√•de f√łr og efter.

Det s√•kaldte “startkomma”, der alts√• somme tider er valgfrit og somme tider ikke, er der ment meget om. Jeg har (i anden sammenh√¶ng) heller ikke holdt mig tilbage, se fx her: Startkomma eller ej – er det problemet? Men lige her og nu pr√¶senterer jeg bare muligheden.

NB: Kommaet er ganske vist valgfrit efter denne regel; men du er til geng√¶ld n√łdt til at v√¶lge, om du vil f√łlge den ene eller den anden regel, alts√• bruge startkomma eller “klassisk” grammatisk komma. Hvis du g√łr snart det ene og snart det andet, bliver det noget rod.

8 Sætningsknuder

På dansk har vi en mulighed for at fremhæve et led i en helsætning ved at rykke det op allerforrest. Det kalder vi en sætningsknude.

  • Jeg tror ikke, at du kender ham.
  • Ham tror jeg ikke(,) at du kender.
  • Jeg mener, at vi skal undg√• den slags, n√•r vi starter igen.
  • Det er den slags(,) jeg mener(,) at vi skal undg√•, n√•r vi starter igen.

N√•r man g√łr det, kommer der uorden i s√¶tningsleddene. Noget, der egentlig h√łrer til nede i leds√¶tningen, bliver rykket op i hoveds√¶tningen, og det g√łr det umuligt at s√¶tte kommaet mellem de to s√¶tninger “korrekt”; det vil jo komme til at afsk√¶re sammenh√łrende led fra hinanden.

Der er 2 mulige l√łsninger p√• problemet:

  • Lad v√¶re med at s√¶tte komma inde i s√¶tningsknuden.
  • Endnu bedre: Lad helt v√¶re med at skrive s√¶tningsknuder! De fungerer bedst i talesprog, hvor man kan underst√łtte dem med betoningen.

Du kan l√¶se mere om s√¶tningsknuder i “Tips om sproget”.

tilbage til toppen

Mit forslag til en “kommastrategi”

  1. Bestem dig! Enten skal du benytte dig af valgfriheden, eller ogs√• skal du lade v√¶re. Hvis du g√łr snart det ene, snart det andet, vil det se ud, som om du ikke kan s√¶tte komma.
  2. Brug traditionelt komma, hvis du er usikker! Valgfriheden er og bliver en overbygning – en ekstra regel – oven p√• den grammatiske tegns√¶tning; og hvis du f√łler dig usikker i kommas√¶tning, er der ingen grund til at g√łre det mere kompliceret end n√łdvendigt.
  3. Skriv enkelt! Hvadenten du s√¶tter komma p√• den ene eller den anden m√•de, s√• skriv enkelt. Undg√• lange og sn√łrklede s√¶tningsk√¶der med mange leds√¶tninger og indskud. De er ikke kun sv√¶rere for dig selv at s√¶tte komma i, de er ogs√• sv√¶rere for dine l√¶sere at tygge sig igennem.

Det sidste er ganske s√¶rligt p√•kr√¶vet, hvis du f√łlger valgfriheden. Eksemplet nedenfor er fra en lille grammatik for opgaveskrivere p√• K√łbenhavns Universitet (Lis Hedelund: Korrekt sprog og rigtige kommaer), og det viser en – efter d√©t princip – fuldst√¶ndig korrekt kommateret s√¶tning:

  • Jeg ville ringe hvis jeg vidste hvad det selskab vi rejste med, hed.

Og vel er det korrekt; men det er alts√• ikke specielt l√¶seligt! (Pr√łv selv at analysere s√¶tningen. S√¶t de “manglende” kommaer og overvej, om s√¶tningen bliver lettere at l√¶se af det. Og t√¶nk over, om s√¶tningen m√•ske meget hellere skulle have v√¶ret formuleret p√• en helt anden m√•de …)

Husk: Retskrivningsordbogen gælder!

Hvis du har Retskrivningsordbogen i 2. eller 3. udgave, så laminér den og brug den som bordskåner, og hent så den nyeste (4. udgave fra 2013 eller senere) som e-bog.

tilbage til toppen

Det helt store kommaproblem – og l√łsningen

Det store komma-problem er ikke: Hvor skal de være? Det er snarere: Hvor skal de i hvert fald ikke være?

Vi har en tendens til at s√¶tte komma med en peberkv√¶rn efter princippet “Heller et par stykker for meget end √©t for lidt”, og forkert satte kommaer kan v√¶re ret √łdel√¶ggende for l√¶sningen af en tekst.

Dygtige forfattere – hvadenten de er sk√łn- eller faglitter√¶re – har som regel styr p√• deres tegns√¶tning. Men hvis du stadig l√¶ser med her, er du nok ikke med i den gruppe. Du er ikke “forfatter”, men formidler af et fagligt stof. Og til dig bliver mit r√•d:

Hold din sætningsbygning helt enkel! Hvis dit indhold er interessant, er der er intet som helst i vejen med at skrive: Hovedsætning punktum. Hovedsætning ledsætning punktum. Dine læsere vil ikke takke dig for det Рde vil ikke engang opdage det Рde vil bare læse.

Og det er vel det, du er interesseret i.

Du kan l√¶se mere om et meget alternativt kommasystem, der er lettere at bruge og giver meget f√¶rre kommaer, i “Frit komma”. Men du skal v√¶re opm√¶rksom p√•, at det foruds√¶tter en forholdsvis enkel og ukompliceret s√¶tningsbygning. Ingen kancellistil d√©r!

Boksen

  1. Tag et stykke papir og skriv 3 argumenter for, at det er vigtigt at sætte komma nogenlunde rigtigt. Skriv derefter 3 argumenter for, at rigtig kommasætning er fuldstændig ligegyldig.
  2. T√¶nk over de 6 argumenter et √łjeblik. Hvilke(t) af dem vejer efter din egen mening tungest?
  3. F√• en klasse- eller studiekammerat eller en kollega til at g√łre det samme. Byt papir og kig p√• hinandens argumenter. Hvilke(t) af dem vejer tungest?

Læs også:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2004-2021