Der er flere gamle tommelfingerregler om at sætte komma, end der er bramgæs på Lars Tyndskids mark i efterårstrækket. Og bramgæssene er klogere. For selv om reglerne måske havde en vis forbindelse med virkeligheden engang, så har de sandsynligvis ingen relevans efter de sidste par årtiers revision af retskrivnings- og tegnsætningsreglerne. Så drop dem! Det er simpelthen hurtigere og lettere at lære de vigtigste af de rigtige regler end at gå og huske på al den oldtidskundskab.
1. Når ’som’ og ’der’ kan byttes om, skal der være komma.
Forkert! Reglen sigter efter at finde det sted, hvor en ledsætning begynder. Og det kan den ikke med sikkerhed – og i øvrigt er det efter ”startkomma-reglen” frivilligt at sætte komma dér.
- Han kendte rotten, som havde bidt viceværten.
Valgfrit!
- Det blev ikke AGF, der vandt pokalen denne gang.
Valgfrit!
- Jeg har aldrig fundet ud af, hvem der havde sluppet den rotte løs.
Valgfrit! – Og her vil halvdelen af befolkningen måske sige, at man må ikke skrive “hvem som havde…”, men det er den anden halvdel ikke enig i.
- AGF kan ikke finde ud af, om der er en ond skæbne, der forfølger dem.
Valgfrit! Her går “om som er…” selvfølgelig ikke; men det er stadig dér hvor ledsætningen begynder, altså valgfrit.
- Han spurgte, hvilken af de gamle tommelfingerregler der var den dummeste.
Valgfrit! Og i øvrigt kan kommaet under ingen omstændigheder komme hen til “der”, da “hvilken” indleder ledsætningen. (Se samme eksempel under pkt. 4.)
2. Når der er både grundled og udsagnsled i to sætninger, skal du sætte komma mellem sætningerne.
Forkert! Hvis det er hovedsætning + ledsætning eller ledsætning + ledsætning, er det frivilligt.
- Han kendte ikke hunden, og den gad ikke lege med ham.
To hovedsætninger, altså obligatorisk komma.
- Hun vil gerne vide, hvor han køber sine sko.
(Hovedsætning og ledsætning – valgfrit startkomma, like it or not.)
- Bjarne har været 3 måneder i Afghanistan og er nu hjemme på orlov.
En sætning med ét grundled og to udsagnsled – intet komma.
- Der var så dejligt ude på landet; kornet stod gult, havren grøn…
“Kornet stod gult, havren grøn” er hovedsætninger, hvor udsagnsleddet er underforstået i den sidste. Altså komma, selv om der mangler et udsagnsled. – Se mere om manglende udsagnsled og grundled i Hvad er en sætning?
3 Hvis der IKKE kommer et udsagnsord efter “at”, skal der OFTE være komma, men IKKE ALTID
Vås! Regler der siger, at noget ”ofte” skal være sådan-og-sådan, forvirrer mere end de hjælper. Reglerne for komma i omegnen af “at” er meget enkle – se fx her: “Komma før ‘at’….”
4 Altid komma før et “Hv-ord”
Forkert! Selvom vi ser bort fra hvalen Valborg, så er der alt for meget galt her.
For det første er der den nye regel om valgfrit startkomma før ledsætninger; og det er lige præcis dér, de spørgende stedord som hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor osv. bliver brugt mest:
- Han spurgte, hvilken af de gamle tommelfingerregler der var den dummeste.
Valgfrit! “hvilken” indleder ledsætningen. – Og tanken om at sætte komma før “der” i den sætning kunne forhåbentlig overhovedet ikke strejfe dig, vel? Heller ikke selv om din gamle dansklærer ville fortælle dig, at det ville være langt ude på landet at skrive “- som er den dummeste“?
For det andet kommer spørgeordene ofte parvis, og det er i sig selv nok til at forvirre. Men kommaet skal altså (hvis man overhovedet vil sætte det) stå foran det første:
- Hun spurgte, hvordan og hvorledes hun kunne blive bedre til at sætte komma.
Valgfrit! Til gengæld er det altså ikke valgfrit at sætte kommaet før det første af de to spørgeord “hvordan og hvorledes”, hvis man absolut vil sætte det. Det skal man, for de hører sammen!
Ad det sidste eksempel: Pigen, der spørger her, er selvfølgelig smartere end drengen i det foregående eksempel. Hun efterspørger virkelig visdom i stedet for tossede tommelfingeregler, og de fås i Retskrivningsordbogen (klik her, så får du den som gratis app) eller i artiklen “Dansk komma” her på siden. Se linket nedenfor.
Læs mere her:
Visits: 58