Punktopstillinger – hvorfor og hvordan?

Punktopstillinger kan gÞre en tekst lettere at overskue ved at vise og strukturere sideordnede elementer. Men de skal vÊre udfÞrt ordentligt. Ellers kan de forvirre og irritere lÊseren sÄ meget, at de skader mere, end de gavner.

Af Per Salling

FÞr der var punktopstillinger (eller pÄ nydansk: bullet lists), var der almindelig tekst; og vi skrev bare det, vi ville fortÊlle:

“Husk at oplyse kontonummeret pĂ„ den bankkonto, vi skal indsĂŠtte pengene pĂ„. Er bankkonto ikke oplyst, sender vi pengene pĂ„ en check og fratrĂŠkker et gebyr. Vi kan ogsĂ„ betale direkte til behandleren. SĂ„ skal behandleren dog oplyse sit SE/cvr-nummer.”

Men det er efterhÄnden gÄet op for os, at det altid er afsenderens ansvar, at modtageren forstÄr budskabet. SÄ vi er begyndt at gÞre os mere umage:

“Du kan vĂŠlge mellem at fĂ„ pengene udbetalt
> direkte til behandleren – sĂ„ skal vi bare have hans eller hendes SE/cvr-nummer
> direkte til din egen bankkonto – i sĂ„ fald skal vi bruge dit registrerings- og kontonummer
> pĂ„ en check – det kommer til at koste dig et check-gebyr pĂ„ 50 kr.”


Hvorfor punktopstillinger?

Punktopstillinger har 2 funktioner:

  • De skaber overskuelighed ved at strukturere sideordnede elementer.
  • De fremhĂŠver vigtige elementer – ligesom under-overskrifter tiltrĂŠkker de sig nemlig opmĂŠrksomhed pĂ„ bekostning af den omgivende tekst.

Derfor er punktopstillinger nyttige i mange situationer, fx
> hvis du opremser opgaver, modtageren af brevet skal lĂžse (husk at bruge tal eller bogstaver i stedet for “bullets”, hvis opgaverne skal lĂžses i en bestemt rĂŠkkefĂžlge),
> hvis du nĂŠvner en rĂŠkke bilag eller papirer, modtageren skal sende,
> hvis du nĂŠvner fordele ved et produkt, du omtaler – og sĂ„ videre.

3 typer – bland dem ikke!

Sprogligt er der 3 hovedtyper af punktopstillinger:

  1. Fortsatte sĂŠtninger som punktopstillingen i afsnittet ovenfor: Alle punkter er fortsĂŠttelser efter “fx”, og derfor er de formuleret som ledsĂŠtninger indledt med “hvis”.
  2. SelvstĂŠndige sĂŠtninger – det bedste valg til lidt lĂŠngere punkter. De kan vĂŠre hele sĂŠtninger med udsagnsled og grundled, eller de kan vĂŠre ufuldstĂŠndige sĂŠtninger som de fĂžrste sĂŠtninger i denne punktopstillings punkter.
  3. Enkelte ord eller udtryk som fx en indkĂžbsseddel til Brugsen eller weekendens opgaveseddel:
    • slĂ„ grĂŠs
    • pudse vinduer
    • besĂžge tante Clara
Punktopstilling-ill3

Lad vĂŠre med at blande de 3 typer! Det ser uprofessionelt ud og irriterer mange af dine modtagere, hvis dine punkter ikke er parallelle – det vil sige opbygget pĂ„ samme mĂ„de.

I punktopstillingen her i billedet er der blandet hele 3 forskellige strukturer: Enkelte ord eller udtryk (de 2 fĂžrste og 2 sidste), en ufuldstĂŠndig sĂŠtning (pkt. 3) og en hel sĂŠtning, oven i kĂžbet temmelig lang (pkt. 4).

(LÊs ogsÄ artiklen Punkterne i en punktopstilling skal vÊre parallelle!)

“Bullets”, tal eller bogstaver?

Der er ingen helt faste regler. Men der er en tommelfingerregel, som er meget fornuftig, og som jeg ubetinget anbefaler:

  • Brug altid tal eller bogstaver, hvis punkternes rĂŠkkefĂžlge er vigtig, eller hvis du har brug for at kunne henvise til punkterne. De kan fx gĂŠlde en mĂždedagsorden, et referat eller en instruktion.
  • Brug aldrig tal eller bogstaver i andre situationer. LĂŠseren mĂ„ ikke tro, at rĂŠkkefĂžlgen er vigtig, hvis den ikke er det.

Blank linje fĂžr fĂžrste punkt i opstillingen?

Normalt, ja. Men hvis det er en opstilling med halve (fortsatte) sĂŠtninger, plejer jeg at trĂŠkke punktopstillingen helt op under “optaktssĂŠtningen”
> simpelthen for at understrege sammenhĂŠngen. SĂ„dan.

Det kan se rodet ud, hvis de to typer punktopstillinger dukker op i samme dokument, som det fx sker i denne artikel. Jeg har gjort det alligevel for at demonstrere mulighederne; sÄ mÄ du selv vÊlge, hvad du vil gÞre.

TegnsĂŠtning og stort begyndelsesbogstav i punktopstillinger

Sammenlign med de 3 typer ovenfor.

  1. Halve (fortsatte) sĂŠtninger skal begynde med lille bogstav, og der er normalt fĂžrst punktum efter sidste punkt.
  2. Hele sĂŠtninger skal selvfĂžlgelig begynde med stort bogstav og slutte med punktum.
  3. LÞse ord kan skrives med smÄt eller stort (ens i hele listen!), men uden punktum.

Der er ingen grund til at sĂŠtte komma efter hvert punkt og at skrive “og” mellem de to sidste.

Ved punktopstillinger i PowerPoint

NĂ„r man skriver prĂŠsentationer i PowerPoint og lignende programmer, er der en vis tradition for aldrig at bruge punktum. Hvad du end gĂžr: VĂŠr konsekvent!

Desuden er PowerPoint forudindstillet til altid at begynde et punkt med stort begyndelsesbogstav. Den funktion bÞr du slÄ fra, hvis du som her benytter halve (fortsatte) sÊtninger.

Det store bogstav kan forvirre lĂŠserne, fordi det jo egentlig signalerer “ny sĂŠtning”.

Boksen

  1. Skriv punktopstillingen om tÞrretumbleren om, sÄ den fungerer. Skriv 2-3 versioner, sammenlign dem og vÊlg den bedste.
  2. FÄ en kollega eller studiekammerat til at kigge pÄ dine forslag og vÊlge det bedste. Er du enig i valget?.
  3. LÊs lederen i en af dagens aviser (du kan finde dem alle pÄ avisernes hjemmesider) og find mindst én uudnyttet mulighed for en punktopstilling. Skriv den. Overvej, hvad det ville have gjort for lederens budskab med en punktopstilling dér.

Se ogsÄ:

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2010-2013

Hits: 477