Du kan skrive sĂŠtninger, der er passive, og sĂŠtninger, der er aktive. Det handler om den grammatiske form. – Og sĂ„ kan du skrive et “aktivt” sprog, der stĂ„r fuldstĂŠndig stille, og et reelt aktivt, godt sprog, der skubber lĂŠseren i netop den retning, du gerne vil. Den sidste forskel ligger ikke i grammatikken, men i ordvalget.
Denne artikel rummer tabeller, der kan vÊre svÊre at aflÊse pÄ en smartphone.
Af Per Salling
En moderetning inden for den moderne sprogvidenskab er den systemisk funktionelle lingvistik. Hovedprincippet i den er at analysere sprogets elementer efter deres funktion i den praktiske sprogbrug (bl.a. betydning) og ikke bare deres formelle tilhÞrsforhold (fx ordklasser). Det er bÄde langt og langhÄret; men pÄ (mindst) 2 punkter kan vi alle bruge det til at skrive bedre: Udsagnsled og grundled. Se fx her:
- Forsikringen dÊkker ikke ansvar for skade, nÄr ansvaret fÞlger af et tilsagn fra forsikrede om en anden erstatningsydelse eller om et videregÄende ansvar, end hvad der fÞlger af almindelige erstatningsregler.
- Forsikringen dÊkker ikke ansvar for skade, nÄr ansvaret skyldes, at den forsikrede selv har lovet en anden erstatningsydelse eller indrÞmmet et videregÄende ansvar end det, han har efter de almindelige erstatningsregler.
I det fĂžrste eksempel er alle grundled (de fede ord) “upersonlige”; Forsikringen, ansvaret, “der”. I det andet eksempel dukker der et menneske op: Den forsikrede, han.
I det fÞrste eksempel handler alle udsagnsled (de kursiverede ord) om noget, der forholder sig pÄ en bestemt mÄde: dÊkker, fÞlger af. I det andet dukker der relationer mellem mennesker op: har lovet, har indrÞmmet.
Udsagnsled
En aktiv brug af
udsagnsordene
er ikke noget nyt for
bevidste sprogbrugere.
Men den systemisk
funktionelle lingvistik
giver os nogle bedre
redskaber til at
forstÄ, hvad vi gÞr:
hvorfor det somme tider
lykkes og somme tider
ikke.
Indholdet i det andet eksempel er prĂŠcis det samme som i det fĂžrste; og sproget er stadig hentet direkte ud af forsikringsbetingelserne. Alligevel er teksten blevet mere imĂždekommende over for lĂŠseren. Sproget er blevet mere aktivt.
Udsagnsord har forskellige betydninger. Nogle beskriver handlinger: LĂžfte, skabe, bĂŠre, spise… Og andre beskriver holdninger: HĂ„be, regne med, strĂŠbe efter, nyde… Dette gĂžr, at en sĂŠtnings udsagnsled ikke bare er udsagnsled – det er ogsĂ„ et ord, der “farver” hele sĂŠtningen med en bestemt handling:
- Hvis du vĂŠlger at kĂžbe vores produkt, fĂ„r du mulighed for at… (indbygget gummi, der giver sĂŠtningen et uprĂŠcist og passivt udtryk)
- Hvis du kĂžber vores produkt, kan du… (konkret og direkte)
Den systemisk funktionelle lingvistik inddeler udsagnsord i 4 grupper efter deres betydningsmĂŠssige funktion:
| Funktion i sproget | Type | Proces | Eksempler |
|---|---|---|---|
| handlinger | materielle udsagnsord | gĂžre-, ske- og adfĂŠrdsprocesser | lĂžfte, skabe, lede, udvikle, bĂŠre, tiltrĂŠkke |
| forhold, tilstande | relationelle udsagnsord | vÊre-, blive- og have-processer | vÊre, fÄ, angÄ, give, lÞbe, fÞre til, bygge (pÄ) |
| udtalelser | verbale udsagnsord | meddeleprocesser | henvende sig, tilbyde, fortĂŠlle |
| holdninger | mentale udsagnsord | tÊnke-, fÞle-, sanse-, beslutte- og Þnskeprocesser | hÄbe, regne med, strÊbe efter, vide, tÊnke, bede (om), nyde, vÊlge |
Det vil sige, at vi fra at kigge pĂ„ udsagnsordene som “udsagnsord” gĂ„r skridtet videre til at se dem som udtryk for nogle forskellige typer af handlinger – eller med fagets ord “procestyper”.
Den mĂ„de at tĂŠnke pĂ„ kan fĂžre til en meget mere bevidst og aktiv sprogbrug. Vi kan nemlig komme et skridt videre end til bare at se pĂ„, hvor lang sĂŠtningen er, om hovedsĂŠtning eller bisĂŠtning kommer fĂžrst, og om udsagnsordet er bĂžjet i aktiv eller passiv. Vi kan vĂŠlge de “rigtige” ord, alt efter om teksten fĂžrst og fremmest skal virke handlingsorienteret, relationel, orienterende eller holdningsmĂŠssig.
Her er 4 eksempler, hvoraf de 3 overlagt bruger “forkerte” udsagnsord og derved opnĂ„r en tilsigtet (nogle vil sige manipulerende) virkning – og den fjerde er mislykket, fordi den ikke forholder sig til brugen af udsagnsordet:
| SĂŠtnings-type | Tekst | Kommentar |
|---|---|---|
| 1. Materiel | Forsikring A/S vil vĂŠre det ledende og mest succesfulde forsikringsselskab i Danmark. Vi rĂ„dgiver dig⊠Forsikring A/S vil anvende⊠Forsikring A/S Ăžnsker at deltage⊠Forsikring A/S vil skabe vĂŠrdi⊠Forsikring A/S vil udvikle⊠| Dette er faktisk en rent mental, holdningsformidlende tekst. Men den er effektivt forklĂŠdt som materiel (handlingsorienteret) pĂ„ grund af udsagnsordene â lige bortset fra det afslĂžrende âĂžnskeâ. Hvorfor stĂ„r der ikke âForsikring A/S vil deltageâŠâ? |
| 2. Relationel | Vi tilbyder at stĂ„ bag dig i alle livets faser. Og bistĂ„r gerne med rĂ„d og vejledning i livets overgange⊠For vi har erfaring med de fleste livssituationer. Derfor kan vi tilbyde en lĂžsning, der passer til dig og din situation â og som derfor giver dig ro i sindet. | Overfladisk set er det en neutral information om, hvad den almindelige normaldansker har ud af at blive Forsikring A/S-kunde. Men nĂŠsten alle udsagnsord er relationelle, sĂ„ det skjulte budskab er umuligt at overse. NĂŠsten pĂ„trĂŠngende, i virkeligheden. |
| 3. Verbal / meddelende | Vi kan hermed meddele Dem, at ovennĂŠvnte forsikring er antaget pĂ„ normale vilkĂ„r, men under forudsĂŠtning af en tilfredsstillende besvarelse⊠Policen bliver sendt til Dem⊠| Ren meddelelse. Alle andre udsagnsord er indkapslet i âmeddeleâ, og muligheden for at styrke kundeforholdet med relationelle udtryk er forpasset. (Teksten er for lĂŠngst skrevet om, og alle muligheder for at bruge relationelle vendinger er udnyttet: Vi er glade for at kunne tilbyde dig en livsforsikring til normal prĂŠmie. De eneste forudsĂŠtninger er, at du⊠Derefter fĂ„r du policen gennem din assurandĂžr.) |
| 4. Mental â holdningsprĂŠget | Forsikring A/S er et fĂžrende selskab pĂ„ det danske forsikringsmarked. Det er mĂ„let at fastholde denne position⊠Forsikring A/S Ăžnsker pĂ„ denne mĂ„de⊠Det er Forsikring A/Sâ mĂ„l med sin organisation⊠| Det skulle se beslutsomt ud, dengang strategier og mĂ„l i denne gamle Ă„rsberetning blev formuleret. Men reelt udtrykker teksten et Ăžnske om, at det mĂ„ blive (eller forblive) sĂ„dan â i stedet for en konstatering af, at det er sĂ„dan! |
En aktiv brug af udsagnsordene er ikke noget nyt for bevidste sprogbrugere; men den systemisk funktionelle lingvistik giver os nogle bedre redskaber til at forstĂ„, hvad vi gĂžr – hvorfor det somme tider lykkes og somme tider ikke.
Grundled
SĂŠtningernes udsagnsled sorteres altsĂ„ efter den procestype, de ivĂŠrksĂŠtter. PĂ„ samme mĂ„de kan grundleddene inddeles efter deres “agentiv” – den “agent”, der ivĂŠrksĂŠtter processen.
Der er 2 typer:
- Middel – det er, nĂ„r processen forlĂžber, uden at “nogen” fĂ„r den til det. Vandet lĂžber. Forsikringen udlĂžber. Bilen kĂžrte i grĂžften.
- Effektiv – det er, nĂ„r “nogen” effektuerer processen. Jeg lader vandet lĂžbe. Du lader din forsikring udlĂžbe uden at forlĂŠnge den. Brian kĂžrte bilen i grĂžften.
Sprogligt set er der
intet nyt eller svĂŠrt
i det her. Det nye er
kun, at teoretikerne
tilbyder os en prĂŠcis
forklaring pÄ,
hvorfor noget virker
godt og noget andet
mindre godt.
Heraf ses klart, som der stod i matematikbogen, at en hĂžj frekvens af “middel-grundled” vil gĂžre teksten upersonlig og passiv, selv om alle udsagnsord er bĂžjet i en aktiv form. Og omvendt: En gennemfĂžrt brug af “effektiv-grundled” vil gĂžre teksten langt mere aktiv og dynamisk – simpelthen fordi der pludselig dukker mennesker op i den. Se eksemplerne her Ă©n gang til:
- Forsikringen dÊkker ikke ansvar for skade, nÄr ansvaret fÞlger af et tilsagn fra forsikrede om en anden erstatningsydelse eller om et videregÄende ansvar, end hvad der fÞlger af almindelige erstatningsregler.
- Forsikringen dÊkker ikke ansvar for skade, nÄr ansvaret skyldes, at den forsikrede selv har lovet en anden erstatningsydelse eller indrÞmmet et videregÄende ansvar end det, han har efter de almindelige erstatningsregler.
I den reviderede tekst dukker “den forsikrede” pludselig op som aktiv person – endda 2 gange; og det er helt naturligt, nĂ„r teksten nu handler om, at netop han/hun ikke mĂ„ gĂžre nogle bestemte ting, hvis forsikringen skal dĂŠkke. Teksten bliver altsĂ„ ikke bare mere imĂždekommende over for lĂŠseren; den bliver ogsĂ„ meget mere prĂŠcis.
Som jeg skrev ovenfor: Sprogligt set er der intet nyt eller svĂŠrt i det her. Det nye er kun, at teoretikerne tilbyder os en prĂŠcis forklaring pĂ„, hvorfor noget virker godt og noget andet mindre godt. Men det er heller ikke sĂ„ lidt endda; for jo mere vi ved om dĂ©t, jo oftere kan vi gribe os selv pĂ„ fersk gerning i at vĂŠre lige ved at gĂžre det … ikke sĂ„ godt. Og rette op pĂ„ det. Skriveteknik er jo sĂ„ meget.
Vil du vide mere om den systemisk funktionelle lingvistik, sÄ er der meget lÊsestof om emnet pÄ biblioteket og pÄ internettet. Meget af det er som nÊvnt ret langhÄret ved fÞrste Þjekast, for lingvisterne diskuterer stadig omrÄdet med hinanden. Men vi almindelige dÞdelige sprogbrugere kan godt finde en umiddelbart anvendelig pind hist og her, og sÄ bliver det altsÄ ogsÄ lidt spÊndende.
Se fx her: Er du dansklĂŠrer? SĂ„ kan funktionel grammatik blive din redning!
Boksen
- PrĂžv at forstĂ„, hvad der stĂ„r her: “For at skabe et optimalt udgangspunkt for en succesfuld gennemfĂžrelse af organisationstilpasningen bliver der fastlagt grĂŠnseflader mellem ansvarsomrĂ„derne ud fra konceptet “one and done”, sĂ„ledes at der pĂ„ en rĂŠkke omrĂ„der vil ske en overdragelse af opgaver for at skabe mere rene grĂŠnsesnit i forhold til ansvarsplaceringen jf. team- og kundeansvarskonceptet.”
- Kig fÞrst pÄ grundleddene. Hvem foretager sig noget i teksten?
- SÊt de rigtige grundled ind, sÄ det bliver tydeligere, hvem der gÞr noget. Skriv evt. teksten om, hvis det kan gÞre den mere klar.
- Kig derefter pĂ„ udsagnsleddene. Er det de rigtige udsagnsord, der er brugt – set i forhold til, hvad forfatteren vil fortĂŠlle? Udskift dem.
- Vil du gĂžre flere af tekstens udsagnsord til udsagnsled i en sĂŠtning for at gĂžre det tydeligt, hvad teksten handler om? SĂ„ skriv om igen. Men husk at vĂŠlge det rigtige grundled til hvert udsagnsled.
- Sammenlign fĂžr- og efter-versionen. FĂ„ en klasse- eller studiekammerat eller en kollega til at kommentere. Er du enig i kommentarerne?
LÊs ogsÄ: Klart sprog er en menneskeret!
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2008-2020
Hits: 1318