Passivt sprog og aktivt sprog

Du kan skrive sætninger, der er passive, og sætninger, der er aktive. Det handler om den grammatiske form. – Og så kan du skrive et “aktivt” sprog, der står fuldstændig stille, og et reelt aktivt, godt sprog, der skubber læseren i netop den retning, du gerne vil. Den sidste forskel ligger ikke i grammatikken, men i ordvalget.

Denne artikel rummer tabeller, der kan være svære at aflæse på en smartphone.

Af Per Salling

En moderetning inden for den moderne sprogvidenskab er den systemisk funktionelle lingvistik. Hovedprincippet i den er at analysere sprogets elementer efter deres funktion i den praktiske sprogbrug (bl.a. betydning) og ikke bare deres formelle tilhørsforhold (fx ordklasser). Det er både langt og langhåret; men på (mindst) 2 punkter kan vi alle bruge det til at skrive bedre: Udsagnsled og grundled. Se fx her:

  • Forsikringen dækker ikke ansvar for skade, når ansvaret følger af et tilsagn fra forsikrede om en anden erstatningsydelse eller om et videregående ansvar, end hvad der følger af almindelige erstatningsregler.
  • Forsikringen dækker ikke ansvar for skade, når ansvaret skyldes, at den forsikrede selv har lovet en anden erstatningsydelse eller indrømmet et videregående ansvar end det, han har efter de almindelige erstatningsregler.

I det første eksempel er alle grundled (de fede ord) “upersonlige”; Forsikringen, ansvaret, “der”. I det andet eksempel dukker der et menneske op: Den forsikrede, han.

I det første eksempel handler alle udsagnsled (de kursiverede ord) om noget, der forholder sig på en bestemt måde: dækker, følger af. I det andet dukker der relationer mellem mennesker op: har lovet, har indrømmet.

Udsagnsled

En aktiv brug af
udsagnsordene
er ikke noget nyt for
bevidste sprogbrugere.
Men den systemisk
funktionelle lingvistik
giver os nogle bedre
redskaber til at
forstå, hvad vi gør:
hvorfor det somme tider
lykkes og somme tider
ikke.

Indholdet i det andet eksempel er præcis det samme som i det første; og sproget er stadig hentet direkte ud af forsikringsbetingelserne. Alligevel er teksten blevet mere imødekommende over for læseren. Sproget er blevet mere aktivt.

Udsagnsord har forskellige betydninger. Nogle beskriver handlinger: Løfte, skabe, bære, spise… Og andre beskriver holdninger: Håbe, regne med, stræbe efter, nyde… Dette gør, at en sætnings udsagnsled ikke bare er udsagnsled – det er også et ord, der “farver” hele sætningen med en bestemt handling:

  • Hvis du vælger at købe vores produkt, får du mulighed for at… (indbygget gummi, der giver sætningen et upræcist og passivt udtryk)
  • Hvis du køber vores produkt, kan du… (konkret og direkte)

Den systemisk funktionelle lingvistik inddeler udsagnsord i 4 grupper efter deres betydningsmæssige funktion:

Funktion i sprogetTypeProcesEksempler
handlingermaterielle udsagnsordgøre-, ske- og adfærdsprocesserløfte, skabe, lede, udvikle, bære, tiltrække
forhold, tilstanderelationelle udsagnsordvære-, blive- og have-processervære, få, angå, give, løbe, føre til, bygge (på)
udtalelserverbale udsagnsordmeddeleprocesserhenvende sig, tilbyde, fortælle
holdningermentale udsagnsordtænke-, føle-, sanse-, beslutte- og ønskeprocesserhåbe, regne med, stræbe efter, vide, tænke, bede (om), nyde, vælge

Det vil sige, at vi fra at kigge på udsagnsordene som “udsagnsord” går skridtet videre til at se dem som udtryk for nogle forskellige typer af handlinger – eller med fagets ord “procestyper”.

Den måde at tænke på kan føre til en meget mere bevidst og aktiv sprogbrug. Vi kan nemlig komme et skridt videre end til bare at se på, hvor lang sætningen er, om hovedsætning eller bisætning kommer først, og om udsagnsordet er bøjet i aktiv eller passiv. Vi kan vælge de “rigtige” ord, alt efter om teksten først og fremmest skal virke handlingsorienteret, relationel, orienterende eller holdningsmæssig.

Her er 4 eksempler, hvoraf de 3 overlagt bruger “forkerte” udsagnsord og derved opnår en tilsigtet (nogle vil sige manipulerende) virkning – og den fjerde er mislykket, fordi den ikke forholder sig til brugen af udsagnsordet:

Sætnings-typeTekstKommentar
1. MaterielForsikring A/S vil være det ledende og mest succesfulde forsikringsselskab i Danmark. Vi rådgiver dig… Forsikring A/S vil anvende… Forsikring A/S ønsker at deltage… Forsikring A/S vil skabe værdi… Forsikring A/S vil udvikle…Dette er faktisk en rent mental, holdningsformidlende tekst. Men den er effektivt forklædt som materiel (handlingsorienteret) på grund af udsagnsordene – lige bortset fra det afslørende “ønske”. Hvorfor står der ikke “Forsikring A/S vil deltage…”?
2. RelationelVi tilbyder at stå bag dig i alle livets faser. Og bistår gerne med råd og vejledning i livets overgange… For vi har erfaring med de fleste livssituationer. Derfor kan vi tilbyde en løsning, der passer til dig og din situation – og som derfor giver dig ro i sindet.Overfladisk set er det en neutral information om, hvad den almindelige normaldansker har ud af at blive Forsikring A/S-kunde. Men næsten alle udsagnsord er relationelle, så det skjulte budskab er umuligt at overse. Næsten påtrængende, i virkeligheden.
3. Verbal / meddelendeVi kan hermed meddele Dem, at ovennævnte forsikring er antaget på normale vilkår, men under forudsætning af en tilfredsstillende besvarelse… Policen bliver sendt til Dem…Ren meddelelse. Alle andre udsagnsord er indkapslet i “meddele”, og muligheden for at styrke kundeforholdet med relationelle udtryk er forpasset. (Teksten er for længst skrevet om, og alle muligheder for at bruge relationelle vendinger er udnyttet: Vi er glade for at kunne tilbyde dig en livsforsikring til normal præmie. De eneste forudsætninger er, at du… Derefter får du policen gennem din assurandør.)
4. Mental – holdningsprægetForsikring A/S er et førende selskab på det danske forsikringsmarked. Det er målet at fastholde denne position… Forsikring A/S ønsker på denne måde… Det er Forsikring A/S’ mål med sin organisation…Det skulle se beslutsomt ud, dengang strategier og mål i denne gamle årsberetning blev formuleret. Men reelt udtrykker teksten et ønske om, at det må blive (eller forblive) sådan – i stedet for en konstatering af, at det er sådan!

En aktiv brug af udsagnsordene er ikke noget nyt for bevidste sprogbrugere; men den systemisk funktionelle lingvistik giver os nogle bedre redskaber til at forstå, hvad vi gør – hvorfor det somme tider lykkes og somme tider ikke.

Grundled

Sætningernes udsagnsled sorteres altså efter den procestype, de iværksætter. På samme måde kan grundleddene inddeles efter deres “agentiv” – den “agent”, der iværksætter processen.

Der er 2 typer:

  • Middel – det er, når processen forløber, uden at “nogen” får den til det. Vandet løber. Forsikringen udløber. Bilen kørte i grøften.
  • Effektiv – det er, når “nogen” effektuerer processen. Jeg lader vandet løbe. Du lader din forsikring udløbe uden at forlænge den. Brian kørte bilen i grøften.

Sprogligt set er der
intet nyt eller svært
i det her. Det nye er
kun, at teoretikerne
tilbyder os en præcis
forklaring på,
hvorfor noget virker
godt og noget andet
mindre godt.

Heraf ses klart, som der stod i matematikbogen, at en høj frekvens af “middel-grundled” vil gøre teksten upersonlig og passiv, selv om alle udsagnsord er bøjet i en aktiv form. Og omvendt: En gennemført brug af “effektiv-grundled” vil gøre teksten langt mere aktiv og dynamisk – simpelthen fordi der pludselig dukker mennesker op i den. Se eksemplerne her én gang til:

  • Forsikringen dækker ikke ansvar for skade, når ansvaret følger af et tilsagn fra forsikrede om en anden erstatningsydelse eller om et videregående ansvar, end hvad der følger af almindelige erstatningsregler.
  • Forsikringen dækker ikke ansvar for skade, når ansvaret skyldes, at den forsikrede selv har lovet en anden erstatningsydelse eller indrømmet et videregående ansvar end det, han har efter de almindelige erstatningsregler.

I den reviderede tekst dukker “den forsikrede” pludselig op som aktiv person – endda 2 gange; og det er helt naturligt, når teksten nu handler om, at netop han/hun ikke må gøre nogle bestemte ting, hvis forsikringen skal dække. Teksten bliver altså ikke bare mere imødekommende over for læseren; den bliver også meget mere præcis.

Som jeg skrev ovenfor: Sprogligt set er der intet nyt eller svært i det her. Det nye er kun, at teoretikerne tilbyder os en præcis forklaring på, hvorfor noget virker godt og noget andet mindre godt. Men det er heller ikke så lidt endda; for jo mere vi ved om dét, jo oftere kan vi gribe os selv på fersk gerning i at være lige ved at gøre det … ikke så godt. Og rette op på det. Skriveteknik er jo så meget.

Vil du vide mere om den systemisk funktionelle lingvistik, så er der meget læsestof om emnet på biblioteket og på internettet. Meget af det er som nævnt ret langhåret ved første øjekast, for lingvisterne diskuterer stadig området med hinanden. Men vi almindelige dødelige sprogbrugere kan godt finde en umiddelbart anvendelig pind hist og her, og så bliver det altså også lidt spændende.

Se fx her: Er du dansklærer? Så kan funktionel grammatik blive din redning!

Boksen

  1. Prøv at forstå, hvad der står her: “For at skabe et optimalt udgangspunkt for en succesfuld gennemførelse af organisationstilpasningen bliver der fastlagt grænseflader mellem ansvarsområderne ud fra konceptet “one and done”, således at der på en række områder vil ske en overdragelse af opgaver for at skabe mere rene grænsesnit i forhold til ansvarsplaceringen jf. team- og kundeansvarskonceptet.”
  2. Kig først på grundleddene. Hvem foretager sig noget i teksten?
  3. Sæt de rigtige grundled ind, så det bliver tydeligere, hvem der gør noget. Skriv evt. teksten om, hvis det kan gøre den mere klar.
  4. Kig derefter på udsagnsleddene. Er det de rigtige udsagnsord, der er brugt – set i forhold til, hvad forfatteren vil fortælle? Udskift dem.
  5. Vil du gøre flere af tekstens udsagnsord til udsagnsled i en sætning for at gøre det tydeligt, hvad teksten handler om? Så skriv om igen. Men husk at vælge det rigtige grundled til hvert udsagnsled.
  6. Sammenlign før- og efter-versionen. Få en klasse- eller studiekammerat eller en kollega til at kommentere. Er du enig i kommentarerne?

Læs også: Klart sprog er en menneskeret!

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2008-2020