Klart sprog er en menneskeret!

Det er et rimeligt krav til det offentlige, at medarbejderne skriver forståeligt til borgerne. En vejledning fra Justitsministeriet kræver det faktisk. I USA har man netop vedtaget “Tha Plain Language Act”, og Europa-Kommissionen arbejder med klarhed i sproget. Hvornår går det mon op for også de danske embedsmænd, at klart sprog til borgerne er en menneskeret?

Denne artikel er desværre et eksempel på, at fordi noget er gammelt, behøver det ikke at være forældet…

Af Per Salling

En af mange forestillinger om jurister er, at de skriver “bedre” end os almindelige dødelige. Den er ikke så underlig endda. For det er ikke mange fag, der i den grad handler om at kunne udtrykke sig formelt korrekt og præcist (medmindre pointen netop er, at man ikke skal udtrykke sig præcist) som juristernes. Sådan har det været i flere hundrede år, og respekten for juristernes magt over sproget er gammel og rodfæstet. (Erasmus Montanus antages at have studeret jura.)

Men én ting er at udtrykke sig formelt korrekt. Noget helt andet er at udtrykke sig forståeligt med et godt og klart sprog, og dér halter en betragtelig del af det juridisk uddannede embedsværk (og deres disciple) langt bagefter samfundsudviklingen. Det er ingen nyhed, de fleste af os ved det så udmærket. Og en få år gammel undersøgelse antyder, at det ikke er evnen, det skorter på. Det er viljen.

Manglende vilje til god kommunikation – nogle steder

Anne Kjærgaard, forhenværende medarbejder i Dansk Sprognævn og nu sprogkonsulent i Skattestyrelsen, forsvarede i 2014 en ph.d.-afhandling “Sådan skriver vi – eller gør vi? – En undersøgelse af de tekstlige effekter af to sprogpolitiske projekter i Danmarks Domstole og Københavns Kommune og af årsagerne til projekternes gennemslagskraft“.

Konklusionen er, at dommerne er uhyre sprogbevidste, men at de prioriterer deres opfattelse af den juridiske præcision (og tradition) højere end behovet for let forståelige domme – og dermed højere end Domstolsstyrelsens sprogpolitik, der foreskriver et mere klart sprog. “De har en dommeruafhængighed, og det får også nogle konsekvenser for den måde, de skriver på. De bryder sig ikke om at få at vide, hvordan de skal gøre. Det handler også om kultur. Man bliver dommer – og så skriver man som en dommer” sagde Anne Kjærgaard dengang til Politiken.

Det har heller ikke været muligt at overbevise medarbejderne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning om, at modtagerne af deres breve rent faktisk har nogle problemer, som en mere forståelig skrivestil kan og skal bidrage til at løse. “Man har en diskussion om, hvorvidt kommunen er en myndighed, der skal fortælle borgerne, hvad de skal gøre, eller om kommunen er et serviceorgan med et mere empatisk forhold til borgerne. De fleste holder nok fast i myndighedsrollen, hvor man gerne vil diktere, hvad borgerne skal gøre. Og det afspejler sig også i skriftsproget” sagde Anne Kjærgaard dengang.

Jeg skal for retfærdighedens skyld oplyse, at det ikke er alle tekniske forvaltninger, der ser sådan på det. For et par år siden blev jeg inviteret til at tilbringe nogle uger i Teknik og Miljø i et par fynske kommuner, og de var i meget høj grad indstillet på at rykke ind i nutiden!

Grundlaget er på plads

Det juridiske grundlag for et tøbrud efter den sproglige istid er ellers på plads og i orden, og det har det været mere end 40 år. Det dokumenterer Sprogpolitik for Danmarks Domstole. (Hentes som PDF) Domstolsstyrelsens egen sprogpolitik bygger nemlig direkte på Justitsministeriets Vejledning nr. 224 af 15/10/1969 om sproget i love og andre retsforskrifter. Den er stadig gældende, og den omfatter også domme og andre “skrivelser” med retskraft for borgerne.

Du kan læse mere om Anne Kjærgaards afhandling i Politikens artikel Embedsmænd klamrer sig til kancellisproget. Hvis du er specielt interesseret i emnet, så hent evt. hendes artikel i “Klart språk i Norden” 2012 Hvordan ser de på sprog i Danmarks Domstole? (hentes som PDF) – se også litteraturlisten dér.

Kunne man lovgive på området?

Der bliver jo lovgivet på så mange områder. Danmark har også en sproglov – eller rettere, en retskrivningslov: Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Lovens § 2 lyder således:

“Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten.”

Så vidt, så godt. Men kan man også lovgive om, at offentligt ansatte skal udtrykke sig forståeligt, når de skriver til borgerne?

I USA kan man. Holdningen er kort og godt, at det er lovgivningsmagtens og den offentlige administrations opgave at tjene folket, og det skal afspejle sig i deres sprog. Klart sprog er en menneskeret!

“Plain Language Act”

Efter årtiers tovtrækkeri blev det lov i USA, at offentligt ansatte skal skrive klart og forståeligt, når de henvender sig til borgerne. “The Plain Language Act” blev underskrevet af præsident Obama 13. oktober 2010. Den blev annonceret med et glimt i øjet af FEDweek, det store nyhedsbrev for offentligt ansatte i USA:

“President Obama has signed into law (P.L. 111-274) legislation requiring agencies to use plain language in documents directed toward the public and to train employees in clear writing – for example, writing that does not utilize abstruse verbiage rather than use plain words, nor is redundant by making a point more than once (that is, twice or more), nor contains sentences that keep going even when the point at which they should have stopped arrived far before the period, with period in this case referring to a punctuation mark, rather than a measure of time, such as the time it takes to read writing full of unnecessary dependent clauses, sometimes known as subordinate clauses, that make it difficult for the reader to recall the subject by the end of the predicate, and that would not pass the law’s standards.”

Europa-Kommissionen rykker!

Skriv klart - EU-kommissionens skrivevejledning

Til gengæld er der godt nyt fra Europa-Kommissionen. De bryder faktisk ud i sang for at hylde det klare sprog: Good news – clarity’s a-coming! (Skru op for lyden!)

Årsagen er, at kommissionens “Generaldirektorat for Oversættelse” har udsendt et sæt retningslinjer for godt sprog i det europæiske, i den danske version Skriv dansk. Man kan mene, at det var på tide – og i hvert fald nok en lovsang værd …


Læs mere

“The Center for Plain Language” har her i oktober 2020 fejret lovens 10-årsfødselsdag med en række succeshistorier: Happy 10th Anniversary Plain Writing Act.
Og her er ABC News’ artikel og deres TV-indslag om loven i 2010: Obama Signs Law We Can All Understand.

Se også

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2013-2020