Det er et rimeligt krav til det offentlige, at medarbejderne skriver forstĂ„eligt til borgerne. En vejledning fra Justitsministeriet krĂŠver det faktisk. I USA har man netop vedtaget “Tha Plain Language Act”, og Europa-Kommissionen arbejder med klarhed i sproget. HvornĂ„r gĂ„r det mon op for ogsĂ„ de danske embedsmĂŠnd, at klart sprog til borgerne er en menneskeret?
Denne artikel er et kedeligt eksempel pĂ„, at fordi noget er gammelt, behĂžver det ikke at vĂŠre forĂŠldet…
Af Per Salling
En af mange forestillinger om jurister er, at de skriver “bedre” end os almindelige dĂždelige. Den er ikke sĂ„ underlig endda. For det er ikke mange fag, der i den grad handler om at kunne udtrykke sig formelt korrekt og prĂŠcist (medmindre pointen netop er, at man ikke skal udtrykke sig prĂŠcist) som juristernes. SĂ„dan har det vĂŠret i flere hundrede Ă„r, og respekten for juristernes magt over sproget er gammel og rodfĂŠstet. (Erasmus Montanus antages at have studeret jura.)
Men én ting er at udtrykke sig formelt korrekt. Noget helt andet er at udtrykke sig forstÄeligt med et godt og klart sprog, og dér halter en betragtelig del af det juridisk uddannede embedsvÊrk (og deres disciple) langt bagefter samfundsudviklingen. Det er ingen nyhed, de fleste af os ved det sÄ udmÊrket. Og en fÄ Är gammel undersÞgelse antyder, at det ikke er evnen, det skorter pÄ. Det er viljen.
Manglende vilje til god kommunikation – nogle steder
Anne KjĂŠrgaard, forhenvĂŠrende medarbejder i Dansk SprognĂŠvn og nu sprogkonsulent i Skattestyrelsen, forsvarede i 2014 en ph.d.-afhandling “SĂ„dan skriver vi – eller gĂžr vi? – En undersĂžgelse af de tekstlige effekter af to sprogpolitiske projekter i Danmarks Domstole og KĂžbenhavns Kommune og af Ă„rsagerne til projekternes gennemslagskraft“.
Konklusionen er, at dommerne er uhyre sprogbevidste, men at de prioriterer deres opfattelse af den juridiske prĂŠcision (og tradition) hĂžjere end behovet for let forstĂ„elige domme – og dermed hĂžjere end Domstolsstyrelsens sprogpolitik, der foreskriver et mere klart sprog. “De har en dommeruafhĂŠngighed, og det fĂ„r ogsĂ„ nogle konsekvenser for den mĂ„de, de skriver pĂ„. De bryder sig ikke om at fĂ„ at vide, hvordan de skal gĂžre. Det handler ogsĂ„ om kultur. Man bliver dommer – og sĂ„ skriver man som en dommer” sagde Anne KjĂŠrgaard dengang til Politiken.
Det har heller ikke vĂŠret muligt at overbevise medarbejderne i KĂžbenhavns Kommunes Teknik- og MiljĂžforvaltning om, at modtagerne af deres breve rent faktisk har nogle problemer, som en mere forstĂ„elig skrivestil kan og skal bidrage til at lĂžse. “Man har en diskussion om, hvorvidt kommunen er en myndighed, der skal fortĂŠlle borgerne, hvad de skal gĂžre, eller om kommunen er et serviceorgan med et mere empatisk forhold til borgerne. De fleste holder nok fast i myndighedsrollen, hvor man gerne vil diktere, hvad borgerne skal gĂžre. Og det afspejler sig ogsĂ„ i skriftsproget” sagde Anne KjĂŠrgaard dengang.
Jeg skal for retfÊrdighedens skyld oplyse, at det ikke er alle tekniske forvaltninger, der ser sÄdan pÄ det. For et par Är siden blev jeg inviteret til at tilbringe nogle uger i Teknik og MiljÞ i et par fynske kommuner, og de var i meget hÞj grad indstillet pÄ at rykke ind i nutiden!
Grundlaget er pÄ plads
Det juridiske grundlag for et tĂžbrud efter den sproglige istid er ellers pĂ„ plads og i orden, og det har det vĂŠret mere end 40 Ă„r. Det dokumenterer Sprogpolitik for Danmarks Domstole. (Hentes som PDF) Domstolsstyrelsens egen sprogpolitik bygger nemlig direkte pĂ„ Justitsministeriets Vejledning nr. 224 af 15/10/1969 om sproget i love og andre retsforskrifter. Den er stadig gĂŠldende, og den omfatter ogsĂ„ domme og andre “skrivelser” med retskraft for borgerne.
Du kan lĂŠse mere om Anne KjĂŠrgaards afhandling i Politikens artikel EmbedsmĂŠnd klamrer sig til kancellisproget. Hvis du er specielt interesseret i emnet, sĂ„ hent evt. hendes artikel i “Klart sprĂ„k i Norden” 2012 Hvordan ser de pĂ„ sprog i Danmarks Domstole? (hentes som PDF) – se ogsĂ„ litteraturlisten dĂ©r.
Kunne man lovgive pÄ omrÄdet?
Der bliver jo lovgivet pĂ„ sĂ„ mange omrĂ„der. Danmark har ogsĂ„ en sproglov – eller rettere, en retskrivningslov: Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Lovens § 2 lyder sĂ„ledes:
“Dansk retskrivning skal fĂžlges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gĂŠlder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dĂŠkning af driftsomkostningerne pĂ„ halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor bĂžrn opfylder undervisningspligten.”
SÄ vidt, sÄ godt. Men kan man ogsÄ lovgive om, at offentligt ansatte skal udtrykke sig forstÄeligt, nÄr de skriver til borgerne?
I USA kan man. Holdningen er kort og godt, at det er lovgivningsmagtens og den offentlige administrations opgave at tjene folket, og det skal afspejle sig i deres sprog. Klart sprog er en menneskeret!
“Plain Language Act”
Efter Ă„rtiers tovtrĂŠkkeri blev det lov i USA, at offentligt ansatte skal skrive klart og forstĂ„eligt, nĂ„r de henvender sig til borgerne. “The Plain Language Act” blev underskrevet af prĂŠsident Obama 13. oktober 2010. Den blev annonceret med et glimt i Ăžjet af FEDweek, det store nyhedsbrev for offentligt ansatte i USA:
“President Obama has signed into law (P.L. 111-274) legislation requiring agencies to use plain language in documents directed toward the public and to train employees in clear writing – for example, writing that does not utilize abstruse verbiage rather than use plain words, nor is redundant by making a point more than once (that is, twice or more), nor contains sentences that keep going even when the point at which they should have stopped arrived far before the period, with period in this case referring to a punctuation mark, rather than a measure of time, such as the time it takes to read writing full of unnecessary dependent clauses, sometimes known as subordinate clauses, that make it difficult for the reader to recall the subject by the end of the predicate, and that would not pass the law’s standards.”
Europa-Kommissionen rykker!
Til gengĂŠld er der godt nyt fra Europa-Kommissionen. De bryder faktisk ud i sang for at hylde det klare sprog: Good news – clarity’s a-coming! (Skru op for lyden!)
Ă rsagen er, at kommissionens “Generaldirektorat for OversĂŠttelse” har udsendt et sĂŠt retningslinjer for godt sprog i det europĂŠiske, i den danske version Skriv dansk. Man kan mene, at det var pĂ„ tide – og i hvert fald nok en lovsang vĂŠrd …
LĂŠs mere
“The Center for Plain Language” har her i oktober 2020 fejret lovens 10-Ă„rsfĂždselsdag med en rĂŠkke succeshistorier: Happy 10th Anniversary Plain Writing Act.
Og her er ABC News’ artikel og deres TV-indslag om loven i 2010: Obama Signs Law We Can All Understand.
Se ogsÄ
- E-mails fra “det offentlige” til borgerne
- LIX – Kan man mĂ„le og veje en tekst?
- Dine lĂŠsere er dine samarbejdspartnere
- Klart sprog: KĂŠmp for “den store samtale”
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2013-2020
Hits: 360