Eller: Hvorfor skal du dog læse denne artikel?
“Pludselig går det op for mig, hvad jeg har gjort: Jeg har købt Kurt Thorsen. Uden at have midlerne til det.” – Sådan! Du skal fange læserens opmærksomhed helt fra starten, før han eller hun hopper videre til noget sjovere. Derfor skal din indledning varsle det absolut mest interessante, du har at sige – ikke (som jeg gør det her) med et eller andet dødssygt resumé!
Af Per Salling
Sætningen om Kurt Thorsen er selvfølgelig ikke min egen. Den er indledningen til Poul Pilgaard Johnsens artikel “Thorsens tirsdag”, Weekendavisen 5. marts 1999 – den dag da Kurt Thorsen blev løsladt efter 6 ugers varetægtsfængsling i PFA-sagen.
Men jeg er ikke Poul Pilgaard Johnsen, og jeg kan ikke den slags: Fange læserens opmærksomhed så effektivt, at det simpelthen ikke er en valgmulighed at bladre videre uden at læse artiklen. Jeg kan bare nyde det, når jeg ser det.
Begynd med at fange opmærksomheden
Og alt, alt for tit springer vi over, hvor gærdet er lavest. I stedet for at fange læserens opmærksomhed lægger vi ud med et resumé: “Tekster til nettet må være så lange som nødvendigt for at få hele historien med. De kan opdeles i sider og undersider, eller de kan lægges frem som sammenhængende tekster yadayadayada…” Keeedeligt, eller hva’?
Teknikken “at fange læserens opmærksomhed så hurtigt som muligt” er drevet ud i det næsten absurde i formiddagsavisernes overskriftsstrategi – se fx BT‘s hjemmeside. Af og til er der ikke engang dækning for overskriften; men det virker, fordi det trigger læserens nysgerrighed!
Lad være med at skjule godbidden inde midt i teksten
Læseren har hverken tid eller lyst til at lege “tampen brænder”. Du skal vække hans eller hendes opmærksomhed og nysgerrighed fra første sekund; så begynd med den absolut mest interessante (fængende, nysgerrighedspirrende) detalje, du kan finde frem. Et par eksempler:
- “At partere en hval er ikke en dissektion. Det er en udgravning.” (Nils Thorsen: Havets sorte engel, Politiken 10/6-2000)
- “Det er en nøgle – ikke en knap – og hvis vi skal tænke det utænkelige, gøre det ugørlige, så bryder helvede løs.” (Poul Høi: De har verdens nøgle, Berlingske Tidende 11. oktober 2000. En af de artikler fra USA, han fik Cavling-prisen for i 2001.)
Og når du så har fået en krog i læserens opmærksomhed, kan du springe tilbage til begyndelsen: Hvad handler det her egentlig om?
Må man så ikke begynde med en “manchet”?
Joda. Det er endda en rigtig god idé – hvis den er god, altså. For der kan jo stå mere end et keeedeligt resumé i manchetten (som er den lille bid med fed skrift, der som regel står forrest i en artikel).
Her er et eksempel (kun begyndelsen) før og efter revision:
- Når man bruger citater løsrevet, glemmer man tit at få sammenhængen med. Hvornår blev det sagt eller skrevet, hvorfor, har andre også sagt det osv. Af og til kan brugen af citater ligefrem tangere det, der i straffeloven hedder noget i retning af “ulovlig omgang med hittegods” …
- “Skær ned til det halve. Og skriv den halvdel om.” Har Astrid Lindgren virkelig sagt eller skrevet det? Hvornår og hvorfor? – Når man bruger citater, glemmer man tit at få sammenhængen med. Og somme tider kan brugen af citater ligefrem tangere det, der i straffeloven hedder “ulovlig omgang med hittegods” …
Men i en faglig rapport må man vel ikke…?
Og hvorfor så ikke? Her er de første par linjer fra forordet til en rigtig god eksamensrapport fra bygningskonstruktøruddannelsen (professionsbachelor-niveau):
“Kan det lade sig gøre at genanvende konstruktionstræ i nybyggeri? Ja, hvis det er umiddelbart tilgængeligt, og hvis der ikke er for stor forskel på prisen for nyt og genanvendt træ. Lige som i så mange andre forhold hører tid og penge nemlig uløseligt sammen her. Det forhold har jeg undersøgt nærmere i denne rapport.”
Mere skal der ikke til! Og sammenlignet med “Denne rapport omhandler mulighederne for blablabla…” er det da ikke så lidt mere catchy. Kedeligt kan det tidsnok blive!
Boksen
- Kig på de sidste 5 tekster, du har skrevet. Læs kun de 2 første linjer. Helt ærligt: Har du fanget læserens opmærksomhed? Gider du selv læse videre? Gider din mor – din kæreste – din lærer – din chef?
- Næste gang – og hver gang fremover – du skriver den første sætning om et emne, så spørg dig selv: “Er det virkelig det mest ophidsende, jeg har at fortælle om det emne?” Hvis ikke, så skriv om!
Læs også denne:
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2009-2013
Visits: 555