Fang læserens opmærksomhed!

Eller: Hvorfor skal du dog læse denne artikel?

“Pludselig går det op for mig, hvad jeg har gjort: Jeg har købt Kurt Thorsen. Uden at have midlerne til det.”

Du skal fange læserens interesse helt fra starten – før han eller hun hopper videre til noget sjovere. derfor skal du begynde med det absolut mest interessante, du har at sige – ikke (som jeg gør det her) med et eller andet dødssygt resumé!

Af Per Salling

Sætningen om Kurt Thorsen er selvfølgelig ikke min egen. Den er indledningen til Poul Pilgaard Johnsens berømte “Thorsens tirsdag”, Weekendavisen 5. marts 1999 – den dag da Kurt Thorsen blev løsladt efter 6 ugers varetægtsfængsling i PFA-sagen.

Men jeg er ikke Poul Pilgaard Johnsen, og jeg kan ikke den slags: Fange læserens opmærksomhed så effektivt, at det simpelthen ikke er en valgmulighed at bladre videre uden at læse artiklen. Jeg kan bare nyde det, når jeg ser det.

At begynde er den store udfordring

Og alt, alt for tit springer vi over, hvor gærdet er lavest. I stedet for at fange læserens opmærksomhed lægger vi ud med et resumé: “Tekster til nettet må være så lange som nødvendigt for at få hele historien med. De kan opdeles i sider og undersider, eller de kan lægges frem som sammenhængende tekster yadayadayada…” Keeedeligt, eller hva’?

Lad være med at skjule godbidden inde midt i teksten!

Læseren har hverken tid eller lyst til at lege “tampen brænder”. Du skal vække hans eller hendes interesse og nysgerrighed fra første sekund; så begynd med den absolut mest interessante (fængende, nysgerrighedspirrende) detalje, du kan finde frem. Et par eksempler:

  • “At partere en hval er ikke en dissektion. Det er en udgravning.” (Nils Thorsen: Havets sorte engel, Politiken 10/6-2000)
  • “Det er en nøgle – ikke en knap – og hvis vi skal tænke det utænkelige, gøre det ugørlige, så bryder helvede løs.” (Poul Høi: De har verdens nøgle, Berlingske Tidende 11. oktober 2000. En af de artikler fra USA, han fik Cavling-prisen for i 2001.)

Og når du så har fået en krog i læserens nysgerrighed, kan du springe tilbage til begyndelsen: Hvad handler det her egentlig om?

Må man så ikke begynde med en “manchet”?

Joda. Men der kan jo stå mere end et keeedeligt resumé i manchetten (som er den lille bid med fed, der som regel står forrest i en artikel).

Her er et eksempel (kun begyndelsen) før og efter revision:

  • Når man bruger citater løsrevet, glemmer man tit at få sammenhængen med. Hvornår blev det sagt eller skrevet, hvorfor, har andre også sagt det osv. Af og til kan brugen af citater ligefrem tangere det, der i straffeloven hedder noget i retning af “ulovlig omgang med hittegods” …
  • “Skær ned til det halve. Og skriv den halvdel om.” Har Astrid Lindgren virkelig sagt eller skrevet det? Hvornår og hvorfor? – Når man bruger citater, glemmer man tit at få sammenhængen med. Og somme tider kan brugen af citater ligefrem tangere det, der i straffeloven hedder “ulovlig omgang med hittegods” …

Men i en rapport må man vel ikke…?

Og hvorfor så ikke? Her er de første par linjer fra forordet til en god eksamensrapport fra bygningskonstruktøruddannelsen:

“Kan det lade sig gøre at genanvende konstruktionstræ i nybyggeri? Ja, hvis det er umiddelbart tilgængeligt, og hvis ikke der er for stor forskel på prisen for nyt og genanvendt. Lige som i så mange andre forhold hører tid og penge nemlig uløseligt sammen her. Det forhold har jeg undersøgt nærmere i denne rapport.”

Mere skal der ikke såmænd til. Og sammenlignet med “Denne rapport omhandler mulighederne for blablabla…” er det da ikke så lidt mere catchy. Kedeligt kan det tidsnok blive!

Læs også:

Boksen

  1. Kig på de sidste 5 tekster, du har skrevet. Læs kun de 2 første linjer. Helt ærligt: Gider du selv læse videre? Gider din mor – din kæreste – din lærer – din chef?
  2. Næste gang – og hver gang fremover – du skriver den første sætning om et emne, så spørg dig selv: “Er det virkelig det mest ophidsende, jeg har at fortælle om det emne?” Hvis ikke, så skriv om!

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2009-2013