Bullshit!

“Bullshit” er et nyere udtryk for et gammelt fĂŠnomen: Akadepyk, slang eller modeord, der breder sig som virus i sproget og gĂžr det uforstĂ„eligt, uprĂŠcist, gummiagtigt og undertrykkende. Hver tid har sine ‘bullshittere’ og sine modestrĂžmninger inden for vokabulatorisk innovation og andet nonsens. Her er en kort gennemgang af fĂŠnomenet – og lidt hjĂŠlp til selvhjĂŠlp: En Bullshit Generator – eller pĂ„ dansk: Den sproglige tĂ„gegenerator!

Af Per Salling

Poeten og Lillemor sidder ved kaffeborden med Lillemors veninde (den – naive – blondine med de store bryster), og Poeten siger viljefast: “Jeg hĂžrer altsĂ„ til dem, der kalder en spade for en spade!”. Og veninden svarer: “Orv, det lyder mar’ed mar’ed underligt – jeg opfatter en spade som zĂ„’nĂ„ed man fĂ„r presset i hĂ„nden nĂ„r man er sluset ind i en gravezituation!” (Dateret 1/4-79)

Det var dengang – og dog. Her er et eksempel fra en nĂŠr fortid.

“Scaleo L, familiens multimedia PC, tilbyder alt hvad man kan forlange af en PC og tilmed med en perfekt balance mellem sublim performance og pris. Denne entry-level PC leverer den kvalitet, stil og ergonomi man kan forvente fra Scaleo serien – og til en pris alle har rĂ„d til. Forberedt for udbyggelse via de to indbyggede USB 2 porte, eller med IEEE 1394 firewire som option, er Scaleo L en sublim value entry pĂ„ PC markedet.” (Reklameavis fra Elgiganten ca. 2015)

Det er ikke sĂ„ meget fagudtrykkene jeg piver over; en USB2-port hedder nu engang en USB2-port. Men hvad dĂŠlen er en “sublim value entry pĂ„ PC markedet”? Hvorfor er IEEE1394 firewire en “option” og ikke bare en mulighed? Og hvordan bĂŠrer en maskine sig ad med at “levere” en kvalitet?

SÄdan opstÄr bullshit

Proposition
Proposition (udtalt pĂ„ engelsk) er et centralt udtryk i terminologien i det CRM (Customer Relation Management)-program, der kaldes CMAT. LĂŠs evt. mere om CMAT her. (Eller nej – lad hellere vĂŠre…)

“Proposition” bruges uoversat, nĂ„r man pĂ„ konsulent-dansk taler om denne mĂ„de at omgĂ„s kunder pĂ„. Men hvad betyder det?

Den nyeste fremmedordbog foreslĂ„r “de betingelser, under hvilke en sportskamp udskrives – egtl. ‘forslag'”, og Gyldendals store engelsk-danske ordbog er inde pĂ„ noget af det samme: ErklĂŠring/pĂ„stand, forslag eller tilbud, evt. ‘uanstĂŠndigt’, princip, forehavende, (logisk) dom, matematisk lĂŠresĂŠtning… Chambers’ Dictionary fylder en halv spalte med tilsvarende forslag.

Kunne man sĂ„ ikke bare bruge det gode danske ord “tilbud”? Det har da en eller anden form for hĂŠvd i forholdet mellem firma og kunde, skulle man mene. Men nej. NĂŠrmere efterforsket betyder “proposition” nemlig slet ikke “tilbud” eller “forslag” – det betyder “segmentleverance” – og hvad er sĂ„ det? Jo, det er den samlede pakke af ydelser (fx forsikringer) og bi-ydelser (rabatter, serviceabonnementer, fordele osv. osv.), et firma tilbyder en bestemt kundegruppe (fx kunder under eller over en bestemt alder).

Og det er helt fint med mig. Brugt i rette sammenhĂŠng bliver “proposition” et meget prĂŠcist fagudtryk, helt pĂ„ linje med “raskeskab”, “regres” og “rubank”.

Hvad er problemet sĂ„? Det er, at ordet nu stille og roligt siver fra dette fagsprog ud i virksomhedernes omgangssprog, fordi det bliver brugt i lĂžsrevne sammenhĂŠnge, der minder om den ‘rigtige’ sammenhĂŠng – efterhĂ„nden ogsĂ„ af medarbejdere, der ikke har et meget prĂŠcist billede af den ‘rigtige’ betydning. (SĂ„ lyder det nemlig, som om man er ‘med’…) Og fĂžr vi ser os om, betyder ordet en 3-4 forskellige ting sĂ„dan cirka i omegnen af ’tilbud’ – afhĂŠngigt af, hvem der bruger det.

Det oprindeligt engelske ‘proposition’ begynder at leve sit eget liv pĂ„ dansk. Det er pĂ„ vej til at blive bullshit.

Den glidning ser vi et skridt lĂŠngere henne ad vejen med det nĂŠste eksempel:

Diskurs
Ved du, hvad “diskurs” betyder – sĂ„dan helt prĂŠcist, lige nu og uden at slĂ„ op i en ordbog? Nej, vel? Noget med diskussion? Ja og nej og alligevel ikke helt…

  • Ordbog over det Danske Sprog 1918-56: ‘VidtlĂžftig samtale, drĂžftelse, diskussion’
  • Fremmedordbogen anno 1975: ‘DrĂžftelse, diskussion’
  • Fremmedordbogen anno 2000: ‘Menings- og begrebssammenhĂŠng og den mĂ„de, den udtrykkes pĂ„’
  • Og det er almindeligt i betydningen ‘det virtuelle forum, en (videnskabelig) diskussion foregĂ„r i’. (Og hvad er sĂ„ forresten et “virtuelt forum” -?) – her et eksempel fra information juli 2018: “»Stop nu med at tro, at vi fĂ„r ligestilling ved at ĂŠndre diskursen”.

En yngre fagfĂŠlle forklarede mig umiddelbart meget fornuftigt: “Det er jo ikke noget problem, for nĂ„r jeg bruger ordet, kan jeg jo bare bestemme, hvad jeg lĂŠgger i det.” Men det er lige prĂŠcis det, der er problemet – og altid har vĂŠret det. I Lewis Carolls “Alice i Eventyrland” forklarer Klumpe-Dumpe sagen for Alice med samme logik:
“NĂ„r jeg bruger et ord”, sagde Klumpe-Dumpe i en temmelig fortrydelig tone, “sĂ„ betyder det lige netop det jeg vĂŠlger at det skal betyde. Hverken mere eller mindre.” “SpĂžrgsmĂ„let er”, sagde Alice, “om du kan fĂ„ ord til at betyde sĂ„ mange forskellige ting.” “SpĂžrgsmĂ„let er”, sagde Klumpe-Dumpe, “hvem der skal bestemme. Det er det hele.”

SĂ„dan kan sproget sommetider ĂŠndre karakter fra at vĂŠre et kommunikationsmiddel til at vĂŠre et magtmiddel. Det bliver til bullshit – eller akadepyk, som det hed tidligere. For den, der bestemmer, hvad ordene betyder, er kommunikationens herre.

Resultat: Du kan sagtens bruge “diskurs” i en artikel i Information. Men gĂ„r det nu an i Politiken? – Jo, gĂžr det bare; for ingen Politiken-lĂŠser vil nogensinde indrĂžmme, at han ikke er helt sikker pĂ„, hvad det betyder!

Jamen fagsprog er da ikke bullshit!

Absolut ikke. Fagsprog har brug for fagord. Det er godt og prĂŠcist, sĂ„ lĂŠnge de er gode og prĂŠcise. Fagsprog kan overhovedet ikke blive prĂŠcist nok uden fagord – det ved du fra dit eget fag. NĂ„r en af mine gamle kolleger i markedsfĂžringsbranchen siger til en anden: “SpĂžrgsmĂ„let er, om du pĂ„ storyboard-niveau kan benchmarke disse her ting”, sĂ„ ved de begge helt prĂŠcist, hvad det handler om. Lige sĂ„ prĂŠcist som kokken med hans sautering, braissering og crĂȘme brulĂ©e.

Men fagsprog bliver til bullshit

  • nĂ„r det bruges uprĂŠcist i forkerte sammenhĂŠnge, fordi man ikke kan finde de rigtige ord (det tĂ„get talte er det tĂ„get tĂŠnkte)
  • nĂ„r det bruges til at dĂŠkke over en usikkerhed (kan man ikke sige det rigtige, kan man i det mindste undgĂ„ at sige noget forkert)
  • nĂ„r det bruges som magtsprog
  • nĂ„r det (mis)bruges af andre fag i fremmede sammenhĂŠnge
  • nĂ„r det bruges til at dupere rakket med
    (fortsĂŠt selv listen)

Et nĂŠsten skrĂŠmmende eksempel er det projektmager-sprog, en forhenvĂŠrende institutleder pĂ„ Kunstakademiet gav under forsvaret for at sĂŠnke – undskyld, synke – en buste i KĂžbenhavns havn i dennes egenskab af “centrum for den koloniale handel”:

“Rematerialisering betyder, at et givent materiale fĂ„r tilfĂžrt ny betydning ved at arbejde med dets teksturer og de symbolske og materielle lag, som teksturerne indeholder. Ved at sĂŠnke gipsafstĂžbningen i KĂžbenhavns havn, der var centrum for den koloniale handel, skabes en reaktivering af alle de lag af sedimenterede praksisser, som busten er et resultat af. / Alle de geografiske, fysiske, materielle og symbolske netvĂŠrk, som har skabt figuren, influeret tilbage pĂ„ dens tekstur og give den et nyt udtryk.” (Sic) (Politiken, 14. december 2020)

Store ord – og smĂ„

Lad mig slutte med digtet “Store ord og smĂ„”, som den amerikanske forlĂŠgger Arthur Kudner skrev til sin sĂžn:

“VĂŠr aldrig bange for store lange ord.
Store lange ord betyder smÄ ting.
Alle store ting har smÄ navne.
SĂ„som liv og dĂžd, fred og krig.
Eller gry, dag, nat, hÄb, kÊrlighed, hjem.
LÊr at bruge smÄ ord pÄ en stor mÄde.
Det er hÄrdt at gÞre det.
Men de siger, hvad du mener.
NĂ„r du ikke ved, hvad du mener –
sÄ brug store ord.
De narrer ofte smĂ„ mennesker.”

Se TĂ„gegeneratoren og bliv viis …

Boksen

  1. Find 2 politiske artikler helt uden bullshit og 2, der er rigtig slemme. Hvilke er mest overbevisende? Hvilke er mest interessante at lĂŠse?
  2. Kig ugens hÞst af reklamebrochurer igennem og find eksempler pÄ bullshit. Er nogle brancher mere tilbÞjelige til at bullshitte end andre? Hvis ja, hvorfor tror du?
  3. Find 3 eksempler pĂ„ bullshit her pĂ„ Omatskrive.dk. Overvej, hvad der er gĂ„et galt for mig – og hvorfor.

LÊs ogsÄ

  • Mere bullshit!
  • Harry G. Frankfurt: On Bullshit. Princeton University Press 2005.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2013 – 2018

Hits: 783