Bullshit!

“Bullshit” er et nyere udtryk for et gammelt fænomen: Akadepyk, slang eller modeord, der breder sig som virus i sproget og gør det uforståeligt, upræcist, gummiagtigt og undertrykkende. Hver tid har sine ‘bullshittere’ og sine modestrømninger inden for vokabulatorisk innovation og andet nonsens. Her er en kort gennemgang af fænomenet – og lidt hjælp til selvhjælp: En Bullshit Generator – eller på dansk: Den sproglige tågegenerator!

Af Per Salling

Poeten og Lillemor sidder ved kaffeborden med Lillemors veninde (den – naive – blondine med de store bryster), og Poeten siger viljefast: “Jeg hører altså til dem, der kalder en spade for en spade!”. Og veninden svarer: “Orv, det lyder mar’ed mar’ed underligt – jeg opfatter en spade som zå’nåed man får presset i hånden når man er sluset ind i en gravezituation!” (Dateret 1/4-79)

Det var dengang – og dog. Her er et eksempel fra en nær fortid.

“Scaleo L, familiens multimedia PC, tilbyder alt hvad man kan forlange af en PC og tilmed med en perfekt balance mellem sublim performance og pris. Denne entry-level PC leverer den kvalitet, stil og ergonomi man kan forvente fra Scaleo serien – og til en pris alle har råd til. Forberedt for udbyggelse via de to indbyggede USB 2 porte, eller med IEEE 1394 firewire som option, er Scaleo L en sublim value entry på PC markedet.” (Reklameavis fra Elgiganten ca. 2015)

Det er ikke så meget fagudtrykkene jeg piver over; en USB2-port hedder nu engang en USB2-port. Men hvad dælen er en “sublim value entry på PC markedet”? Hvorfor er IEEE1394 firewire en “option” og ikke bare en mulighed? Og hvordan bærer en maskine sig ad med at “levere” en kvalitet?

Sådan opstår bullshit

Proposition
Proposition (udtalt på engelsk) er et centralt udtryk i terminologien i det CRM (Customer Relation Management)-program, der kaldes CMAT. Læs evt. mere om CMAT her. (Eller nej – lad hellere være…)

“Proposition” bruges uoversat, når man på konsulent-dansk taler om denne måde at omgås kunder på. Men hvad betyder det?

Den nyeste fremmedordbog foreslår “de betingelser, under hvilke en sportskamp udskrives – egtl. ‘forslag'”, og Gyldendals store engelsk-danske ordbog er inde på noget af det samme: Erklæring/påstand, forslag eller tilbud, evt. ‘uanstændigt’, princip, forehavende, (logisk) dom, matematisk læresætning… Chambers’ Dictionary fylder en halv spalte med tilsvarende forslag.

Kunne man så ikke bare bruge det gode danske ord “tilbud”? Det har da en eller anden form for hævd i forholdet mellem firma og kunde, skulle man mene. Men nej. Nærmere efterforsket betyder “proposition” nemlig slet ikke “tilbud” eller “forslag” – det betyder “segmentleverance” – og hvad er så det? Jo, det er den samlede pakke af ydelser (fx forsikringer) og bi-ydelser (rabatter, serviceabonnementer, fordele osv. osv.), et firma tilbyder en bestemt kundegruppe (fx kunder under eller over en bestemt alder).

Og det er helt fint med mig. Brugt i rette sammenhæng bliver “proposition” et meget præcist fagudtryk, helt på linje med “raskeskab”, “regres” og “rubank”.

Hvad er problemet så? Det er, at ordet nu stille og roligt siver fra dette fagsprog ud i virksomhedernes omgangssprog, fordi det bliver brugt i løsrevne sammenhænge, der minder om den ‘rigtige’ sammenhæng – efterhånden også af medarbejdere, der ikke har et meget præcist billede af den ‘rigtige’ betydning. (Så lyder det nemlig, som om man er ‘med’…) Og før vi ser os om, betyder ordet en 3-4 forskellige ting sådan cirka i omegnen af ’tilbud’ – afhængigt af, hvem der bruger det.

Det oprindeligt engelske ‘proposition’ begynder at leve sit eget liv på dansk. Det er på vej til at blive bullshit.

Den glidning ser vi et skridt længere henne ad vejen med det næste eksempel:

Diskurs
Ved du, hvad “diskurs” betyder – sådan helt præcist, lige nu og uden at slå op i en ordbog? Nej, vel? Noget med diskussion? Ja og nej og alligevel ikke helt…

  • Ordbog over det Danske Sprog 1918-56: ‘Vidtløftig samtale, drøftelse, diskussion’
  • Fremmedordbogen anno 1975: ‘Drøftelse, diskussion’
  • Fremmedordbogen anno 2000: ‘Menings- og begrebssammenhæng og den måde, den udtrykkes på’
  • Og det er almindeligt i betydningen ‘det virtuelle forum, en (videnskabelig) diskussion foregår i’. (Og hvad er så forresten et “virtuelt forum” -?) – her et eksempel fra information juli 2018: “»Stop nu med at tro, at vi får ligestilling ved at ændre diskursen”.

En yngre fagfælle forklarede mig umiddelbart meget fornuftigt: “Det er jo ikke noget problem, for når jeg bruger ordet, kan jeg jo bare bestemme, hvad jeg lægger i det.” Men det er lige præcis det, der er problemet – og altid har været det. I Lewis Carolls “Alice i Eventyrland” forklarer Klumpe-Dumpe sagen for Alice med samme logik:
“Når jeg bruger et ord”, sagde Klumpe-Dumpe i en temmelig fortrydelig tone, “så betyder det lige netop det jeg vælger at det skal betyde. Hverken mere eller mindre.” “Spørgsmålet er”, sagde Alice, “om du kan få ord til at betyde så mange forskellige ting.” “Spørgsmålet er”, sagde Klumpe-Dumpe, “hvem der skal bestemme. Det er det hele.”

Sådan kan sproget sommetider ændre karakter fra at være et kommunikationsmiddel til at være et magtmiddel. Det bliver til bullshit – eller akadepyk, som det hed tidligere. For den, der bestemmer, hvad ordene betyder, er kommunikationens herre.

Resultat: Du kan sagtens bruge “diskurs” i en artikel i Information. Men går det nu an i Politiken? – Jo, gør det bare; for ingen Politiken-læser vil nogensinde indrømme, at han ikke er helt sikker på, hvad det betyder!

Jamen fagsprog er da ikke bullshit!

Absolut ikke. Fagsprog har brug for fagord. Det er godt og præcist, så længe de er gode og præcise. Fagsprog kan overhovedet ikke blive præcist nok uden fagord – det ved du fra dit eget fag. Når en af mine gamle kolleger i markedsføringsbranchen siger til en anden: “Spørgsmålet er, om du på storyboard-niveau kan benchmarke disse her ting”, så ved de begge helt præcist, hvad det handler om. Lige så præcist som kokken med hans sautering, braissering og crême brulée.

Men fagsprog bliver til bullshit

  • når det bruges upræcist i forkerte sammenhænge, fordi man ikke kan finde de rigtige ord (det tåget talte er det tåget tænkte)
  • når det bruges til at dække over en usikkerhed (kan man ikke sige det rigtige, kan man i det mindste undgå at sige noget forkert)
  • når det bruges som magtsprog
  • når det (mis)bruges af andre fag i fremmede sammenhænge
  • når det bruges til at dupere rakket med
    (fortsæt selv listen)

Et næsten skræmmende eksempel er det projektmager-sprog, en forhenværende institutleder på Kunstakademiet gav under forsvaret for at sænke – undskyld, synke – en buste i Københavns havn i dennes egenskab af “centrum for den koloniale handel”:

“Rematerialisering betyder, at et givent materiale får tilført ny betydning ved at arbejde med dets teksturer og de symbolske og materielle lag, som teksturerne indeholder. Ved at sænke gipsafstøbningen i Københavns havn, der var centrum for den koloniale handel, skabes en reaktivering af alle de lag af sedimenterede praksisser, som busten er et resultat af. / Alle de geografiske, fysiske, materielle og symbolske netværk, som har skabt figuren, influeret tilbage på dens tekstur og give den et nyt udtryk.” (Sic) (Politiken, 14. december 2020)

Store ord – og små

Lad mig slutte med digtet “Store ord og små”, som den amerikanske forlægger Arthur Kudner skrev til sin søn:

“Vær aldrig bange for store lange ord.
Store lange ord betyder små ting.
Alle store ting har små navne.
Såsom liv og død, fred og krig.
Eller gry, dag, nat, håb, kærlighed, hjem.
Lær at bruge små ord på en stor måde.
Det er hårdt at gøre det.
Men de siger, hvad du mener.
Når du ikke ved, hvad du mener –
så brug store ord.
De narrer ofte små mennesker.”

Se Tågegeneratoren og bliv viis …

Boksen

  1. Find 2 politiske artikler helt uden bullshit og 2, der er rigtig slemme. Hvilke er mest overbevisende? Hvilke er mest interessante at læse?
  2. Kig ugens høst af reklamebrochurer igennem og find eksempler på bullshit. Er nogle brancher mere tilbøjelige til at bullshitte end andre? Hvis ja, hvorfor tror du?
  3. Find 5 eksempler på bullshit her på Omatskrive.dk. Overvej, hvad der er gået galt for mig – og hvorfor.

Læs også

  • Mere bullshit!
  • Harry G. Frankfurt: On Bullshit. Princeton University Press 2005.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2013 – 2018